Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Dómine, lábia mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Dómine, lábia mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
Psalmus 3 [0]
3:2 Dómine, quid multiplicáti sunt qui tríbulant me? * multi insúrgunt advérsum me.
3:3 Multi dicunt ánimæ meæ: * Non est salus ipsi in Deo eius.
3:4 Tu autem, Dómine, suscéptor meus es, * glória mea, et exáltans caput meum.
3:5 Voce mea ad Dóminum clamávi: * et exaudívit me de monte sancto suo.
3:6 Ego dormívi, et soporátus sum: * et exsurréxi, quia Dóminus suscépit me.
3:7 Non timébo míllia pópuli circumdántis me: * exsúrge, Dómine, salvum me fac, Deus meus.
3:8 Quóniam tu percussísti omnes adversántes mihi sine causa: * dentes peccatórum contrivísti.
3:9 Dómini est salus: * et super pópulum tuum benedíctio tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Herre, oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Herre, oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
Psalm 3 [0]
3:2 Herre, hvor er mine fjender mange! * Mange rejser sig imod mig,
3:3 Mange siger om mig: * Ham frelser Gud ikke.
3:4 Men du, Herre, er mit skjold, * min ære, den, der løfter mit hoved.
3:5 Jeg råber højt til Herren, * og han svarer mig fra sit hellige bjerg.
3:6 Jeg lagde mig og sov, * jeg vågnede, for Herren støtter mig.
3:7 Jeg frygter ikke ti tusind krigere, der belejrer mig fra alle sider. * Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!
3:8 For du har slået mine fjender på kinden * og knust de ugudeliges tænder.
3:9 Frelsen kommer fra Herren. * Din velsignelse komme over dit folk.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Invitatorium {Antiphona ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Regem ventúrum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Ant. Regem ventúrum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, iubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem eius in confessióne, et in psalmis iubilémus ei.
Ant. Regem ventúrum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu eius sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus eius (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus eius, et oves páscuæ eius.
Ant. Regem ventúrum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem eius audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus iurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem ventúrum Dóminum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Regem ventúrum Dóminum, * Veníte, adorémus.
|
Invitatory {Antiphon from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. The Lord, the King who is to come * O come, let us adore Him.
Ant. The Lord, the King who is to come * O come, let us adore Him.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. The Lord, the King who is to come * O come, let us adore Him.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. O come, let us adore Him.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. The Lord, the King who is to come * O come, let us adore Him.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. O come, let us adore Him.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. The Lord, the King who is to come * O come, let us adore Him.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O come, let us adore Him.
Ant. The Lord, the King who is to come * O come, let us adore Him.
|
Hymnus {ex Psalterio secundum tempora}
Verbum supérnum, pródiens
A Patre olim éxiens,
Qui natus orbi súbvenis,
Cursu declívi témporis.
Illúmina nunc péctora,
Tuóque amóre cóncrema;
Audíto ut præcónio
Sint pulsa tandem lúbrica.
Iudéxque cum post áderis
Rimári facta péctoris,
Reddens vicem pro ábditis,
Iustísque regnum pro bonis.
Non demum arctémur malis
Pro qualitáte críminis;
Sed cum beátis cómpotes
Simus perénnes cælibes.
Laus, honor, virtus, glória,
Deo Patri, et Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sæculórum sǽcula.
Amen.
|
Hymn {from the Psalter for the season of the Church year}
Celestial Word, to this our earth
Sent down from God's eternal clime,
To save mankind by mortal birth
Into a world of change and time;
Enlighten our hearts; vain hopes destroy;
And in thy love's consuming fire
Fill all the soul with heavenly joy,
And melt the dross of low desire.
So when the Judge of quick and dead
Shall bid his awful summons come,
To whelm the guilty soul with dread,
And call the blessed to their home.
Saved from the whirling, black abyss,
Forevermore to us be given
To share the feast of saintly bliss,
And see the face of God in heaven.
To God the Father and the Son
Our songs with one accord we raise;
And to the Holy Spirit, One
With them, be ever equal praise
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Liberásti virgam * hereditátis tuæ.
Psalmus 73 [1]
73:1 Ut quid, Deus, repulísti in finem: * irátus est furor tuus super oves páscuæ tuæ?
73:2 Memor esto congregatiónis tuæ, * quam possedísti ab inítio.
73:2 Redemísti virgam hereditátis tuæ: * mons Sion, in quo habitásti in eo.
73:3 Leva manus tuas in supérbias eórum in finem: * quanta malignátus est inimícus in sancto!
73:4 Et gloriáti sunt qui odérunt te: * in médio solemnitátis tuæ.
73:5 Posuérunt signa sua, signa: * et non cognovérunt sicut in éxitu super summum.
73:6 Quasi in silva lignórum secúribus excidérunt iánuas eius in idípsum: * in secúri et áscia deiecérunt eam.
73:7 Incendérunt igni Sanctuárium tuum: * in terra polluérunt tabernáculum nóminis tui.
73:8 Dixérunt in corde suo cognátio eórum simul: * Quiéscere faciámus omnes dies festos Dei a terra.
73:9 Signa nostra non vídimus, iam non est prophéta: * et nos non cognóscet ámplius.
73:10 Úsquequo, Deus, improperábit inimícus: * irrítat adversárius nomen tuum in finem?
73:11 Ut quid avértis manum tuam, et déxteram tuam, * de médio sinu tuo in finem?
73:12 Deus autem Rex noster ante sǽcula: * operátus est salútem in médio terræ.
73:13 Tu confirmásti in virtúte tua mare: * contribulásti cápita dracónum in aquis.
73:14 Tu confregísti cápita dracónis: * dedísti eum escam pópulis Æthíopum.
73:15 Tu dirupísti fontes, et torréntes: * tu siccásti flúvios Ethan.
73:16 Tuus est dies, et tua est nox: * tu fabricátus es auróram et solem.
73:17 Tu fecísti omnes términos terræ: * æstátem et ver tu plasmásti ea.
73:18 Memor esto huius, inimícus improperávit Dómino: * et pópulus insípiens incitávit nomen tuum.
73:19 Ne tradas béstiis ánimas confiténtes tibi, * et ánimas páuperum tuórum ne obliviscáris in finem.
73:20 Réspice in testaméntum tuum: * quia repléti sunt, qui obscuráti sunt terræ dómibus iniquitátum.
73:21 Ne avertátur húmilis factus confúsus: * pauper et inops laudábunt nomen tuum.
73:22 Exsúrge, Deus, iúdica causam tuam: * memor esto improperiórum tuórum, eórum quæ ab insipiénte sunt tota die.
73:23 Ne obliviscáris voces inimicórum tuórum: * supérbia eórum, qui te odérunt, ascéndit semper.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. Thou hast redeemed the rod * of Thine inheritance.
Psalm 73 [1]
73:1 Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud, * hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
73:2 Husk din menighed, * som du vandt i gamle dage,
73:2 De stammer, du løskøbte til ejendom, * Zions bjerg, hvor du tog bolig.
73:3 Ret dine skridt mod de endeløse ruiner, * alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
73:4 Dine fjender brølede * på dit åbenbaringssted,
73:5 De opstillede deres bannere som tegn. * Det så ud, som når man løfter
73:6 Økser i skovens tætte krat, * da de med økser og brækjern sønderslog alt det udskårne træværk.
73:7 De stak ild på din helligdom, * de vanærede dit navns bolig helt til grunden.
73:8 De tænkte: Vi underkuer dem alle. * De brændte alle Guds åbenbaringssteder i landet.
73:9 Vore egne tegn ser vi ikke, der er ikke mere nogen profet, * ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare.
73:10 Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte * og modstanderen vedblive at håne dit navn?
73:11 Hvorfor trækker du din hånd tilbage og holder din højre * skjult i kappefolden?
73:12 Gud er min konge fra ældgammel tid, * han, som gjorde frelsesgerninger på jorden.
73:13 Du bragte havet i oprør i din styrke * og knuste dragehovederne på vandet.
73:14 Du knuste Livjatans hoveder * og gav dem som føde til havets fisk.
73:15 Du brød vej for kilde og bæk, * du udtørrede vandfyldte strømme.
73:16 Din er dagen, din er natten, * du har givet solen og månen deres plads.
73:17 Du har fastlagt landjordens grænser, * sommer og vinter har du skabt.
73:18 Husk dette, Herre: Fjenden spotter, * et tåbeligt folk håner dit navn.
73:19 Giv ikke din dues liv til vilddyr, * glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!
73:20 Husk på pagten! * For landets mørke er fuldt af stønnen og vold.
73:21 Den undertrykte skal ikke vige i skændsel; * den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.
73:22 Rejs dig, Gud, og før din sag! * Husk, at tåben spotter dig dagen lang!
73:23 Glem ikke dine fjenders råb, * dine modstanderes larm, der stadig rejser sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 74 [2]
74:2 Confitébimur tibi, Deus: * confitébimur, et invocábimus nomen tuum.
74:3 Narrábimus mirabília tua: * cum accépero tempus, ego iustítias iudicábo.
74:4 Liquefácta est terra, et omnes qui hábitant in ea: * ego confirmávi colúmnas eius.
74:5 Dixi iníquis: Nolíte iníque ágere: * et delinquéntibus: Nolíte exaltáre cornu:
74:6 Nolíte extóllere in altum cornu vestrum: * nolíte loqui advérsus Deum iniquitátem.
74:7 Quia neque ab Oriénte, neque ab Occidénte, neque a desértis móntibus: * quóniam Deus iudex est.
74:8 Hunc humíliat, et hunc exáltat: * quia calix in manu Dómini vini meri plenus misto.
74:9 Et inclinávit ex hoc in hoc: verúmtamen fæx eius non est exinaníta: * bibent omnes peccatóres terræ.
74:10 Ego autem annuntiábo in sǽculum: * cantábo Deo Iacob.
74:11 Et ómnia córnua peccatórum confríngam: * et exaltabúntur córnua iusti.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Liberásti virgam hereditátis tuæ.
|
Psalm 74 [2]
74:2 Vi takker dig, Gud, * vi takker dig, vi påkalder dit navn
74:3 Og fortæller om dine undere. * På det tidspunkt, jeg fastsætter, fælder jeg retfærdig dom.
74:4 Når jorden og alle dens beboere ryster, * holder jeg dens søjler på plads.
74:5 Jeg siger til de overmodige: Vær ikke overmodige, * og til de ugudelige: Løft ikke hornet!
74:6 Løft ikke jeres horn mod himlen, * tal ikke frækt med knejsende nakke!
74:7 Ingen fra øst eller vest og ingen fra ørkenen kan ophøje nogen. * For det er Gud, der er dommer,
74:8 Den ene ydmyger han, den anden ophøjer han. * For Herren har et bæger i hånden med brusende, velblandet vin,
74:9 Og han skænker af den, selv bærmen * drikker alle jordens ugudelige.
74:10 For evigt vil jeg fortælle * og synge om Jakobs Gud.
74:11 Alle de uretfærdiges horn hugger jeg af, * men de retfærdiges horn skal løfte sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou hast redeemed the rod of Thine inheritance.
|
Ant. Tu es Deus * qui facis mirabília.
Psalmus 76 [3]
76:2 Voce mea ad Dóminum clamávi: * voce mea ad Deum, et inténdit mihi.
76:3 In die tribulatiónis meæ Deum exquisívi, mánibus meis nocte contra eum: * et non sum decéptus.
76:4 Rénuit consolári ánima mea, * memor fui Dei, et delectátus sum, et exercitátus sum: et defécit spíritus meus.
76:5 Anticipavérunt vigílias óculi mei: * turbátus sum, et non sum locútus.
76:6 Cogitávi dies antíquos: * et annos ætérnos in mente hábui.
76:7 Et meditátus sum nocte cum corde meo, * et exercitábar, et scopébam spíritum meum.
76:8 Numquid in ætérnum proíciet Deus: * aut non appónet ut complacítior sit adhuc?
76:9 Aut in finem misericórdiam suam abscíndet, * a generatióne in generatiónem?
76:10 Aut obliviscétur miseréri Deus? * aut continébit in ira sua misericórdias suas?
76:11 Et dixi: Nunc cœpi: * hæc mutátio déxteræ Excélsi.
76:12 Memor fui óperum Dómini: * quia memor ero ab inítio mirabílium tuórum.
76:13 Et meditábor in ómnibus opéribus tuis: * et in adinventiónibus tuis exercébor.
76:14 Deus, in sancto via tua: quis Deus magnus sicut Deus noster? * tu es Deus qui facis mirabília.
76:15 Notam fecísti in pópulis virtútem tuam: * redemísti in brácchio tuo pópulum tuum, fílios Iacob et Ioseph.
76:17 Vidérunt te aquæ, Deus, vidérunt te aquæ: * et timuérunt, et turbátæ sunt abýssi.
76:18 Multitúdo sónitus aquárum: * vocem dedérunt nubes.
76:18 Étenim sagíttæ tuæ tránseunt: * vox tonítrui tui in rota.
76:19 Illuxérunt coruscatiónes tuæ orbi terræ: * commóta est, et contrémuit terra.
76:20 In mari via tua, et sémitæ tuæ in aquis multis: * et vestígia tua non cognoscéntur.
76:21 Deduxísti sicut oves pópulum tuum, * in manu Móysi et Aaron.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Tu es Deus qui facis mirabília.
|
Ant. Thou art the God * That doest wonders.
Psalm 76 [3]
76:2 Jeg råber højt til Gud om hjælp; * jeg råber højt til Gud, han skal høre mig.
76:3 På nødens dag søger jeg Herren, * utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten,
76:4 Min sjæl lader sig ikke trøste. * Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, og tænker jeg efter, svigter mit mod.
76:5 Du holder mine øjenlåg åbne, * jeg er urolig og kan ikke tale.
76:6 Jeg mindes fortids dage, * jeg husker længst forgangne år.
76:7 Om natten grunder jeg på det, * jeg tænker efter og ransager mig selv.
76:8 Forstøder Herren for al evighed? * Vil han ikke længere vise nåde?
76:9 Er hans troskab forbi for evigt? * Lyder hans ord aldrig mere?
76:10 Har Gud glemt at være nådig? * Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage?
76:11 Jeg siger: Det er mig en smerte, * at den Højestes højre hånd ikke er den samme.
76:12 Jeg vil nævne Herrens gerninger, * for jeg husker dine undere i fortiden;
76:13 Jeg grunder over hele dit værk, * jeg tænker over alle dine gerninger.
76:14 Gud, du handler i hellighed; hvilken gud er stor som Gud? * Du er den Gud, der gør undere,
76:15 Du viste folkene din styrke; * du udfriede dit folk med din arm, Jakobs og Josefs børn.
76:17 Vandet så dig, Gud, vandet så dig * og bævede, ja, det store dyb skælvede.
76:18 Skyerne sendte strømme af vand, * skymasserne lod deres stemme lyde,
76:18 Ja, dine pile fløj til alle sider.* Din torden lød som vognhjul,
76:19 Lynene oplyste verden, * jorden rystede og skælvede.
76:20 Din vej gik gennem havet, dine stier gennem de vældige vande, * og dine spor var ikke at se.
76:21 Du førte dit folk som en fåreflok * ved Moses' og Arons hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou art the God That doest wonders.
|
Ant. Inclináte * aurem vestram in verba oris mei.
Psalmus 77(1-35) [4]
77:1 Atténdite, pópule meus, legem meam: * inclináte aurem vestram in verba oris mei.
77:2 Apériam in parábolis os meum: * loquar propositiónes ab inítio.
77:3 Quanta audívimus et cognóvimus ea: * et patres nostri narravérunt nobis.
77:4 Non sunt occultáta a fíliis eórum: * in generatióne áltera.
77:4 Narrántes laudes Dómini, et virtútes eius: * et mirabília eius, quæ fecit.
77:5 Et suscitávit testimónium in Iacob: * et legem pósuit in Israël.
77:5 Quanta mandávit pátribus nostris nota fácere ea fíliis suis: * ut cognóscat generátio áltera.
77:6 Fílii qui nascéntur, et exsúrgent, * et narrábunt fíliis suis.
