|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ.
Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos.
Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Beátus Lauréntius Christi Martyr triúmphat coronátus in cælis: * Veníte, adorémus Dóminum.
Ant. Beátus Lauréntius Christi Martyr triúmphat coronátus in cælis: * Veníte, adorémus Dóminum.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Beátus Lauréntius Christi Martyr triúmphat coronátus in cælis: * Veníte, adorémus Dóminum.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus Dóminum.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Beátus Lauréntius Christi Martyr triúmphat coronátus in cælis: * Veníte, adorémus Dóminum.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus Dóminum.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Beátus Lauréntius Christi Martyr triúmphat coronátus in cælis: * Veníte, adorémus Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus Dóminum.
Ant. Beátus Lauréntius Christi Martyr triúmphat coronátus in cælis: * Veníte, adorémus Dóminum.
|
Invitatory {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Christ's blessed Martyr Lawrence is crowned and triumphing in heaven. * O come, let us worship the Lord!
Ant. Christ's blessed Martyr Lawrence is crowned and triumphing in heaven. * O come, let us worship the Lord!
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Christ's blessed Martyr Lawrence is crowned and triumphing in heaven. * O come, let us worship the Lord!
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. O come, let us worship the Lord!
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Christ's blessed Martyr Lawrence is crowned and triumphing in heaven. * O come, let us worship the Lord!
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. O come, let us worship the Lord!
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Christ's blessed Martyr Lawrence is crowned and triumphing in heaven. * O come, let us worship the Lord!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O come, let us worship the Lord!
Ant. Christ's blessed Martyr Lawrence is crowned and triumphing in heaven. * O come, let us worship the Lord!
|
Hymnus {ex Commune aut Festo}
Deus tuórum mílitum
Sors, et córona, prǽmium,
Laudes canéntes Mártyris
Absólve nexu críminis.
Hic nempe mundi gáudia,
Et blanda fraudum pábula
Imbúta felle députans,
Pervénit ad cæléstia.
Pœnas cucúrrit fórtiter,
Et sústulit viríliter,
Fundénsque pro te sánguinem,
Ætérna dona póssidet.
Ob hoc precátu súpplici
Te póscimus, piíssime;
In hoc triúmpho Mártyris
Dimítte noxam sérvulis.
Laus et perénnis glória
Patri sit, atque Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {from the Common or Feast}
O God, of those that fought thy fight,
Portion, and prize, and crown of light,
Break every bond of sin and shame
As now we praise thy martyr's name.
He recked not of the world's allure,
But sin and pomp of sin forswore:
Knew all their gall, and passed them by,
And reached the throne prepared on high.
Bravely the course of pain he ran,
And bare his torments as a man:
For love of thee his blood outpoured,
And thus obtained the great reward.
With humble voice and suppliant word
We pray thee therefore, holy Lord,
While we thy martyr's feast-day keep,
Forgive thy loved and erring sheep.
Glory and praise for aye be done
To God the Father, and the Son,
And Holy Ghost, who reign on high,
One God, to all eternity.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ et Psalmi ex Proprio Sanctorum}
Nocturn I.
Ant. Quo progréderis * sine fílio, pater? quo, sacérdos sancte, sine minístro próperas?
Psalmus 1 [1]
1:1 Beátus vir, qui non ábiit in consílio impiórum, et in via peccatórum non stetit, * et in cáthedra pestiléntiæ non sedit:
1:2 Sed in lege Dómini volúntas ejus, * et in lege ejus meditábitur die ac nocte.
1:3 Et erit tamquam lignum, quod plantátum est secus decúrsus aquárum, * quod fructum suum dabit in témpore suo:
1:3 Et fólium ejus non défluet: * et ómnia quæcúmque fáciet, prosperabúntur.
1:4 Non sic ímpii, non sic: * sed tamquam pulvis, quem proícit ventus a fácie terræ.
1:5 Ídeo non resúrgent ímpii in judício: * neque peccatóres in concílio justórum.
1:6 Quóniam novit Dóminus viam justórum: * et iter impiórum períbit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Quo progréderis sine fílio, pater? quo, sacérdos sancte, sine minístro próperas?
|
Psalms with lections {Antiphons and psalms from the Proper of Saints}
Nocturn I.
Ant. Father, whither goest thou * without thy son? Holy Priest, dost thou fare hence without a Deacon?
Psalm 1 [1]
1:1 Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej * og ikke sidder blandt spotter.
1:2 Men har sin glæde ved Herrens lov, * og grunder på hans lov dag og nat.
1:3 Han er som et træ, der er plantet ved bækken; * det bærer frugt til rette tid.
1:3 Og dets blade visner ikke: * Alt, hvad han gør, lykkes for ham.
1:4 Sådan går det ikke de ugudelige; * de er som avner, der blæses bort af vinden.
1:5 Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, * syndere ikke i retfærdiges forsamling.
1:6 Herren kender de retfærdiges vej, * men de ugudeliges vej går til grunde.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Father, whither goest thou without thy son? Holy Priest, dost thou fare hence without a Deacon?
|
Ant. Noli me derelínquere, * pater sancte, quia thesáuros tuos jam expéndi, quos tradidísti mihi.
