Officium Defunctorum

Divinum Officium Reduced - 1955

08-11-2018

Ad Matutinum

Incipit{omittitur}
Start{omit}
Invitatorium {Antiphona Votiva}
Ant. Regem, cui ómnia vivunt, * Veníte adorémus.
Ant. Regem, cui ómnia vivunt, * Veníte adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Regem, cui ómnia vivunt, * Veníte adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Regem, cui ómnia vivunt, * Veníte adorémus.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem, cui ómnia vivunt, * Veníte adorémus.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Veníte adorémus.
Ant. Regem, cui ómnia vivunt, * Veníte adorémus.
Invitatory {Antiphon Votive}
Ant. Unto the Eternal King all live. * O come, let us worship Him.
Ant. Unto the Eternal King all live. * O come, let us worship Him.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Unto the Eternal King all live. * O come, let us worship Him.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. O come, let us worship Him.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Unto the Eternal King all live. * O come, let us worship Him.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. O come, let us worship Him.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Unto the Eternal King all live. * O come, let us worship Him.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. O come, let us worship Him.
Ant. Unto the Eternal King all live. * O come, let us worship Him.
Hymnus{omittitur}
Hymn{omit}
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ et Psalmi Votiva}
Nocturn I.
Ant. Compláceat.
Psalmus 39 [1]
39:2 Exspéctans exspectávi Dóminum, * et inténdit mihi.
39:3 Et exaudívit preces meas: * et edúxit me de lacu misériæ, et de luto fæcis.
39:3 Et státuit super petram pedes meos: * et diréxit gressus meos.
39:4 Et immísit in os meum cánticum novum, * carmen Deo nostro.
39:4 Vidébunt multi, et timébunt: * et sperábunt in Dómino.
39:5 Beátus vir, cujus est nomen Dómini spes ejus: * et non respéxit in vanitátes et insánias falsas.
39:6 Multa fecísti tu, Dómine, Deus meus, mirabília tua: * et cogitatiónibus tuis non est qui símilis sit tibi.
39:6 Annuntiávi et locútus sum: * multiplicáti sunt super númerum.
39:7 Sacrifícium et oblatiónem noluísti: * aures autem perfecísti mihi.
39:7 Holocáustum et pro peccáto non postulásti: * tunc dixi: Ecce, vénio.
39:8 In cápite libri scriptum est de me ut fácerem voluntátem tuam: * Deus meus, vólui, et legem tuam in médio cordis mei.
39:10 Annuntiávi justítiam tuam in ecclésia magna, * ecce, lábia mea non prohibébo: Dómine, tu scisti.
39:11 Justítiam tuam non abscóndi in corde meo: * veritátem tuam et salutáre tuum dixi.
39:11 Non abscóndi misericórdiam tuam et veritátem tuam * a concílio multo.
39:12 Tu autem, Dómine, ne longe fácias miseratiónes tuas a me: * misericórdia tua et véritas tua semper suscepérunt me.
39:13 Quóniam circumdedérunt me mala, quorum non est númerus: * comprehendérunt me iniquitátes meæ, et non pótui ut vidérem.
39:13 Multiplicátæ sunt super capíllos cápitis mei: * et cor meum derelíquit me.
39:14 Compláceat tibi, Dómine, ut éruas me: * Dómine, ad adjuvándum me réspice.
39:15 Confundántur et revereántur simul, qui quærunt ánimam meam, * ut áuferant eam.
39:15 Convertántur retrórsum, et revereántur, * qui volunt mihi mala.
39:16 Ferant conféstim confusiónem suam, * qui dicunt mihi: Euge, euge.
39:17 Exsúltent et læténtur super te omnes quæréntes te: * et dicant semper: Magnificétur Dóminus: qui díligunt salutáre tuum.
39:18 Ego autem mendícus sum, et pauper: * Dóminus sollícitus est mei.
39:18 Adjútor meus, et protéctor meus tu es: * Deus meus, ne tardáveris.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Compláceat tibi, Dómine, ut erípias me: Dómine, ad adjuvándum me réspice.
Psalms with lections {Antiphons and psalms Votive}
Nocturn I.
Ant. Be pleased, O Lord, to deliver me.
Psalm 39 [1]
39:2 Jeg satte alt mit håb til Herren, * og han bøjede sig ned til mig
39:3 Og hørte mit råb om hjælp; * han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd;
39:3 Han satte min fod på klippen, * så jeg stod fast.
39:4 Han lagde mig en ny sang i munden, * en lovsang til vor Gud.
39:4 Mange skal se det og frygte, * og de skal stole på Herren.
39:5 Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren * og ikke vender sig til dæmoner og til dem, der søger løgneguder.
39:6 Store ting har du gjort; Herre min Gud, dine underfulde handlinger * og planer er til gavn for os; ingen står mål med dig!
39:6 Jeg vil fortælle og berette om dem, * men de er for mange, de kan ikke opregnes.
39:7 Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have * du har åbnet mine ører,
39:7 Brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. * Da siger jeg: Se, jeg er kommet
39:8 I bogrullen er der skrevet om mig; jeg ønsker at gøre din vilje, * Gud, din lov er i mit indre.
39:10 Jeg vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, * jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre!
39:11 Jeg holder ikke din retfærdighed skjult inde i mit hjerte, * jeg taler om din trofasthed og frelse;
39:11 Jeg tier ikke stille med din godhed og troskab * i den store forsamling.
39:12 Din barmhjertighed, Herre, vil du ikke holde tilbage fra mig; * din godhed og troskab skal altid beskytte mig.
39:13 Talløse ulykker omgiver mig, * mine synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se;
39:13 De er flere end hårene på mit hoved, * og modet svigter mig.
39:14 Vær nådig, Herre, og red mig, * skynd dig til hjælp, Herre!
39:15 Alle, som stræber mig efter livet, * skal blive til spot og spe;
39:15 De, som vil min ulykke, * skal vige tilbage med skam.
39:16 De, som siger: Ha, ha! til mig, * skal gyse over deres skændsel.
39:17 Men alle, der søger dig, skal fryde og glæde sig over dig; * de, der elsker din frelse, skal altid sige: Herren er stor!
39:18 Jeg er hjælpeløs og fattig, * Herren vil tage sig af mig.
39:18 Du er min hjælper og befrier, * tøv ikke, min Gud!
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. Be pleased, O Lord, to deliver me O Lord, look upon me to help me.