77:7 Ut ponant in Deo spem suam, et non obliviscántur óperum Dei: * et mandáta eius exquírant.
77:8 Ne fiant sicut patres eórum: * generátio prava et exásperans.
77:8 Generátio, quæ non diréxit cor suum: * et non est créditus cum Deo spíritus eius.
77:9 Fílii Ephrem intendéntes et mitténtes arcum: * convérsi sunt in die belli.
77:10 Non custodiérunt testaméntum Dei: * et in lege eius noluérunt ambuláre.
77:11 Et oblíti sunt benefactórum eius: * et mirabílium eius quæ osténdit eis.
77:12 Coram pátribus eórum fecit mirabília in terra Ægýpti: * in campo Táneos.
77:13 Interrúpit mare, et perdúxit eos: * et státuit aquas quasi in utre.
77:14 Et dedúxit eos in nube diéi: * et tota nocte in illuminatióne ignis.
77:15 Interrúpit petram in erémo: * et adaquávit eos velut in abýsso multa.
77:16 Et edúxit aquam de petra: * et dedúxit tamquam flúmina aquas.
77:17 Et apposuérunt adhuc peccáre ei: * in iram excitavérunt Excélsum in inaquóso.
77:18 Et tentavérunt Deum in córdibus suis, * ut péterent escas animábus suis.
77:19 Et male locúti sunt de Deo: * dixérunt: Numquid póterit Deus paráre mensam in desérto?
77:20 Quóniam percússit petram, et fluxérunt aquæ: * et torréntes inundavérunt.
77:20 Numquid et panem póterit dare, * aut paráre mensam pópulo suo?
77:21 Ídeo audívit Dóminus, et dístulit: * et ignis accénsus est in Iacob, et ira ascéndit in Israël.
77:22 Quia non credidérunt in Deo: * nec speravérunt in salutári eius:
77:23 Et mandávit núbibus désuper: * et iánuas cæli apéruit.
77:24 Et pluit illis manna ad manducándum: * et panem cæli dedit eis.
77:25 Panem Angelórum manducávit homo, * cibária misit eis in abundántia.
77:26 Tránstulit Austrum de cælo: * et indúxit in virtúte sua Áfricum.
77:27 Et pluit super eos sicut púlverem carnes: * et sicut arénam maris volatília pennáta.
77:28 Et cecidérunt in médio castrórum eórum: * circa tabernácula eórum.
77:29 Et manducavérunt, et saturáti sunt nimis, et desidérium eórum áttulit eis: * non sunt fraudáti a desidério suo.
77:30 Adhuc escæ eórum erant in ore ipsórum: * et ira Dei ascéndit super eos.
77:31 Et occídit pingues eórum, * et eléctos Israël impedívit.
77:32 In ómnibus his peccavérunt adhuc: * et non credidérunt in mirabílibus eius.
77:33 Et defecérunt in vanitáte dies eórum: * et anni eórum cum festinatióne.
77:34 Cum occíderet eos, quærébant eum: * et revertebántur, et dilúculo veniébant ad eum.
77:35 Et rememoráti sunt quia Deus adiútor est eórum: * et Deus excélsus redémptor eórum est.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Incline your ears * to the words of My mouth.
Psalm 77(1-35) [4]
77:1 Mit folk, hør på min belæring, * vend jeres øre mod min munds ord.
77:2 Jeg vil åbne min mund med billedtale, * jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.
77:3 Det, vi har hørt og erfaret, * det, vore fædre har fortalt os,
77:4 Skjuler vi ikke for deres børn; * vi fortæller den kommende slægt
77:4 Om Herrens glorværdige gerninger og styrke, * om de undere, han har gjort.
77:5 Han satte et vidnesbyrd i Jakob, * fastsatte en lov i Israel,
77:5 Som han befalede vore fædre at lære deres børn, * for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes,
77:6 Skulle lære den at kende, * så de kunne fortælle om det til deres børn.
77:7 De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, * men holde hans befalinger.
77:8 De skulle ikke være som deres fædre, * en genstridig og trodsig slægt,
77:8 En slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud, * og hvis ånd ikke var trofast mod ham.
77:9 Efraims sønner var udrustet med buer, * men tog flugten på kampens dag.
77:10 De holdt ikke Guds pagt * og ville ikke følge hans lov.
77:11 De glemte hans gerninger * og de undere, han havde vist dem.
77:12 Han gjorde undere for deres fædre i Egypten, * på Soans slette.
77:13 Han kløvede havet og førte dem igennem, * han rejste vandene som en vold.
77:14 Han førte dem i skyen om dagen * og i lysende ild om natten.
77:15 Han kløvede klipper i ørkenen * og gav dem vand, rigeligt som det store dyb;
77:16 Han lod kilder strømme ud fra klippen, * vandet løbe ned som floder.
77:17 Men de syndede stadig mod ham, * i det tørre land trodsede de den Højeste.
77:18 De udæskede Gud i hjertet * og krævede den føde, de havde lyst til.
77:19 De talte mod Gud * og sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen?
77:20 Nok slog han på klippen, så vandet flød, * og bækkene strømmede;
77:20 Men kan han også give brød, * kan han skaffe kød til sit folk?
77:21 Det hørte Herren og blev vred, * en ild blussede op mod Jakob, en vrede rejste sig mod Israel,
77:22 For de troede ikke på Gud * og stolede ikke på hans frelse.
77:23 Så gav han befaling til skyerne deroppe, * han åbnede himlens døre
77:24 Og lod det regne over dem med manna, * korn fra himlen gav han dem at spise;
77:25 Mennesker spiste engles brød, * han sendte dem føde, så de blev mætte.
77:26 Han lod en østenstorm bryde løs på himlen, * i sin styrke drev han søndenstormen frem
77:27 Og lod kød regne over dem som støv, * fugle så talrige som havets sand;
77:28 Han lod dem falde ned midt i lejren, * rundt omkring deres boliger.
77:29 De spiste og blev helt mætte, han tilfredsstillede deres grådighed. * Men deres grådighed hørte ikke op;
77:30 De havde endnu munden fuld af mad, * da Guds vrede rejste sig mod dem.
77:31 Han spredte død blandt deres stærke mænd * og strakte Israels unge krigere til jorden.
77:32 Trods det blev de ved med at synde, * de troede ikke på hans undere.
77:33 Han lod deres dage ende i tomhed, * deres år i den bratte død.
77:34 Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham, * de søgte tilbage til Gud.
77:35 De huskede på, at Gud var deres klippe, * Gud den Højeste deres forløser.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 77(36-72) [5]
77:36 Et dilexérunt eum in ore suo, * et lingua sua mentíti sunt ei.
77:37 Cor autem eórum non erat rectum cum eo: * nec fidéles hábiti sunt in testaménto eius.
77:38 Ipse autem est miséricors, et propítius fiet peccátis eórum: * et non dispérdet eos.
77:38 Et abundávit ut avérteret iram suam: * et non accéndit omnem iram suam:
77:39 Et recordátus est quia caro sunt: * spíritus vadens et non rédiens.
77:40 Quóties exacerbavérunt eum in desérto, * in iram concitavérunt eum in inaquóso?
77:41 Et convérsi sunt, et tentavérunt Deum: * et Sanctum Israël exacerbavérunt.
77:42 Non sunt recordáti manus eius, * die qua redémit eos de manu tribulántis.
77:43 Sicut pósuit in Ægýpto signa sua, * et prodígia sua in campo Táneos.
77:44 Et convértit in sánguinem flúmina eórum: * et imbres eórum, ne bíberent.
77:45 Misit in eos cœnomyíam, et comédit eos: * et ranam, et dispérdidit eos.
77:46 Et dedit ærúgini fructus eórum: * et labóres eórum locústæ.
77:47 Et occídit in grándine víneas eórum: * et moros eórum in pruína.
77:48 Et trádidit grándini iuménta eórum: * et possessiónem eórum igni.
77:49 Misit in eos iram indignatiónis suæ: * indignatiónem, et iram, et tribulatiónem: immissiónes per ángelos malos.
77:50 Viam fecit sémitæ iræ suæ, non pepércit a morte animábus eórum: * et iuménta eórum in morte conclúsit.
77:51 Et percússit omne primogénitum in terra Ægýpti: * primítias omnis labóris eórum in tabernáculis Cham.
77:52 Et ábstulit sicut oves pópulum suum: * et perdúxit eos tamquam gregem in desérto.
77:53 Et dedúxit eos in spe, et non timuérunt: * et inimícos eórum opéruit mare.
77:54 Et indúxit eos in montem sanctificatiónis suæ: * montem, quem acquisívit déxtera eius.
77:54 Et eiécit a fácie eórum gentes: * et sorte divísit eis terram in funículo distributiónis.
77:55 Et habitáre fecit in tabernáculis eórum: * tribus Israël.
77:56 Et tentavérunt, et exacerbavérunt Deum excélsum: * et testimónia eius non custodiérunt.
77:57 Et avertérunt se, et non servavérunt pactum: * quemádmodum patres eórum convérsi sunt in arcum pravum.
77:58 In iram concitavérunt eum in cóllibus suis: * et in sculptílibus suis ad æmulatiónem eum provocavérunt.
77:59 Audívit Deus, et sprevit: * et ad níhilum redégit valde Israël.
77:60 Et répulit tabernáculum Silo: * tabernáculum suum, ubi habitávit in homínibus.
77:61 Et trádidit in captivitátem virtútem eórum: * et pulchritúdinem eórum in manus inimíci.
77:62 Et conclúsit in gládio pópulum suum: * et hereditátem suam sprevit.
77:63 Iúvenes eórum comédit ignis: * et vírgines eórum non sunt lamentátæ.
77:64 Sacerdótes eórum in gládio cecidérunt: * et víduæ eórum non plorabántur.
77:65 Et excitátus est tamquam dórmiens Dóminus: * tamquam potens crapulátus a vino.
77:66 Et percússit inimícos suos in posterióra: * oppróbrium sempitérnum dedit illis.
77:67 Et répulit tabernáculum Ioseph: * et tribum Éphraim non elégit.
77:68 Sed elégit tribum Iuda, * montem Sion quem diléxit.
77:69 Et ædificávit sicut unicórnium sanctifícium suum in terra, * quam fundávit in sǽcula.
77:70 Et elégit David, servum suum, et sústulit eum de grégibus óvium: * de post fœtántes accépit eum,
77:71 Páscere Iacob, servum suum, * et Israël, hereditátem suam:
77:72 Et pavit eos in innocéntia cordis sui: * et in intelléctibus mánuum suárum dedúxit eos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Inclináte aurem vestram in verba oris mei.
|
Psalm 77(36-72) [5]
77:36 Men de hyklede for ham med deres mund, * med tungen løj de for ham.
77:37 Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, * de var ikke trofaste mod hans pagt.
77:38 Men han er barmhjertig, han tilgiver synd * og ødelægger ikke;
77:38 Gang på gang holdt han igen på sin vrede * og lod ikke hele sin harme bryde ud.
77:39 Han huskede på, at de var dødelige, * et vindpust, der forsvinder og ikke vender tilbage.
77:40 Hvor ofte trodsede de ham ikke i ørkenen * og vakte hans vrede i ødemarken!
77:41 På ny gav de sig til at udæske Gud * og krænke Israels Hellige.
77:42 De huskede ikke på hans magt, * dengang han udfriede dem fra fjenden,
77:43 Dengang han gjorde sine tegn i Egypten * og sine undere på Soans slette.
77:44 Han forvandlede deres floder til blod, * de kunne ikke drikke af bækkene.
77:45 Han sendte fluer, som åd dem, * og frøer, som bragte ødelæggelse.
77:46 Han gav deres afgrøde til gnavere, * og udbyttet af deres slid til græshopper.
77:47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl, * og deres morbærfigen med isregn.
77:48 Han overgav deres kvæg til pesten, * og deres hjorde til feberbrand.
77:49 Han sendte sin glødende vrede mod dem, * harme, forbandelse og trængsel, en flok af ulykkesengle.
77:50 Han gav sin vrede frit løb; * han skånede dem ikke for døden, men overgav dem til pesten.
77:51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte, * manddommens førstefrugt i Kams telte.
77:52 Så lod han sit folk bryde op som en fåreflok * og ledte dem i ørkenen som en hjord.
77:53 Han førte dem i tryghed, de var uden frygt, * men over deres fjender lukkede havet sig.
77:54 Han førte dem ind i sit hellige land, * det bjergland, hans højre hånd havde vundet.
77:54 Han drev folkeslag bort foran dem, * lod deres land tilfalde dem som ejendom,
77:55 Så Israels stammer * kunne bo i deres telte.
77:56 Men de udæskede og trodsede Gud den Højeste, * de overholdt ikke hans formaninger.
77:57 De faldt fra og var troløse * som deres fædre, de svigtede som en slap bue.
77:58 De vakte hans trods med deres offerhøje * og æggede hans vrede med deres gudebilleder.
77:59 Det hørte Gud, og han blev vred * og forkastede Israel helt og fuldt.
77:60 Han vragede sin bolig i Shilo, * det telt, hvor han boede blandt mennesker;
77:61 Sin styrke sendte han i fangenskab, * sin herlighed gav han i fjendehånd.
77:62 Han overgav sit folk til sværdet, * han blev vred på sin ejendom.
77:63 Ilden fortærede dets unge mænd, * jomfruerne fik ingen bryllupssang;
77:64 Præsterne faldt for sværdet, * enkerne kunne ikke holde ligklage.
77:65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, * som krigeren, der er overvældet af vin.
77:66 Han slog sine fjender tilbage * og lod evig skændsel overgå dem.
77:67 Han vragede Josefs telte, * Efraims stamme udvalgte han ikke.
77:68 Men han udvalgte Judas stamme, * Zions bjerg, som han elsker;
77:69 Han byggede sin helligdom som en himmelbolig, ligesom den jord, * han havde grundlagt for evigt.
77:70 Han udvalgte sin tjener David, han hentede ham fra fårefoldene * og tog ham bort fra fårene
77:71 Til at vogte sit folk, Jakob, * og sin ejendom, Israel.
77:72 Og David vogtede dem med oprigtigt hjerte * og førte dem med kyndig hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Incline your ears to the words of My mouth.
|
Ant. Propítius esto * peccátis nostris, Dómine.
Psalmus 78 [6]
78:1 Deus, venérunt gentes in hereditátem tuam, polluérunt templum sanctum tuum: * posuérunt Ierúsalem in pomórum custódiam.
78:2 Posuérunt morticína servórum tuórum, escas volatílibus cæli: * carnes sanctórum tuórum béstiis terræ.
78:3 Effudérunt sánguinem eórum tamquam aquam in circúitu Ierúsalem: * et non erat qui sepelíret.
78:4 Facti sumus oppróbrium vicínis nostris: * subsannátio et illúsio his, qui in circúitu nostro sunt.
78:5 Úsquequo, Dómine, irascéris in finem: * accendétur velut ignis zelus tuus?
78:6 Effúnde iram tuam in gentes, quæ te non novérunt: * et in regna quæ nomen tuum non invocavérunt:
78:7 Quia comedérunt Iacob: * et locum eius desolavérunt.
78:8 Ne memíneris iniquitátum nostrárum antiquárum, cito antícipent nos misericórdiæ tuæ: * quia páuperes facti sumus nimis.
78:9 Ádiuva nos, Deus, salutáris noster: et propter glóriam nóminis tui, Dómine, líbera nos: * et propítius esto peccátis nostris, propter nomen tuum:
78:10 Ne forte dicant in géntibus: Ubi est Deus eórum? * et innotéscat in natiónibus coram óculis nostris.
78:10 Últio sánguinis servórum tuórum, qui effúsus est: * intróeat in conspéctu tuo gémitus compeditórum.
78:11 Secúndum magnitúdinem brácchii tui, * pósside fílios mortificatórum.
78:12 Et redde vicínis nostris séptuplum in sinu eórum: * impropérium ipsórum, quod exprobravérunt tibi, Dómine.
78:13 Nos autem pópulus tuus, et oves páscuæ tuæ, * confitébimur tibi in sǽculum.
78:13 In generatiónem et generatiónem * annuntiábimus laudem tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Propítius esto peccátis nostris, Dómine.
|
Ant. Forgive us our sins * O Lord.