Psalmus 2 [2]
2:1 Quare fremuérunt gentes: * et pópuli meditáti sunt inánia?
2:2 Astitérunt reges terræ, et príncipes convenérunt in unum * advérsus Dóminum, et advérsus Christum ejus.
2:3 Dirumpámus víncula eórum: * et proiciámus a nobis jugum ipsórum.
2:4 Qui hábitat in cælis, irridébit eos: * et Dóminus subsannábit eos.
2:5 Tunc loquétur ad eos in ira sua, * et in furóre suo conturbábit eos.
2:6 Ego autem constitútus sum Rex ab eo super Sion montem sanctum ejus, * prǽdicans præcéptum ejus.
2:7 Dóminus dixit ad me: * Fílius meus es tu, ego hódie génui te.
2:8 Póstula a me, et dabo tibi gentes hereditátem tuam, * et possessiónem tuam términos terræ.
2:9 Reges eos in virga férrea, * et tamquam vas fíguli confrínges eos.
2:10 Et nunc, reges, intellégite: * erudímini, qui judicátis terram.
2:11 Servíte Dómino in timóre: * et exsultáte ei cum tremóre.
2:12 Apprehéndite disciplínam, nequándo irascátur Dóminus, * et pereátis de via justa.
2:13 Cum exárserit in brevi ira ejus: * beáti omnes qui confídunt in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Noli me derelínquere, pater sancte, quia thesáuros tuos jam expéndi, quos tradidísti mihi.
|
Ant. Leave me not, holy father, * for I have spent already thy treasures, which thou gavest unto me.
Psalm 2 [2]
2:1 Hvorfor er folkeslagene i oprør? * Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes?
2:2 Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen * mod Herren og mod hans salvede:
2:3 Lad os sprænge deres lænker * og befri os fra deres reb.
2:4 Han, som troner i himlen, ler, * Herren spotter dem.
2:5 Så taler han til dem i sin vrede * og forfærder dem ved sin harme:
2:6 Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg! * Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
2:7 Han sagde til mig: * Du er min søn, jeg har født dig i dag.
2:8 På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom * og den vide jord som arvelod.
2:9 Du skal knuse dem med et jernscepter, * sønderslå dem som pottemagerens kar.
2:10 I konger, vær nu kloge, * tag imod råd, I jordens dommere:
2:11 Tjen Herren i frygt! * Kys hans fødder i rædsel!
2:12 Ellers bliver han vred, * og I går til grunde;
2:13 For hans vrede blusser hurtigt op. * Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Leave me not, holy father, for I have spent already thy treasures, which thou gavest unto me.
|
Ant. Non ego te désero, * fili, neque derelínquo; sed majóra tibi debéntur pro Christi fide certámina.
Psalmus 3 [3]
3:2 Dómine, quid multiplicáti sunt qui tríbulant me? * multi insúrgunt advérsum me.
3:3 Multi dicunt ánimæ meæ: * Non est salus ipsi in Deo ejus.
3:4 Tu autem, Dómine, suscéptor meus es, * glória mea, et exáltans caput meum.
3:5 Voce mea ad Dóminum clamávi: * et exaudívit me de monte sancto suo.
3:6 Ego dormívi, et soporátus sum: * et exsurréxi, quia Dóminus suscépit me.
3:7 Non timébo míllia pópuli circumdántis me: * exsúrge, Dómine, salvum me fac, Deus meus.
3:8 Quóniam tu percussísti omnes adversántes mihi sine causa: * dentes peccatórum contrivísti.
3:9 Dómini est salus: * et super pópulum tuum benedíctio tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Non ego te désero, fili, neque derelínquo; sed majóra tibi debéntur pro Christi fide certámina.
|
Ant. I leave thee not, my son, neither forsake thee; * there awaiteth thee for Christ's truth a sterner wrestling than mine.
Psalm 3 [3]
3:2 Herre, hvor er mine fjender mange! * Mange rejser sig imod mig,
3:3 Mange siger om mig: * Ham frelser Gud ikke.
3:4 Men du, Herre, er mit skjold, * min ære, den, der løfter mit hoved.
3:5 Jeg råber højt til Herren, * og han svarer mig fra sit hellige bjerg.
3:6 Jeg lagde mig og sov, * jeg vågnede, for Herren støtter mig.
3:7 Jeg frygter ikke ti tusind krigere, der belejrer mig fra alle sider. * Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!
3:8 For du har slået mine fjender på kinden * og knust de ugudeliges tænder.
3:9 Frelsen kommer fra Herren. * Din velsignelse komme over dit folk.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I leave thee not, my son, neither forsake thee; there awaiteth thee for Christ's truth a sterner wrestling than mine.
|
℣. Glória et honóre coronásti eum, Dómine.
℟. Et constituísti eum super ópera mánuum tuarum.
|
℣. Thou hast crowned him with glory and honour, O Lord.
℟. And madest him to have dominion over the works of thy hands.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Jesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.