Ant. Sana, Dómine.
Psalmus 40 [2]
40:2 Beátus qui intéllegit super egénum, et páuperem: * in die mala liberábit eum Dóminus.
40:3 Dóminus consérvet eum, et vivíficet eum, et beátum fáciat eum in terra: * et non tradat eum in ánimam inimicórum ejus.
40:4 Dóminus opem ferat illi super lectum dolóris ejus: * univérsum stratum ejus versásti in infirmitáte ejus.
40:5 Ego dixi: Dómine, miserére mei: * sana ánimam meam, quia peccávi tibi.
40:6 Inimíci mei dixérunt mala mihi: * Quando moriétur, et períbit nomen ejus?
40:7 Et si ingrediebátur ut vidéret, vana loquebátur: * cor ejus congregávit iniquitátem sibi.
40:7 Egrediebátur foras, * et loquebátur in idípsum.
40:8 Advérsum me susurrábant omnes inimíci mei: * advérsum me cogitábant mala mihi.
40:9 Verbum iníquum constituérunt advérsum me: * Numquid qui dormit non adíciet ut resúrgat?
40:10 Étenim homo pacis meæ, in quo sperávi: * qui edébat panes meos, magnificávit super me supplantatiónem.
40:11 Tu autem, Dómine, miserére mei, et resúscita me: * et retríbuam eis.
40:12 In hoc cognóvi quóniam voluísti me: * quóniam non gaudébit inimícus meus super me.
40:13 Me autem propter innocéntiam suscepísti: * et confirmásti me in conspéctu tuo in ætérnum.
40:14 Benedíctus Dóminus, Deus Israël, a sǽculo et usque in sǽculum: * fiat, fiat.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Sana, Dómine, ánimam meam, quia peccávi tibi.
Ant. Lord, heal my soul;
Psalm 40 [2]
40:2 Lykkelig den, der har omsorg for den svage, * på ulykkens dag redder Herren ham.
40:3 Herren beskytter ham og giver ham liv, han prises lykkelig i landet. * Giv ham ikke i hans fjenders vold!
40:4 Herren støtter ham på sygelejet, * hver gang han ligger syg, gør du ham rask.
40:5 Jeg siger: Herre, vær mig nådig, * helbred mig, for jeg har syndet mod dig.
40:6 Mine fjender taler ondt imod mig: * Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde!
40:7 Hvis en kommer på besøg, hykler han; * han samler ondskabsfuldheder,
40:7 Og så går han ud * og fortæller det.
40:8 Alle, der hader mig, hvisker om mig, * de udtænker ondt imod mig:
40:9 Noget grufuldt har ramt ham; * han ligger der og skal ikke mere rejse sig!
40:10 Selv min ven, som jeg stolede på, * og som spiste brødet med mig, har løftet hælen imod mig.
40:11 Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, * så jeg kan gøre gengæld mod dem.
40:12 Når min fjende ikke kan triumfere over mig, * så ved jeg, at du holder af mig.
40:13 Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, * og du vil altid lade mig stå for dit ansigt.
40:14 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed. * Amen, amen.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. Lord, heal my soul; for I have sinned against thee.
Ant. Sitívit.
Psalmus 41 [3]
41:2 Quemádmodum desíderat cervus ad fontes aquárum: * ita desíderat ánima mea ad te, Deus.
41:3 Sitívit ánima mea ad Deum fortem vivum: * quando véniam, et apparébo ante fáciem Dei?
41:4 Fuérunt mihi lácrimæ meæ panes die ac nocte: * dum dícitur mihi quotídie: Ubi est Deus tuus?
41:5 Hæc recordátus sum, et effúdi in me ánimam meam: * quóniam transíbo in locum tabernáculi admirábilis, usque ad domum Dei.
41:5 In voce exsultatiónis, et confessiónis: * sonus epulántis.
41:6 Quare tristis es, ánima mea? * et quare contúrbas me?
41:6 Spera in Deo, quóniam adhuc confitébor illi: * salutáre vultus mei, et Deus meus.
41:7 Ad meípsum ánima mea conturbáta est: * proptérea memor ero tui de terra Jordánis, et Hermóniim a monte módico.
41:8 Abýssus abýssum ínvocat, * in voce cataractárum tuárum.
41:8 Ómnia excélsa tua, et fluctus tui * super me transiérunt.
41:9 In die mandávit Dóminus misericórdiam suam: * et nocte cánticum ejus.
41:9 Apud me orátio Deo vitæ meæ, * dicam Deo: Suscéptor meus es.
41:10 Quare oblítus es mei? * et quare contristátus incédo, dum afflígit me inimícus?
41:11 Dum confringúntur ossa mea, * exprobravérunt mihi qui tríbulant me inimíci mei.
41:11 Dum dicunt mihi per síngulos dies: Ubi est Deus tuus? * quare tristis es, ánima mea? et quare contúrbas me?
41:12 Spera in Deo, quóniam adhuc confitébor illi: * salutáre vultus mei, et Deus meus.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Sitívit ánima mea ad Deum vivum: quando véniam, et apparébo ante fáciem Dómini?
Ant. My soul thirsteth for the living God;
Psalm 41 [3]
41:2 Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, * sådan skriger min sjæl efter dig, Gud.
41:3 Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. * Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?
41:4 Tårer er blevet mit brød dag og nat, * når de dagen lang spørger mig: Hvor er din Gud?
41:5 Jeg husker det og udøser min fortvivlelse: * Jeg gik i festskaren, jeg vandrede til Guds hus
41:5 Under jubelråb og takkesange * i valfartsskaren.
41:6 Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? * Hvorfor skælver du i mig?
41:6 Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, * min frelser og min Gud.
41:7 Min sjæl er fortvivlet, * derfor tænker jeg på dig fra Jordans og Hermons egne, fra Mis'ars bjerg.
41:8 Havdyb råber til havdyb, * når dine strømme bruser;
41:8 Alle dine brændinger og bølger * skyller hen over mig.
41:9 Om dagen sender Herren sin godhed, * om natten lovsynger jeg ham
41:9 Og beder til den levende Gud. * Jeg siger til Gud, min klippe:
41:10 Hvorfor har du glemt mig? * Hvorfor skal jeg vandre i sorg plaget af fjenden?
41:11 Det går mig til marv og ben, * mine fjender håner mig
41:11 Og spørger mig dagen lang: Hvor er din Gud? * Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig?
41:12 Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, * min frelser og min Gud.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. My soul thirsteth for the living God; when shall I come and appear before God?
℣. Ne tradas béstiis ánimas confiténtes tibi.
℟. Et ánimas páuperum tuórum ne obliviscáris in finem.
℣. O deliver not unto beasts the souls of them that praise thee!
℟. And forget not the souls of thy poor for ever.
« Pater Noster » dicitur totum secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.