Psalm 78 [6]
78:1 Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud, de har gjort dit hellige tempel urent * og lagt Jerusalem i ruiner.
78:2 De gav dine tjeneres lig som føde til himlens fugle * og dine frommes krop til jordens dyr.
78:3 De udgød deres blod som vand rundt om Jerusalem, * og ingen begravede dem.
78:4 Vi er blevet til nar blandt vore naboer, * til spot og spe for vore omgivelser.
78:5 Hvor længe vil du dog være vred, Herre, hvor længe * skal din lidenskab brænde som ild?
78:6 Udøs din harme over de folk, der ikke kender dig, * og over de riger, der ikke påkalder dit navn;
78:7 For de har fortæret Jakob * og ødelagt hans bolig.
78:8 Tilregn os ikke vore forfædres synder, lad din barmhjertighed nå os hurtigt, * for vi er hjælpeløse.
78:9 Hjælp os, vor frelses Gud, for dit ærede navns skyld. Befri os, * og tilgiv vore synder for dit navns skyld.
78:10 Hvorfor skal folkene sige: Hvor er deres Gud? * Mens vi ser på det, skal de erfare,
78:10 At dine tjeneres udgydte blod bliver hævnet. * Lad fangernes stønnen nå dig,
78:11 Sæt de dødsdømte i frihed * med din stærke arm.
78:12 Gengæld vore naboer syvdobbelt på deres egen krop * for den hån, de viser dig, Herre.
78:13 Vi er dit folk og de får, du vogter, * vi vil takke dig til evig tid,
78:13 I slægt efter slægt * vil vi forkynde din pris.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Forgive us our sins O Lord.
|
℣. Ex Sion spécies decóris eius.
℟. Deus noster maniféste véniet.
|
℣. From Sion, from the place of his greatness.
℟. Our God shall come manifestly.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Iesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.
Lectio 1
De Isaía Prophéta
Isa 4:1-3
1 Et apprehéndent septem mulíeres virum unum in die illa, dicéntes: Panem nostrum comedémus, et vestiméntis nostris operiémur: tantúmmodo invocétur nomen tuum super nos, aufer oppróbrium nostrum.
2 In die illa erit germen Dómini in magnificéntia, et glória, et fructus terræ sublímis, et exsultátio his, qui salváti fúerint de Israël.
3 Et erit: Omnis qui relíctus fúerit in Sion, et resíduus in Ierúsalem, sanctus vocábitur, omnis qui scriptus est in vita in Ierúsalem.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Súscipe verbum, Virgo María, quod tibi a Dómino per Angelum transmíssum est: concípies et páries Deum páriter et hóminem,
* Ut benedícta dicáris inter omnes mulíeres.
℣. Páries quidem fílium, et virginitátis non patiéris detriméntum: efficiéris grávida, et eris mater semper intácta.
℟. Ut benedícta dicáris inter omnes mulíeres.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.
Reading 1
Læsning fra Esajas' bog
Es 4:1-3
1 På den dag skal syv kvinder gribe fat i den samme mand og sige: »Vi holder os selv med kost og sørger for vores eget tøj, blot vi må bære dit navn. Tag vanæren fra os!«
2 På den dag bliver Herrens spire til herlighed og ære, og landets frugt bliver til stolthed og pryd for Israels overlevende.
3 De, der er til rest i Zion, de, der bliver tilbage i Jerusalem, skal kaldes hellige, alle i Jerusalem, der er indskrevet til livet.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Tag imod, Jomfru Maria, det ord, som Herren sendte ved sin Engel: Du skal blive med barn, og føde både Gud og menneske.
* Og du skal kaldes velsignet blandt kvinder.
℣. Sandelig, du skal føde en søn og dog ikke lide tabet af din jomfruelighed, du skal blive gravid og blive Moder, for evigt uplettet.
℟. Og du skal kaldes velsignet blandt kvinder.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adiuváre dignétur. Amen.
Lectio 2
Isa 5:1-4
1 Cantábo dilécto meo cánticum patruélis mei víneæ suæ: Vínea facta est dilécto meo in cornu fílio ólei.
2 Et sepívit eam, et lápides elégit ex illa, et plantávit eam eléctam, et ædificávit turrem in médio eius, et tórcular exstrúxit in ea: et exspectávit ut fáceret uvas, et fecit labrúscas.
3 Nunc ergo, habitatóres Ierúsalem, et viri Iuda, iudicáte inter me et víneam meam.
4 Quid est quod débui ultra fácere víneæ meæ, et non feci ei? An quod exspectávi, ut fáceret uvas, et fecit labrúscas?
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Aspiciébam in visu noctis, et ecce in núbibus cæli Fílius hóminis veniébat: et datum est ei regnum, et honor:
* Et omnis pópulus, tribus, et linguæ sérvient ei.
℣. Potéstas eius, potéstas ætérna, quæ non auferétur: et regnum eius, quod non corrumpétur.
℟. Et omnis pópulus, tribus, et linguæ sérvient ei.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.
Reading 2
Es 5:1-4
1 Jeg vil synge en sang om min ven, min elskedes sang om hans vingård. Min ven havde en vingård på en frugtbar skråning.
2 Han gravede den, rensede den for sten og plantede den til med vinstokke. Han byggede et vagttårn i den og udhuggede også en perse. Han ventede, at den ville give vindruer, men den gav vilddruer.
3 Og nu, Jerusalems indbyggere, Judas mænd, døm mellem mig og min vingård.
4 Hvad var der mere at gøre ved min vingård, som jeg ikke har gjort? Når jeg ventede, at den ville give vindruer, hvorfor gav den så vilddruer?
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. I saw in the night visions, and, behold, the Son of man came with the clouds of heaven, and there was given Him a Kingdom, and glory;
* And all people, nations, and languages shall serve Him.
℣. His dominion is an everlasting dominion which shall not pass away, and His Kingdom that which shall not be destroyed.
℟. And all people, nations, and languages shall serve Him.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.
Lectio 3
Isa 5:5-7
5 Et nunc osténdam vobis quid ego fáciam víneæ meæ: áuferam sepem eius, et erit in direptiónem: díruam macériam eius, et erit in conculcatiónem.
6 Et ponam eam desértam: non putábitur, et non fodiétur. Et ascéndent vepres et spinæ; et núbibus mandábo ne pluant super eam imbrem.
7 Vínea enim Dómini exercítuum domus Israël est: et vir Iuda germen eius delectábile: et exspectávi ut fáceret iudícium, et ecce iníquitas: et iustítiam, et ecce clamor.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Missus est Gábriel Angelus ad Maríam Vírginem desponsátam Ioseph, núntians ei verbum; et expavéscit Virgo de lúmine: ne tímeas, María, invenísti grátiam apud Dóminum:
* Ecce concípies, et páries, et vocábitur Altíssimi Fílius.
℣. Dabit ei Dóminus Deus sedem David, patris eius, et regnábit in domo Iacob in ætérnum.
℟. Ecce concípies, et páries, et vocábitur Altíssimi Fílius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Ecce concípies, et páries, et vocábitur Altíssimi Fílius.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.
Reading 3
Es 5:5-7
5 Men nu vil jeg lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil fjerne hegnet om den, så den bliver afgnavet, nedrive gærdet om den, så den bliver trampet ned.
6 Jeg lader den forfalde, den bliver hverken beskåret eller hakket, så den gror til med tjørn og tidsel, og jeg forbyder skyerne at give den regn.
7 For Hærskarers Herres vingård er Israels hus, og Judas mænd er hans yndlingsplante. Han ventede ret, men der kom retsløshed. Han ventede retfærdighed, men der kom nødskrig.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Englen Gabriel blev sendt til Maria, en jomfru, der var forlovet med Josef, for at overbringe hende Herrens ord, og da jomfruen så lyset, blev hun forfærdet. Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.
* Se, du skal blive med barn og føde en søn, og han skal kaldes den Højestes søn.
℣. Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid.
℟. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og han skal kaldes den Højestes søn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og han skal kaldes den Højestes søn.
|
Nocturn II.
Ant. Allelúia, * allelúia, allelúia.
Psalmus 79 [7]
79:2 Qui regis Israël, inténde: * qui dedúcis velut ovem Ioseph.
79:2 Qui sedes super Chérubim, * manifestáre coram Éphraim, Béniamin, et Manásse.
79:3 Éxcita poténtiam tuam, et veni, * ut salvos fácias nos.
79:4 Deus, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
79:5 Dómine, Deus virtútum, * quoúsque irascéris super oratiónem servi tui?
79:6 Cibábis nos pane lacrimárum: * et potum dabis nobis in lácrimis in mensúra?
79:7 Posuísti nos in contradictiónem vicínis nostris: * et inimíci nostri subsannavérunt nos.
79:8 Deus virtútum, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
79:9 Víneam de Ægýpto transtulísti: * eiecísti gentes, et plantásti eam.
79:10 Dux itíneris fuísti in conspéctu eius: * plantásti radíces eius, et implévit terram.
79:11 Opéruit montes umbra eius: * et arbústa eius cedros Dei.
79:12 Exténdit pálmites suos usque ad mare: * et usque ad flumen propágines eius.
79:13 Ut quid destruxísti macériam eius: * et vindémiant eam omnes, qui prætergrediúntur viam?
79:14 Exterminávit eam aper de silva: * et singuláris ferus depástus est eam.
79:15 Deus virtútum, convértere: * réspice de cælo, et vide, et vísita víneam istam.
79:16 Et pérfice eam, quam plantávit déxtera tua: * et super fílium hóminis, quem confirmásti tibi.
79:17 Incénsa igni, et suffóssa * ab increpatióne vultus tui períbunt.
79:18 Fiat manus tua super virum déxteræ tuæ: * et super fílium hóminis, quem confirmásti tibi.
79:19 Et non discédimus a te, vivificábis nos: * et nomen tuum invocábimus.
79:20 Dómine, Deus virtútum, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Nocturn II.
Ant. Halleluja, * halleluja, halleluja.
Psalm 79 [7]
79:2 Lyt, Israels hyrde, * du, der fører Josef som en hjord.
79:2 Du, der troner på keruberne, * træd frem i stråleglans for Efraim, Benjamin og Manasse.
79:3 Opbyd din styrke, * og kom os til hjælp!
79:4 Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
79:5 Herre, Hærskarers Gud, * hvor længe vil du være vred trods dit folks bøn?
79:6 Du gav dem tårebrød at spise, * gav dem tårer at drikke i rigt mål.
79:7 Du lod vore naboer strides om os, * vore fjender spotter os.
79:8 Hærskarers Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
79:9 Du rykkede en vinstok op i Egypten * og plantede den, hvor du drev folkeslag bort;
79:10 Du beredte jorden for den, * den slog rødder og fyldte landet.
79:11 Bjergene blev skjult af dens skygge, * Guds cedertræer af dens grene;
79:12 Den strakte sine ranker til havet, * og sine skud til floden.
79:13 Hvorfor har du revet dens gærde ned, * så alle, der går forbi, kan plukke af den?
79:14 Skovens vildsvin gnaver af den, * markens dyr græsser på den.
79:15 Hærskarers Gud, vend tilbage, * se dog ned fra himlen! Tag dig af denne vinstok,
79:16 Det skud, din hånd har plantet, * over det menneske, du gav styrke,
79:17 De har brændt det som skarn, * lad dem gå til grunde for din trussel!
79:18 Hold din hånd over manden ved din højre hånd, * over det menneske, du gav styrke,
79:19 Så vil vi ikke vige fra dig. Hold os i live, * så vil vi påkalde dit navn.
79:20 Herre, Hærskarers Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 80 [8]
80:2 Exsultáte Deo, adiutóri nostro: * iubiláte Deo Iacob.
80:3 Súmite psalmum, et date týmpanum: * psaltérium iucúndum cum cíthara.
80:4 Buccináte in Neoménia tuba, * in insígni die solemnitátis vestræ.
80:5 Quia præcéptum in Israël est: * et iudícium Deo Iacob.
80:6 Testimónium in Ioseph pósuit illud, cum exíret de terra Ægýpti: * linguam, quam non nóverat, audívit.
80:7 Divértit ab onéribus dorsum eius: * manus eius in cóphino serviérunt.
80:8 In tribulatióne invocásti me, et liberávi te: * exaudívi te in abscóndito tempestátis: probávi te apud aquam contradictiónis.
80:9 Audi, pópulus meus, et contestábor te: * Israël, si audíeris me, non erit in te deus recens, neque adorábis deum aliénum.
80:11 Ego enim sum Dóminus Deus tuus, qui edúxi te de terra Ægýpti: * diláta os tuum, et implébo illud.
80:12 Et non audívit pópulus meus vocem meam: * et Israël non inténdit mihi.
80:13 Et dimísi eos secúndum desidéria cordis eórum: * ibunt in adinventiónibus suis.
80:14 Si pópulus meus audísset me: * Israël si in viis meis ambulásset:
80:15 Pro níhilo fórsitan inimícos eórum humiliássem: * et super tribulántes eos misíssem manum meam.
80:16 Inimíci Dómini mentíti sunt ei: * et erit tempus eórum in sǽcula.
80:17 Et cibávit eos ex ádipe fruménti: * et de petra, melle saturávit eos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 80 [8]
80:2 Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, * bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud!
80:3 Istem sangen, lad pauken lyde, * den dejlige citer og harpen.
80:4 Stød i vædderhornet på nymånedagen * og på vor festdag ved fuldmåne.
80:5 Det er en lov i Israel, * det er et bud fra Jakobs Gud.
80:6 Han gjorde det til en vedtægt i Josef, da de drog ud af Egypten. * Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte:
80:7 Jeg befriede hans skulder for byrden, * hans hænder slap fri for kurven.
80:8 I din nød råbte du, og jeg reddede dig, * skjult i tordenen svarede jeg dig, jeg prøvede dig ved Meribas vand.
80:9 Hør, mit folk, jeg vil advare dig, * gid du ville høre på mig, Israel! Du må ikke have nogen fremmed gud, du må ikke tilbede en anden gud.
80:11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. * Luk munden op, så skal jeg fylde den.
80:12 Men mit folk ville ikke adlyde mig, * Israel ville ikke vide af mig.
80:13 Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, * og de fulgte deres egne planer.
80:14 Gid mit folk ville høre mig, * gid Israel ville vandre ad mine veje!
80:15 Hvor let skulle jeg da kue deres fjender * og vende min hånd mod deres modstandere.
80:16 De, der hader Herren, skulle krybe for ham, * én gang for alle skulle deres tid være omme.
80:17 Men dig ville jeg give hvedens fedme, * jeg ville mætte dig med honning fra klippen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 81 [9]
81:1 Deus stetit in synagóga deórum: * in médio autem deos diiúdicat.
81:2 Úsquequo iudicátis iniquitátem: * et fácies peccatórum súmitis?
81:3 Iudicáte egéno, et pupíllo: * húmilem, et páuperem iustificáte.
81:4 Erípite páuperem: * et egénum de manu peccatóris liberáte.
81:5 Nesciérunt, neque intellexérunt, in ténebris ámbulant: * movebúntur ómnia fundaménta terræ.
81:6 Ego dixi: Dii estis, * et fílii Excélsi omnes.
81:7 Vos autem sicut hómines moriémini: * et sicut unus de princípibus cadétis.
81:8 Surge, Deus, iúdica terram: * quóniam tu hereditábis in ómnibus géntibus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 81 [9]
81:1 Gud træder frem i gudeforsamlingen, * blandt guderne holder han dom:
81:2 Hvor længe vil I dømme uretfærdigt * og tage parti for de ugudelige?
81:3 Skaf de svage og faderløse deres ret, * frikend de hjælpeløse og arme,
81:4 Udfri de svage * og fattige, red dem fra de ugudeliges magt!
81:5 De forstår og fatter intet, de vandrer i mørke, * jordens grundvolde rokkes.
81:6 Jeg har sagt: I er guder, * I er alle sønner af den Højeste.
81:7 Dog skal I dø som mennesker, * og I skal falde som en af stormændene.