Lectio 1
De libro Ecclesiástici
Sir 51:1-7
1 Confitébor tibi, Dómine, Rex, et collaudábo te Deum Salvatórem meum.
2 Confitébor nómini tuo: quóniam adjútor et protéctor factus es mihi,
3 Et liberásti corpus meum a perditióne, a láqueo linguæ iníquæ et a lábiis operántium mendácium, et in conspéctu astántium factus es mihi adjútor.
4 Et liberásti me secúndum multitúdinem misericórdiæ nóminis tui a rugiéntibus, præparátis ad escam:
5 De mánibus quæréntium ánimam meam, et de portis tribulatiónum, quæ circumdedérunt me;
6 A pressúra flammæ, quæ circúmdedit me, et in médio ignis non sum æstuáta;
7 De altitúdine ventris ínferi, et a lingua coinquináta, et a verbo mendácii, a rege iníquo, et a lingua injústa.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Levíta Lauréntius bonum opus operátus est, qui per signum crucis cæcos illuminávit,
* Et thesáuros Ecclésiæ dedit paupéribus.
℣. Dispérsit, dedit paupéribus: justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
℟. Et thesáuros Ecclésiæ dedit paupéribus.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.
Reading 1
Lesson from the book of Ecclesiasticus
Sir 51:1-7
1 A prayer of Jesus the son of Sirach. I will give glory to thee, O Lord, O King, and I will praise thee, O God my Saviour.
2 I will give glory to thy name: for thou hast been a helper and protector to me.
3 And hast preserved my body from destruction, from the snare of an unjust tongue, and from the lips of them that forge lies, and in the sight of them that stood by, thou hast been my helper.
4 And thou hast delivered me, according to the multitude of the mercy of thy name, from them that did roar, prepared to devour.
5 Out of the hands of them that sought my life, and from the gates of afflictions, which compassed me about:
6 From the oppression of the flame which surrounded me, and in the midst of the fire I was not burnt.
7 From the depth of the belly of hell, and from an unclean tongue, and from lying words, from an unjust king, and from a slanderous tongue:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. The Levite Lawrence wrought a good work, in that with the sign of the Cross he gave sight to the blind,
* And dispersed among the needy the riches of the Church.
℣. He hath dispersed, he hath given to the poor his righteousness endureth forever.
℟. And dispersed among the needy the riches of the Church.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adjuváre dignétur. Amen.
Lectio 2
Sir 51:8-13
8 Laudábit usque ad mortem ánima mea Dóminum,
9 Et vita mea appropínquans erat in inférno deórsum.
10 Circumdedérunt me úndique, et non erat qui adjuváret. Respíciens eram ad adjutórium hóminum, et non erat.
11 Memorátus sum misericórdiæ tuæ, Dómine, et operatiónis tuæ, quæ a sǽculo sunt:
12 Quóniam éruis sustinéntes te, Dómine, et líberas eos de mánibus géntium.
13 Exaltásti super terram habitatiónem meam, et pro morte defluénte deprecátus sum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Puer meus, noli timére, quia ego tecum sum, dicit Dóminus:
* Si transíeris per ignem, flamma non nocébit tibi, et odor ignis non erit in te.
℣. Liberábo te de manu pessimórum et éruam te de manu fórtium.
℟. Si transíeris per ignem, flamma non nocébit tibi, et odor ignis non erit in te.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.
Reading 2
Sir 51:8-13
8 My soul shall praise the Lord even to death.
9 And my life was drawing near to hell beneath.
10 They compassed me on every side, and there was no one that would help me. I looked for the succour of men, and there was none.
11 I remembered thy mercy, O Lord, and thy works, which are from the beginning of the world.
12 How thou deliverest them that wait for thee, O Lord, and savest them out of the hands of the nations.
13 Thou hast exalted my dwelling place upon the earth and I have prayed for death to pass away.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O my child, be not afraid, for I am with thee, saith the Lord.
* When thou passest through the fire, the flame shall not harm thee, neither shall the smell of fire pass upon thee.
℣. And I will deliver thee out of the hand of the wicked, and I will redeem thee out of the hand of the terrible.
℟. When thou passest through the fire the flame shall not harm thee, neither shall the smell of fire pass upon thee.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.
Lectio 3
Sir 51:14-17
14 Invocávi Dóminum, Patrem Dómini mei, ut non derelínquat me in die tribulatiónis meæ, et in témpore superbórum, sine adjutório.
15 Laudábo nomen tuum assídue, et collaudábo illud in confessióne, et exaudíta est orátio mea.
16 Et liberásti me de perditióne, et eripuísti me de témpore iníquo.
17 Proptérea confitebor, et laudem dicam tibi, et benedícam nómini Dómini.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Strinxérunt córporis membra pósita super cratículam: ministrántibus prunas insúltat Levíta Christi:
* Beáte Laurénti, Martyr Christi, intercéde pro nobis.
℣. Mea nox obscúrum non habet, sed ómnia in luce claréscunt.
℟. Beáte Laurénti, Martyr Christi, intercéde pro nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Beáte Laurénti, Martyr Christi, intercéde pro nobis.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.
Reading 3
Sir 51:14-17
14 I called upon the Lord, the father of my Lord, that he would not leave me in the day of my trouble, and in the time of the proud without help.