Lectio 7
Job 17:1-3; 17:11-15
1 Spíritus meus attenuábitur; dies mei breviabúntur: et solum mihi súperest sepúlchrum.
2 Non peccávi, et in amaritudínibus morátur óculus meus.
3 Líbera me, Dómine, et pone me juxta te, et cuiúsvis manus pugnet contra me.
11 Dies mei transiérunt; cogitatiónes meæ dissipátæ sunt, torquéntes cor meum.
12 Noctem vertérunt in diem, et rursum post ténebras spero lucem.
13 Si sustinúero, inférnus domus mea est, et in ténebris stravi léctulum meum.
14 Putrédini dixi: Pater meus es; Mater mea, et soror mea, vérmibus.
15 Ubi est ergo nunc præstolátio mea? et patiéntiam meam quis consíderat?

℟. Peccántem me quotídie, et non me pœniténtem, timor mortis contúrbat me:
* Quia in inférno nulla est redémptio, miserére mei, Deus, et salva me.
℣. Deus, in nómine tuo salvum me fac, et in virtúte tua líbera me.
℟. Quia in inférno nulla est redémptio, miserére mei, Deus, et salva me.
"Fadervor" bedes stille.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!

Reading 7
Job 17:1-3; 17:11-15
1 My spirit shall be wasted, my days shall be shortened, and only the grave remaineth for me.
2 I have not sinned, and my eye abideth in bitterness.
3 Deliver me O Lord, and set me beside thee, and let any man's hand fight against me.
11 My days have passed away, my thoughts are dissipated, tormenting my heart.
12 They have turned night into day, and after darkness I hope for light again.
13 If I wait hell is my house, and I have made my bed in darkness.
14 If I have said to rottenness: thou art my father; to worms, my mother and my sister.
15 Where is now then my expectation, and who considereth my patience?

℟. Forasmuch as I sin daily, and repent not, the fear of death troubleth me.
* O God, have mercy upon me, and save me, for in hell there is no redemption.
℣. Save me, O God, by thy name, and judge me in thy strength.
℟. O God, have mercy upon me, and save me, for in hell there is no redemption.


Lectio 8
Job 19:20-27
20 Pelli meæ, consúmptis cárnibus, adhǽsit os meum, et derelícta sunt tantúmmodo lábia circa dentes meos.
21 Miserémini mei, miserémini mei saltem vos, amíci mei, quia manus Dómini tétigit me.
22 Quare persequímini me sicut Deus, et cárnibus meis saturámini?
23 Quis mihi tríbuat ut scribántur sermónes mei? quis mihi det ut exaréntur in libro
24 Stylo férreo et plumbi lámina, vel celte sculpántur in sílice?
25 Scio enim quod redémptor meus vivit, et in novíssimo die de terra surrectúrus sum:
26 Et rursum circúmdabor pelle mea, et in carne mea vidébo Deum meum:
27 Quem visúrus sum ego ipse, et óculi mei conspectúri sunt, et non álius: repósita est hæc spes mea in sinu meo.

℟. Dómine, secúndum actum meum noli me judicáre: nihil dignum in conspéctu tuo egi; ídeo déprecor majestátem tuam,
* Ut tu, Deus, déleas iniquitátem meam.
℣. Amplius lava me, Dómine, ab injustítia mea, et a delícto meo munda me.
℟. Ut tu, Deus, déleas iniquitátem meam.


Reading 8
Job 19:20-27
20 The flesh being consumed. My bone hath cleaved to my skin, and nothing but lips are left about my teeth.
21 Have pity on me, have pity on me, at least you my friends, because the hand of the Lord hath touched me.
22 Why do you persecute me as God, and glut yourselves with my flesh?
23 Who will grant me that my words may be written? Who will grant me that they may be marked down in a book?
24 With an iron pen and in a plate of lead, or else be graven with an instrument in flint stone.
25 For I know that my Redeemer liveth, and in the last day I shall rise out of the earth.
26 And I shall be clothed again with my skin, and in my flesh I will see my God.
27 Whom I myself shall see, and my eyes shall behold, and not another: this my hope is laid up in my bosom.

℟. O Lord, judge me not according to my works; for I have done nothing that can be counted in respect of thee. I beseech thy majesty therefore, that thou wouldest
* Blot out my transgressions, O God.
℣. Lord, wash me thoroughly from mine iniquity and cleanse me from my sin.
℟. Blot out my transgressions, O God.


Lectio 9
Job 10:18-22
18 Quare de vulva eduxísti me? qui útinam consúmptus essem, ne óculus me vidéret.
19 Fuíssem quasi non essem, de útero translátus ad túmulum.
20 Numquid non páucitas diérum meórum finiétur brevi? dimítte ergo me, ut plangam páululum dolórem meum,
21 Ántequam vadam, et non revértar, ad terram tenebrósam, et opértam mortis calígine:
22 Terram misériæ et tenebrárum, ubi umbra mortis et nullus ordo, sed sempitérnus horror inhábitat.