81:8 Rejs dig, Gud, hold dom over jorden, * for du har alle folkene som ejendom.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 82 [10]
82:2 Deus, quis símilis erit tibi? * Ne táceas, neque compescáris, Deus.
82:3 Quóniam ecce inimíci tui sonuérunt: * et qui odérunt te extulérunt caput.
82:4 Super pópulum tuum malignavérunt consílium: * et cogitavérunt advérsus sanctos tuos.
82:5 Dixérunt: Veníte, et disperdámus eos de gente: * et non memorétur nomen Israël ultra.
82:6 Quóniam cogitavérunt unanímiter: * simul advérsum te testaméntum disposuérunt, tabernácula Idumæórum et Ismahelítæ:
82:8 Moab, et Agaréni, Gebal, et Ammon, et Ámalec: * alienígenæ cum habitántibus Tyrum.
82:9 Étenim Assur venit cum illis: * facti sunt in adiutórium fíliis Lot.
82:10 Fac illis sicut Mádian, et Sísaræ: * sicut Iabin in torrénte Cisson.
82:11 Disperiérunt in Endor: * facti sunt ut stercus terræ.
82:12 Pone príncipes eórum sicut Oreb, et Zeb, * et Zébee, et Sálmana:
82:13 Omnes príncipes eórum: * qui dixérunt: Hereditáte possideámus Sanctuárium Dei.
82:14 Deus meus, pone illos ut rotam: * et sicut stípulam ante fáciem venti.
82:15 Sicut ignis, qui combúrit silvam: * et sicut flamma combúrens montes:
82:16 Ita persequéris illos in tempestáte tua: * et in ira tua turbábis eos.
82:17 Imple fácies eórum ignomínia: * et quǽrent nomen tuum, Dómine.
82:18 Erubéscant, et conturbéntur in sǽculum sǽculi: * et confundántur, et péreant.
82:19 Et cognóscant quia nomen tibi Dóminus: * tu solus Altíssimus in omni terra.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 82 [10]
82:2 Gud, vær ikke tavs, * vær ikke stum og stille, Gud!
82:3 Se, dine fjender larmer, * dine modstandere løfter hovedet.
82:4 Mod dit folk udtænker de snedige planer * og lægger råd op imod dem, du værner.
82:5 De siger: Lad os udslette dem * som folk, så Israels navn ikke nævnes mere.
82:6 I enighed lægger de planer, * de slutter pagt imod dig, beduiner fra Edom og Moab,
82:8 Ismaelitter og hagritter, Gebal, Ammon og Amalek, * Filistæa tillige med Tyrus' indbyggere.
82:9 Selv Assur har sluttet sig til dem * som støtte for Lots efterkommere.
82:10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera * og Jabin ved Kishonbækken;
82:11 De blev tilintetgjort ved En-Dor * og blev gødning på jorden.
82:12 Lad det gå deres fyrster som Oreb og Ze'eb, * alle deres ledere
82:13 Som Zeba og Salmunna. * Fordi de siger: Guds græsgange tager vi i eje.
82:14 Min Gud, lad det gå dem som kugletidsler, * som strå, der flyver for vinden.
82:15 Som ilden sætter skoven i brand, * som flammen antænder bjergene,
82:16 Skal du forfølge dem med din storm * og forfærde dem med din hvirvelvind.
82:17 Dæk deres ansigt med skam, * til de søger dit navn, Herre.
82:18 De skal for evigt beskæmmes og forfærdes, * gøres til skamme og gå til grunde,
82:19 Til de forstår, at du alene, * Herren er dit navn, er den Højeste over hele jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 83 [11]
83:2 Quam dilécta tabernácula tua, Dómine virtútum: * concupíscit, et déficit ánima mea in átria Dómini.
83:3 Cor meum, et caro mea * exsultavérunt in Deum vivum.
83:4 Étenim passer invénit sibi domum: * et turtur nidum sibi, ubi ponat pullos suos.
83:4 Altária tua, Dómine virtútum: * Rex meus, et Deus meus.
83:5 Beáti, qui hábitant in domo tua, Dómine: * in sǽcula sæculórum laudábunt te.
83:6 Beátus vir, cuius est auxílium abs te: * ascensiónes in corde suo dispósuit, in valle lacrimárum in loco, quem pósuit.
83:8 Étenim benedictiónem dabit legislátor, ibunt de virtúte in virtútem: * vidébitur Deus deórum in Sion.
83:9 Dómine, Deus virtútum, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe, Deus Iacob.
83:10 Protéctor noster, áspice, Deus: * et réspice in fáciem Christi tui:
83:11 Quia mélior est dies una in átriis tuis, * super míllia.
83:11 Elégi abiéctus esse in domo Dei mei: * magis quam habitáre in tabernáculis peccatórum.
83:12 Quia misericórdiam, et veritátem díligit Deus: * grátiam et glóriam dabit Dóminus.
83:13 Non privábit bonis eos, qui ámbulant in innocéntia: * Dómine virtútum, beátus homo, qui sperat in te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 83 [11]
83:2 Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! * Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde,
83:3 Mit hjerte og min krop * råber efter den levende Gud.
83:4 Selv spurven finder sig et bo, * og svalen en rede, hvor den lægger sine unger,
83:4 Ved dine altre, Hærskarers Herre, * min konge og min Gud.
83:5 Lykkelige de, der bor i dit hus, * til stadighed kan de prise dig.
83:6 Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, * de, som har i sinde at drage på valfart. Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld,
83:8 Efterårsregnen hyller den i velsignelse. De går fra kraft til kraft * og får Gud at se på Zion.
83:9 Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, * lyt, Jakobs Gud!
83:10 Se til vort skjold, Gud, * se på din salvedes ansigt!
83:11 En dag i dine forgårde er bedre * end tusind, jeg selv har valgt.
83:11 At ligge ved tærskelen til min Guds hus * er bedre end at bo i ugudeliges telte.
83:12 For Herren er sol og skjold, * Herren giver nåde og ære.
83:13 Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt. * Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 84 [12]
84:2 Benedixísti, Dómine, terram tuam: * avertísti captivitátem Iacob.
84:3 Remisísti iniquitátem plebis tuæ: * operuísti ómnia peccáta eórum.
84:4 Mitigásti omnem iram tuam: * avertísti ab ira indignatiónis tuæ.
84:5 Convérte nos, Deus, salutáris noster: * et avérte iram tuam a nobis.
84:6 Numquid in ætérnum irascéris nobis? * aut exténdes iram tuam a generatióne in generatiónem?
84:7 Deus, tu convérsus vivificábis nos: * et plebs tua lætábitur in te.
84:8 Osténde nobis, Dómine, misericórdiam tuam: * et salutáre tuum da nobis.
84:9 Áudiam quid loquátur in me Dóminus Deus: * quóniam loquétur pacem in plebem suam.
84:9 Et super sanctos suos: * et in eos, qui convertúntur ad cor.
84:10 Verúmtamen prope timéntes eum salutáre ipsíus: * ut inhábitet glória in terra nostra.
84:11 Misericórdia, et véritas obviavérunt sibi: * iustítia, et pax osculátæ sunt.
84:12 Véritas de terra orta est: * et iustítia de cælo prospéxit.
84:13 Étenim Dóminus dabit benignitátem: * et terra nostra dabit fructum suum.
84:14 Iustítia ante eum ambulábit: * et ponet in via gressus suos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, allelúia, allelúia.
|
Psalm 84 [12]
84:2 Du var nådig mod dit land, Herre, * og vendte Jakobs skæbne.
84:3 Du tilgav dit folks skyld * og skjulte alle dets synder.
84:4 Du gjorde ende på din vrede * og vendte om fra din glødende harme.
84:5 Vend tilbage, vor frelses Gud! * Stands din vrede mod os!
84:6 Vil du være vred på os for evigt, * skal din vrede vare i slægt efter slægt?
84:7 Vil du aldrig give os liv igen, * så dit folk kan glæde sig over dig?
84:8 Lad os se din godhed, Herre, * og giv os din frelse!
84:9 Nu vil jeg høre, hvad Gud siger, * Herren taler jo fred
84:9 Til sit folk, * til sine fromme, de må ikke vende sig til dårskab.
84:10 Hans frelse er dem nær, der frygter ham, * og herligheden skal bo i vort land.
84:11 Troskab og sandhed mødes, * retfærdighed og fred kysser hinanden.
84:12 Sandhed spirer frem af jorden, * retfærdighed ser ned fra himlen.
84:13 Ja, Herren giver lykke, * og vort land giver sin afgrøde.
84:14 Retfærdighed går foran ham, * og fred følger i hans spor.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
|
Capitulum
Titus 2:12-13
Sóbrie, et iuste, et pie vivámus in hoc sǽculo, exspectántes beátam spem, et advéntum glóriæ magni Dei, et Salvatóris nostri Iesu Christi.
℟. Deo grátias.
℣. Veni, Dómine, et noli tardáre.
℟. Reláxa facínora plebi tuæ.
|
Capitulum
Titus 2:12-13
We should live soberly, and justly, and godly in this world, Looking for the blessed hope and coming of the glory of the great God and our Saviour Jesus Christ,
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Make haste, O Lord, make no tarrying.
℟. And deliver thy people.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Excita, quǽsumus, Dómine, poténtiam tuam, et veni: ut ab imminéntibus peccatórum nostrórum perículis, te mereámur protegénte éripi, te liberánte salvári:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Prayer {from the Proper of the season}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Herre, rejs dig i din vælde og kom, for at vi må findes værdige til ved din beskyttelse at udrives fra vores synders truende farer og ved din nåde at blive frelst.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmus 66 [0]
66:2 Deus misereátur nostri, et benedícat nobis: * illúminet vultum suum super nos, et misereátur nostri.
66:3 Ut cognoscámus in terra viam tuam, * in ómnibus géntibus salutáre tuum.
66:4 Confiteántur tibi pópuli, Deus: * confiteántur tibi pópuli omnes.
66:5 Læténtur et exsúltent gentes: * quóniam iúdicas pópulos in æquitáte, et gentes in terra dírigis.
66:6 Confiteántur tibi pópuli, Deus, confiteántur tibi pópuli omnes: * terra dedit fructum suum.
66:7 Benedícat nos Deus, Deus noster, benedícat nos Deus: * et métuant eum omnes fines terræ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 66 [0]
66:2 Gud være os nådig og velsigne os, * han lade sit ansigt lyse over os,
66:3 Så din vej kendes på jorden * og din frelse blandt alle folkene.
66:4 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig.
66:5 Folkeslagene skal glæde sig og juble, * for du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden.
66:6 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig. Jorden har givet sin afgrøde.
66:7 Gud, vor Gud velsigne os, Gud velsigne os, * og hele den vide jord frygte ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmi {Laudes:2 Psalmi et antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Tibi soli * peccávi, Dómine, miserére mei.
Psalmus 50 [1]
50:3 Miserére mei, Deus, * secúndum magnam misericórdiam tuam.
50:3 Et secúndum multitúdinem miseratiónum tuárum, * dele iniquitátem meam.
50:4 Ámplius lava me ab iniquitáte mea: * et a peccáto meo munda me.
50:5 Quóniam iniquitátem meam ego cognósco: * et peccátum meum contra me est semper.
50:6 Tibi soli peccávi, et malum coram te feci: * ut iustificéris in sermónibus tuis, et vincas cum iudicáris.
50:7 Ecce enim, in iniquitátibus concéptus sum: * et in peccátis concépit me mater mea.
50:8 Ecce enim, veritátem dilexísti: * incérta et occúlta sapiéntiæ tuæ manifestásti mihi.
50:9 Aspérges me hyssópo, et mundábor: * lavábis me, et super nivem dealbábor.
50:10 Audítui meo dabis gáudium et lætítiam: * et exsultábunt ossa humiliáta.
50:11 Avérte fáciem tuam a peccátis meis: * et omnes iniquitátes meas dele.
50:12 Cor mundum crea in me, Deus: * et spíritum rectum ínnova in viscéribus meis.
50:13 Ne proícias me a fácie tua: * et spíritum sanctum tuum ne áuferas a me.
50:14 Redde mihi lætítiam salutáris tui: * et spíritu principáli confírma me.
50:15 Docébo iníquos vias tuas: * et ímpii ad te converténtur.
50:16 Líbera me de sanguínibus, Deus, Deus salútis meæ: * et exsultábit lingua mea iustítiam tuam.
50:17 Dómine, lábia mea apéries: * et os meum annuntiábit laudem tuam.
50:18 Quóniam si voluísses sacrifícium, dedíssem útique: * holocáustis non delectáberis.
50:19 Sacrifícium Deo spíritus contribulátus: * cor contrítum, et humiliátum, Deus, non despícies.
50:20 Benígne fac, Dómine, in bona voluntáte tua Sion: * ut ædificéntur muri Ierúsalem.
50:21 Tunc acceptábis sacrifícium iustítiæ, oblatiónes, et holocáusta: * tunc impónent super altáre tuum vítulos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Tibi soli peccávi, Dómine, miserére mei.
|
Psalms {Laudes:2 Psalms and antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Before thee only have I sinned, * O Lord, have mercy on me.
Psalm 50 [1]
50:3 Gud, vær mig nådig * i din godhed,
50:3 Udslet mine overtrædelser * i din store barmhjertighed!
50:4 Vask mig fuldstændig ren for skyld, * rens mig for synd!
50:5 For jeg kender mine overtrædelser, * og min synd har jeg altid for øje.
50:6 Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; * så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.
50:7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født, * i synd, fra min mor undfangede mig.
50:8 Du elsker sandhed * i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.
50:9 Rens mig med isop for synd, * vask mig hvidere end sne!
50:10 Forkynd mig fryd og glæde, * lad de knogler, du knuste, juble!
50:11 Vend dit ansigt bort fra mine synder * og udslet al min skyld!
50:12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, * giv mig på ny en fast ånd!
50:13 Kast mig ikke bort fra dig, * og tag ikke din hellige ånd fra mig!
50:14 Lad mig atter frydes over din frelse, * styrk mig med en villig ånd!
50:15 Jeg vil lære lovbrydere dine veje, * så syndere kan vende om til dig.
50:16 Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, * så min tunge kan juble over din retfærdighed.
50:17 Herre, åbn mine læber, * så min mund kan forkynde din pris.
50:18 For du vil ikke have slagtoffer, * og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
50:19 Mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, * et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
50:20 Gør i din nåde godt mod Zion, * opbyg Jerusalems mure!
50:21 Da vil du tage imod de rette ofre, brændoffer og heloffer; * da skal tyre ofres på dit alter.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Before thee only have I sinned, O Lord, have mercy on me.
|
Ant. Intret * orátio mea, in conspéctu tuo, Dómine.
Psalmus 87 [2]
87:2 Dómine, Deus salútis meæ: * in die clamávi, et nocte coram te.
87:3 Intret in conspéctu tuo orátio mea: * inclína aurem tuam ad precem meam:
87:4 Quia repléta est malis ánima mea: * et vita mea inférno appropinquávit.
87:5 Æstimátus sum cum descendéntibus in lacum: * factus sum sicut homo sine adiutório, inter mórtuos liber.
87:6 Sicut vulneráti dormiéntes in sepúlcris, quorum non es memor ámplius: * et ipsi de manu tua repúlsi sunt.
87:7 Posuérunt me in lacu inferióri: * in tenebrósis, et in umbra mortis.
87:8 Super me confirmátus est furor tuus: * et omnes fluctus tuos induxísti super me.
87:9 Longe fecísti notos meos a me: * posuérunt me abominatiónem sibi.
87:9 Tráditus sum, et non egrediébar: * óculi mei languérunt præ inópia.
87:10 Clamávi ad te, Dómine, tota die: * expándi ad te manus meas.
87:11 Numquid mórtuis fácies mirabília: * aut médici suscitábunt, et confitebúntur tibi?
87:12 Numquid narrábit áliquis in sepúlcro misericórdiam tuam, * et veritátem tuam in perditióne?
87:13 Numquid cognoscéntur in ténebris mirabília tua, * et iustítia tua in terra obliviónis?
87:14 Et ego ad te, Dómine, clamávi: * et mane orátio mea prævéniet te.
87:15 Ut quid, Dómine, repéllis oratiónem meam: * avértis fáciem tuam a me?
