Commune Virginum plurimorum

Divinum Officium Monastic - 1963

12-02-2019

Ad Matutinum

Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Dómine, lábia mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Dómine, lábia mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.

Psalmus 3 [0]
3:2 Dómine, quid multiplicáti sunt qui tríbulant me? * multi insúrgunt advérsum me.
3:3 Multi dicunt ánimæ meæ: * Non est salus ipsi in Deo eius.
3:4 Tu autem, Dómine, suscéptor meus es, * glória mea, et exáltans caput meum.
3:5 Voce mea ad Dóminum clamávi: * et exaudívit me de monte sancto suo.
3:6 Ego dormívi, et soporátus sum: * et exsurréxi, quia Dóminus suscépit me.
3:7 Non timébo míllia pópuli circumdántis me: * exsúrge, Dómine, salvum me fac, Deus meus.
3:8 Quóniam tu percussísti omnes adversántes mihi sine causa: * dentes peccatórum contrivísti.
3:9 Dómini est salus: * et super pópulum tuum benedíctio tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Herre, oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Herre, oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.

Psalm 3 [0]
3:2 Herre, hvor er mine fjender mange! * Mange rejser sig imod mig,
3:3 Mange siger om mig: * Ham frelser Gud ikke.
3:4 Men du, Herre, er mit skjold, * min ære, den, der løfter mit hoved.
3:5 Jeg råber højt til Herren, * og han svarer mig fra sit hellige bjerg.
3:6 Jeg lagde mig og sov, * jeg vågnede, for Herren støtter mig.
3:7 Jeg frygter ikke ti tusind krigere, der belejrer mig fra alle sider. * Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!
3:8 For du har slået mine fjender på kinden * og knust de ugudeliges tænder.
3:9 Frelsen kommer fra Herren. * Din velsignelse komme over dit folk.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Invitatorium {Antiphona Votiva}
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, iubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem eius in confessióne, et in psalmis iubilémus ei.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu eius sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus eius (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus eius, et oves páscuæ eius.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem eius audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus iurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Invitatory {Antiphon Votive}
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Kom, lad os tilbede.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Kom, lad os tilbede.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Kom, lad os tilbede.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
Hymnus {Votiva}
Vírginis Proles, Opiféxque Matris,
Virgo quem gessit, peperítque Virgo:
Vírginis festum cánimus trophǽum
Accipe votum.

Hæc tua Virgo dúplici beáta
Sorte, dum gestit frágilem domáre
Córporis sexum, dómuit cruéntum
Corpóre sǽclum.

Unde nec mortem, nec amíca mortis
Sæva pœnárum génera pavéscens,
Sánguine fuso méruit sacrátum
Scándere cælum.

Huius obténtu, Deus alme, nostris
Parce iam culpis, vítia remíttens,
Quo tibi puri resonémus almum
Péctoris hymnum.

Glória Patri genitǽque Proli,
Et tibi compar utriúsque semper
Spíritus alme, Deus unus, omni
Témpore sæcli.
Amen.
Hymn {Votive}
Son of a virgin, maker of thy mother,
Thou, rod and blossom from a stem unstainèd,
Now while a virgin fair of fame we honour,
Hear our devotion!

Lo, on thy handmaid fell a two-fold blessing,
Who, in her body vanquishing the weakness,
In that same body, grace from heaven obtaining,
Bore the world witness.

Death, nor the rending pains of death appalled her;
Bondage and torment found her undefeated:
So by the shedding of her blood attained she
Heavenly guerdon.

Fountain of mercy, hear the prayers she offers;
Purge our offences, pardon our transgressions,
So that hereafter we to thee may render
Praise with thanksgiving.