℟. Líbera me, Dómine, de viis inférni, qui portas ǽreas confregísti: et visitásti inférnum, et dedísti eis lumen, ut vidérent te:
* Qui erant in pœnis tenebrárum.
℣. Clamántes et dicéntes: Advenísti, Redémptor noster.
℟. Qui erant in pœnis tenebrárum.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
℟. Qui erant in pœnis tenebrárum.


Reading 9
Job 10:18-22
18 Why didst thou bring me forth out of the womb: O that I had been consumed that eye might not see me!
19 I should have been as if I had not been, carried from the womb to the grave.
20 Shall not the fewness of my days be ended shortly? suffer me, therefore, that I may lament my sorrow a little:
21 Before I go, and return no more, to a land that is dark and covered with the mist of death:
22 A land of misery and darkness, where the shadow of death, and no order, but everlasting horror dwelleth.

℟. Deliver me from the ways of hell, O Lord, Who didst break the gates of brass in sunder, and didst descend into hell, and give them light,
* That they that sat in affliction and darkness might behold thee.
℣. Crying and saying, Thou hast come, O our Redeemer
℟. That they that sat in affliction and darkness might behold thee.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
℟. That they that sat in affliction and darkness might behold thee.
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
Oratio {Votiva}

Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.

℣. A porta ínferi.
℟. Erue, Dómine, ánimas eórum.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
secunda 'Domine, exaudi' omittitur

Orémus.
Fidélium, Deus, ómnium Cónditor et Redémptor, animábus famulórum famularúmque tuárum remissiónem cunctórum tríbue peccatórum: ut indulgéntiam, quam semper optavérunt, piis supplicatiónibus consequántur:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}

Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.

℣. From the gates of hell.
℟. Deliver their souls, O Lord!
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
℣. O Lord, hear my prayer.
℟. And let my cry come unto thee.
skip second 'O Lord, hear my prayer'

Lad os bede.
O God, who art thyself at once the Maker and the Redeemer of all thy faithful ones, grant unto the souls of thy servants and handmaids remission of all their sins, making of our entreaties unto our great Father a mean whereby they may have that forgiveness which they have ever hoped for.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
Conclusio
℣. Réquiem ætérnam dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua lúceat eis.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. O Lord, grant them eternal rest.
℟. And let the everlasting light shine upon them.
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.