87:16 Pauper sum ego, et in labóribus a iuventúte mea: * exaltátus autem, humiliátus sum et conturbátus.
87:17 In me transiérunt iræ tuæ: * et terróres tui conturbavérunt me.
87:18 Circumdedérunt me sicut aqua tota die: * circumdedérunt me simul.
87:19 Elongásti a me amícum et próximum: * et notos meos a miséria.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Intret orátio mea, in conspéctu tuo, Dómine.
|
Ant. Let my prayer * come in before thee.
Psalm 87 [2]
87:2 Herre, min frelses Gud, * dag og nat råber jeg til dig;
87:3 Lad min bøn nå dig, * vend dit øre mod min klage!
87:4 For min sjæl er mæt af ulykker, * mit liv er nået til dødsriget,
87:5 Jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, * jeg er blevet som en mand uden kraft. Blandt de døde er jeg spærret inde,
87:6 Som de dræbte, der ligger i graven, dem, du ikke længere husker, * for de er revet ud af din hånd.
87:7 Du har kastet mig i den dybe grav, * i det mørke dyb.
87:8 Din vrede hviler tungt på mig, * alle dine brændinger lader du skylle over mig.
87:9 Mine bekendte har du taget fra mig * og givet dem afsky for mig;
87:9 Jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud. * Mit øje er sløvet af lidelser,
87:10 Hver dag råber jeg til dig, Herre, * og rækker mine hænder op imod dig.
87:11 Gør du undere for de døde? * Rejser dødninge sig og takker dig?
87:12 Fortæller de i graven om din troskab, * i underverdenen om din trofasthed?
87:13 Kender de i mørket til dine undere, * i glemselens land til din retfærdighed?
87:14 Jeg råber til dig om hjælp, Herre, * hver morgen kommer min bøn til dig.
87:15 Hvorfor har du forstødt mig, Herre, * hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
87:16 Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, * dine rædsler omgiver mig.
87:17 Din harme slår ind over mig, * dine grusomheder gør det af med mig;
87:18 De omslutter mig altid som vand * de slår sammen over mig.
87:19 Ven og frænde har du taget fra mig, * mine bekendte er borte i mørket.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let my prayer come in before thee.
|
Ant. Dómine, * refúgium factus es nobis. ‡
Psalmus 89 [3]
89:1 Dómine, refúgium factus es nobis: * ‡ a generatióne in generatiónem.
89:2 Priúsquam montes fíerent, aut formarétur terra et orbis: * a sǽculo et usque in sǽculum tu es, Deus.
89:3 Ne avértas hóminem in humilitátem: * et dixísti: Convertímini, fílii hóminum.
89:4 Quóniam mille anni ante óculos tuos, * tamquam dies hestérna, quæ prætériit,
89:5 Et custódia in nocte, * quæ pro níhilo habéntur, eórum anni erunt.
89:6 Mane sicut herba tránseat, mane flóreat, et tránseat: * véspere décidat, indúret et aréscat.
89:7 Quia defécimus in ira tua, * et in furóre tuo turbáti sumus.
89:8 Posuísti iniquitátes nostras in conspéctu tuo: * sǽculum nostrum in illuminatióne vultus tui.
89:9 Quóniam omnes dies nostri defecérunt: * et in ira tua defécimus.
89:9 Anni nostri sicut aránea meditabúntur: * dies annórum nostrórum in ipsis, septuagínta anni.
89:10 Si autem in potentátibus, octogínta anni: * et ámplius eórum, labor et dolor.
89:10 Quóniam supervénit mansuetúdo: * et corripiémur.
89:11 Quis novit potestátem iræ tuæ: * et præ timóre tuo iram tuam dinumeráre?
89:12 Déxteram tuam sic notam fac: * et erudítos corde in sapiéntia.
89:13 Convértere, Dómine, úsquequo? * et deprecábilis esto super servos tuos.
89:14 Repléti sumus mane misericórdia tua: * et exsultávimus, et delectáti sumus ómnibus diébus nostris.
89:15 Lætáti sumus pro diébus, quibus nos humiliásti: * annis, quibus vídimus mala.
89:16 Réspice in servos tuos, et in ópera tua: * et dírige fílios eórum.
89:17 Et sit splendor Dómini, Dei nostri, super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos: * et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, refúgium factus es nobis.
|
Ant. Lord, * thou hast been our refuge.
Psalm 89 [3]
89:1 Herre, du har været vor bolig * i slægt efter slægt.
89:2 Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, * fra evighed til evighed er du Gud.
89:3 Du lader mennesket vende tilbage til støvet, * du siger: Vend tilbage, I mennesker!
89:4 Tusind år er i dine øjne * som dagen i går, der er forbi,
89:5 Som en nattevagt. * Du skyller dem bort, de sover ind,
89:6 De er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, * om aftenen er det vissent og tørt.
89:7 Vi går til i din vrede, * vi forfærdes ved din harme.
89:8 Du har stillet vore synder for dine øjne, * vore skjulte overtrædelser i dit ansigts lys.
89:9 Alle vore dage * svinder hen i din vrede,
89:9 Vi henlever vore år under suk. * Vore leveår kan være halvfjerds,
89:10 Eller firs, hvis kræfterne slår til, * men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
89:10 Hastigt går det, * så flyver vi bort.
89:11 Hvem kender styrken i din vrede * og i din harme, så han kan frygte dig?
89:12 Lær os at holde tal på vore dage, * så vi får visdom i hjertet.
89:13 Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? * Vis medlidenhed med dine tjenere!
89:14 Mæt os om morgenen med din godhed, * så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
89:15 Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os, * de år, vi oplevede ulykke.
89:16 Lad dine tjenere få dit værk at se, * lad deres børn se din pragt!
89:17 Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, * ja, styrk vore hænders værk!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lord, thou hast been our refuge.
|
Ant. Cantémus Dómino * glorióse. ‡
Canticum Moysis [4]
Exod. 15:1-22
15:1 Cantémus Dómino: glorióse ‡ enim magnificátus est, * equum et ascensórem deiécit in mare.
15:2 Fortitúdo mea, et laus mea Dóminus, * et factus est mihi in salútem.
15:3 Iste Deus meus, et glorificábo eum: * Deus patris mei, et exaltábo eum.
15:4 Dóminus quasi vir pugnátor, Omnípotens nomen eius. * Currus Pharaónis et exércitum eius proiécit in mare.
15:5 Elécti príncipes eius submérsi sunt in Mari Rubro: * abýssi operuérunt eos, descendérunt in profúndum quasi lapis.
15:6 Déxtera tua, Dómine, magnificáta est in fortitúdine: déxtera tua, Dómine, percússit inimícum. * Et in multitúdine glóriæ tuæ deposuísti adversários tuos:
15:7 Misísti iram tuam, quæ devorávit eos sicut stípulam. * Et in spíritu furóris tui congregátæ sunt aquæ:
15:8 Stetit unda fluens, * congregátæ sunt abýssi in médio mari.
15:9 Dixit inimícus: Pérsequar et comprehéndam, * dívidam spólia, implébitur ánima mea:
15:10 Evaginábo gládium meum, * interfíciet eos manus mea.
15:11 Flavit spíritus tuus, et opéruit eos mare: * submérsi sunt quasi plumbum in aquis veheméntibus.
15:12 Quis símilis tui in fórtibus, Dómine? * quis símilis tui, magníficus in sanctitáte, terríbilis atque laudábilis, fáciens mirabília?
15:13 Extendísti manum tuam, et devorávit eos terra. * Dux fuísti in misericórdia tua pópulo quem redemísti:
15:14 Et portásti eum in fortitúdine tua, * ad habitáculum sanctum tuum.
15:15 Ascendérunt pópuli, et iráti sunt: * dolóres obtinuérunt habitatóres Philísthiim.
15:16 Tunc conturbáti sunt príncipes Edom, robústos Moab obtínuit tremor: * obriguérunt omnes habitatóres Chánaan.
15:17 Írruat super eos formído et pavor, * in magnitúdine brácchii tui:
15:18 Fiant immóbiles quasi lapis, donec pertránseat pópulus tuus, Dómine, * donec pertránseat pópulus tuus iste, quem possedísti.
15:19 Introdúces eos, et plantábis in monte hereditátis tuæ, * firmíssimo habitáculo tuo quod operátus es, Dómine:
15:20 Sanctuárium tuum, Dómine, quod firmavérunt manus tuæ. * Dóminus regnábit in ætérnum et ultra.
15:21 Ingréssus est enim eques Phárao cum cúrribus et equítibus eius in mare: * et redúxit super eos Dóminus aquas maris:
15:22 Fílii autem Israël ambulavérunt per siccum * in médio eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Cantémus Dómino glorióse.
|
Ant. Let us sing unto the Lord, * for He hath triumphed gloriously.
Moses' sejrssang [4]
2 Mos 15:1-19
15:1 Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet, * heste og ryttere styrtede han i havet.
15:2 Herren er min styrke og lovsang, * han blev min frelse.
15:2 Han er min Gud, ham vil jeg prise, * min faders Gud, ham vil jeg hylde.
15:3 Herren er kriger, Herren er hans navn. * Faraos vogne og hær kastede han i havet,
15:4 Hans bedste vognkæmpere druknede i Sivhavet; * det store dyb lukkede sig over dem, de sank i havets dyb som sten.
15:6 Herre, din højre hånd er mægtig i styrke, Herre, din højre hånd knuser fjenden; * i din vældige storhed slår du dine modstandere ned,
15:7 Du slipper din harme løs, den fortærer dem som strå. * For din fnysende vrede tårnede vandet sig op,
15:8 Strømmene stod som en vold, * vandmasserne stivnede midt i havet.
15:9 Fjenden sagde: Jeg forfølger og indhenter dem, * jeg fordeler byttet og stiller min hunger på dem;
15:9 Jeg trækker mit sværd, * min hånd tilintetgør dem.
15:10 Du pustede med din ånde, havet lukkede sig over dem, * de sank som bly i de mægtige vande.
15:11 Hvem er som du blandt guder, Herre? * Hvem er så mægtig og hellig, frygtindgydende og glorværdig, hvem gør undere som du?
15:12 Du løftede din højre hånd, og jorden slugte dem. * I din trofasthed ledte du det folk, du havde udfriet,
15:13 I din styrke førte du dem * til din hellige bolig.
15:14 Folkeslagene rystede, da de hørte det. * Filistæas indbyggere vred sig i veer,
15:15 Edoms høvdinge blev forfærdede, Moabs mægtige blev grebet af rædsel, * alle Kana'ans indbyggere skælvede i angst.
15:16 De blev grebet af skræk og rædsel, * for din arms magt
15:16 Blev de stumme som sten, da dit folk drog frem, Herre, * da det folk drog frem, som du havde vundet.
15:17 Du førte dem ind og plantede dem på det bjerg, du ejer, * det sted, du har gjort til din bolig, Herre,
15:18 Den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre. * Herren er konge i al evighed.
15:19 For da Faraos heste med vogne og ryttere begav sig ud i havet, * lod Herren vandet i havet vende tilbage over dem;
15:19 Men israelitterne gik tørskoet * gennem havet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let us sing unto the Lord, for He hath triumphed gloriously.
|
Ant. In sanctis eius * laudáte Deum.
Psalmus 148 [5]
148:1 Laudáte Dóminum de cælis: * laudáte eum in excélsis.
148:2 Laudáte eum, omnes Ángeli eius: * laudáte eum, omnes virtútes eius.
148:3 Laudáte eum, sol et luna: * laudáte eum, omnes stellæ et lumen.
148:4 Laudáte eum, cæli cælórum: * et aquæ omnes, quæ super cælos sunt, laudent nomen Dómini.
148:5 Quia ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
148:6 Státuit ea in ætérnum, et in sǽculum sǽculi: * præcéptum pósuit, et non præteríbit.
148:7 Laudáte Dóminum de terra, * dracónes, et omnes abýssi.
148:8 Ignis, grando, nix, glácies, spíritus procellárum: * quæ fáciunt verbum eius:
148:9 Montes, et omnes colles: * ligna fructífera, et omnes cedri.
148:10 Béstiæ, et univérsa pécora: * serpéntes, et vólucres pennátæ:
148:11 Reges terræ, et omnes pópuli: * príncipes, et omnes iúdices terræ.
148:12 Iúvenes, et vírgines: senes cum iunióribus laudent nomen Dómini: * quia exaltátum est nomen eius solíus.
148:13 Conféssio eius super cælum et terram: * et exaltávit cornu pópuli sui.
148:14 Hymnus ómnibus sanctis eius: * fíliis Israël, pópulo appropinquánti sibi.
|
Ant. Praise ye the Lord * in his holy places.
Psalm 148 [5]
148:1 Lovpris Herren i himlen, * lovpris ham i det højeste!
148:2 Lovpris ham, alle hans engle, * lovpris ham, hele hans hær!
148:3 Lovpris ham, sol og måne, * lovpris ham, alle lysende stjerner!
148:4 Lovpris ham, himlenes himmel * og I vande oppe over himlen! De skal lovprise Herrens navn,
148:5 For han talte, og det skete, * for på hans befaling blev de skabt.
148:6 For evigt og altid bestemte han deres plads * og satte en grænse, de ikke måtte overskride.
148:7 Lovpris Herren på jorden, * alle I havdyr og store dyb,
148:8 Ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, * der udfører hans befaling!
148:9 Alle I bjerge og høje, * alle I frugttræer og cedertræer,
148:10 Alle I vilde dyr og alt kvæg, * alle I krybdyr og vingede fugle!
148:11 Alle jordens konger og folk, * alle jordens stormænd og dommere,
148:12 Unge mænd og piger, * gamle og unge! De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet,
148:13 Hans herlighed når ud over jord og himmel. * Han løftede sit folks horn.
148:14 Alle hans fromme skal lovprise ham, * Israel, det folk, der står ham nær!
|
Psalmus 149 [6]
149:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * laus eius in ecclésia sanctórum.
149:2 Lætétur Israël in eo, qui fecit eum: * et fílii Sion exsúltent in rege suo.
149:3 Laudent nomen eius in choro: * in týmpano, et psaltério psallant ei:
149:4 Quia beneplácitum est Dómino in pópulo suo: * et exaltábit mansuétos in salútem.
149:5 Exsultábunt sancti in glória: * lætabúntur in cubílibus suis.
149:6 Exaltatiónes Dei in gútture eórum: * et gládii ancípites in mánibus eórum.
149:7 Ad faciéndam vindíctam in natiónibus: * increpatiónes in pópulis.
149:8 Ad alligándos reges eórum in compédibus: * et nóbiles eórum in mánicis férreis.
149:9 Ut fáciant in eis iudícium conscríptum: * glória hæc est ómnibus sanctis eius.
|
Psalm 149 [6]
149:1 Syng en ny sang for Herren, * hans pris i de frommes forsamling!
149:2 Israel skal glæde sig over sin skaber, * Zions sønner skal juble over deres konge.
149:3 I dans skal de lovprise hans navn, * til pauke og citer skal de lovsynge ham.
149:4 For Herren glæder sig over sit folk * og smykker de ydmyge med frelse.
149:5 De fromme fryder sig i herlighed, * på deres leje bryder de ud i jubel.
149:6 Fra deres struber lyder hyldest til Gud, * i deres hænder har de tveæggede sværd,
149:7 Så de kan hævne sig på folkene, * straffe alle folkeslagene
149:8 Og lægge deres konger i lænker * deres fornemme i fodjern.
149:9 Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, * til herlighed for alle hans fromme.
|
Psalmus 150 [7]
150:1 Laudáte Dóminum in sanctis eius: * laudáte eum in firmaménto virtútis eius.
150:2 Laudáte eum in virtútibus eius: * laudáte eum secúndum multitúdinem magnitúdinis eius.
150:3 Laudáte eum in sono tubæ: * laudáte eum in psaltério, et cíthara.
150:4 Laudáte eum in týmpano, et choro: * laudáte eum in chordis, et órgano.
150:5 Laudáte eum in cýmbalis benesonántibus: laudáte eum in cýmbalis iubilatiónis: * omnis spíritus laudet Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In sanctis eius laudáte Deum.
|
Psalm 150 [7]
150:1 Lovpris Gud i hans helligdom, * lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
150:2 Lovpris ham for hans vælde, * lovpris ham for hans storhed!