15 I will praise thy name continually, and will praise it with thanksgiving, and my prayer was heard.
16 And thou hast saved me from destruction, and hast delivered me from the evil time.
17 Therefore I will give thanks, and praise thee, and bless the name of the Lord.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. They laid him upon the grating, and stretched out his limbs. Christ's Levite held in derision them that brought the live coals.
* O Lawrence, blessed witness for Christ, plead for us!
℣. The darkness is no darkness to me, but the night is all as clear as the morning, that shineth more and more unto the perfect day.
℟. O Lawrence, blessed witness for Christ, plead for us!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. O Lawrence, blessed witness for Christ, plead for us!
|
Nocturn II.
Ant. Beátus Lauréntius * orábat, dicens: Dómine Jesu Christe, Deus de Deo, miserére mihi servo tuo.
Psalmus 4 [4]
4:2 Cum invocárem exaudívit me Deus justítiæ meæ: * in tribulatióne dilatásti mihi.
4:2 Miserére mei, * et exáudi oratiónem meam.
4:3 Fílii hóminum, úsquequo gravi corde? * ut quid dilígitis vanitátem, et quǽritis mendácium?
4:4 Et scitóte quóniam mirificávit Dóminus sanctum suum: * Dóminus exáudiet me cum clamávero ad eum.
4:5 Irascímini, et nolíte peccáre: * quæ dícitis in córdibus vestris, in cubílibus vestris compungímini.
4:6 Sacrificáte sacrifícium justítiæ, et speráte in Dómino. * Multi dicunt: Quis osténdit nobis bona?
4:7 Signátum est super nos lumen vultus tui, Dómine: * dedísti lætítiam in corde meo.
4:8 A fructu fruménti, vini, et ólei sui * multiplicáti sunt.
4:9 In pace in idípsum * dórmiam, et requiéscam;
4:10 Quóniam tu, Dómine, singuláriter in spe * constituísti me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beátus Lauréntius orábat, dicens: Dómine Jesu Christe, Deus de Deo, miserére mihi servo tuo.
|
Nocturn II.
Ant. The blessed Lawrence prayed * and said: O Lord Jesus Christ, God of God, take pity upon me thy servant.
Psalm 4 [4]
4:2 Svar mig, når jeg råber, du min retfærdigheds Gud! * Du, som har befriet mig i trængsler,
4:2 Vær mig nådig, * og hør min bøn!
4:3 I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? * I elsker tomhed og søger løgn.
4:4 I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, * Herren hører, når jeg råber til ham.
4:5 Bliv blot vrede, men synd ikke! * Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
4:6 Bring de rette ofre, og stol på Herren! * Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
4:7 Løft dit ansigts lys mod os, Herre! * Du har givet mig større glæde i hjertet,
4:8 End man har, * når der er rigdom af korn og vin.
4:9 I fred * kan jeg lægge mig og sove,
4:10 For kun du, Herre, * lader mig bo i tryghed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The blessed Lawrence prayed and said: O Lord Jesus Christ, God of God, take pity upon me thy servant.
|
Ant. Dixit Románus * ad beátum Lauréntium: Vídeo ante te júvenem pulchérrimum, festína me baptizáre.
Psalmus 5 [5]
5:2 Verba mea áuribus pércipe, Dómine, * intéllege clamórem meum.
5:3 Inténde voci oratiónis meæ, * Rex meus et Deus meus.
5:4 Quóniam ad te orábo: * Dómine, mane exáudies vocem meam.
5:5 Mane astábo tibi et vidébo: * quóniam non Deus volens iniquitátem tu es.
5:6 Neque habitábit juxta te malígnus: * neque permanébunt injústi ante óculos tuos.
5:7 Odísti omnes, qui operántur iniquitátem: * perdes omnes, qui loquúntur mendácium.
5:7 Virum sánguinum et dolósum abominábitur Dóminus: * ego autem in multitúdine misericórdiæ tuæ.
5:8 Introíbo in domum tuam: * adorábo ad templum sanctum tuum in timóre tuo.
5:9 Dómine, deduc me in justítia tua: * propter inimícos meos dírige in conspéctu tuo viam meam.
5:10 Quóniam non est in ore eórum véritas: * cor eórum vanum est.
5:11 Sepúlcrum patens est guttur eórum, linguis suis dolóse agébant, * júdica illos, Deus.
5:11 Décidant a cogitatiónibus suis, secúndum multitúdinem impietátum eórum expélle eos, * quóniam irritavérunt te, Dómine.
5:12 Et læténtur omnes, qui sperant in te, * in ætérnum exsultábunt: et habitábis in eis.
5:12 Et gloriabúntur in te omnes, qui díligunt nomen tuum, * quóniam tu benedíces justo.
5:13 Dómine, ut scuto bonæ voluntátis tuæ * coronásti nos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dixit Románus ad beátum Lauréntium: Vídeo ante te júvenem pulchérrimum, festína me baptizáre.
|
Ant. Romanus said * to Blessed Lawrence: I see in front of thee a very well-favoured young man; make haste to baptize me.