Ad Laudes

Incipit{omittitur}
Start{omit}
Psalmi {Psalmi & antiphonæ Votiva}
Ant. Exsultábunt Dómino.
Psalmus 50 [1]
50:3 Miserére mei, Deus, * secúndum magnam misericórdiam tuam.
50:3 Et secúndum multitúdinem miseratiónum tuárum, * dele iniquitátem meam.
50:4 Ámplius lava me ab iniquitáte mea: * et a peccáto meo munda me.
50:5 Quóniam iniquitátem meam ego cognósco: * et peccátum meum contra me est semper.
50:6 Tibi soli peccávi, et malum coram te feci: * ut justificéris in sermónibus tuis, et vincas cum judicáris.
50:7 Ecce enim, in iniquitátibus concéptus sum: * et in peccátis concépit me mater mea.
50:8 Ecce enim, veritátem dilexísti: * incérta et occúlta sapiéntiæ tuæ manifestásti mihi.
50:9 Aspérges me hyssópo, et mundábor: * lavábis me, et super nivem dealbábor.
50:10 Audítui meo dabis gáudium et lætítiam: * et exsultábunt ossa humiliáta.
50:11 Avérte fáciem tuam a peccátis meis: * et omnes iniquitátes meas dele.
50:12 Cor mundum crea in me, Deus: * et spíritum rectum ínnova in viscéribus meis.
50:13 Ne proícias me a fácie tua: * et spíritum sanctum tuum ne áuferas a me.
50:14 Redde mihi lætítiam salutáris tui: * et spíritu principáli confírma me.
50:15 Docébo iníquos vias tuas: * et ímpii ad te converténtur.
50:16 Líbera me de sanguínibus, Deus, Deus salútis meæ: * et exsultábit lingua mea justítiam tuam.
50:17 Dómine, lábia mea apéries: * et os meum annuntiábit laudem tuam.
50:18 Quóniam si voluísses sacrifícium, dedíssem útique: * holocáustis non delectáberis.
50:19 Sacrifícium Deo spíritus contribulátus: * cor contrítum, et humiliátum, Deus, non despícies.
50:20 Benígne fac, Dómine, in bona voluntáte tua Sion: * ut ædificéntur muri Jerúsalem.
50:21 Tunc acceptábis sacrifícium justítiæ, oblatiónes, et holocáusta: * tunc impónent super altáre tuum vítulos.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Exsultábunt Dómino ossa humiliáta.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. The bones which thou hast broken.
Psalm 50 [1]
50:3 Gud, vær mig nådig * i din godhed,
50:3 Udslet mine overtrædelser * i din store barmhjertighed!
50:4 Vask mig fuldstændig ren for skyld, * rens mig for synd!
50:5 For jeg kender mine overtrædelser, * og min synd har jeg altid for øje.
50:6 Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; * så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.
50:7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født, * i synd, fra min mor undfangede mig.
50:8 Du elsker sandhed * i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.
50:9 Rens mig med isop for synd, * vask mig hvidere end sne!
50:10 Forkynd mig fryd og glæde, * lad de knogler, du knuste, juble!
50:11 Vend dit ansigt bort fra mine synder * og udslet al min skyld!
50:12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, * giv mig på ny en fast ånd!
50:13 Kast mig ikke bort fra dig, * og tag ikke din hellige ånd fra mig!
50:14 Lad mig atter frydes over din frelse, * styrk mig med en villig ånd!
50:15 Jeg vil lære lovbrydere dine veje, * så syndere kan vende om til dig.
50:16 Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, * så min tunge kan juble over din retfærdighed.
50:17 Herre, åbn mine læber, * så min mund kan forkynde din pris.
50:18 For du vil ikke have slagtoffer, * og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
50:19 Mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, * et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
50:20 Gør i din nåde godt mod Zion, * opbyg Jerusalems mure!
50:21 Da vil du tage imod de rette ofre, brændoffer og heloffer; * da skal tyre ofres på dit alter.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. The bones which thou hast broken may rejoice.
Ant. Exáudi, Dómine.
Psalmus 64 [2]
64:2 Te decet hymnus, Deus, in Sion: * et tibi reddétur votum in Jerúsalem.
64:3 Exáudi oratiónem meam: * ad te omnis caro véniet.
64:4 Verba iniquórum prævaluérunt super nos: * et impietátibus nostris tu propitiáberis.
64:5 Beátus, quem elegísti, et assumpsísti: * inhabitábit in átriis tuis.
64:5 Replébimur in bonis domus tuæ: * sanctum est templum tuum, mirábile in æquitáte.
64:6 Exáudi nos, Deus, salutáris noster, * spes ómnium fínium terræ, et in mari longe.
64:7 Prǽparans montes in virtúte tua, accínctus poténtia: * qui contúrbas profúndum maris sonum flúctuum ejus.
64:8 Turbabúntur gentes, et timébunt qui hábitant términos a signis tuis: * éxitus matutíni, et véspere delectábis.
64:10 Visitásti terram, et inebriásti eam: * multiplicásti locupletáre eam.
64:10 Flumen Dei replétum est aquis, parásti cibum illórum: * quóniam ita est præparátio ejus.
64:11 Rivos ejus inébria, multíplica genímina ejus: * in stillicídiis ejus lætábitur gérminans.
64:12 Benedíces corónæ anni benignitátis tuæ: * et campi tui replebúntur ubertáte.
64:13 Pinguéscent speciósa desérti: * et exsultatióne colles accingéntur.
64:14 Indúti sunt aríetes óvium, et valles abundábunt fruménto: * clamábunt, étenim hymnum dicent.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Exáudi, Dómine, oratiónem meam: ad te omnis caro véniet.
Ant. Lord, hear.
Psalm 64 [2]
64:2 Dig skal vi lovprise, Gud på Zion, * vi indfrier vore løfter til dig,
64:3 Du, som hører vor bøn. * Til dig kommer alle mennesker
64:4 For deres synders skyld; * vore overtrædelser er for tunge for os, men du tilgiver dem.
64:5 Lykkelig den, du udvælger og bringer nær, * han bor i dine forgårde.
64:5 Vi mættes med gode gaver i dit hus, med helligheden i dit tempel. * I retfærdighed
64:6 Svarer du os med frygtindgydende gerninger, vor frelses Gud, * du, som er tilflugt helt til jordens ender og til det fjerne hav,
64:7 Du, som grundfæstede bjergene i din kraft, væbnet med styrke, * du, som dæmpede havenes brusen, bølgernes brusen
64:8 Og folkenes larm. De, der bor ved jordens ender, frygtede for dine tegn, * øst og vest fik du til at juble.
64:10 Du tager dig af landet og giver det regn, * du gør dets rigdom stor;
64:10 Guds bæk er fuld af vand, du sørger for kornet, * ja, det sørger du for.
64:11 Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden, * du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.
64:12 Du kroner året med dine gode gaver, * dine hjulspor driver af fedme,
64:13 Selv øde græsgange drypper, * og højene ifører sig jubel.
64:14 Engene klæder sig i lam, dalene hyller sig i korn; * de jubler og synger.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. Lord, hear my prayer; unto thee shall all flesh come.
Ant. Me suscépit.
Psalmus 62 [3]
62:2 Deus, Deus meus, * ad te de luce vígilo.
62:2 Sitívit in te ánima mea, * quam multiplíciter tibi caro mea.
62:3 In terra desérta, et ínvia, et inaquósa: * sic in sancto appárui tibi, ut vidérem virtútem tuam, et glóriam tuam.
62:4 Quóniam mélior est misericórdia tua super vitas: * lábia mea laudábunt te.
62:5 Sic benedícam te in vita mea: * et in nómine tuo levábo manus meas.
62:6 Sicut ádipe et pinguédine repleátur ánima mea: * et lábiis exsultatiónis laudábit os meum.