150:3 Lovpris ham med hornets klang, * lovpris ham med harpe og citer,
150:4 Lovpris ham med pauker og dans, * lovpris ham med strengespil og fløjter,
150:5 Lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! * Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Praise ye the Lord in his holy places.
|
Capitulum Responsorium Hymnus Versus {ex Psalterio secundum diem}
Isa 2:3
Veníte, et ascendámus ad montem Dómini, et ad domum Dei Iacob, et docébit nos vias suas, et ambulábimus in sémitis eius: quia de Sion exíbit lex, et verbum Dómini de Ierúsalem.
℟. Deo grátias.
℟.br. Veni ad liberándum nos * Dómine Deus virtútum.
℟. Veni ad liberándum nos * Dómine Deus virtútum.
℣. Osténde fáciem tuam et salvi érimus.
℟. Dómine Deus virtútum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Veni ad liberándum nos * Dómine Deus virtútum.
Hymnus
Vox clara ecce íntonat,
Obscúra quæque íncrepat:
Pellántur éminus sómnia;
Ab æthre Christus prómicat.
Mens iam resúrgat tórpida
Quæ sorde exstat sáucia;
Sidus refúlget iam novum,
Ut tollat omne nóxium.
E sursum Agnus míttitur
Laxáre gratis débitum:
Omnes pro indulgéntia
Vocem demus cum lácrimis,
Secúndo ut cum fúlserit,
Mundúmque horror cínxerit,
Non pro reátu púniat,
Sed nos pius tunc prótegat.
Laus, honor, virtus, glória,
Deo Patri, et Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sæculórum sǽcula.
Amen.
℣. Vox clamántis in desérto: Paráte viam Dómini.
℟. Rectas fácite sémitas eius.
|
Chapter Responsory Hymn Verse {from the Psalter for the day of the week}
Isa 2:3
Come and let us go up to the mountain of the Lord, and to the house of the God of Jacob, and he will teach us his ways, and we will walk in his paths: for the law shall come forth from Sion, and the word of the Lord from Jerusalem.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Come to my rescue, * O God, Lord of hosts.
℟. Come to my rescue, * O God, Lord of hosts.
℣. show us thy face, and we shall be saved.
℟. O God Lord of hosts.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Come to my rescue, * O God, Lord of hosts.
Hymn
Hark, a herald voice is calling;
“Christ is nigh,” it seems to say;
“Cast away the dreams of darkness,
O ye children of the day.”
Startled at the solemn warning,
Let the earth-bound soul arise;
Christ, her sun, all sloth dispelling,
Shines upon the morning skies.
Lo, the Lamb, so long expected,
Comes with pardon down from heaven;
Let us haste, with tears of sorrow,
One and all to be forgiven.
So when next he comes with glory,
Wrapping all the earth in fear,
May he then as our defender
On the clouds of heaven appear.
Honour, glory, virtue, merit,
To the Father and the Son,
With the co-eternal Spirit,
While eternal ages run.
Amen.
℣. A voice of one crying in the wilderness: Prepare the way of the Lord.
℟. Make straight his paths.
|
Canticum Benedictus {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Benedícta * tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum eius:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Iusiurándum, quod iurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et iustítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias eius:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi eius: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui.
|
Canticum Benedictus {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. Velsignet * er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Excita, quǽsumus, Dómine, poténtiam tuam, et veni: ut ab imminéntibus peccatórum nostrórum perículis, te mereámur protegénte éripi, te liberánte salvári:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio S. Nicolai Episcopi et Confessoris
Ant. Euge, serve bone * et fidélis, quia in pauca fuísti fidélis, supra multa te constítuam, dicit Dóminus.
℣. Iustum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
Orémus.
Deus, qui beátum Nicoláum Pontíficem innúmeris decorásti miráculis: tríbue, quǽsumus; ut eius méritis et précibus a gehénnæ incéndiis liberémur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Herre, rejs dig i din vælde og kom, for at vi må findes værdige til ved din beskyttelse at udrives fra vores synders truende farer og ved din nåde at blive frelst.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
Commemoration: S. Nicolai Episcopi et Confessoris
Ant. Well done, thou good and faithful servant * thou hast been faithful over a few things, I will make thee ruler over many things, saith the Lord.
Godt, du gode * og tro tjener, du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget, siger Herren.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
Lad os bede.
Gud, du som har smykket den salige biskop Nikolaus med utallige undergerninger, giv os, beder vi dig, at vi ved hans fortjenester og boenner maa frelses fra Helvedes ild.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Si descendendum sit a choro, concluditur dicendo.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Et cum frátribus nostris abséntibus. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Then, in the public recitation of the Office, if the Community is to leave the Choir, the following Versicle is said.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. And with our brothers, who are absent. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Iam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Deo Patri sit glória,
Eiúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Et nunc et in perpétuum.
Amen.
|
Hymn
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All laud to God the Father be,
All praise, Eternal Son, to thee:
All glory, as is ever meet,
To God the holy Paraclete.
Amen.
|
Psalmi {Laudes:2 Psalms and antiphons ex Psalterio secundum tempora}
Ant. In illa die * stillábunt montes dulcédinem, et colles fluent lac et mel, allelúia.
Psalmus 12 [1]
12:1 Úsquequo, Dómine, obliviscéris me in finem? * Úsquequo avértis fáciem tuam a me?
12:2 Quámdiu ponam consília in ánima mea, * dolórem in corde meo per diem?
12:3 Úsquequo exaltábitur inimícus meus super me? * réspice, et exáudi me, Dómine, Deus meus.
12:4 Illúmina óculos meos ne umquam obdórmiam in morte: * nequándo dicat inimícus meus: Præválui advérsus eum.
12:5 Qui tríbulant me, exsultábunt si motus fúero: * ego autem in misericórdia tua sperávi.
12:6 Exsultábit cor meum in salutári tuo: cantábo Dómino qui bona tríbuit mihi: * et psallam nómini Dómini altíssimi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Laudes:2 Psalms and antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. In that day * the mountains shall drop sweetness, and the hills shall flow with milk and honey, alleluia.
Psalm 12 [1]
12:1 Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? * Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?
12:2 Hvor længe skal jeg være bekymret i sindet, * og daglig have sorg i mit hjerte?
12:3 Hvor længe skal min fjende triumfere over mig? * Se mig, svar mig, Herre min Gud!
12:4 Giv mine øjne lys, så jeg ikke sover ind i døden, * og min fjende siger: Jeg har fået magt over ham,
12:5 Og mine uvenner jubler, fordi jeg vakler. * Men jeg stoler på din trofasthed,
12:6 Mit hjerte skal juble over din frelse. Jeg vil synge for Herren, for han har handlet vel imod mig, * jeg lovsynger Herren den Højestes navn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 13 [2]
13:1 Dixit insípiens in corde suo: * non est Deus.
13:1 Corrúpti sunt, et abominábiles facti sunt in stúdiis suis: * non est qui fáciat bonum, non est usque ad unum.
13:2 Dóminus de cælo prospéxit super fílios hóminum, * ut vídeat si est intéllegens, aut requírens Deum.
13:3 Omnes declinavérunt, simul inútiles facti sunt: * non est qui fáciat bonum, non est usque ad unum.
13:3 Sepúlcrum patens est guttur eórum: linguis suis dolóse agébant * venénum áspidum sub lábiis eórum.
13:3 Quorum os maledictióne et amaritúdine plenum est: * velóces pedes eórum ad effundéndum sánguinem.
13:3 Contrítio et infelícitas in viis eórum, et viam pacis non cognovérunt: * non est timor Dei ante óculos eórum.
13:4 Nonne cognóscent omnes qui operántur iniquitátem, * qui dévorant plebem meam sicut escam panis?
13:5 Dóminum non invocavérunt, * illic trepidavérunt timóre, ubi non erat timor.
13:6 Quóniam Dóminus in generatióne iusta est, consílium ínopis confudístis: * quóniam Dóminus spes eius est.
13:7 Quis dabit ex Sion salutáre Israël? * cum avérterit Dóminus captivitátem plebis suæ, exsultábit Iacob, et lætábitur Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 13 [2]
13:1 Tåberne siger ved sig selv: * Gud er ikke til!
13:1 De handler ondt og afskyeligt, * ingen gør godt, ikke en eneste.
13:2 Herren ser fra himlen ned over menneskene * for at se, om der er en forstandig, én, der søger Gud.
13:3 De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; * ingen gør godt, ikke en eneste.
13:3 Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; * der er slangegift under deres læber,
13:3 Deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. * De er rappe på fødderne til at udgyde blod.
13:3 Vold og ulykke er på deres veje; fredens vej kender de ikke. * Gudsfrygt har de ikke for øje.
13:4 Forstår de intet, alle de forbrydere, * som lever af at æde mit folk?
13:5 De påkalder ikke Herren. * Da skal de gribes af rædsel,
13:6 For Gud er med en retfærdig slægt. Gør blot den hjælpeløses planer til skamme, * Herren er dog hans tilflugt!
13:7 Gid Israels frelse må komme fra Zion! * Når Herren vender sit folks skæbne, skal Jakob juble og Israel glæde sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 14 [3]
14:1 Dómine, quis habitábit in tabernáculo tuo? * aut quis requiéscet in monte sancto tuo?
14:2 Qui ingréditur sine mácula, * et operátur iustítiam:
14:3 Qui lóquitur veritátem in corde suo, * qui non egit dolum in lingua sua:
14:3 Nec fecit próximo suo malum, * et oppróbrium non accépit advérsus próximos suos.
14:4 Ad níhilum dedúctus est in conspéctu eius malígnus: * timéntes autem Dóminum gloríficat:
14:5 Qui iurat próximo suo, et non décipit, * qui pecúniam suam non dedit ad usúram, et múnera super innocéntem non accépit.
14:5 Qui facit hæc: * non movébitur in ætérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In illa die stillábunt montes dulcédinem, et colles fluent lac et mel, allelúia.
|
Psalm 14 [3]
14:1 Herre, hvem kan være gæst i dit telt, * hvem kan bo på dit hellige bjerg?
14:2 Den, som vandrer retsindigt, * som øver retfærdighed
14:3 Og taler sandhed af hjertet; * den, som ikke løber med sladder,
14:3 Ikke skader sin næste * og ikke bringer skam over sin nærmeste;
14:4 Den, som foragter den forkastede * og ærer dem, der frygter Herren;
14:5 Som ikke bryder sin ed, selv om den skader ham selv; * den, som ikke låner penge ud mod renter og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
14:5 Den, der overholder dette, * skal aldrig vakle.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In that day the mountains shall drop sweetness, and the hills shall flow with milk and honey, alleluia.
|
Capitulum Versus {ex Psalterio secundum diem}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℣. Exsúrge, Christe, ádiuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Capitulum Versus {from the Psalter for the day of the week}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Orationes
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium huius diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam iustítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayers
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Deinde in Choro legitur Martyrologium, quod laudabiliter fit etiam extra Chorum.
Martyrologium (anticip.)
Séptimo Idus Decémbris Luna vicésima nona Anno Dómini 2018
Vigília Conceptiónis Immaculátæ beátæ Maríæ Vírginis.
Sancti Ambrósii Epíscopi, Confessóris et Ecclésiæ Doctóris, qui prídie Nonas Aprílis obdormívit in Dómino, sed hac die potíssimum cólitur, qua Mediolanénsem Ecclésiam gubernándam suscépit.
Romæ beáti Eutychiáni Papæ, qui per divérsa loca trecéntos quadragínta duos Mártyres manu sua sepelívit; quibus et ipse deínde sociátus, sub Numeriáno Imperatóre, martýrio coronátus est, et in cœmetério Callísti sepúltus.
Alexandríæ natális beáti Agathónis militáris, qui, in persecutióne Décii, cum prohíberet quosdam voléntes illúdere cadavéribus Mártyrum, clamor repénte totíus vulgi advérsus eum extóllitur; oblátus autem Iúdici, et in Christi confessióne persístens, cápite pro pietáte damnátus est.
Antiochíæ sanctórum Mártyrum Polycárpi et Theodóri.
Tubúrbi, in Africa, sancti Servi Mártyris, qui, in persecutióne Wandálica, sub Ariáno Rege Hunneríco, fústibus diutíssime cæsus, tróchleis frequénter in sublíme elevátus atque ictu céleri super sílices póndere córporis dimíssus, et lapídibus acutíssimis perfricátus, martýrii palmam adéptus est.
Theáni, in Campánia, sancti Urbáni, Epíscopi et Confessóris.
Apud Sántonas, in Gállia, sancti Martíni Abbátis, ad cuius túmulum crebérrima divínitus fiunt mirácula.
Eboriáci, in território Meldénsi, commemorátio sanctæ Faræ, étiam Burgundofáræ nómine appellátæ, Abbatíssæ et Vírginis, cuius dies natális tértio Nonas Aprílis recensétur.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum eius.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adiuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Then the Martyrology is read in Choir.
Martyrologium (anticip.)
The morrow is the eve of the Immaculate Conception of the Blessed Virgin Mary. On the same day is kept the feast of the holy Confessor Ambrose, Archbishop of Milan, and Doctor of the universal Church, the which is adorned by his holiness and teaching. (His birth into the better life, in the year 397, is recorded upon the 4th day of April. The 7th day of December is the day of his ordination to the Bishopric of Milan.)
December 7th 2018, the 29th day of the Moon, were born into the better life:
At Alexandria, the blessed soldier Agatho. During the persecution under the Emperor Decius, there were some that would make mock of the bodies of the martyrs, and Agatho forbade them, whereupon straightway a cry of the whole mob was got up against him, he was brought before the judge, and as he stood firm in the confession of Christ he was beheaded, (about the year 250.)
At Antioch, the holy martyrs Polycarp and Theodore.
At Tebourba, in Africa, the holy martyr Servus, who in the Vandal persecution under the Arian king Hunneric, was long cudgelled, repeatedly jerked up with pulleys and dropped upon flints, and scraped with sharp stones, and by this torment gained the palm of martyrdom, (in the year 384.)
At Chieti, in the kingdom of Naples, (in the ninth century,) the holy Confessor Urban, Bishop of (that see.)
At Saintes, in Gaul, (about the year 400,) the holy Abbot Martin, at whose grave by the power of God famous miracles are oftentimes wrought. (He was the founder and first Abbot of the Monastery of Sanjon.)
At Meaux, (in the year 657,) the holy Virgin Fara (de Champigny, Abbess of Faremoutier, in the diocese of Meaux.)
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Precious in the sight of the Lord.
℟. Is the death of his saints.
Holy Mary and all the Saints, intercede for us with the Lord, our God, so that we may merit His help and salvation, who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
|
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi:
Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens. Amen.
|
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom.
Who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace. Amen.
|
Regula
Ex Régula Sancti Patri Nostri Benedícti. Caput 54: Si débeat mónachus lítteras vel áliquid suscípere
Nullátenus líceat mónacho neque a paréntibus suis neque a quoquam hóminum nec sibi ínvicem lítteras, eulógias vel quǽlibet munúscula accípere aut dare sine præcépto abbátis. Quod si étiam a paréntibus suis ei quicquam diréctum fúerit, non præsúmat suscípere illud, nisi prius indicátum fúerit abbáti. Quod si iússerit súscipi, in abbátis sit potestáte cui illud iúbeat dari, et non contristétur frater, cui forte diréctum fúerat, ut non detur occásio diábulo. Qui autem áliter præsúmpserit, disciplínæ regulári subiáceat.
Extra Chorum etiam laudabiliter dicitur lectio ex S. Regulæ; secus dicitur Lectio brevis.
Lectio brevis {ex Psalterio secundum tempora}
Isa 33:2
Dómine, miserére nostri: te enim exspectávimus: esto brácchium nóstrum in mane, et salus nostra in témpore tribulatiónis.