Psalm 5 [5]
5:2 Herre, lyt til mine ord, * læg mærke til min stønnen!
5:3 Hør mit råb om hjælp, * min konge og min Gud!
5:4 Jeg beder til dig. * Herre, om morgenen hører du min stemme,
5:5 Om morgenen fremlægger jeg min sag og spejder efter svar. * Du er ikke en Gud, der holder af uret,
5:6 Du giver ikke den onde husly, * de overmodig kan ikke træde frem for dine øjne,
5:7 Du hader alle forbrydere, * du udrydder løgnere.
5:7 Herren afskyr mordere og bedragere. * Men ved din store trofasthed
5:8 Kan jeg gå ind i dit hus; * jeg kaster mig ned i dit hellige tempel i ærefrygt for dig.
5:9 Herre, led mig i din retfærdighed * til værn mod mine fjender, jævn din vej foran mig!
5:10 Der er ikke et sandt ord i deres mund, * deres indre er en afgrund,
5:11 Deres strube er en åben grav, de har en glat tunge. * Lad dem bøde for det, Gud,
5:11 Så de fældes af deres egne rænker. Driv dem bort for deres mange synder, * for de trodser dig.
5:12 Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, * de skal juble til evig tid. Du beskytter dem.
5:12 Og de, der elsker dit navn, skal fryde sig over dig. * For du velsigner den retfærdige,
5:13 Herre, du beskytter ham * med nåde som skjold.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Romanus said to Blessed Lawrence: I see in front of thee a very well-favoured young man; make haste to baptize me.
|
Ant. Beátus Lauréntius * dixit: Mea nox obscúrum non habet, sed ómnia in luce claréscunt.
Psalmus 8 [6]
8:2 Dómine, Dóminus noster, * quam admirábile est nomen tuum in univérsa terra!
8:2 Quóniam eleváta est magnificéntia tua, * super cælos.
8:3 Ex ore infántium et lacténtium perfecísti laudem propter inimícos tuos, * ut déstruas inimícum et ultórem.
8:4 Quóniam vidébo cælos tuos, ópera digitórum tuórum: * lunam et stellas, quæ tu fundásti.
8:5 Quid est homo quod memor es ejus? * aut fílius hóminis, quóniam vísitas eum?
8:6 Minuísti eum paulo minus ab Ángelis, glória et honóre coronásti eum: * et constituísti eum super ópera mánuum tuárum.
8:8 Ómnia subjecísti sub pédibus ejus, * oves et boves univérsas: ínsuper et pécora campi.
8:9 Vólucres cæli, et pisces maris, * qui perámbulant sémitas maris.
8:10 Dómine, Dóminus noster, * quam admirábile est nomen tuum in univérsa terra!
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beátus Lauréntius dixit: Mea nox obscúrum non habet, sed ómnia in luce claréscunt.
|
Ant. The blessed Lawrence said: The darkness is no darkness to me, * but the night is all as clear as morning, that shineth more and more unto the perfect day.
Psalm 8 [6]
8:2 Herre, vor Herre! * Hvor herligt er dit navn over hele jorden,
8:2 Du, som har bredt din pragt * ud på himlen!
8:3 Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere * for at standse fjender og hævngerrige.
8:4 Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, * månen og stjernerne, som du satte der,
8:5 Hvad er da et menneske, at du husker på det, * et menneskebarn, at du tager dig af det?
8:6 Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. * Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
8:8 Alt har du lagt under dets fødder, * får og okser i mængde, selv de vilde dyr,
8:9 Himlens fugle og havets fisk, * dem, som færdes ad havenes stier.
8:10 Herre, vor Herre! * Hvor herligt er dit navn over hele jorden!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The blessed Lawrence said: The darkness is no darkness to me, but the night is all as clear as morning, that shineth more and more unto the perfect day.
|
℣. Posuísti, Dómine, super caput ejus.
℟. Corónam de lápide pretióso.
|
℣. O Lord, Thou hast set a crown of precious stones.
℟. Upon his head.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádjuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Deus Pater omnípotens sit nobis propítius et clemens. Amen.
Lectio 4
Sermo sancti Leónis Papæ
In Natali S. Laurentii, post initium
Cum furor gentílium potestátum in electíssima quæque Christi membra sævíret, ac præcípue eos qui órdinis erant sacerdotális impéteret, in levítam Lauréntium, qui non solum ministério sacramentórum sed étiam dispensatióne ecclesiásticæ substántiæ præeminébat, ímpius persecútor efférbuit, dúplicem sibi prædam de uníus viri comprehensióne promíttens; quem, si fecísset sacræ pecúniæ traditórem, fáceret étiam veræ religiónis exsórtem. Armátur ítaque gémina face homo pecúniæ cúpidus et veritátis inimícus: avarítia, ut rápiat aurum; impietáte, ut áuferat Christum. Póstulat sibi ab immaculáto sacrárii prǽsule opes ecclesiásticas, quibus avidíssimus inhiábat, inférri. Cui levíta castíssimus, ubi eas repósitas habéret osténdens, numerosíssimos sanctórum páuperum óbtulit greges, in quorum victu atque vestítu inamissíbiles condíderat facultátes, quæ tanto intégrius erant salvæ, quanto sánctius probabántur expénsæ.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Quo progréderis sine fílio, pater? quo, sacérdos sancte, sine diácono próperas?