Thou, the All-Father, thou, the One-Begotten,
Thou, Holy Spirit, Three in One co-equal,
Glory be henceforth thine through all the ages,
World without ending.
Amen.
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ Votiva}
Nocturn I.
Ant. Rectos décet * collaudátio.
Psalmus 32 [1]
32:1 Exsultáte, iusti, in Dómino: * rectos decet collaudátio.
32:2 Confitémini Dómino in cíthara: * in psaltério decem chordárum psállite illi.
32:3 Cantáte ei cánticum novum: * bene psállite ei in vociferatióne.
32:4 Quia rectum est verbum Dómini, * et ómnia ópera eius in fide.
32:5 Díligit misericórdiam et iudícium: * misericórdia Dómini plena est terra.
32:6 Verbo Dómini cæli firmáti sunt: * et spíritu oris eius omnis virtus eórum.
32:7 Cóngregans sicut in utre aquas maris: * ponens in thesáuris abýssos.
32:8 Tímeat Dóminum omnis terra: * ab eo autem commoveántur omnes inhabitántes orbem.
32:9 Quóniam ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
32:10 Dóminus díssipat consília géntium: * réprobat autem cogitatiónes populórum, et réprobat consília príncipum.
32:11 Consílium autem Dómini in ætérnum manet: * cogitatiónes cordis eius in generatióne et generatiónem.
32:12 Beáta gens, cuius est Dóminus, Deus eius: * pópulus, quem elégit in hereditátem sibi.
32:13 De cælo respéxit Dóminus: * vidit omnes fílios hóminum.
32:14 De præparáto habitáculo suo * respéxit super omnes, qui hábitant terram.
32:15 Qui finxit sigillátim corda eórum: * qui intéllegit ómnia ópera eórum.
32:16 Non salvátur rex per multam virtútem: * et gigas non salvábitur in multitúdine virtútis suæ.
32:17 Fallax equus ad salútem: * in abundántia autem virtútis suæ non salvábitur.
32:18 Ecce, óculi Dómini super metuéntes eum: * et in eis, qui sperant super misericórdia eius:
32:19 Ut éruat a morte ánimas eórum: * et alat eos in fame.
32:20 Ánima nostra sústinet Dóminum: * quóniam adiútor et protéctor noster est.
32:21 Quia in eo lætábitur cor nostrum: * et in nómine sancto eius sperávimus.
32:22 Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos: * quemádmodum sperávimus in te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms with lections {Antiphons Votive}
Nocturn I.
Ant. Praise is comely * for the upright.
Psalm 32 [1]
32:1 Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige, * lovsang er dejlig for de retskafne.
32:2 Pris Herren med citer, * spil for ham på tistrenget harpe.
32:3 Syng en ny sang for ham, * spil dejligt til jubelråb.
32:4 Herrens ord er sandt, * alt, hvad han gør, står fast.
32:5 Han elsker ret og retfærdighed, * Herrens godhed fylder jorden.
32:6 Ved Herrens ord blev himlen skabt, * hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.
32:7 Han samler havets vand som i en lædersæk * og det store dyb i sine forrådskamre.
32:8 Hele jorden skal frygte Herren, * alle verdens beboere skælve for ham.
32:9 For han talte, og det skete, * han befalede, og det stod der.
32:10 Herren gør folkenes råd til intet, * han hindrer folkeslagenes planer.
32:11 Herrens råd står fast til evig tid, * hans planer varer i slægt efter slægt.
32:12 Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud, * det folk, han udvalgte sig til ejendom.
32:13 Herren ser ned fra himlen, * han ser alle mennesker.
32:14 Fra sin bolig * iagttager han alle dem, der bor på jorden.
32:15 Han har skabt alle hjerter * og giver agt på alle deres handlinger.
32:16 Ingen konge frelses ved sin store hær, * ingen helt reddes ved sin store kraft.
32:17 Hesten er en svigefuld hjælper, * trods sin store styrke redder den ingen.
32:18 Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham, * og som venter på hans godhed,
32:19 Så han redder dem fra døden * og holder dem i live under hungersnød.
32:20 Vi længes efter Herren, * han er vor hjælp og vort skjold.
32:21 Ham glæder vort hjerte sig over, * vi stoler på hans hellige navn.
32:22 Lad din godhed komme over os, Herre, * for vi venter på dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 33 [2]
33:2 Benedícam Dóminum in omni témpore: * semper laus eius in ore meo.
33:3 In Dómino laudábitur ánima mea: * áudiant mansuéti, et læténtur.
33:4 Magnificáte Dóminum mecum: * et exaltémus nomen eius in idípsum.
33:5 Exquisívi Dóminum, et exaudívit me: * et ex ómnibus tribulatiónibus meis erípuit me.
33:6 Accédite ad eum, et illuminámini: * et fácies vestræ non confundéntur.
33:7 Iste pauper clamávit, et Dóminus exaudívit eum: * et de ómnibus tribulatiónibus eius salvávit eum.
33:8 Immíttet Ángelus Dómini in circúitu timéntium eum: * et erípiet eos.
33:9 Gustáte, et vidéte quóniam suávis est Dóminus: * beátus vir, qui sperat in eo.
33:10 Timéte Dóminum, omnes sancti eius: * quóniam non est inópia timéntibus eum.
33:11 Dívites eguérunt et esuriérunt: * inquiréntes autem Dóminum non minuéntur omni bono.
33:12 Veníte, fílii, audíte me: * timórem Dómini docébo vos.
33:13 Quis est homo qui vult vitam: * díligit dies vidére bonos?
33:14 Próhibe linguam tuam a malo: * et lábia tua ne loquántur dolum.
33:15 Divérte a malo, et fac bonum: * inquíre pacem, et perséquere eam.
33:16 Óculi Dómini super iustos: * et aures eius in preces eórum.
33:17 Vultus autem Dómini super faciéntes mala: * ut perdat de terra memóriam eórum.
33:18 Clamavérunt iusti, et Dóminus exaudívit eos: * et ex ómnibus tribulatiónibus eórum liberávit eos.
33:19 Iuxta est Dóminus iis, qui tribuláto sunt corde: * et húmiles spíritu salvábit.
33:20 Multæ tribulatiónes iustórum: * et de ómnibus his liberábit eos Dóminus.
33:21 Custódit Dóminus ómnia ossa eórum: * unum ex his non conterétur.
33:22 Mors peccatórum péssima: * et qui odérunt iustum, delínquent.
33:23 Rédimet Dóminus ánimas servórum suórum: * et non delínquent omnes qui sperant in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Rectos décet collaudátio.
Psalm 33 [2]
33:2 Jeg vil prise Herren til alle tider, * min mund skal altid lovsynge ham.
33:3 Jeg fryder mig over Herren, * de ydmyge hører det med glæde.
33:4 Ophøj Herren sammen med mig, * sammen vil vi hylde hans navn!
33:5 Jeg søgte Herren, og han svarede mig, * han befriede mig for al min frygt.
33:6 De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, * deres ansigter skal ikke forgræmmes.
33:7 Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, * han frelste ham af alle hans trængsler.
33:8 Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, * og han udfrier dem.
33:9 Smag og se, at Herren er god; * lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.
33:10 Frygt Herren, I hans hellige, * for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
33:11 Løver kan lide nød og sulte, * men de, der søger Herren, mangler intet godt.
33:12 Kom og hør mig, børn, * jeg vil lære jer at frygte Herren.
33:13 Du, som er glad for livet * og elsker at se lykkelige dage,
33:14 Du skal vogte din tunge for ondskab * og dine læber for at tale svig;
33:15 Du skal holde dig fra det onde og gøre det gode, * søge freden og stræbe efter den.
33:16 Herrens øjne hviler på de retfærdige, * hans ører hører deres råb om hjælp.
33:17 Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt, * han vil udslette deres navn på jorden.
33:18 Når de retfærdige skriger, hører Herren dem, * og han befrier dem fra alle deres trængsler.
33:19 Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, * han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
33:20 Mange ulykker rammer den retfærdige, * dog redder Herren ham ud af dem alle.
33:21 Han beskytter alle hans knogler, * ingen af dem bliver knust.
33:22 Ulykke slår den ugudelige ihjel, * og den retfærdiges fjender straffes.
33:23 Herren udfrier sine tjenere, * de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Praise is comely for the upright.
Ant. Expúgna * impugnántes me.
Psalmus 34 [3]
34:1 Iúdica, Dómine, nocéntes me, * expúgna impugnántes me.
34:2 Apprehénde arma et scutum: * et exsúrge in adiutórium mihi.
34:3 Effúnde frámeam, et conclúde advérsus eos, qui persequúntur me: * dic ánimæ meæ: Salus tua ego sum.
34:4 Confundántur et revereántur, * quæréntes ánimam meam.
34:4 Avertántur retrórsum, et confundántur * cogitántes mihi mala.
34:5 Fiant tamquam pulvis ante fáciem venti: * et Ángelus Dómini coárctans eos.
34:6 Fiat via illórum ténebræ et lúbricum: * et Ángelus Dómini pérsequens eos.
34:7 Quóniam gratis abscondérunt mihi intéritum láquei sui: * supervácue exprobravérunt ánimam meam.
34:8 Véniat illi láqueus, quem ignórat: et cáptio, quam abscóndit, apprehéndat eum: * et in láqueum cadat in ipsum.