62:7 Si memor fui tui super stratum meum, in matutínis meditábor in te: * quia fuísti adjútor meus.
62:8 Et in velaménto alárum tuárum exsultábo, adhǽsit ánima mea post te: * me suscépit déxtera tua.
62:10 Ipsi vero in vanum quæsiérunt ánimam meam, introíbunt in inferióra terræ: * tradéntur in manus gládii, partes vúlpium erunt.
62:12 Rex vero lætábitur in Deo, laudabúntur omnes qui jurant in eo: * quia obstrúctum est os loquéntium iníqua.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Me suscépit déxtera tua, Dómine.
Ant. Thy right hand.
Psalm 62 [3]
62:2 Gud, du er min Gud, * jeg søger dig,
62:2 Min sjæl tørster efter dig, * min krop længes efter dig
62:3 I det tørre, udpinte, vandløse land. * Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed,
62:4 For din troskab er bedre end livet. * Mine læber skal lovsynge dig,
62:5 Ja, jeg vil prise dig hele mit liv, * i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
62:6 Min sjæl mættes som af fede retter, * og min mund lovpriser dig med jublende læber,
62:7 Når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i nattetimerne. * For du er blevet min hjælp,
62:8 Og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, * og din højre hånd holder mig fast.
62:10 Men de, der stræber mig efter livet, skal gå ned i jordens dyb; * de skal overgives til sværdet og blive bytte for rævene.
62:12 Kongen glæder sig over Gud, alle, der sværger ved ham, skal prise sig lykkelige, * for munden lukkes på løgnerne.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. Thy right hand upholdeth me.
Ant. A porta ínferi.
Canticum Ezechiæ [4]
Isa 38:10-24
38:10 Ego dixi: In dimídio diérum meórum * vadam ad portas ínferi.
38:11 Quæsívi resíduum annórum meórum. * Dixi: Non vidébo Dóminum Deum in terra vivéntium.
38:12 Non aspíciam hóminem ultra, * et habitatórem quiétis.
38:13 Generátio mea abláta est, et convolúta est a me, * quasi tabernáculum pastórum.
38:14 Præcísa est velut a texénte, vita mea: dum adhuc ordírer, succídit me: * de mane usque ad vésperam fínies me.
38:15 Sperábam usque ad mane, * quasi leo sic contrívit ómnia ossa mea:
38:16 De mane usque ad vésperam fínies me: * sicut pullus hirúndinis sic clamábo, meditábor ut colúmba:
38:17 Attenuáti sunt óculi mei, * suspiciéntes in excélsum.
38:18 Dómine, vim pátior, respónde pro me. * Quid dicam, aut quid respondébit mihi, cum ipse fécerit?
38:19 Recogitábo tibi omnes annos meos * in amaritúdine ánimæ meæ.
38:20 Dómine, si sic vívitur, et in tálibus vita spíritus mei, corrípies me, et vivificábis me. * Ecce, in pace amaritúdo mea amaríssima:
38:21 Tu autem eruísti ánimam meam ut non períret: * projecísti post tergum tuum ómnia peccáta mea.
38:22 Quia non inférnus confitébitur tibi, neque mors laudábit te: * non exspectábunt qui descéndunt in lacum, veritátem tuam.
38:23 Vivens vivens ipse confitébitur tibi, sicut et ego hódie: * pater fíliis notam fáciet veritátem tuam.
38:24 Dómine, salvum me fac * et psalmos nostros cantábimus cunctis diébus vitæ nostræ in domo Dómini.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. A porta ínferi érue, Dómine, ánimam meam.
Ant. From the gates of hell.
Hizkijas lovsang [4]
Es 38:10-20
38:10 Jeg sagde: Midt i mit liv * går jeg bort, i dødsrigets porte
38:10 Holdes jeg fanget resten af mine år. * Jeg sagde: Jeg får ikke mere Herren at se i de levendes land,
38:11 Jeg får ikke mere noget menneske at se * blandt dem, der bor i verden.
38:12 Min bolig tages ned og pakkes sammen * som et hyrdetelt.
38:12 Som en væver har du rullet mit liv op og skåret trådene over. * Fra dag til nat prisgav du mig;
38:13 Jeg råbte om hjælp indtil morgen. * Som en løve knuste Herren alle mine knogler.
38:13 Fra dag til nat prisgav du mig; * som en svale, som en drossel, peb jeg, jeg klagede som en due.
38:14 Jeg vender mit blik * mod himlen.
38:14 Herre, jeg er i nød, stil sikkerhed for mig! * Hvad skal jeg tale og sige til ham? Han har jo handlet!
38:15 Jeg må vandre alle mine år * med bitterhed i min sjæl.
38:16 Herre, derved skal man leve, og ved alt dette skal min ånd få liv. Gør mig rask, helbred mig! * Min bitterhed er blevet til fred,
38:17 Du skånede mig for ødelæggelsens grav; * for alle mine synder kastede du bag dig.
38:18 Dødsriget takker dig ikke, døden lovpriser dig ikke; * de, der gik i graven, kan ikke håbe på din trofasthed.
38:19 Kun den levende takker dig, som jeg gør det i dag. * Fædre skal fortælle sønner om din trofasthed.
38:20 Herren er min frelse! Lad os spille på strenge * ved Herrens tempel alle livets dage.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. From the gates of hell deliver my soul, O Lord.
Ant. Omnis spíritus.
Psalmus 150 [5]
150:1 Laudáte Dóminum in sanctis ejus: * laudáte eum in firmaménto virtútis ejus.
150:2 Laudáte eum in virtútibus ejus: * laudáte eum secúndum multitúdinem magnitúdinis ejus.
150:3 Laudáte eum in sono tubæ: * laudáte eum in psaltério, et cíthara.
150:4 Laudáte eum in týmpano, et choro: * laudáte eum in chordis, et órgano.
150:5 Laudáte eum in cýmbalis benesonántibus: laudáte eum in cýmbalis jubilatiónis: * omnis spíritus laudet Dóminum.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Omnis spíritus laudet Dóminum.
Ant. Let everything that hath breath.
Psalm 150 [5]
150:1 Lovpris Gud i hans helligdom, * lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
150:2 Lovpris ham for hans vælde, * lovpris ham for hans storhed!
150:3 Lovpris ham med hornets klang, * lovpris ham med harpe og citer,
150:4 Lovpris ham med pauker og dans, * lovpris ham med strengespil og fløjter,
150:5 Lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! * Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. Let everything that hath breath praise the Lord.
Versus (In loco Capituli)
℣. Audívi vocem de cælo dicéntem mihi.
℟. Beáti mórtui qui in Dómino moriúntur.
Versus (In loco Capituli)
℣. I heard a voice from heaven, saying unto me:
℟. Blessed are the dead which die in the Lord.
Canticum: Benedictus {Antiphona Votiva}
Ant. Ego sum.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum ejus:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Jusjurándum, quod jurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et justítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias ejus:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi ejus: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Ego sum resurréctio et vita: qui credit in me, étiam si mórtuus fúerit, vivet; et omnis qui vivit et credit in me, non moriétur in ætérnum.
Canticle: Benedictus {Antiphon Votive}
Ant. I am the resurrection and the life:
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. I am the resurrection and the life: he that believeth in me, though he were dead, yet shall he live; and whosoever liveth and believeth in me shall never die.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {Votiva}

Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.

℣. A porta ínferi.
℟. Erue, Dómine, ánimas eórum.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
secunda 'Domine, exaudi' omittitur

Orémus.
Fidélium, Deus, ómnium Cónditor et Redémptor, animábus famulórum famularúmque tuárum remissiónem cunctórum tríbue peccatórum: ut indulgéntiam, quam semper optavérunt, piis supplicatiónibus consequántur:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}

Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.

℣. From the gates of hell.
℟. Deliver their souls, O Lord!
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
℣. O Lord, hear my prayer.
℟. And let my cry come unto thee.
skip second 'O Lord, hear my prayer'

Lad os bede.
O God, who art thyself at once the Maker and the Redeemer of all thy faithful ones, grant unto the souls of thy servants and handmaids remission of all their sins, making of our entreaties unto our great Father a mean whereby they may have that forgiveness which they have ever hoped for.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
Conclusio
℣. Réquiem ætérnam dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua lúceat eis.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. O Lord, grant them eternal rest.
℟. And let the everlasting light shine upon them.
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.

Ad Vesperas

Incipit{omittitur}
Start{omit}
Psalmi {Psalmi & antiphonæ Votiva}
Ant. Placébo Dómino.
Psalmus 114 [1]
114:1 Diléxi, quóniam exáudiet Dóminus * vocem oratiónis meæ.
114:2 Quia inclinávit aurem suam mihi: * et in diébus meis invocábo.
114:3 Circumdedérunt me dolóres mortis: * et perícula inférni invenérunt me.
114:4 Tribulatiónem et dolórem invéni: * et nomen Dómini invocávi.
114:5 O Dómine, líbera ánimam meam: * miséricors Dóminus, et justus, et Deus noster miserétur.
114:6 Custódiens párvulos Dóminus: * humiliátus sum, et liberávit me.
114:7 Convértere, ánima mea, in réquiem tuam: * quia Dóminus benefécit tibi.
114:8 Quia erípuit ánimam meam de morte: * óculos meos a lácrimis, pedes meos a lapsu.
114:9 Placébo Dómino * in regióne vivórum.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Placébo Dómino in regióne vivórum.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. I will walk before the Lord.
Psalm 114 [1]
114:1 Jeg elsker Herren, for han * har hørt min tryglen,
114:2 Han vendte sit øre mod mig, * da jeg råbte.
114:3 Dødens bånd omgav mig, * dødsrigets trængsler ramte mig,
114:4 Jeg fandt kun nød og elendighed. * Da påkaldte jeg Herrens navn:
114:5 Ak, Herre, red mit liv! * Herren er nådig og retfærdig, vor Gud er barmhjertig;
114:6 Herren vogter de uerfarne, * jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.
114:7 Fald til ro igen, min sjæl, * for Herren har handlet vel imod dig.
114:8 Du har reddet mit liv fra døden, * mine øjne fra at græde og min fod fra at snuble.
114:9 Jeg kan vandre for Herrens ansigt * i de levendes land.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. I will walk before the Lord in the land of the living.
Ant. Hei mihi Dómine.
Psalmus 119 [2]
119:1 Ad Dóminum cum tribulárer clamávi: * et exaudívit me.
119:2 Dómine, líbera ánimam meam a lábiis iníquis, * et a lingua dolósa.
119:3 Quid detur tibi, aut quid apponátur tibi * ad linguam dolósam?
119:4 Sagíttæ poténtis acútæ, * cum carbónibus desolatóriis.
119:5 Heu mihi, quia incolátus meus prolongátus est: habitávi cum habitántibus Cedar: * multum íncola fuit ánima mea.
119:7 Cum his, qui odérunt pacem, eram pacíficus: * cum loquébar illis, impugnábant me gratis.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Hei mihi Dómine, quia incolátus meus prolongátus est.
Ant. Woe is me! O Lord.
Psalm 119 [2]
119:1 I min nød har jeg råbt til Herren, * og han svarede mig.
119:2 Herre, red mig fra den falske læbe * fra den svigefulde tunge!
119:3 Gid han må ramme dig igen og igen, * du svigefulde tunge,
119:4 Med krigerens hvæssede pile * og gyvelens glødende grene.
119:5 Ve mig, jeg er fremmed i Meshek, jeg må bo blandt Kedars telte. * Alt for længe har jeg boet
119:7 Hos dem, der hader fred; * så snart jeg taler fred, taler de krig.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. Woe is me! O Lord, that my sojourn is long.
Ant. Dóminus custódit te.
Psalmus 120 [3]
120:1 Levávi óculos meos in montes, * unde véniet auxílium mihi.
120:2 Auxílium meum a Dómino, * qui fecit cælum et terram.
120:3 Non det in commotiónem pedem tuum: * neque dormítet qui custódit te.
120:4 Ecce, non dormitábit neque dórmiet, * qui custódit Israël.
120:5 Dóminus custódit te, Dóminus protéctio tua, * super manum déxteram tuam.
120:6 Per diem sol non uret te: * neque luna per noctem.
120:7 Dóminus custódit te ab omni malo: * custódiat ánimam tuam Dóminus.
120:8 Dóminus custódiat intróitum tuum, et éxitum tuum: * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Dóminus custódit te ab omni malo: custódiat ánimam tuam Dóminus.
Ant. The Lord shall keep thee from all evil.
Psalm 120 [3]
120:1 Jeg løfter mine øjne mod bjergene, * hvorfra kommer min hjælp?
120:2 Min hjælp kommer fra Herren, * himlens og jordens skaber.
120:3 Han lader ikke din fod vakle, * han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
120:4 Han, som bevarer Israel, * falder ikke i søvn, han sover ikke.
120:5 Herren bevarer dig, Herren er din skygge * ved din højre side.
120:6 Om dagen stikker solen dig ikke, * månen ikke om natten.
120:7 Herren bevare dig mod alt ondt, * han bevare dit liv.
120:8 Herren bevare din udgang og din indgang * fra nu af og til evig tid.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. The Lord shall keep thee from all evil, the Lord shall keep thy soul.
Ant. Si iniquitátes.
Psalmus 129 [4]
129:1 De profúndis clamávi ad te, Dómine: * Dómine, exáudi vocem meam:
129:2 Fiant aures tuæ intendéntes, * in vocem deprecatiónis meæ.
129:3 Si iniquitátes observáveris, Dómine: * Dómine, quis sustinébit?
129:4 Quia apud te propitiátio est: * et propter legem tuam sustínui te, Dómine.
129:5 Sustínuit ánima mea in verbo ejus: * sperávit ánima mea in Dómino.
129:6 A custódia matutína usque ad noctem: * speret Israël in Dómino.
129:7 Quia apud Dóminum misericórdia: * et copiósa apud eum redémptio.
129:8 Et ipse rédimet Israël, * ex ómnibus iniquitátibus ejus.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Si iniquitátes observáveris, Dómine: Dómine, quis sustinébit?
Ant. If Thou, Lord, shouldest mark iniquities.
Psalm 129 [4]
129:1 Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. * Herre, hør mit råb,
129:2 Lad dine ører lytte * til min tryglen!
129:3 Hvis du, Herre, vogtede på skyld, * hvem kunne da bestå, Herre?
129:4 Men hos dig er der tilgivelse, * for at man skal frygte dig. Jeg håber på Herren,
129:5 Min sjæl håber; jeg venter på hans ord, * min sjæl venter på Herren
129:6 Mere end vægterne på morgen, end vægterne på morgen. * Israel, vent på Herren,
129:7 For hos Herren er der troskab, * hos ham er der altid udfrielse.
129:8 Han udfrier Israel * fra al dets skyld.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. If Thou, Lord, shouldest mark iniquities, O Lord, who shall stand.
Ant. Opera.
Psalmus 137 [5]
137:1 Confitébor tibi, Dómine, in toto corde meo: * quóniam audísti verba oris mei.
137:2 In conspéctu Angelórum psallam tibi: * adorábo ad templum sanctum tuum, et confitébor nómini tuo.
137:3 Super misericórdia tua, et veritáte tua: * quóniam magnificásti super omne, nomen sanctum tuum.
137:4 In quacúmque die invocávero te, exáudi me: * multiplicábis in ánima mea virtútem.
137:5 Confiteántur tibi, Dómine, omnes reges terræ: * quia audiérunt ómnia verba oris tui:
137:6 Et cantent in viis Dómini: * quóniam magna est glória Dómini.
137:7 Quóniam excélsus Dóminus, et humília réspicit: * et alta a longe cognóscit.
137:8 Si ambulávero in médio tribulatiónis, vivificábis me: * et super iram inimicórum meórum extendísti manum tuam, et salvum me fecit déxtera tua.
137:9 Dóminus retríbuet pro me: * Dómine, misericórdia tua in sǽculum: ópera mánuum tuárum ne despícias.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Opera mánuum tuárum, Dómine, ne despícias.
Ant. O Lord, forsake not.
Psalm 137 [5]
137:1 Jeg takker dig af hele mit hjerte, * for du har hørt de ord, jeg talte.
137:2 I guders påhør lovsynger jeg dig. * Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel og priser dit navn
137:3 For din godhed og troskab, * for du har gjort dit ord stort over hele din himmel.
137:4 Den dag jeg råbte, svarede du mig, * du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.
137:5 Alle jordens konger skal takke dig, Herre, * for de har hørt de ord, du talte.
137:6 Og de skal synge om Herrens veje, * for Herrens herlighed er stor;
137:7 Ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge, * den stolte kender han på lang afstand.
137:8 Selv om jeg vandrer i trængsler, holder du mig i live * trods mine fjenders had; du rækker din hånd ud, og din højre hånd frelser mig;
137:9 Herren fører min sag igennem. * Herre, din trofasthed varer til evig tid, opgiv ikke dine hænders værk!
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. O Lord, forsake not the works of thine own hands.
Versus (In loco Capituli)
℣. Audívi vocem de cælo dicéntem mihi.
℟. Beáti mórtui qui in Dómino moriúntur.
Versus (In loco Capituli)
℣. I heard a voice from heaven, saying unto me:
℟. Blessed are the dead which die in the Lord.
Canticum: Magnificat {Antiphona Votiva}
Ant. Omne.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Omne quod dat mihi Pater, ad me véniet; et eum qui venit ad me, non eíciam foras.
Canticle: Magnificat {Antiphon Votive}
Ant. All that the Father giveth Me shall come to Me;
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. All that the Father giveth Me shall come to Me; and him that cometh to Me I will in no wise cast out.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {Votiva}

Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.

℣. A porta ínferi.
℟. Erue, Dómine, ánimas eórum.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
secunda 'Domine, exaudi' omittitur

Orémus.
Fidélium, Deus, ómnium Cónditor et Redémptor, animábus famulórum famularúmque tuárum remissiónem cunctórum tríbue peccatórum: ut indulgéntiam, quam semper optavérunt, piis supplicatiónibus consequántur:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}

Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.

℣. From the gates of hell.
℟. Deliver their souls, O Lord!
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
℣. O Lord, hear my prayer.
℟. And let my cry come unto thee.
skip second 'O Lord, hear my prayer'

Lad os bede.
O God, who art thyself at once the Maker and the Redeemer of all thy faithful ones, grant unto the souls of thy servants and handmaids remission of all their sins, making of our entreaties unto our great Father a mean whereby they may have that forgiveness which they have ever hoped for.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
Conclusio
℣. Réquiem ætérnam dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua lúceat eis.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. O Lord, grant them eternal rest.
℟. And let the everlasting light shine upon them.
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.

Matutinum    Laudes    Vesperae
Omnes    Plures    Appendix

Options    Sancta Missa    Ordo

Versions
Tridentine - 1570
Tridentine - 1888
Tridentine - 1906
Divino Afflatu - 1954
Reduced - 1955
Rubrics 1960 - 1960
Rubrics 1960 - 2020 USA
Monastic - 1617
Monastic - 1930
Monastic - 1963
Ordo Praedicatorum - 1962
Language 2
Latin
Dansk
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Magyar
Polski
Português
Latin-Bea
Polski-Newer
Votives
Hodie
Apostolorum
Evangelistarum
Unius Martyris
Plurimorum Martyrum
Confessoris Pontificis
Doctorum Pontificium
Confessoris non Pontificis
Doctoris non Pontificis
Unam Virginum
Plures Virgines
Non Virginum Martyrum
Non Virginum non Martyrum
Dedicationis Ecclesiae
Officium defunctorum
Beata Maria in Sabbato
Beatae Mariae Virginis
Officium parvum Beatae Mariae Virginis

Versions      Credits      Download      Rubrics      Technical      Help