* Tu nunquam sine minístro sacrifícium offérre consuéveras.
℣. Quid ergo in me displícuit paternitáti tuæ? numquid degénerem me probásti? Experíre utrum idóneum minístrum elégeris, cui commisísti Domínici sánguinis dispensatiónem.
℟. Tu nunquam sine minístro sacrifícium offérre consuéveras.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud Fader Almægtig, være os skånsom og nådig. Amen.
Reading 4
The Lesson is taken From the Sermons of Pope St. Leo the Great.
For St. Lawrence's Birthday
Then the fury of the heathen power was raging against Christ's choicest members, in aiming in especial at such as were of the Priestly Order, the wicked persecutor turned fiercely on the Levite Lawrence, who was remarkable, not only as a minister of the Sacraments, but also as distributor of the property of the Church, promising himself a double prey by the taking of this one man, namely, to make him betray the consecrated treasure, and apostatise from the true faith. The wretch was thus doubly fired by his greed for money and his hatred of the truth, his greed urging him to seize the gold, and his wickedness to rob a believer of Christ. He demanded of the upright keeper of the sacred treasury, to bring him the wealth of the Church, for which his rapacity longed. But the pureminded Levite showed him where these riches were stored, by bringing before him a great multitude of holy poor, by the feeding and clothing of whom he had laid up all. that he had, in such wise, that it could be lost no more, and was now all the safer, as the way of spending it had been the holier.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Father, whither goest thou without thy son? Holy Priest, dost thou fare hence without a Deacon?
* It hath never been thy use to offer sacrifice without a minister.
℣. What therefore in me hath displeased thee, my Father? Hast thou tried me and found me unworthy to be called thy son? Make trial if I am indeed a useless servant, even I, whom thou didst choose, to commit unto me the administration of the Cup of the Blood of the Lord.
℟. It hath never been thy use to offer sacrifice without a minister.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Christus perpétuæ det nobis gáudia vitæ. Amen.
Lectio 5
Fremit ergo prædo frustrátus, et in ódium religiónis, quæ talem divitiárum usum instituísset, ardéscens, direptiónem thesáuri potióris aggréditur, apud quem nullam denariórum substántiam reperísset; ut illud depósitum, quo sacrátius erat dives, auférret. Renuntiáre Christo Lauréntium jubet, et solidíssimam illam levítici ánimi fortitúdinem diris parat urgére supplíciis; quorum ubi prima nil óbtinent, vehementióra succédunt. Láceros artus et multa vérberum sectióne conscíssos subjécto prǽcipit igne torréri; ut per cratem férream, quæ jam de fervóre contínuo vim in se habéret uréndi, conversórum altérna mutatióne membrórum, fíeret cruciátus veheméntior et pœna prodúctior.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Noli me derelínquere, pater sancte, quia thesáuros tuos jam expéndi.
* Non ego te désero, fili, neque derelínquo; sed majóra tibi debéntur pro fide Christi certámina.
℣. Nos quasi senes levióris pugnæ cursum recípimus, te autem quasi júvenem manet gloriósior de tyránno triúmphus: post tríduum me sequéris sacerdótem levíta.
℟. Non ego te désero, fili, neque derelínquo; sed majóra tibi debéntur pro fide Christi certámina.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Kristus os evig give, i glæde at leve. Amen.
Reading 5
The baffled thief chafed, and his hatred for the godliness which had appointed such an use of riches, flaming forth, he attempted the robbery of a dearer treasure from him in whose hands he had found no coin, even to take from him that possession wherein he had holier wealth. He commanded Lawrence to deny Christ, and made ready to assail the immovable firmness of the Levite's soul with appalling tortures, of which the failure of the first was followed by the application of others more fearful still. When his limbs had been mangled and cut by many stripes, his tormentor ordered them to be roasted over a fire. He was laid on an iron grating, the bars of which by the continual fire below, became themselves burning hot, so that by turning and rearranging his limbs upon them, his agony was kept keener, and his suffering made to last longer.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Leave me not, holy Father, for I have spent already thy treasures.
* I leave thee not, my son, neither forsake thee but there awaiteth thee for Christ's truth a wrestling sterner than mine.
℣. We, as old men, have an easier race to run; for thee in thy youth, there is kept a more glorious victory over the enemy; yet three days, and thou shalt follow me, the Deacon behind the Priest.
℟. I leave thee not, my son, neither forsake thee but there awaiteth thee for Christ's truth a wrestling sterner than mine.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ignem sui amóris accéndat Deus in córdibus nostris. Amen.