34:9 Ánima autem mea exsultábit in Dómino: * et delectábitur super salutári suo.
34:10 Ómnia ossa mea dicent: * Dómine, quis símilis tibi?
34:10 Erípiens ínopem de manu fortiórum eius: * egénum et páuperem a diripiéntibus eum.
34:11 Surgéntes testes iníqui, * quæ ignorábam interrogábant me.
34:12 Retribuébant mihi mala pro bonis: * sterilitátem ánimæ meæ.
34:13 Ego autem cum mihi molésti essent, * induébar cilício.
34:13 Humiliábam in ieiúnio ánimam meam: * et orátio mea in sinu meo convertétur.
34:14 Quasi próximum, et quasi fratrem nostrum, sic complacébam: * quasi lugens et contristátus, sic humiliábar.
34:15 Et advérsum me lætáti sunt, et convenérunt: * congregáta sunt super me flagélla, et ignorávi.
34:16 Dissipáti sunt, nec compúncti, tentavérunt me, subsannavérunt me subsannatióne: * frenduérunt super me déntibus suis.
34:17 Dómine, quando respícies? * restítue ánimam meam a malignitáte eórum, a leónibus únicam meam.
34:18 Confitébor tibi in ecclésia magna, * in pópulo gravi laudábo te.
34:19 Non supergáudeant mihi qui adversántur mihi iníque: * qui odérunt me gratis et ánnuunt óculis.
34:20 Quóniam mihi quidem pacífice loquebántur: * et in iracúndia terræ loquéntes, dolos cogitábant.
34:21 Et dilatavérunt super me os suum: * dixérunt: Euge, euge, vidérunt óculi nostri.
34:22 Vidísti, Dómine, ne síleas: * Dómine, ne discédas a me.
34:23 Exsúrge et inténde iudício meo: * Deus meus, et Dóminus meus in causam meam.
34:24 Iúdica me secúndum iustítiam tuam, Dómine, Deus meus, * et non supergáudeant mihi.
34:25 Non dicant in córdibus suis: Euge, euge, ánimæ nostræ: * nec dicant: Devorávimus eum.
34:26 Erubéscant et revereántur simul, * qui gratulántur malis meis.
34:26 Induántur confusióne et reveréntia * qui magna loquúntur super me.
34:27 Exsúltent et læténtur qui volunt iustítiam meam: * et dicant semper: Magnificétur Dóminus qui volunt pacem servi eius.
34:28 Et lingua mea meditábitur iustítiam tuam, * tota die laudem tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Expúgna impugnántes me.
Ant. Fight against them * that fight against me.
Psalm 34 [3]
34:1 Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, * før krig mod dem, der fører krig mod mig.
34:2 Grib rundskjold og langskjold, * rejs dig og kom mig til hjælp!
34:3 Løft spyd og økse, gå imod mine forfølgere! * Sig til mig: Jeg er din redning.
34:4 De, som stræber mig efter livet, * skal blive til spot og spe;
34:4 De, som planlægger ulykke mod mig, * skal vige beskæmmede tilbage.
34:5 De skal blive som avner for vinden, * og Herrens engel skal støde dem ned.
34:6 Deres vej skal blive mørk og glat, * og Herrens engel skal forfølge dem.
34:7 For uden grund har de lagt et net ud for mig, * uden grund har de gravet en grav for mig.
34:8 Ødelæggelse skal ramme dem uventet, nettet, de lagde ud, skal fange dem, * og de skal selv falde i graven.
34:9 Min sjæl skal juble over Herren, * glæde sig over hans frelse.
34:10 Hele min krop vil sige: * Herre, hvem er som du?
34:10 Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, * den hjælpeløse og den fattige fra røveren.
34:11 Falske vidner står frem * og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
34:12 De gengælder godt med ondt, * de lurer på mit liv.
34:13 Da de var syge * klædte jeg mig i sæk
34:13 Og spægede mit legeme med faste. * Jeg bad med bøjet hoved,
34:14 Som var det min ven eller bror; og jeg gik omkring * som i sorg over min mor, sørgende og nedbøjet.
34:15 Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, * de samledes mod mig, selv fremmede, jeg ikke kender,
34:16 Råbte uden ophør. I gudløshed spottede de mig uophørligt, * de skar tænder imod mig.
34:17 Herre, hvor længe vil du se på det? * Red mit liv fra de brølende dyr, mit dyrebare liv fra løverne.
34:18 Jeg vil takke dig i den store forsamling, * lovprise dig i den mægtige folkeskare.
34:19 Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, * lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.
34:20 For de taler ikke som venner, * men pønser på svig mod de stille i landet.
34:21 De spærrer munden op imod mig * og siger: Ha, ha, vi har selv set det!
34:22 Du har set det, Herre, vær ikke tavs, * Herre, hold dig ikke borte fra mig!
34:23 Vågn op, stå op, skaf mig ret! * Min Gud og min Herre, før min sag!
34:24 Skaf mig ret i din retfærdighed, Herre min Gud! * Lad dem ikke glæde sig over mig
34:25 Og tænke: Ha, det gik, som vi ønskede! * Lad dem ikke tænke: Vi opslugte ham!
34:26 De skal blive til spot og spe alle sammen, * de, der glæder sig over min ulykke;
34:26 Se skal klæde sig i skam og skændsel, * de, der hoverer over mig.
34:27 Men de, der vil min ret, skal juble og glæde sig; * de skal altid sige: Stor er Herren, som vil sin tjeners lykke.
34:28 Min tunge skal forkynde din retfærdighed * og lovprise dig dagen lang.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Fight against them that fight against me.
Ant. Revéla * Dómino viam meam.
Psalmus 36(1-26) [4]
36:1 Noli æmulári in malignántibus: * neque zeláveris faciéntes iniquitátem.
36:2 Quóniam tamquam fænum velóciter aréscent: * et quemádmodum ólera herbárum cito décident.
36:3 Spera in Dómino, et fac bonitátem: * et inhábita terram, et pascéris in divítiis eius.
36:4 Delectáre in Dómino: * et dabit tibi petitiónes cordis tui.
36:5 Revéla Dómino viam tuam, et spera in eo: * et ipse fáciet.
36:6 Et edúcet quasi lumen iustítiam tuam: et iudícium tuum tamquam merídiem: * súbditus esto Dómino, et ora eum.
36:7 Noli æmulári in eo, qui prosperátur in via sua: * in hómine faciénte iniustítias.
36:8 Désine ab ira, et derelínque furórem: * noli æmulári ut malignéris.
36:9 Quóniam qui malignántur, exterminabúntur: * sustinéntes autem Dóminum, ipsi hereditábunt terram.
36:10 Et adhuc pusíllum, et non erit peccátor: * et quǽres locum eius et non invénies.
36:11 Mansuéti autem hereditábunt terram: * et delectabúntur in multitúdine pacis.
36:12 Observábit peccátor iustum: * et stridébit super eum déntibus suis.
36:13 Dóminus autem irridébit eum: * quóniam próspicit quod véniet dies eius.
36:14 Gládium evaginavérunt peccatóres: * intendérunt arcum suum,
36:14 Ut deíciant páuperem et ínopem: * ut trucídent rectos corde.
36:15 Gládius eórum intret in corda ipsórum: * et arcus eórum confringátur.
36:16 Mélius est módicum iusto, * super divítias peccatórum multas.
36:17 Quóniam brácchia peccatórum conteréntur: * confírmat autem iustos Dóminus.
36:18 Novit Dóminus dies immaculatórum: * et heréditas eórum in ætérnum erit.
36:19 Non confundéntur in témpore malo, et in diébus famis saturabúntur: * quia peccatóres períbunt.
36:20 Inimíci vero Dómini mox ut honorificáti fúerint et exaltáti: * deficiéntes, quemádmodum fumus defícient.
36:21 Mutuábitur peccátor, et non solvet: * iustus autem miserétur et tríbuet.
36:22 Quia benedicéntes ei hereditábunt terram: * maledicéntes autem ei disperíbunt.
36:23 Apud Dóminum gressus hóminis dirigéntur: * et viam eius volet.
36:24 Cum cecíderit non collidétur: * quia Dóminus suppónit manum suam.
36:25 Iúnior fui, étenim sénui: * et non vidi iustum derelíctum, nec semen eius quǽrens panem.
36:26 Tota die miserétur et cómmodat: * et semen illíus in benedictióne erit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Commit my way * to the Lord.
Psalm 36(1-26) [4]
36:1 Far ikke op over forbryderne, * vær ikke misundelig på dem, der øver uret,
36:2 For de visner hurtigt som græsset * og tørrer ud som de grønne vækster.
36:3 Stol på Herren, og gør det gode, * så kan du bo trygt i landet.
36:4 Find din glæde i Herren, * så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
36:5 Overgiv din vej til Herren, stol på ham, * så griber han ind;
36:6 Han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag. * Vær stille over for Herren, vent på ham;
36:7 Far ikke op over den, der har lykken med sig * og får sine planer gennemført.
36:8 Bliv ikke vred, lad din harme fare, * far ikke op, det bringer kun ulykke;
36:9 For forbryderne bliver udryddet * men de, der håber på Herren, får landet i arv og eje.
36:10 Kun et øjeblik, så er det ude med den uretfærdige, * ser du efter, hvor han boede, er han der ikke mere.
36:11 Men de sagtmodige skal få landet i arv og eje * og glæde sig over stor lykke.
36:12 Den uretfærdige spinder rænker mod den retfærdige * og skærer tænder imod ham.
36:13 Herren ler ad ham, * for han ser, at hans time er kommet.
