Officium Parvum Beatæ Maríæ Virginis ~ Commemoratio

Divinum Officium Rubrics 1960

10-10-2018

Ad Nonam

Incipit
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
Start
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus
Meménto, rerum Cónditor,
Nostri quod olim córporis,
Sacráta ab alvo Vírginis
Nascéndo formam súmpseris.

María Mater grátiæ,
Dulcis Parens cleméntiæ,
Tu nos ab hoste prótege,
Et mortis hora súscipe.

Iesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
Hymn
Remember, O creator Lord,
That in the Virgin's sacred womb
Thou wast conceived, and of her flesh
Didst our mortality assume.

Mother of grace, O Mary blest,
To thee, sweet fount of love, we fly;
Shield us through life, and take us hence
To thy dear bosom when we die.

O Jesu, born of Virgin bright,
Immortal glory be to thee;
Praise to the Father infinite,
And Holy Ghost eternally.
Amen.
Psalmi
Ant. Pulchra es, * et decóra, fília Ierúsalem: terríbilis ut castrórum ácies ordináta.
Psalmus 125 [1]
125:1 In converténdo Dóminus captivitátem Sion: * facti sumus sicut consoláti:
125:2 Tunc replétum est gáudio os nostrum: * et lingua nostra exsultatióne.
125:2 Tunc dicent inter gentes: * Magnificávit Dóminus fácere cum eis.
125:3 Magnificávit Dóminus fácere nobíscum: * facti sumus lætántes.
125:4 Convérte, Dómine, captivitátem nostram, * sicut torrens in Austro.
125:5 Qui séminant in lácrimis, * in exsultatióne metent.
125:6 Eúntes ibant et flebant, * mitténtes sémina sua.
125:6 Veniéntes autem vénient cum exsultatióne, * portántes manípulos suos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms
Ant. Fair and comely art thou, O daughter of Jerusalem, * terrible as a fenced camp set in battle array.
Psalm 125 [1]
125:1 Da Herren vendte Zions skæbne, * var det, som om vi drømte.
125:2 Da fyldtes vor mund med latter, * vor tunge med jubel.
125:2 Da sagde man blandt folkene: * Herren har gjort store ting mod dem.
125:3 Herren har gjort store ting mod os, * og vi blev glade.
125:4 Vend vor skæbne, Herre, * som strømme i Sydlandet!
125:5 De, der sår under tårer, * skal høste med jubel.
125:6 Grædende går han ud, * mens han bærer såsæden;
125:6 Med jubel vender han hjem, * mens han bærer sine neg.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 126 [2]
126:1 Nisi Dóminus ædificáverit domum, * in vanum laboravérunt qui ædíficant eam.
126:1 Nisi Dóminus custodíerit civitátem, * frustra vígilat qui custódit eam.
126:2 Vanum est vobis ante lucem súrgere: * súrgite postquam sedéritis, qui manducátis panem dolóris.
126:3 Cum déderit diléctis suis somnum: * ecce heréditas Dómini fílii: merces, fructus ventris.
126:4 Sicut sagíttæ in manu poténtis: * ita fílii excussórum.
126:5 Beátus vir, qui implévit desidérium suum ex ipsis: * non confundétur cum loquétur inimícis suis in porta.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 126 [2]
126:1 Hvis ikke Herren bygger huset, * arbejder bygmestrene forgæves.
126:1 Hvis ikke Herren våger over byen, * våger vægteren forgæves.
126:2 Det er forgæves, at I fra tidlig morgen * til sent om aftenen slider for det daglige brød;
126:3 For den, Herren elsker, får det, mens han sover. * Sønner er en gave fra Herren, moderlivets frugt er lønnen.
126:4 Som pile i krigerens hånd * er sønner, man får i sin ungdom.
126:5 Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; * de bliver ikke til skamme, når de taler til deres fjender i porten.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 127 [3]
127:1 Beáti, omnes, qui timent Dóminum, * qui ámbulant in viis eius.
127:2 Labóres mánuum tuárum quia manducábis: * beátus es, et bene tibi erit.
127:3 Uxor tua sicut vitis abúndans, * in latéribus domus tuæ.
127:3 Fílii tui sicut novéllæ olivárum, * in circúitu mensæ tuæ.
127:4 Ecce, sic benedicétur homo, * qui timet Dóminum.
127:5 Benedícat tibi Dóminus ex Sion: * et vídeas bona Ierúsalem ómnibus diébus vitæ tuæ.
127:6 Et vídeas fílios filiórum tuórum, * pacem super Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.

Ant. Pulchra es, * et decóra, fília Ierúsalem: terríbilis ut castrórum ácies ordináta.
Psalm 127 [3]
127:1 Lykkelig hver den, der frygter Herren * og vandrer ad hans veje.
127:2 Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde, * lykkelig er du, det skal gå dig vel.
127:3 Som en frugtbar vinstok * er din hustru i dit hus.
127:3 Som nyplantede oliventræer * sidder dine sønner omkring dit bord.
127:4 Ja, sådan velsignes den mand, * der frygter Herren.
127:5 Herren velsigne dig fra Zion, * så du ser Jerusalems lykke, så længe du lever,
127:6 Og så du får dine sønners sønner at se. * Fred over Israel!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.

Ant. Fair and comely art thou, O daughter of Jerusalem, * terrible as a fenced camp set in battle array.
Capitulum
Sir 24:19-20
In platéis sicut cinnamómum et bálsamum aromatízans odórem dedi: quasi myrrha elécta, dedi suavitátem odóris.
℟. Deo grátias.

℣. Post partum, Virgo, invioláta permansísti.
℟. Dei Génitrix, intercéde pro nobis.
Capitulum
Sir 24:19-20
As a plane tree by the water in the streets, I gave a sweet smell like cinnamon. and aromatical balm: I yielded a sweet odour like the best myrrh.
℟. Gud ske tak og lov.

℣. After thy delivery, thou still remainest a Virgin undefiled.
℟. Mother of God, pray for us.
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Famulórum tuórum, quǽsumus, Dómine, delíctis ignósce: ut qui tibi placére de áctibus nostris non valémus: Genitrícis Fílii tui Dómini nostri intercessióne salvémur:
Qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, we beseech thee, forgive the transgressions of thy servants, and, forasmuch as by our own deeds we cannot please thee, may we find safety through the prayers of the Mother of thy Son and our Lord.
Han, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Matutinum    Laudes
Prima    Tertia    Sexta    Nona
Vesperae    Completorium
Omnes    Plures

Options    Sancta Missa    Ordo

Versions
Tridentine 1570
Tridentine 1910
Divino Afflatu
Reduced 1955
Rubrics 1960
1960 Newcalendar
Monastic
Ordo Praedicatorum
Language 2
Latin
Dansk
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Magyar
Polski
Português
Latin-Bea
Polski-Newer
Votives
Hodie
Dedicatio
Defunctorum
Parvum B.M.V.

Versions      Credits      Download      Rubrics      Technical      Help