Lectio 6
Nihil óbtines, nihil próficis, sæva crudélitas. Subtráhitur torméntis tuis matéria mortális, et, Lauréntio in cælos abeúnte, tu déficis flammis tuis. Superári cáritas Christi flamma non pótuit; et ségnior fuit ignis, qui foris ussit, quam qui intus accéndit. Sævísti persecútor in Mártyrem: sævísti, et auxísti palmam, dum ággeras pœnam. Nam quid non ad victóris glóriam ingénium tuum réperit, quando in honórem transiérunt triúmphi étiam instruménta supplícii? Gaudeámus ígitur, dilectíssimi, gáudio spiritáli, et de felicíssimo íncliti viri fine gloriémur in Dómino, qui est mirábilis in Sanctis suis, in quibus nobis et præsídium constítuit et exémplum; atque ita per univérsum mundum claríficat glóriam suam, ut a solis ortu usque ad occásum, leviticórum lúminum coruscánte fulgóre, quam clarificáta est Jerosólyma Stéphano, tam illústris fíeret Roma Lauréntio.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Beátus Lauréntius clamávit et dixit: Deum meum colo, illi soli sérvio;
* Et ídeo non tímeo torménta tua.
℣. Mea nox obscúrum non habet, sed ómnia in luce claréscunt.
℟. Et ídeo non tímeo torménta tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Et ídeo non tímeo torménta tua.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud ild i vore hjerter tænde, kærlighed for Ham at brænde. Amen.
Reading 6
Cruel savage! thou gainest nothing, and advancest nothing. That which can die passeth by degrees beyond the reach of thy tortures, and when Lawrence departeth to heaven, thou and thy fires are conquered. The love of Christ could not be overcome by the flames, and the glow that scorched the outward man was colder than that that burnt in the inner. Thou didst rage, O thou persecutor thou didst rage against the Martyr, but by making keener his agony, thou hast but made nobler his palm. What did thine imagination fail to discover that could minister to the glory of him who conquered thee, since even the means of his execution have turned to the honour of his triumph? Wherefore, dearly beloved brethren, let us rejoice with spiritual joy, and make our boast in the Lord, Who is wonderful in His Saints, Ps. lxvii. 36, and hath given unto us, in them an help and an example. Let us, I say, make our boast of the extraordinary happiness of the illustrious Lawrence's end, in that same Lord Who hath so glorified the name of His servant throughout the whole world, that from the rising of the sun unto the going down thereof, wheresoever the constellation of the Levitical lights shineth, even as Jerusalem is made glorious by Stephen, so Rome is made famous by Lawrence.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. The blessed Lawrence cried and said: My God do I worship, and Him only do I serve
* And therefore I am not afraid of thy tortures.
℣. The darkness is no darkness to me, but the night is all as clear as the morning, that shineth more and more unto the perfect day.
℟. And therefore I am not afraid of thy tortures.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. And therefore I am not afraid of thy tortures.
|
Nocturn III.
Ant. Strinxérunt * córporis membra pósita super cratículam: subiciéntibus prunas insúltat Levíta Christi.
Psalmus 14 [7]
14:1 Dómine, quis habitábit in tabernáculo tuo? * aut quis requiéscet in monte sancto tuo?
14:2 Qui ingréditur sine mácula, * et operátur justítiam:
14:3 Qui lóquitur veritátem in corde suo, * qui non egit dolum in lingua sua:
14:3 Nec fecit próximo suo malum, * et oppróbrium non accépit advérsus próximos suos.
14:4 Ad níhilum dedúctus est in conspéctu ejus malígnus: * timéntes autem Dóminum gloríficat:
14:5 Qui jurat próximo suo, et non décipit, * qui pecúniam suam non dedit ad usúram, et múnera super innocéntem non accépit.
14:5 Qui facit hæc: * non movébitur in ætérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Strinxérunt córporis membra pósita super cratículam: subiciéntibus prunas insúltat Levíta Christi.
|
Nocturn III.
Ant. They laid him upon the grating, and stretched out his limbs; * Christ's Levite held in derision them that brought the live coals.
Psalm 14 [7]
14:1 Herre, hvem kan være gæst i dit telt, * hvem kan bo på dit hellige bjerg?
14:2 Den, som vandrer retsindigt, * som øver retfærdighed
14:3 Og taler sandhed af hjertet; * den, som ikke løber med sladder,
14:3 Ikke skader sin næste * og ikke bringer skam over sin nærmeste;
14:4 Den, som foragter den forkastede * og ærer dem, der frygter Herren;
14:5 Som ikke bryder sin ed, selv om den skader ham selv; * den, som ikke låner penge ud mod renter og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
14:5 Den, der overholder dette, * skal aldrig vakle.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. They laid him upon the grating, and stretched out his limbs; Christ's Levite held in derision them that brought the live coals.
|
Ant. Igne me examinásti, * et non est invénta in me iníquitas.
Psalmus 16 [8]
16:1 Exáudi, Dómine, justítiam meam: * inténde deprecatiónem meam.
16:1 Áuribus pércipe oratiónem meam, * non in lábiis dolósis.
16:2 De vultu tuo judícium meum pródeat: * óculi tui vídeant æquitátes.
16:3 Probásti cor meum, et visitásti nocte: * igne me examinásti, et non est invénta in me iníquitas.
16:4 Ut non loquátur os meum ópera hóminum: * propter verba labiórum tuórum ego custodívi vias duras.
16:5 Pérfice gressus meos in sémitis tuis: * ut non moveántur vestígia mea.