36:14 De uretfærdige drager sværdet * og spænder buen
36:14 For at fælde hjælpeløse og fattige * og slagte dem, der lever retskaffent.
36:15 Men deres sværd rammer dem selv i hjertet, * og deres buer brækkes.
36:16 Hellere den smule, en retfærdig ejer, * end de mange uretfærdiges rigdom;
36:17 For de uretfærdiges magt bliver brudt, * men Herren støtter de retfærdige.
36:18 Herren kender de retsindiges levedage, * deres ejendom består til evig tid.
36:19 De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer, selv når der er hungersnød, bliver de mætte. * Men de uretfærdige går til grunde,
36:20 Og Herrens fjender forgår * som engenes pragt, de forgår i røg.
36:21 Den uretfærdige låner, men betaler ikke tilbage, * den retfærdige er barmhjertig og gavmild.
36:22 For de, der velsignes, får landet i arv og eje, * men de, der forbandes, bliver udryddet.
36:23 Det er Herren, der styrer en mands gang, * han styrker ham og glæder sig over hans færd.
36:24 Når han snubler, falder han ikke omkuld, * for Herren støtter ham.
36:25 Jeg har været ung og er nu gammel, * men jeg har aldrig set en retfærdig forladt eller hans børn tigge om brød.
36:26 Dagen lang låner han gavmildt ud, * og hans børn er til velsignelse.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 36(27-40) [5]
36:27 Declína a malo, et fac bonum: * et inhábita in sǽculum sǽculi.
36:28 Quia Dóminus amat iudícium, et non derelínquet sanctos suos: * in ætérnum conservabúntur.
36:28 Iniústi puniéntur: * et semen impiórum períbit.
36:29 Iusti autem hereditábunt terram: * et inhabitábunt in sǽculum sǽculi super eam.
36:30 Os iusti meditábitur sapiéntiam, * et lingua eius loquétur iudícium.
36:31 Lex Dei eius in corde ipsíus, * et non supplantabúntur gressus eius.
36:32 Consíderat peccátor iustum: * et quǽrit mortificáre eum.
36:33 Dóminus autem non derelínquet eum in mánibus eius: * nec damnábit eum, cum iudicábitur illi.
36:34 Exspécta Dóminum, et custódi viam eius: et exaltábit te ut hereditáte cápias terram: * cum períerint peccatóres vidébis.
36:35 Vidi ímpium superexaltátum, * et elevátum sicut cedros Líbani.
36:36 Et transívi, et ecce non erat: * et quæsívi eum, et non est invéntus locus eius.
36:37 Custódi innocéntiam, et vide æquitátem: * quóniam sunt relíquiæ hómini pacífico.
36:38 Iniústi autem disperíbunt simul: * relíquiæ impiórum interíbunt.
36:39 Salus autem iustórum a Dómino: * et protéctor eórum in témpore tribulatiónis.
36:40 Et adiuvábit eos Dóminus et liberábit eos: * et éruet eos a peccatóribus, et salvábit eos: quia speravérunt in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Revéla Dómino viam meam.
Psalm 36(27-40) [5]
36:27 Hold dig fra det onde, og gør det gode, * så bliver du altid boende,
36:28 For Herren elsker ret, og han svigter ikke sine trofaste. * De bliver altid beskyttet,
36:28 Men de onde udslettes for evigt, * de uretfærdiges børn udryddes.
36:29 De retfærdige skal få landet i arv og eje * og bo i det til evig tid.
36:30 Den retfærdiges mund forkynder visdom, * hans tunge siger, hvad der er ret.
36:31 Han har sin Guds lov i hjertet, * hans skridt vakler ikke.
36:32 Den uretfærdige lurer på den retfærdige * og stræber efter at slå ham ihjel.
36:33 Men Herren giver ham ikke i den uretfærdiges magt; * han dømmer ham ikke skyldig, når han stilles for retten.
36:34 Sæt dit håb til Herren, og følg hans vej, så indsætter han dig som arving til landet, * og du får at se, at de uretfærdige udryddes.
36:35 Jeg har set en uretfærdig voldsmand, * der knejste som Libanons cedre;
36:36 Så gik jeg forbi, men han var der ikke mere, * jeg søgte ham, men han var ikke at finde.
36:37 Læg mærke til den retsindige, se på den retskafne, * for hans fremtid er lykke.
36:38 Men alle syndere tilintetgøres, * uretfærdige har ingen fremtid.
36:39 Retfærdiges frelse kommer fra Herren, * han er deres værn, når nøden kommer.
36:40 Så hjælper Herren dem og udfrier dem, * han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, for de søger tilflugt hos ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Commit my way to the Lord.
Ant. Ne in ira tua * árguas me Dómine.
Psalmus 37 [6]
37:2 Dómine, ne in furóre tuo árguas me, * neque in ira tua corrípias me.
37:3 Quóniam sagíttæ tuæ infíxæ sunt mihi: * et confirmásti super me manum tuam.
37:4 Non est sánitas in carne mea a fácie iræ tuæ: * non est pax óssibus meis a fácie peccatórum meórum.
37:5 Quóniam iniquitátes meæ supergréssæ sunt caput meum: * et sicut onus grave gravátæ sunt super me.
37:6 Putruérunt et corrúptæ sunt cicatríces meæ, * a fácie insipiéntiæ meæ.
37:7 Miser factus sum, et curvátus sum usque in finem: * tota die contristátus ingrediébar.
37:8 Quóniam lumbi mei impléti sunt illusiónibus: * et non est sánitas in carne mea.
37:9 Afflíctus sum, et humiliátus sum nimis: * rugiébam a gémitu cordis mei.
37:10 Dómine, ante te omne desidérium meum: * et gémitus meus a te non est abscónditus.
37:11 Cor meum conturbátum est, derelíquit me virtus mea: * et lumen oculórum meórum, et ipsum non est mecum.
37:12 Amíci mei, et próximi mei * advérsum me appropinquavérunt, et stetérunt.
37:12 Et qui iuxta me erant, de longe stetérunt: * et vim faciébant qui quærébant ánimam meam.
37:13 Et qui inquirébant mala mihi, locúti sunt vanitátes: * et dolos tota die meditabántur.
37:14 Ego autem tamquam surdus non audiébam: * et sicut mutus non apériens os suum.
37:15 Et factus sum sicut homo non áudiens: * et non habens in ore suo redargutiónes.
37:16 Quóniam in te, Dómine, sperávi: * tu exáudies me, Dómine, Deus meus.
37:17 Quia dixi: Nequándo supergáudeant mihi inimíci mei: * et dum commovéntur pedes mei, super me magna locúti sunt.
37:18 Quóniam ego in flagélla parátus sum: * et dolor meus in conspéctu meo semper.
37:19 Quóniam iniquitátem meam annuntiábo: * et cogitábo pro peccáto meo.
37:20 Inimíci autem mei vivunt, et confirmáti sunt super me: * et multiplicáti sunt qui odérunt me iníque.
37:21 Qui retríbuunt mala pro bonis, detrahébant mihi: * quóniam sequébar bonitátem.
37:22 Ne derelínquas me, Dómine, Deus meus: * ne discésseris a me.
37:23 Inténde in adiutórium meum, * Dómine, Deus, salútis meæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ne in ira tua árguas me Dómine.
Ant. Do not chastise me * in thy wrath.
Psalm 37 [6]
37:2 Herre, straf mig ikke i din vrede, * tugt mig ikke i din harme!
37:3 Dine pile sidder dybt i mig, * din hånd hviler tungt på mig.
37:4 Der er intet uskadt på min krop på grund af din vrede; * ingen af mine knogler er hele på grund af min synd.
37:5 Min skyld vokser mig over hovedet, * den er en byrde, der er for tung for mig.
37:6 Mine sår stinker og væsker * på grund af min dårskab.
37:7 Jeg er knuget og dybt nedbøjet, * hele dagen går jeg sørgende omkring.
37:8 Det brænder i mine lænder, * og der er intet uskadt på min krop.
37:9 Jeg er lammet og fuldstændig knust, * jeg skriger i mit hjertes uro.
37:10 Herre, du kender alle mine ønsker, * og mine suk er ikke skjult for dig.
37:11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, * selv mine øjne har mistet deres glans.
37:12 Mine venner og frænder * holder sig borte fra min lidelse,
37:12 Mine nærmeste holder sig langt borte; * men de, der vil mig til livs, lægger fælder,
37:13 De, der søger min ulykke, planlægger ondskab, * dagen lang tænker de på svig.
37:14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre, * som en stum, der ikke kan åbne munden;
37:15 Jeg er blevet som en, der ikke hører, * og som ikke tager til genmæle.
37:16 Dig, Herre, venter jeg på, * du skal svare, Herre min Gud.
37:17 Jeg siger: Lad dem ikke glæde sig over mig! * De hoverer, når min fod vakler.
37:18 For jeg kan let snuble, * og min smerte har jeg altid for øje;
37:19 Jeg vil bekende min skyld, * jeg er foruroliget over min synd.
37:20 Mange er mine fjender uden grund, * talrige hader mig med urette;
37:21 De, der gengælder godt med ondt, anklager mig, * fordi jeg stræber efter det gode.
37:22 Svigt mig ikke, Herre, * hold dig ikke borte fra mig, min Gud!
37:23 Skynd dig til hjælp, * Herre, min frelser!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Do not chastise me in thy wrath.
℣. Dómine, in cælo misericórdia tua.
℟. Et véritas tua usque ad nubes.
℣. O Lord, thy mercy is in heaven,
℟. And thy truth reacheth even to the clouds.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Iesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.

℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Ille nos benedícat, qui sine fine vivit et regnat. Amen.

Lectio 1
De Epístola prima beáti Pauli Apóstoli ad Corínthios
1 Cor 7:25-28
25 De virgínibus præcéptum Dómini non hábeo: consílium autem do, tamquam misericórdiam consecútus a Dómino, ut sim fidélis.
26 Exístimo ergo hoc bonum esse propter instántem necessitátem, quóniam bonum est hómini sic esse.
27 Alligátus es uxóri? noli quǽrere solutiónem. Solútus es ab uxóre? noli quǽrere uxórem.
28 Si autem accéperis uxórem, non peccásti. Et si núpserit virgo, non peccávit. Tribulatiónem tamen carnis habébunt huiúsmodi. Ego autem vobis parco.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Veni Sponsa Christi, áccipe corónam, quam tibi Dóminus præparávit in ætérnum; pro cuius amóre sánguinem tuum fudísti,
* Et cum Ángelis in paradísum introísti.
℣. Veni, elécta mea, et ponam in te thronum meum; quia concupívit Rex spéciem tuam.
℟. Et cum Ángelis in paradísum introísti.

℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han der lever og råder i evighed velsigne os. Amen.

Reading 1
Lesson from the first letter of St. Paul the Apostle to the Corinthians
1 Cor 7:25-28
25 Now concerning virgins, I have no commandment of the Lord; but I give counsel, as having obtained mercy of the Lord, to be faithful.
26 I think therefore that this is good for the present necessity, that it is good for a man so to be.
27 Art thou bound to a wife? seek not to be loosed. Art thou loosed from a wife? seek not a wife.
28 But if thou take a wife, thou hast not sinned. And if a virgin marry, she hath not sinned: nevertheless, such shall have tribulation of the flesh. But I spare you.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Come, Bride of Christ, and take the everlasting crown, which the Lord hath prepared for thee, even for thee who for the love of Him hast shed thy blood;
* And art entered with Angels into His garden.
℣. Come, O My chosen one, and I will establish My throne in thee, for the King hath reatly desired thy beauty
℟. And art entered with Angels into His garden.
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Divínum auxílium máneat semper nobíscum. Amen.

Lectio 2
1 Cor 7:29-31
29 Hoc ítaque dico, fratres: Tempus breve est: relíquum est, ut et qui habent uxóres, tamquam non habéntes sint;
30 Et qui flent, tamquam non fléntes; et qui gaudent, tamquam non gaudéntes; et qui emunt, tamquam non possidéntes;
31 Et qui utúntur hoc mundo, tamquam non utántur; prǽterit enim figúra huius mundi.
1 Cor 7:32-35
32 Volo autem vos sine sollicitúdine esse. Qui sine uxóre est, sollícitus est quæ Dómini sunt, quómodo pláceat Deo.
33 Qui autem cum uxóre est, sollícitus est quæ sunt mundi, quómodo pláceat uxóri; et divísus est.
34 Et múlier innúpta et virgo cógitat quæ Dómini sunt, ut sit sancta córpore et spíritu. Quæ autem nupta est, cógitat quæ sunt mundi, quómodo pláceat viro.
35 Porro hoc ad utilitátem vestram dico, non ut láqueum vobis iníciam, sed ad id, quod honéstum est, et quod facultátem prǽbeat sine impediménto Dóminum obsecrándi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Diffúsa est grátia in lábiis tuis,
* Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
℣. Spécie tua et pulchritúdine tua inténde, próspere procéde, et regna.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Guddommelige Hjælp altid forblive med os. Amen.

Reading 2
1 Cor 7:29-31
29 This therefore I say, brethren; the time is short; it remaineth, that they also who have wives, be as if they had none;
30 And they that weep, as though they wept not; and they that rejoice, as if they rejoiced not; and they that buy, as though they possessed not;
31 And they that use this world, as if they used it not: for the fashion of this world passeth away.
1 Cor 7:32-35
32 But I would have you to be without solicitude. He that is without a wife, is solicitous for the things that belong to the Lord, how he may please God.
33 But he that is with a wife, is solicitous for the things of the world, how he may please his wife: and he is divided.
34 And the unmarried woman and the virgin thinketh on the things of the Lord, that she may be holy both in body and in spirit. But she that is married thinketh on the things of the world, how she may please her husband.
35 And this I speak for your profit: not to cast a snare upon you; but for that which is decent, and which may give you power to attend upon the Lord, without impediment.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. Grace is poured into thy lips, therefore;
* God hath blessed thee for ever.
℣. In thy comeliness and thy beauty, go forward, fare prosperously, and reign.
℟. God hath blessed thee for ever.
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.

Lectio 3
1 Cor 7:36-40
36 Si quis autem turpem se vidéri exístimat super vírgine sua, quod sit superadúlta, et ita opórtet fíeri; quod vult fáciat: non peccat, si nubat.
37 Nam, qui státuit in corde suo firmus, non habens necessitátem, potestátem autem habens suæ voluntátis, et hoc iudicávit in corde suo, serváre vírginem suam, bene facit.
38 Ígitur et qui matrimónio iungit vírginem suam, bene facit; et qui non iungit, mélius facit.
39 Múlier alligáta est legi quanto témpore, vir eius vivit. Quod, si dormíerit vir eius, liberáta est; cui vult nubat, tantum in Dómino.
40 Beátior autem erit, si sic permánserit, secúndum meum consílium; puto autem quod et ego Spíritum Dei hábeam.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Spécie tua et pulchritúdine tua
* Inténde, próspere procéde, et regna.
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis, proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
℟. Inténde, próspere procéde, et regna.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Inténde, próspere procéde, et regna.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.