In fine:
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Regula
The Rule of our Holy Father Benedict. Chapter 54: If a Monk Ought to Receive Letters Or Tokens
On no account let it be lawful for monks to receive, whether from parents or from other persons or from each other, letters, tokens, or any present whatsoever, nor yet to give them without the abbot’s permission; and if anything shall have been sent to a monk even from his parents let him not presume to receive it unless it shall first have been made known to the abbot; and even if he shall have ordered it to be received let it still be within his power as abbot to decide as to whom he will order it to be given; and let not the brother to whom by chance it had been sent be grieved, in order that occasion be not given to the devil. And if anyone shall have presumed to act otherwise, let him be subjected to the discipline of the rule.
Short reading {from the Psalter for the season of the Church year}
Isa 33:2
O Lord, have mercy on us: for we have waited for thee: be thou our arm in the morning, and our salvation in the time of trouble.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adiutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedicite.
℟. Deus.
Benedictio. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, * et ad vitam perdúcat ætérnam.
Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen
|
Conclusion
℣. Our help is ✠ in the name of the Lord,
℟. Who made heaven and earth.
℣. Let us bless.
℟. God.
Benediction. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.
|
Commemorátio defunctórum
℟.br. Commemorátio ómnium fratrum, familiárum Órdinis nostri, atque benefactórum nostrórum.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
Psalmus 129 [4]
129:1 De profúndis clamávi ad te, Dómine: * Dómine, exáudi vocem meam:
129:2 Fiant aures tuæ intendéntes, * in vocem deprecatiónis meæ.
129:3 Si iniquitátes observáveris, Dómine: * Dómine, quis sustinébit?
129:4 Quia apud te propitiátio est: * et propter legem tuam sustínui te, Dómine.
129:5 Sustínuit ánima mea in verbo eius: * sperávit ánima mea in Dómino.
129:6 A custódia matutína usque ad noctem: * speret Israël in Dómino.
129:7 Quia apud Dóminum misericórdia: * et copiósa apud eum redémptio.
129:8 Et ipse rédimet Israël, * ex ómnibus iniquitátibus eius.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
℣. A porta ínferi.
℟. Érue, Dómine, ánimas eórum.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
℣. Dómine exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
secunda 'Domine, exaudi' omittitur
Orémus.
Deus véniæ largítor et humánæ salútis amátor: quǽsumus cleméntiam tuam: ut nostræ congregatiónis fratres, propínquos et benefactóres, qui ex hoc sǽculo transiérunt, beáta María semper vírgine intercedénte cum ómnibus sanctis tuis ad perpétuæ beatitúdinis consórtium perveníre concédas.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Réquiem ætérnam dona eis Dómine.
℟. Et lux perpétua lúceat eis.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Commemoration of departed
℟.br. Commemoration of all brothers, friends of our Order, and our benefactors.
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
Psalm 129 [4]
129:1 Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. * Herre, hør mit råb,
129:2 Lad dine ører lytte * til min tryglen!
129:3 Hvis du, Herre, vogtede på skyld, * hvem kunne da bestå, Herre?
129:4 Men hos dig er der tilgivelse, * for at man skal frygte dig. Jeg håber på Herren,
129:5 Min sjæl håber; jeg venter på hans ord, * min sjæl venter på Herren
129:6 Mere end vægterne på morgen, end vægterne på morgen. * Israel, vent på Herren,
129:7 For hos Herren er der troskab, * hos ham er der altid udfrielse.
129:8 Han udfrier Israel * fra al dets skyld.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
℣. From the gates of the grave.
℟. Deliver their souls, O Lord!
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
℣. O Lord, hear my prayer.
℟. And let my cry come unto thee.
skip second 'O Lord, hear my prayer'
Lad os bede.
O God the giver of pardon, and the lover of human salvation, we beseech thy clemency: that thou grant the brethren of our congregation, kinsfolk, and benefactors, which are departed out of this world, blessed Mary ever Virgin making intercession with all the saints, to come to the fellowship of eternal blessedness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. O Lord, grant them eternal rest.
℟. And let the everlasting light shine upon them.
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.
Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.
Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Laudes:2 Psalms and antiphons ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Iucundáre, * fília Sion, et exsúlta satis, fília Ierúsalem, allelúia.
Psalmus 119 [1]
119:1 Ad Dóminum cum tribulárer clamávi: * et exaudívit me.
119:2 Dómine, líbera ánimam meam a lábiis iníquis, * et a lingua dolósa.
119:3 Quid detur tibi, aut quid apponátur tibi * ad linguam dolósam?
119:4 Sagíttæ poténtis acútæ, * cum carbónibus desolatóriis.
119:5 Heu mihi, quia incolátus meus prolongátus est: habitávi cum habitántibus Cedar: * multum íncola fuit ánima mea.
119:7 Cum his, qui odérunt pacem, eram pacíficus: * cum loquébar illis, impugnábant me gratis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Laudes:2 Psalms and antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. Rejoice greatly, * O daughter of Sion, shout for joy, O daughter of Jerusalem, alleluia.
Psalm 119 [1]
119:1 I min nød har jeg råbt til Herren, * og han svarede mig.
119:2 Herre, red mig fra den falske læbe * fra den svigefulde tunge!
119:3 Gid han må ramme dig igen og igen, * du svigefulde tunge,
119:4 Med krigerens hvæssede pile * og gyvelens glødende grene.
119:5 Ve mig, jeg er fremmed i Meshek, jeg må bo blandt Kedars telte. * Alt for længe har jeg boet
119:7 Hos dem, der hader fred; * så snart jeg taler fred, taler de krig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 120 [2]
120:1 Levávi óculos meos in montes, * unde véniet auxílium mihi.
120:2 Auxílium meum a Dómino, * qui fecit cælum et terram.
120:3 Non det in commotiónem pedem tuum: * neque dormítet qui custódit te.
120:4 Ecce, non dormitábit neque dórmiet, * qui custódit Israël.
120:5 Dóminus custódit te, Dóminus protéctio tua, * super manum déxteram tuam.
120:6 Per diem sol non uret te: * neque luna per noctem.
120:7 Dóminus custódit te ab omni malo: * custódiat ánimam tuam Dóminus.
120:8 Dóminus custódiat intróitum tuum, et éxitum tuum: * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 120 [2]
120:1 Jeg løfter mine øjne mod bjergene, * hvorfra kommer min hjælp?
120:2 Min hjælp kommer fra Herren, * himlens og jordens skaber.
120:3 Han lader ikke din fod vakle, * han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
120:4 Han, som bevarer Israel, * falder ikke i søvn, han sover ikke.
120:5 Herren bevarer dig, Herren er din skygge * ved din højre side.
120:6 Om dagen stikker solen dig ikke, * månen ikke om natten.
120:7 Herren bevare dig mod alt ondt, * han bevare dit liv.
120:8 Herren bevare din udgang og din indgang * fra nu af og til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 121 [3]
121:1 Lætátus sum in his, quæ dicta sunt mihi: * In domum Dómini íbimus.
121:2 Stantes erant pedes nostri, * in átriis tuis, Ierúsalem.
121:3 Ierúsalem, quæ ædificátur ut cívitas: * cuius participátio eius in idípsum.
121:4 Illuc enim ascendérunt tribus, tribus Dómini: * testimónium Israël ad confiténdum nómini Dómini.
121:5 Quia illic sedérunt sedes in iudício, * sedes super domum David.
121:6 Rogáte quæ ad pacem sunt Ierúsalem: * et abundántia diligéntibus te:
121:7 Fiat pax in virtúte tua: * et abundántia in túrribus tuis.
121:8 Propter fratres meos, et próximos meos, * loquébar pacem de te:
121:9 Propter domum Dómini, Dei nostri, * quæsívi bona tibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Iucundáre, fília Sion, et exsúlta satis, fília Ierúsalem, allelúia.
|
Psalm 121 [3]
121:1 Jeg blev glad, da de sagde til mig: * Lad os drage til Herrens hus!
121:2 Nu står vore fødder * i dine porte, Jerusalem.
121:3 Jerusalem, du er bygget som byen, * hvor folk forsamler sig.
121:4 Her drager stammerne op, Herrens stammer. * Det er en vedtægt i Israel, at Herrens navn skal prises.
121:5 Her står dommersæder, * tronstole for Davids hus.
121:6 Bed om fred for Jerusalem: * Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
121:7 Gid freden må råde over din ringmur, * og tryghed i dine borge!
121:8 For mine brødres og venners skyld * siger jeg: Fred over dig!
121:9 For Herren vor Guds tempels skyld * ønsker jeg lykke for dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Rejoice greatly, O daughter of Sion, shout for joy, O daughter of Jerusalem, alleluia.
|
Capitulum Versus {ex Psalterio secundum tempora}
Ier 23:5
Ecce dies véniunt, dicit Dóminus, et suscitábo David germen iustum: et regnábit rex, et sápiens erit: et fáciet iudícium et iustítiam in terra.
℟. Deo grátias.
℣. Veni ad liberándum nos, Dómine, Deus virtútum.
℟. Osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
|
Capitulum Versus {from the Psalter for the season of the Church year}
Jer 23:5
Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Come to my rescue, O God, Lord of hosts.
℟. Show us thy face, and we shall be saved.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Excita, quǽsumus, Dómine, poténtiam tuam, et veni: ut ab imminéntibus peccatórum nostrórum perículis, te mereámur protegénte éripi, te liberánte salvári:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Herre, rejs dig i din vælde og kom, for at vi må findes værdige til ved din beskyttelse at udrives fra vores synders truende farer og ved din nåde at blive frelst.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi et antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Dómine, * probásti me, et cognovísti me. ‡
Psalmus 138(1-10) [1]
138:1 Dómine, probásti me, et cognovísti me: * ‡ tu cognovísti sessiónem meam, et resurrectiónem meam.
138:3 Intellexísti cogitatiónes meas de longe: * sémitam meam, et funículum meum investigásti.
138:4 Et omnes vias meas prævidísti: * quia non est sermo in lingua mea.
138:5 Ecce, Dómine, tu cognovísti ómnia novíssima, et antíqua: * tu formásti me, et posuísti super me manum tuam.
138:6 Mirábilis facta est sciéntia tua ex me: * confortáta est, et non pótero ad eam.
138:7 Quo ibo a spíritu tuo? * et quo a fácie tua fúgiam?
138:8 Si ascéndero in cælum, tu illic es: * si descéndero in inférnum, ades.
138:9 Si súmpsero pennas meas dilúculo, * et habitávero in extrémis maris:
138:10 Étenim illuc manus tua dedúcet me: * et tenébit me déxtera tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms and antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. O Lord * thou hast proved me, and known me.
Psalm 138(1-10) [1]
138:1 Herre, du ransager mig og kender mig. * Du ved, om jeg sidder eller står,
138:3 På lang afstand er du klar over min tanke; * du har rede på, om jeg går eller ligger,
138:4 Alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge,
138:5 Kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra * indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig.
138:6 Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, * det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.
138:7 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? * Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
138:8 Stiger jeg op til himlen, er du dér, * lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
138:9 Låner jeg morgenrødens vinger * og slår mig ned, hvor havet ender,
138:10 Så leder din hånd mig også dér, * din højre hånd holder mig fast.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 138(11-24) [2]
138:11 Et dixi: Fórsitan ténebræ conculcábunt me: * et nox illuminátio mea in delíciis meis.
138:12 Quia ténebræ non obscurabúntur a te, et nox sicut dies illuminábitur: * sicut ténebræ eius, ita et lumen eius.
138:13 Quia tu possedísti renes meos: * suscepísti me de útero matris meæ.
138:14 Confitébor tibi quia terribíliter magnificátus es: * mirabília ópera tua, et ánima mea cognóscit nimis.
138:15 Non est occultátum os meum a te, quod fecísti in occúlto: * et substántia mea in inferióribus terræ.
138:16 Imperféctum meum vidérunt óculi tui, et in libro tuo omnes scribéntur: * dies formabúntur, et nemo in eis.
138:17 Mihi autem nimis honorificáti sunt amíci tui, Deus: * nimis confortátus est principátus eórum.
138:18 Dinumerábo eos, et super arénam multiplicabúntur: * exsurréxi, et adhuc sum tecum.
138:19 Si occíderis, Deus, peccatóres: * viri sánguinum, declináte a me:
138:20 Quia dícitis in cogitatióne: * Accípient in vanitáte civitátes tuas.
138:21 Nonne qui odérunt te, Dómine, óderam? * et super inimícos tuos tabescébam?
138:22 Perfécto ódio óderam illos: * et inimíci facti sunt mihi.
138:23 Proba me, Deus, et scito cor meum: * intérroga me, et cognósce sémitas meas.
138:24 Et vide, si via iniquitátis in me est: * et deduc me in via ætérna.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, probásti me, et cognovísti me.
|
Psalm 138(11-24) [2]
138:11 Siger jeg: Mørket skal dække mig, * lyset blive til nat omkring mig,
138:12 Så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, * mørket er som lyset.
138:13 Det var dig, der dannede mine nyrer, * du flettede mig sammen i min mors liv.
138:14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, * underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!
138:15 Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, * blev vævet i jordens dyb.
138:16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, * de var formet, før en eneste af dem var kommet.
138:17 Hvor er dine tanker dyrebare for mig, * hvor stor er dog summen af dem, Gud!
138:18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet, * bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.
138:19 Gid du ville dræbe forbryderne, Gud! * Vig fra mig, I mordere!
138:20 De spinder rænker mod dig, * de farer med løgn mod dig.
138:21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? * Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
138:22 Grænseløst er mit had til dem, * de er blevet mine fjender.
138:23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, * prøv mig, og kend mine tanker,
138:24 Se efter, om jeg følger afgudsvej! * Led mig ad evigheds vej!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord thou hast proved me, and known me.
|
Ant. A viro iníquo * líbera me, Dómine.
Psalmus 139 [3]
139:2 Éripe me, Dómine, ab hómine malo: * a viro iníquo éripe me.
139:3 Qui cogitavérunt iniquitátes in corde: * tota die constituébant prǽlia.
139:4 Acuérunt linguas suas sicut serpéntis: * venénum áspidum sub lábiis eórum.
139:5 Custódi me, Dómine, de manu peccatóris: * et ab homínibus iníquis éripe me.
139:5 Qui cogitavérunt supplantáre gressus meos: * abscondérunt supérbi láqueum mihi:
139:6 Et funes extendérunt in láqueum: * iuxta iter scándalum posuérunt mihi.
139:7 Dixi Dómino: Deus meus es tu: * exáudi, Dómine, vocem deprecatiónis meæ.
139:8 Dómine, Dómine, virtus salútis meæ: * obumbrásti super caput meum in die belli.
139:9 Ne tradas me, Dómine, a desidério meo peccatóri: * cogitavérunt contra me, ne derelínquas me, ne forte exalténtur.
139:10 Caput circúitus eórum: * labor labiórum ipsórum opériet eos.
139:11 Cadent super eos carbónes, in ignem deícies eos: * in misériis non subsístent.
139:12 Vir linguósus non dirigétur in terra: * virum iniústum mala cápient in intéritu.
139:13 Cognóvi quia fáciet Dóminus iudícium ínopis: * et vindíctam páuperum.
139:14 Verúmtamen iusti confitebúntur nómini tuo: * et habitábunt recti cum vultu tuo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. A viro iníquo líbera me, Dómine.
|
Ant. Deliver me, O Lord * from the evil man.
Psalm 139 [3]
139:2 Herre, red mig fra onde mennesker, * bevar mig for voldsmænd,
139:3 Der har ondt i sinde * og daglig vækker splid.
139:4 De har hvæsset deres tunge som slanger, * der er slangegift under deres læber.
139:5 Vogt mig, Herre, mod forbrydere, * bevar mig for voldsmænd,
139:5 Der pønser på at spænde ben for mig. * De hovmodige sætter fælder for mig,
139:6 De ondskabsfulde breder deres net ud, * langs stien lægger de snarer for mig.
139:7 Jeg siger til Herren: Du er min Gud, * Herre, lyt til min tryglen!
139:8 Gud Herre, min frelses styrke, * du skærmer mit hoved på kampens dag.
139:9 Giv ikke de ugudelige, hvad de begærer, Herre, * lad ikke deres rænker lykkes!
139:10 De, der omringer mig, løfter hovedet, * lad deres læbers ondskab tildække dem!