Reading 3
1 Cor 7:36-40
36 But if any man think that he seemeth dishonoured, with regard to his virgin, for that she is above the age, and it must so be: let him do what he will; he sinneth not, if she marry.
37 For he that hath determined being steadfast in his heart, having no necessity, but having power of his own will; and hath judged this in his heart, to keep his virgin, doth well.
38 Therefore, both he that giveth his virgin in marriage, doth well; and he that giveth her not, doth better.
39 A woman is bound by the law as long as her husband liveth; but if her husband die, she is at liberty: let her marry to whom she will; only in the Lord.
40 But more blessed shall she be, if she so remain, according to my counsel; and I think that I also have the spirit of God.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. In thy comeliness and thy beauty;
* Go forward, fare prosperously, and reign.
℣. Grace is poured into thy lips, therefore God hath blessed thee for ever.
℟. Go forward, fare prosperously, and reign.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Go forward, fare prosperously, and reign.
Nocturn II.
Ant. Allelúia, * allelúia, allelúia.
Psalmus 38 [7]
38:2 Dixi: Custódiam vias meas: * ut non delínquam in lingua mea.
38:2 Pósui ori meo custódiam, * cum consísteret peccátor advérsum me.
38:3 Obmútui, et humiliátus sum, et sílui a bonis: * et dolor meus renovátus est.
38:4 Concáluit cor meum intra me: * et in meditatióne mea exardéscet ignis.
38:5 Locútus sum in lingua mea: * Notum fac mihi, Dómine, finem meum.
38:5 Et númerum diérum meórum quis est: * ut sciam quid desit mihi.
38:6 Ecce mensurábiles posuísti dies meos: * et substántia mea tamquam níhilum ante te.
38:6 Verúmtamen univérsa vánitas, * omnis homo vivens.
38:7 Verúmtamen in imágine pertránsit homo: * sed et frustra conturbátur.
38:7 Thesaurízat: * et ignórat cui congregábit ea.
38:8 Et nunc quæ est exspectátio mea? Nonne Dóminus? * Et substántia mea apud te est.
38:9 Ab ómnibus iniquitátibus meis érue me: * oppróbrium insipiénti dedísti me.
38:10 Obmútui, et non apérui os meum, quóniam tu fecísti: * ámove a me plagas tuas.
38:12 A fortitúdine manus tuæ ego deféci in increpatiónibus: * propter iniquitátem corripuísti hóminem.
38:12 Et tabéscere fecísti sicut aráneam ánimam eius: * verúmtamen vane conturbátur omnis homo.
38:13 Exáudi oratiónem meam, Dómine, et deprecatiónem meam: * áuribus pércipe lácrimas meas.
38:13 Ne síleas: quóniam ádvena ego sum apud te, et peregrínus, * sicut omnes patres mei.
38:14 Remítte mihi, ut refrígerer priúsquam ábeam, * et ámplius non ero.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Nocturn II.
Ant. Halleluja, * halleluja, halleluja.
Psalm 38 [7]
38:2 Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd, * så jeg ikke synder med tungen;
38:2 Jeg vil lægge et bidsel i munden, * når den ugudelige er i nærheden.
38:3 Jeg var tavs og stum, jeg tav og ville intet sige. * Men min smerte nagede,
38:4 Mit hjerte brændte i mit indre, * jeg stønnede, og det brændte som ild.
38:5 Da åbnede jeg munden og sagde: * Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre,
38:5 Hvor mange dage der er tilmålt mig, * så jeg ved, hvor længe jeg har igen.
38:6 Mine dage måler du ud i håndsbredder, * for dig er min livstid som intet.
38:6 Hvert menneske * er kun som et vindpust.
38:7 En mand vandrer som et skyggebillede, * han samler rigdom
38:7 Til ingen nytte, * han ved ikke, hvem der skal høste den.
38:8 Hvad har jeg så at vente på, Herre? * Mit håb står til dig!
38:9 Fri mig for alle mine overtrædelser, * skån mig for tåbens spot!
38:10 Jeg er stum, jeg åbner ikke munden, for det er dig, der har forvoldt det. * Fjern lidelsen fra mig,
38:12 For jeg går til under vægten af din hånd. * Når du straffer en mand for hans synd,
38:12 Knuser du det, han sætter pris på, som et møl. * Hvert menneske er kun som et vindpust.
38:13 Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, * vær ikke tavs,
38:13 Når jeg græder. For jeg er gæst hos dig, * en tilflytter som alle mine fædre.
38:14 Vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen, før jeg går bort * og ikke er mere.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 39 [8]
39:2 Exspéctans exspectávi Dóminum, * et inténdit mihi.
39:3 Et exaudívit preces meas: * et edúxit me de lacu misériæ, et de luto fæcis.
39:3 Et státuit super petram pedes meos: * et diréxit gressus meos.
39:4 Et immísit in os meum cánticum novum, * carmen Deo nostro.
39:4 Vidébunt multi, et timébunt: * et sperábunt in Dómino.
39:5 Beátus vir, cuius est nomen Dómini spes eius: * et non respéxit in vanitátes et insánias falsas.
39:6 Multa fecísti tu, Dómine, Deus meus, mirabília tua: * et cogitatiónibus tuis non est qui símilis sit tibi.
39:6 Annuntiávi et locútus sum: * multiplicáti sunt super númerum.
39:7 Sacrifícium et oblatiónem noluísti: * aures autem perfecísti mihi.
39:7 Holocáustum et pro peccáto non postulásti: * tunc dixi: Ecce, vénio.
39:8 In cápite libri scriptum est de me ut fácerem voluntátem tuam: * Deus meus, vólui, et legem tuam in médio cordis mei.
39:10 Annuntiávi iustítiam tuam in ecclésia magna, * ecce, lábia mea non prohibébo: Dómine, tu scisti.
39:11 Iustítiam tuam non abscóndi in corde meo: * veritátem tuam et salutáre tuum dixi.
39:11 Non abscóndi misericórdiam tuam et veritátem tuam * a concílio multo.
39:12 Tu autem, Dómine, ne longe fácias miseratiónes tuas a me: * misericórdia tua et véritas tua semper suscepérunt me.
39:13 Quóniam circumdedérunt me mala, quorum non est númerus: * comprehendérunt me iniquitátes meæ, et non pótui ut vidérem.
39:13 Multiplicátæ sunt super capíllos cápitis mei: * et cor meum derelíquit me.
39:14 Compláceat tibi, Dómine, ut éruas me: * Dómine, ad adiuvándum me réspice.
39:15 Confundántur et revereántur simul, qui quærunt ánimam meam, * ut áuferant eam.
39:15 Convertántur retrórsum, et revereántur, * qui volunt mihi mala.
39:16 Ferant conféstim confusiónem suam, * qui dicunt mihi: Euge, euge.
39:17 Exsúltent et læténtur super te omnes quæréntes te: * et dicant semper: Magnificétur Dóminus: qui díligunt salutáre tuum.
39:18 Ego autem mendícus sum, et pauper: * Dóminus sollícitus est mei.
39:18 Adiútor meus, et protéctor meus tu es: * Deus meus, ne tardáveris.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 39 [8]
39:2 Jeg satte alt mit håb til Herren, * og han bøjede sig ned til mig
39:3 Og hørte mit råb om hjælp; * han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd;
39:3 Han satte min fod på klippen, * så jeg stod fast.
39:4 Han lagde mig en ny sang i munden, * en lovsang til vor Gud.
39:4 Mange skal se det og frygte, * og de skal stole på Herren.
39:5 Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren * og ikke vender sig til dæmoner og til dem, der søger løgneguder.
39:6 Store ting har du gjort; Herre min Gud, dine underfulde handlinger * og planer er til gavn for os; ingen står mål med dig!
39:6 Jeg vil fortælle og berette om dem, * men de er for mange, de kan ikke opregnes.
39:7 Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have * du har åbnet mine ører,
39:7 Brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. * Da siger jeg: Se, jeg er kommet
39:8 I bogrullen er der skrevet om mig; jeg ønsker at gøre din vilje, * Gud, din lov er i mit indre.
39:10 Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, * jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre!
39:11 Jeg holder ikke din retfærdighed skjult inde i mit hjerte, * jeg taler om din trofasthed og frelse;
39:11 Jeg tier ikke stille med din godhed og troskab * i den store forsamling.
39:12 Din barmhjertighed, Herre, vil du ikke holde tilbage fra mig; * din godhed og troskab skal altid beskytte mig.
39:13 Talløse ulykker omgiver mig, * mine synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se;
39:13 De er flere end hårene på mit hoved, * og modet svigter mig.
39:14 Vær nådig, Herre, og red mig, * skynd dig til hjælp, Herre!
39:15 Alle, som stræber mig efter livet, * skal blive til spot og spe;
39:15 De, som vil min ulykke, * skal vige tilbage med skam.
39:16 De, som siger: Ha, ha! til mig, * skal gyse over deres skændsel.
39:17 Men alle, der søger dig, skal fryde og glæde sig over dig; * de, der elsker din frelse, skal altid sige: Herren er stor!
39:18 Jeg er hjælpeløs og fattig, * Herren vil tage sig af mig.
39:18 Du er min hjælper og befrier, * tøv ikke, min Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 40 [9]
40:2 Beátus qui intéllegit super egénum, et páuperem: * in die mala liberábit eum Dóminus.
40:3 Dóminus consérvet eum, et vivíficet eum, et beátum fáciat eum in terra: * et non tradat eum in ánimam inimicórum eius.
40:4 Dóminus opem ferat illi super lectum dolóris eius: * univérsum stratum eius versásti in infirmitáte eius.
40:5 Ego dixi: Dómine, miserére mei: * sana ánimam meam, quia peccávi tibi.
40:6 Inimíci mei dixérunt mala mihi: * Quando moriétur, et períbit nomen eius?
40:7 Et si ingrediebátur ut vidéret, vana loquebátur: * cor eius congregávit iniquitátem sibi.
40:7 Egrediebátur foras, * et loquebátur in idípsum.
40:8 Advérsum me susurrábant omnes inimíci mei: * advérsum me cogitábant mala mihi.
40:9 Verbum iníquum constituérunt advérsum me: * Numquid qui dormit non adíciet ut resúrgat?
40:10 Étenim homo pacis meæ, in quo sperávi: * qui edébat panes meos, magnificávit super me supplantatiónem.
40:11 Tu autem, Dómine, miserére mei, et resúscita me: * et retríbuam eis.
40:12 In hoc cognóvi quóniam voluísti me: * quóniam non gaudébit inimícus meus super me.
40:13 Me autem propter innocéntiam suscepísti: * et confirmásti me in conspéctu tuo in ætérnum.
40:14 Benedíctus Dóminus, Deus Israël, a sǽculo et usque in sǽculum: * fiat, fiat.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 40 [9]
40:2 Lykkelig den, der har omsorg for den svage, * på ulykkens dag redder Herren ham.
40:3 Herren beskytter ham og giver ham liv, han prises lykkelig i landet. * Giv ham ikke i hans fjenders vold!
40:4 Herren støtter ham på sygelejet, * hver gang han ligger syg, gør du ham rask.
40:5 Jeg siger: Herre, vær mig nådig, * helbred mig, for jeg har syndet mod dig.
40:6 Mine fjender taler ondt imod mig: * Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde!
40:7 Hvis en kommer på besøg, hykler han; * han samler ondskabsfuldheder,
40:7 Og så går han ud * og fortæller det.
40:8 Alle, der hader mig, hvisker om mig, * de udtænker ondt imod mig:
40:9 Noget grufuldt har ramt ham; * han ligger der og skal ikke mere rejse sig!
40:10 Selv min ven, som jeg stolede på, * og som spiste brødet med mig, har løftet hælen imod mig.
40:11 Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, * så jeg kan gøre gengæld mod dem.
40:12 Når min fjende ikke kan triumfere over mig, * så ved jeg, at du holder af mig.
40:13 Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, * og du vil altid lade mig stå for dit ansigt.
40:14 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed. * Amen, amen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 41 [10]