139:11 Glødende kul skal vælte ned over dem, lad dem falde i dybe gruber, * så de ikke kan rejse sig.
139:12 Den, der bagtaler, skal ikke bestå i landet, * slag i slag skal ulykken ramme voldsmanden.
139:13 Jeg ved, at Herren vil føre de hjælpeløses sag * og skaffe de fattige ret.
139:14 Retfærdige skal takke dit navn, * retskafne skal bo for dit ansigt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Deliver me, O Lord from the evil man.
|
Ant. Dómine, * clamávi ad te, exáudi me. ‡
Psalmus 140 [4]
140:1 Dómine, clamávi ad te, exáudi me: * ‡ inténde voci meæ, cum clamávero ad te.
140:2 Dirigátur orátio mea sicut incénsum in conspéctu tuo: * elevátio mánuum meárum sacrifícium vespertínum.
140:3 Pone, Dómine, custódiam ori meo: * et óstium circumstántiæ lábiis meis.
140:4 Non declínes cor meum in verba malítiæ, * ad excusándas excusatiónes in peccátis.
140:4 Cum homínibus operántibus iniquitátem: * et non communicábo cum eléctis eórum.
140:5 Corrípiet me iustus in misericórdia, et increpábit me: * óleum autem peccatóris non impínguet caput meum.
140:6 Quóniam adhuc et orátio mea in beneplácitis eórum: * absórpti sunt iuncti petræ iúdices eórum.
140:7 Áudient verba mea quóniam potuérunt: * sicut crassitúdo terræ erúpta est super terram.
140:8 Dissipáta sunt ossa nostra secus inférnum: * quia ad te, Dómine, Dómine, óculi mei: in te sperávi, non áuferas ánimam meam.
140:9 Custódi me a láqueo, quem statuérunt mihi: * et a scándalis operántium iniquitátem.
140:10 Cadent in retiáculo eius peccatóres: * singuláriter sum ego donec tránseam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, clamávi ad te, exáudi me.
|
Ant. I have cried to the, * O Lord, hearken to my voice.
Psalm 140 [4]
140:1 Herre, jeg råber til dig, skynd dig at komme til mig, * lyt til mig, når jeg råber til dig.
140:2 Tag imod min bøn som et røgelsesoffer * og mine løftede hænder som et aftenoffer!
140:3 Herre, sæt vagt ved min mund, * vogt mine læbers dør!
140:4 Vend ikke mit hjerte til det onde, * så jeg handler skændigt og ugudeligt
140:4 Sammen med mennesker, der handler ondt; * lad mig ikke deltage i deres måltider!
140:5 Den retfærdige kan slå mig i kærlighed og irettesætte mig * men uretfærdiges olie skal ikke smykke mit hoved,
140:6 Jeg anklager stadig deres ondskab. * Deres herskere skal styrtes ned over klippen,
140:7 Og man skal erfare, at mine ord var gode. * Som når man pløjer og bryder jorden op,
140:8 Skal deres knogler spredes ved dødsrigets gab. * Mod dig, Gud Herre, retter jeg mit blik, hos dig søger jeg tilflugt, læg ikke mit liv øde!
140:9 Bevar mig fra den fælde, de sætter for mig, * og fra forbrydernes snarer.
140:10 Lad de uretfærdige falde i deres eget net, * mens jeg alene går fri.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I have cried to the, O Lord, hearken to my voice.
|
Capitulum Responsorium Hymnus Versus {ex Psalterio secundum diem}
Gen 49:10
Non auferétur sceptrum de Iuda, et dux de fémore eius, donec véniat qui mitténdus est; et ipse erit exspectátio géntium.
℟. Deo grátias.
℟.br. Osténde nobis Dómine * Misericórdiam tuam.
℟. Osténde nobis Dómine * Misericórdiam tuam.
℣. Et salutáre tuum da nobis.
℟. Misericórdiam tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Osténde nobis Dómine * Misericórdiam tuam.
Hymnus
Cónditor alme síderum,
Ætérna lux credéntium,
Christe, Redémptor ómnium,
Exáudi preces súpplicum.
Qui cóndolens intéritu
Mortis períre sǽculum,
Salvásti mundum lánguidum,
Donans reis remédium,
Vergénte mundi véspere,
Uti sponsus de thálamo,
Egréssus honestíssima
Vírginis matris cláusula.
Cuius forti poténtiæ
Genu curvántur ómnia;
Cæléstia, terréstria
Nutu faténtur súbdita.
Te deprecámur, hágie,
Ventúre iudex sǽculi,
Consérva nos in témpore
Hostis a telo pérfidi.
Laus, honor, virtus, glória,
Deo Patri, et Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sæculórum sǽcula.
Amen.
℣. Roráte, cæli, désuper, et nubes pluant iustum.
℟. Aperiátur terra, et gérminet Salvatórem.
|
Chapter Responsory Hymn Verse {from the Psalter for the day of the week}
Gen 49:10
The sceptre shall not be taken away from Juda, nor a ruler from his thigh, till he comes that is to be sent, and he shall be the expectation of nations.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Show us, O Lord, * thy mercy;
℟. Show us, O Lord, * thy mercy;
℣. And grant us thy salvation.
℟. thy mercy
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Show us, O Lord, * thy mercy;
Hymn
Bright builder of the heavenly poles,
Eternal light of faithful souls,
Jesus, Redeemer of mankind,
Our humble prayers vouchsafe to mind.
Who, lest the fraud of hell’s black king
Should all men to destruction bring,
Didst, by an act of generous love,
The fainting world’s physician prove.
Who, that thou mightst our ransom pay
And wash the stains of sin away,
Wouldst from a Virgin’s womb proceed
And on the cross a victim bleed.
Whose glorious power, whose saving name
No sooner any voice can frame,
But heaven and earth and hell agree
To honour them with trembling knee.
Thee, Christ, who at the latter day
Shalt be our Judge, we humbly pray
Such arms of heavenly grace to send
As may thy Church from foes defend.
Be glory given and honour done
To God the Father and the Son
And to the Holy Ghost on high,
From age to age eternally.
Amen.
℣. Drop down dew, ye heavens, from above, and let the clouds rain the Just.
℟. Let the earth be opened, and bud forth the Saviour.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Exspectábo * Dóminum Salvatórem meum, et præstolábor eum dum prope est, allelúia.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen eius.
1:50 Et misericórdia eius, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini eius in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exspectábo Dóminum Salvatórem meum, et præstolábor eum dum prope est, allelúia.
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. Jeg vil vente på min frelses Gud, træde frem for ham, når han er nær, Halleluja.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Jeg vil vente på min frelses Gud, træde frem for ham, når han er nær, Halleluja.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Excita, quǽsumus, Dómine, poténtiam tuam, et veni: ut ab imminéntibus peccatórum nostrórum perículis, te mereámur protegénte éripi, te liberánte salvári:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Herre, rejs dig i din vælde og kom, for at vi må findes værdige til ved din beskyttelse at udrives fra vores synders truende farer og ved din nåde at blive frelst.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Si descendendum sit a choro, concluditur dicendo.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Et cum frátribus nostris abséntibus. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Then, in the public recitation of the Office, if the Community is to leave the Choir, the following Versicle is said.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. And with our brothers, who are absent. Amen.
|
Incipit
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens. Amen.
|
Start
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May almighty God grant us a quiet night and a perfect end. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brothers: Be sober and watch: because your adversary the devil, as a roaring lion, goeth about seeking whom he may devour. Whom resist ye, strong in faith.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adiutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Examen conscientiæ vel Pater Noster totum secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Ioánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, beáto Patri nostro Benedícto, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Ioánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, beátum Patrem nostrum Benedíctum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
℣. Our help is ✠ in the name of the Lord,
℟. Who made heaven and earth.
There follows an examination of conscience, or the Our Father said silently.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paul, our holy Father Benedictus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paul, our holy Father Benedictus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
|
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
℣. Turn us then, ✙︎ O God, our saviour:
℟. And let thy anger cease from us.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmus 4 [5]
4:2 Cum invocárem exaudívit me Deus iustítiæ meæ: * in tribulatióne dilatásti mihi.
4:2 Miserére mei, * et exáudi oratiónem meam.
4:3 Fílii hóminum, úsquequo gravi corde? * ut quid dilígitis vanitátem, et quǽritis mendácium?
4:4 Et scitóte quóniam mirificávit Dóminus sanctum suum: * Dóminus exáudiet me cum clamávero ad eum.
4:5 Irascímini, et nolíte peccáre: * quæ dícitis in córdibus vestris, in cubílibus vestris compungímini.
4:6 Sacrificáte sacrifícium iustítiæ, et speráte in Dómino. * Multi dicunt: Quis osténdit nobis bona?
4:7 Signátum est super nos lumen vultus tui, Dómine: * dedísti lætítiam in corde meo.
4:8 A fructu fruménti, vini, et ólei sui * multiplicáti sunt.
4:9 In pace in idípsum * dórmiam, et requiéscam;
4:10 Quóniam tu, Dómine, singuláriter in spe * constituísti me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 4 [5]
4:2 Svar mig, når jeg råber, du min retfærdigheds Gud! * Du, som har befriet mig i trængsler,
4:2 Vær mig nådig, * og hør min bøn!
4:3 I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? * I elsker tomhed og søger løgn.
4:4 I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, * Herren hører, når jeg råber til ham.
4:5 Bliv blot vrede, men synd ikke! * Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
4:6 Bring de rette ofre, og stol på Herren! * Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
4:7 Løft dit ansigts lys mod os, Herre! * Du har givet mig større glæde i hjertet,
4:8 End man har, * når der er rigdom af korn og vin.
4:9 I fred * kan jeg lægge mig og sove,
4:10 For kun du, Herre, * lader mig bo i tryghed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 90 [6]
90:1 Qui hábitat in adiutório Altíssimi, * in protectióne Dei cæli commorábitur.
90:2 Dicet Dómino: Suscéptor meus es tu, et refúgium meum: * Deus meus sperábo in eum.
90:3 Quóniam ipse liberávit me de láqueo venántium, * et a verbo áspero.
90:4 Scápulis suis obumbrábit tibi: * et sub pennis eius sperábis.
90:5 Scuto circúmdabit te véritas eius: * non timébis a timóre noctúrno,
90:6 A sagítta volánte in die, a negótio perambulánte in ténebris: * ab incúrsu, et dæmónio meridiáno.
90:7 Cadent a látere tuo mille, et decem míllia a dextris tuis: * ad te autem non appropinquábit.
90:8 Verúmtamen óculis tuis considerábis: * et retributiónem peccatórum vidébis.
90:9 Quóniam tu es, Dómine, spes mea: * Altíssimum posuísti refúgium tuum.
90:10 Non accédet ad te malum: * et flagéllum non appropinquábit tabernáculo tuo.
90:11 Quóniam Ángelis suis mandávit de te: * ut custódiant te in ómnibus viis tuis.
90:12 In mánibus portábunt te: * ne forte offéndas ad lápidem pedem tuum.
90:13 Super áspidem, et basilíscum ambulábis: * et conculcábis leónem et dracónem.
90:14 Quóniam in me sperávit, liberábo eum: * prótegam eum, quóniam cognóvit nomen meum.
90:15 Clamábit ad me, et ego exáudiam eum: * cum ipso sum in tribulatióne: erípiam eum et glorificábo eum.
90:16 Longitúdine diérum replébo eum: * et osténdam illi salutáre meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 90 [6]
90:1 Den, der sidder i den Højestes skjul, * har sin bolig i den Almægtiges skygge;
90:2 Han kan sige om Herren: Min tilflugt og min borg, * min Gud, som jeg stoler på.
90:3 Han redder dig fra fuglefængerens fælde, * fra den hærgende pest.
90:4 Han dækker dig med sine fjer, * du kan søge ly under hans vinger;
90:5 Hans trofasthed er skjold og værn. * Du skal ikke frygte for nattens rædsler
90:6 Eller for pilen, der flyver om dagen, ikke for pesten, der breder sig i mørket, * eller for soten, der hærger ved højlys dag.
90:7 Om end tusinder falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, * dig skal intet ramme.
90:8 Med egne øjne skal du se, * at de ugudelige får deres straf.
90:9 Du, Herre, er min tilflugt! * Den Højeste har du gjort til din bolig,
90:10 Intet ondt skal ramme dig, * ingen plage skal nå dit telt,
90:11 For han vil give sine engle befaling * om at beskytte dig på alle dine veje.
90:12 De skal bære dig på hænder, * så du ikke støder din fod på nogen sten.
90:13 Du kan træde på løve og slange, * trampe på ungløve og øgle.
90:14 Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. * Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
90:15 Når han råber til mig, vil jeg svare ham. * Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære.
90:16 Jeg mætter ham med et langt liv * og lader ham se min frelse.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 133 [7]
133:1 Ecce nunc benedícite Dóminum, * omnes servi Dómini:
133:1 Qui statis in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri.
133:2 In nóctibus extóllite manus vestras in sancta, * et benedícite Dóminum.
133:3 Benedícat te Dóminus ex Sion, * qui fecit cælum et terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 133 [7]
133:1 Pris Herren, * alle hans tjenere,
133:1 I, som står i Herrens tempel, * i forgårdene til vor Guds hus.
133:2 Nat efter nat. Løft jeres hænder mod helligdommen * og pris Herren!
133:3 Herren velsigne dig fra Zion, * han, som skabte himlen og jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Hymnus
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut sólita cleméntia
Sis præsul ad custódiam.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Præsta, Pater omnípotens,
Per Iesum Christum Dóminum,
Qui tecum in perpétuum
Regnat cum Sancto Spíritu.
Amen.
|
Hymn
Before the ending of the day,
Creator of the world, we pray
That with thy wonted favor thou
Wouldst be our guard and keeper now.
From all ill dreams defend our eyes,
From nightly fears and fantasies;
Tread under foot our ghostly foe,
That no pollution we may know.
O Father, that we ask be done,
Through Jesus Christ, thine only Son;
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Capitulum Responsorium Versus
Ier 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
But thou, O Lord, art among us, and thy name is called upon by us: forsake us not, O Lord our God.
℟. Thanks be to God.
℣. Keep us, Lord, as the apple of thine eye.
℟. Protect us under the shadow of thy wings.
|
Oratio
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Visit, we beseech thee, O Lord, this dwelling, and drive far from it the snares of the enemy; let thy holy angels dwell herein to preserve us in peace, and let thy blessing be always upon us.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, ✠ Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. The almighty and merciful Lord, ✠ the Father, the Son and the Holy Spirit, bless us and keep us.
℟. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Alma Redemptóris Mater, quæ pérvia cæli porta manes,
et stella maris, succúrre cadénti,
Súrgere qui curat, pópulo: tu quæ genuísti,
Natúra miránte, tuum sanctum Genitórem,
Virgo prius ac postérius, Gabriélis ab ore
Sumens illud Ave, peccatórum miserére.
℣. Ángelus Dómini nuntiávit Maríæ.
℟. Et concépit de Spíritu Sancto.
Orémus.
Grátiam tuam, quǽsumus, Dómine, méntibus nostris infúnde: ut, qui, Ángelo nuntiánte, Christi Fílii tui incarnatiónem cognóvimus; per passiónem eius et crucem, ad resurrectiónis glóriam perducámur. Per eúndem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
Si descendendum sit a choro, concluditur dicendo.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Et cum frátribus nostris abséntibus. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Frelserens hellige Moder,
Som er og stedse forbliver
Havets så strålende stjerne
Og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
Vi atter nåden vil eje.
Moder, som underfuldt fødte
På jord din Herre og Skaber,
Uplettet jomfru forinden
Og uplettet jomfru siden!
Gabriels Hil du fornemme;
Os arme aldrig du glemme!
℣. Herrens Engel bragte Maria det glade budskab.
℟. Og hun undfangede ved Helligånden.
Lad os bede.
Herre opfyld vore hjerter med din nåde, for at vi, som ved englens budskab har erkendt Kristi, din Søns, menneskevordelse, ved hans lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed. Ved Kristus, vor Herre. Amen.
Then, in the public recitation of the Office, if the Community is to leave the Choir, the following Versicle is said.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. And with our brothers, who are absent. Amen.
|