41:2 Quemádmodum desíderat cervus ad fontes aquárum: * ita desíderat ánima mea ad te, Deus.
41:3 Sitívit ánima mea ad Deum fortem vivum: * quando véniam, et apparébo ante fáciem Dei?
41:4 Fuérunt mihi lácrimæ meæ panes die ac nocte: * dum dícitur mihi cotídie: Ubi est Deus tuus?
41:5 Hæc recordátus sum, et effúdi in me ánimam meam: * quóniam transíbo in locum tabernáculi admirábilis, usque ad domum Dei.
41:5 In voce exsultatiónis, et confessiónis: * sonus epulántis.
41:6 Quare tristis es, ánima mea? * et quare contúrbas me?
41:6 Spera in Deo, quóniam adhuc confitébor illi: * salutáre vultus mei, et Deus meus.
41:7 Ad meípsum ánima mea conturbáta est: * proptérea memor ero tui de terra Iordánis, et Hermóniim a monte módico.
41:8 Abýssus abýssum ínvocat, * in voce cataractárum tuárum.
41:8 Ómnia excélsa tua, et fluctus tui * super me transiérunt.
41:9 In die mandávit Dóminus misericórdiam suam: * et nocte cánticum eius.
41:9 Apud me orátio Deo vitæ meæ, * dicam Deo: Suscéptor meus es.
41:10 Quare oblítus es mei? * et quare contristátus incédo, dum afflígit me inimícus?
41:11 Dum confringúntur ossa mea, * exprobravérunt mihi qui tríbulant me inimíci mei.
41:11 Dum dicunt mihi per síngulos dies: Ubi est Deus tuus? * quare tristis es, ánima mea? et quare contúrbas me?
41:12 Spera in Deo, quóniam adhuc confitébor illi: * salutáre vultus mei, et Deus meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 41 [10]
41:2 Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, * sådan skriger min sjæl efter dig, Gud.
41:3 Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. * Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?
41:4 Tårer er blevet mit brød dag og nat, * når de dagen lang spørger mig: Hvor er din Gud?
41:5 Jeg husker det og udøser min fortvivlelse: * Jeg gik i festskaren, jeg vandrede til Guds hus
41:5 Under jubelråb og takkesange * i valfartsskaren.
41:6 Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? * Hvorfor skælver du i mig?
41:6 Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, * min frelser og min Gud.
41:7 Min sjæl er fortvivlet, * derfor tænker jeg på dig fra Jordans og Hermons egne, fra Mis'ars bjerg.
41:8 Havdyb råber til havdyb, * når dine strømme bruser;
41:8 Alle dine brændinger og bølger * skyller hen over mig.
41:9 Om dagen sender Herren sin godhed, * om natten lovsynger jeg ham
41:9 Og beder til den levende Gud. * Jeg siger til Gud, min klippe:
41:10 Hvorfor har du glemt mig? * Hvorfor skal jeg vandre i sorg plaget af fjenden?
41:11 Det går mig til marv og ben, * mine fjender håner mig
41:11 Og spørger mig dagen lang: Hvor er din Gud? * Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig?
41:12 Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, * min frelser og min Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 43 [11]
43:2 Deus áuribus nostris audívimus: * patres nostri annuntiavérunt nobis.
43:2 Opus, quod operátus es in diébus eórum, * et in diébus antíquis.
43:3 Manus tua gentes dispérdidit, et plantásti eos: * afflixísti pópulos, et expulísti eos.
43:4 Nec enim in gládio suo possedérunt terram, * et brácchium eórum non salvávit eos:
43:4 Sed déxtera tua, et brácchium tuum, et illuminátio vultus tui: * quóniam complacuísti in eis.
43:5 Tu es ipse Rex meus et Deus meus: * qui mandas salútes Iacob.
43:6 In te inimícos nostros ventilábimus cornu: * et in nómine tuo spernémus insurgéntes in nobis.
43:7 Non enim in arcu meo sperábo: * et gládius meus non salvábit me.
43:8 Salvásti enim nos de affligéntibus nos: * et odiéntes nos confudísti.
43:9 In Deo laudábimur tota die: * et in nómine tuo confitébimur in sǽculum.
43:10 Nunc autem repulísti et confudísti nos: * et non egrediéris, Deus, in virtútibus nostris.
43:11 Avertísti nos retrórsum post inimícos nostros: * et qui odérunt nos, diripiébant sibi.
43:12 Dedísti nos tamquam oves escárum: * et in géntibus dispersísti nos.
43:13 Vendidísti pópulum tuum sine prétio: * et non fuit multitúdo in commutatiónibus eórum.
43:14 Posuísti nos oppróbrium vicínis nostris, * subsannatiónem et derísum his, qui sunt in circúitu nostro.
43:15 Posuísti nos in similitúdinem géntibus: * commotiónem cápitis in pópulis.
43:16 Tota die verecúndia mea contra me est, * et confúsio faciéi meæ coopéruit me.
43:17 A voce exprobrántis, et obloquéntis: * a fácie inimíci, et persequéntis.
43:18 Hæc ómnia venérunt super nos, nec oblíti sumus te: * et iníque non égimus in testaménto tuo.
43:19 Et non recéssit retro cor nostrum: * et declinásti sémitas nostras a via tua:
43:20 Quóniam humiliásti nos in loco afflictiónis, * et coopéruit nos umbra mortis.
43:21 Si oblíti sumus nomen Dei nostri, * et si expándimus manus nostras ad deum aliénum:
43:22 Nonne Deus requíret ista? * ipse enim novit abscóndita cordis.
43:22 Quóniam propter te mortificámur tota die: * æstimáti sumus sicut oves occisiónis.
43:23 Exsúrge, quare obdórmis, Dómine? * exsúrge, et ne repéllas in finem.
43:24 Quare fáciem tuam avértis, * oblivísceris inópiæ nostræ, et tribulatiónis nostræ?
43:25 Quóniam humiliáta est in púlvere ánima nostra: * conglutinátus est in terra venter noster.
43:26 Exsúrge, Dómine, ádiuva nos: * et rédime nos propter nomen tuum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 43 [11]
43:2 Gud, med egne ører har vi hørt det, * vore fædre har fortalt os
43:2 Om den gerning, du gjorde i deres dage, * i gamle dage,
43:3 Med din hånd: Folkeslag drev du bort, men dem plantede du i landet, * folk undertrykte du, men dem lod du brede sig.
43:4 De tog ikke landet i eje med sværd; * det var ikke deres arm, der gav sejr,
43:4 Men din højre hånd, din arm og lyset fra dit ansigt, * for du holdt af dem.
43:5 Du er min konge, min Gud, * der sender Jakob sejr;
43:6 Med din hjælp støder vi vore fjender ned, * I dit navn tramper vi vore modstandere ned.
43:7 Jeg stoler ikke på min bue, * mit sværd giver mig ikke sejr;
43:8 Men du giver os sejr over vore fjender, * du gør vore modstandere til skamme.
43:9 Gud lovpriser vi dagen lang, * dit navn takker vi til evig tid.
43:10 Men nu har du forstødt os og gjort os til skamme. * Du drog ikke ud med vore hære;
43:11 Du lod os vige for fjenden, * vore modstandere plyndrede, som de ville.
43:12 Du gjorde os til slagtefår * og spredte os blandt folkene.
43:13 Du solgte dit folk til spotpris * og blev ikke rig ved salget.
43:14 Du har gjort os til nar blandt vore naboer, * til spot og spe for vore omgivelser.
43:15 Du lod folkene synge spottesange om os, * alle folkeslag ryster på hovedet ad os.
43:16 Dagen lang har jeg min skændsel for øje, * skamrødme dækker mit ansigt
43:17 Ved lyden af spot og hån, * ved fjendens og den hævngerriges blik.
43:18 Alt dette har ramt os, skønt vi ikke glemte dig * og ikke svigtede din pagt.
43:19 Vort hjerte veg ikke fra dig, * vore skridt forlod ikke din vej.
43:20 Men du knuste os, hvor sjakaler bor, * du dækkede os med mørke.
43:21 Glemmer vi vor Guds navn * og breder vore hænder ud mod en fremmed gud,
43:22 Så gennemskuer Gud det, * for han kender hjertets hemmeligheder.
43:22 På grund af dig dræbes vi dagen lang, * vi regnes for slagtefår.
43:23 Vågn op, hvorfor sover du, Herre? * Stå op, forstød os ikke for evigt!
43:24 Hvorfor skjuler du dit ansigt * og glemmer vor nød og trængsel?
43:25 Vor sjæl synker ned i støvet, * vor krop klæber til jorden.
43:26 Rejs dig, kom os til hjælp! * Udfri os, så sandt du er trofast.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 44 [12]
44:2 Eructávit cor meum verbum bonum: * dico ego ópera mea Regi.
44:2 Lingua mea cálamus scribæ: * velóciter scribéntis.
44:3 Speciósus forma præ fíliis hóminum, diffúsa est grátia in lábiis tuis: * proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
44:4 Accíngere gládio tuo super femur tuum, * potentíssime.
44:5 Spécie tua et pulchritúdine tua: * inténde, próspere procéde, et regna.
44:5 Propter veritátem, et mansuetúdinem, et iustítiam: * et dedúcet te mirabíliter déxtera tua.
44:6 Sagíttæ tuæ acútæ, pópuli sub te cadent: * in corda inimicórum Regis.
44:7 Sedes tua, Deus, in sǽculum sǽculi: * virga directiónis virga regni tui.
44:8 Dilexísti iustítiam, et odísti iniquitátem: * proptérea unxit te Deus, Deus tuus, óleo lætítiæ præ consórtibus tuis.
44:9 Myrrha, et gutta, et cásia a vestiméntis tuis, a dómibus ebúrneis: * ex quibus delectavérunt te fíliæ regum in honóre tuo.
44:10 Ástitit regína a dextris tuis in vestítu deauráto: * circúmdata varietáte.
44:11 Audi fília, et vide, et inclína aurem tuam: * et oblivíscere pópulum tuum et domum patris tui.
44:12 Et concupíscet Rex decórem tuum: * quóniam ipse est Dóminus Deus tuus, et adorábunt eum.
44:13 Et fíliæ Tyri in munéribus * vultum tuum deprecabúntur: omnes dívites plebis.
44:14 Omnis glória eius fíliæ Regis ab intus, * in fímbriis áureis circumamícta varietátibus.
44:15 Adducéntur Regi vírgines post eam: * próximæ eius afferéntur tibi.
44:16 Afferéntur in lætítia et exsultatióne: * adducéntur in templum Regis.
44:17 Pro pátribus tuis nati sunt tibi fílii: * constítues eos príncipes super omnem terram.
44:18 Mémores erunt nóminis tui: * in omni generatióne et generatiónem.
44:18 Proptérea pópuli confitebúntur tibi in ætérnum: * et in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, allelúia, allelúia.
Psalm 44 [12]
44:2 Mit hjerte strømmer over med skønne ord, * jeg fremsiger mit digt for kongen,
44:2 Min tunge er som * hurtigskriverens pen.
44:3 Du er den smukkeste blandt mennesker, ynde er udgydt på dine læber, * derfor velsigner Gud digtil evig tid.
44:4 Spænd dit sværd om lænden, * du helt,
44:5 I højhed og pragt! * Drag ud med lykke
44:5 For sandheds og retfærdigheds sag, * din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!
44:6 Dine hvæssede pile sidder i hjertet på kongens fjender, * folkene falder omkring dig.
44:7 Din trone, Gud, står til evig tid, * dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
44:8 Du elsker ret og hader uret, * derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.
44:9 Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; strengespil fra elfenbenspaladser * glæder dig. Kongedøtre går dig i møde,
44:10 Dronningen står ved din højre side, * smykket med Ofir-guld.
44:11 Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: * Glem dit folk og din fars hus!
44:12 Kongen begærer din skønhed, * han er din herre, kast dig ned for ham!
44:13 Tyrus' døtre kommer til dig med gaver, * rigmænd i folket søger din gunst.
44:14 Hvor er kongedatteren prægtig! * Hendes kjole har guldindfattede perler,
44:15 I brogede klæder føres hun til kongen, jomfruerne er i hendes følge, * hendes veninder føres til dig.
44:16 De føres til dig under glædessang og jubel, * og træder ind i kongens palads.
44:17 Dine sønner skal træde i dine fædres sted, * du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
44:18 Jeg vil prise dit navn * i slægt efter slægt,
44:18 Derfor skal folkene prise dig * for evigt og altid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
Capitulum
2 Cor 11:2
Æmulor enim vos Dei æmulatióne. Despóndi enim vos uni viro vírginem castam exhibére Christo.
℟. Deo grátias.

℣. Dilexísti iustítiam, et odísti iniquitátem:
℟. Proptérea unxit te Deus, Deus tuus, óleo lætítiæ.
Capitulum
2 Cor 11:2
For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru.
℟. Gud ske tak og lov.

℣. Thou hast loved righteousness, and hated iniquity.
℟. Therefore God, thy God, hath anointed thee with the oil of gladness.
Oratio {Votiva}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, Dómine Deus noster, sanctárum Vírginum et Mártyrum tuárum N. et N. palmas incessábili devotióne venerári: ut quas digna mente non póssumus celebráre, humílibus saltem frequentémus obséquiis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant unto us, we beseech thee, O Lord, our God, that we may ever call to mind, with all worship and thanksgiving, the victory of thy holy virgin martyrs N. and N., and although we know that our mind cannot comprehend thee who art this day their exceeding great reward, give us always the grace humbly to worship thee.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Matutinum    Laudes
Prima    Tertia    Sexta    Nona
Vesperae    Completorium
Omnes    Plures    Appendix

Options    Sancta Missa    Ordo

Versions
Tridentine - 1570
Tridentine - 1888
Tridentine - 1906
Divino Afflatu - 1954
Reduced - 1955
Rubrics 1960 - 1960
Rubrics 1960 - 2020 USA
Monastic - 1617
Monastic - 1930
Monastic - 1963
Ordo Praedicatorum - 1962
Language 2
Latin
Dansk
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Magyar
Polski
Português
Latin-Bea
Polski-Newer
Votives
Hodie
Apostolorum
Evangelistarum
Unius Martyris
Plurimorum Martyrum
Confessoris Pontificis
Doctorum Pontificium
Confessoris non Pontificis
Doctoris non Pontificis
Unam Virginum
Plures Virgines
Non Virginum Martyrum
Non Virginum non Martyrum
Dedicationis Ecclesiae
Officium defunctorum
Beata Maria in Sabbato
Beatae Mariae Virginis
Officium parvum Beatae Mariae Virginis

Versions      Credits      Download      Rubrics      Technical      Help