16:6 Ego clamávi, quóniam exaudísti me, Deus: * inclína aurem tuam mihi, et exáudi verba mea.
16:7 Mirífica misericórdias tuas, * qui salvos facis sperántes in te.
16:8 A resisténtibus déxteræ tuæ custódi me, * ut pupíllam óculi.
16:9 Sub umbra alárum tuárum prótege me: * a fácie impiórum qui me afflixérunt.
16:10 Inimíci mei ánimam meam circumdedérunt, ádipem suum conclusérunt: * os eórum locútum est supérbiam.
16:11 Proiciéntes me nunc circumdedérunt me: * óculos suos statuérunt declináre in terram.
16:12 Suscepérunt me sicut leo parátus ad prædam: * et sicut cátulus leónis hábitans in ábditis.
16:13 Exsúrge, Dómine, prǽveni eum, et supplánta eum: * éripe ánimam meam ab ímpio, frámeam tuam ab inimícis manus tuæ.
16:14 Dómine, a paucis de terra dívide eos in vita eórum: * de abscónditis tuis adimplétus est venter eórum.
16:14 Saturáti sunt fíliis: * et dimisérunt relíquias suas párvulis suis.
16:15 Ego autem in justítia apparébo conspéctui tuo: * satiábor cum apparúerit glória tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Igne me examinásti, et non est invénta in me iníquitas.
|
Ant. Thou hast tried me with fire, * and found no wickedness in me.
Psalm 16 [8]
16:1 Herre, hør en retfærdig sag! * Lyt til min klage,
16:1 Hør på min bøn * fra mine læber uden svig!
16:2 Fra dig skal min ret komme, * dine øjne iagttager retskaffenhed.
16:3 Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, * ransag mig, du finder intet skændigt hos mig!
16:4 Min mund forløber sig ikke. Hvad end mennesker gjorde, * vogtede jeg mig for voldsmandens veje ved dit ord.
16:5 Mine skridt styrede efter dine spor, * mine fødder vaklede ikke.
16:6 Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, * vend dit øre mod mig, hør mine ord,
16:7 Vis din underfulde troskab! * Med din højre hånd frelser du
16:8 Dem, der søger tilflugt for deres modstandere. * Vogt mig som din øjesten,
16:9 Skjul mig i dine vingers skygge * for de ugudelige, som øver vold mod mig,
16:10 For mine fjender, som i had omringer mig. De har lukket deres hjerte til med fedt, * med munden taler de store ord.
16:11 De opsporer mig, nu omringer de mig, * de har i sinde at kaste mig til jorden.
16:12 De ligner løven, der hungrer efter rov, * ungløven, der ligger i skjul.
16:13 Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, * red mit liv fra den ugudelige! Dit sværd skal dræbe dem, Herre, din hånd skal dræbe dem,
16:14 Før de når deres tilmålte livslængde. * Fyld deres bug med det, du har gemt til dem,
16:14 Lad deres børn mættes * og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!
16:15 I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, * mættes ved synet af dig, når jeg vågner.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou hast tried me with fire, and found no wickedness in me.
|
Ant. Interrogátus * te Dóminum conféssus sum, assátus grátias ago.
Psalmus 20 [9]
20:2 Dómine, in virtúte tua lætábitur rex: * et super salutáre tuum exsultábit veheménter.
20:3 Desidérium cordis ejus tribuísti ei: * et voluntáte labiórum ejus non fraudásti eum.
20:4 Quóniam prævenísti eum in benedictiónibus dulcédinis: * posuísti in cápite ejus corónam de lápide pretióso.
20:5 Vitam pétiit a te: * et tribuísti ei longitúdinem diérum in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
20:6 Magna est glória ejus in salutári tuo: * glóriam et magnum decórem impónes super eum.
20:7 Quóniam dabis eum in benedictiónem in sǽculum sǽculi: * lætificábis eum in gáudio cum vultu tuo.
20:8 Quóniam rex sperat in Dómino: * et in misericórdia Altíssimi non commovébitur.
20:9 Inveniátur manus tua ómnibus inimícis tuis: * déxtera tua invéniat omnes, qui te odérunt.
20:10 Pones eos ut clíbanum ignis in témpore vultus tui: * Dóminus in ira sua conturbábit eos, et devorábit eos ignis.
20:11 Fructum eórum de terra perdes: * et semen eórum a fíliis hóminum.
20:12 Quóniam declinavérunt in te mala: * cogitavérunt consília, quæ non potuérunt stabilíre.
20:13 Quóniam pones eos dorsum: * in relíquiis tuis præparábis vultum eórum.
20:14 Exaltáre, Dómine, in virtúte tua: * cantábimus et psallémus virtútes tuas.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Interrogátus te Dóminum conféssus sum, assátus grátias ago.
|
Ant. When I was asked, I acknowledged thee to be the Lord; now that I am roasted, I give thee thanks.
Psalm 20 [9]
20:2 Herre, over din styrke glæder kongen sig, * højt jubler han over din frelse.
20:3 Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, * hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
20:4 Du kommer ham i møde med rige gaver, * du sætter en krone af guld på hans hoved.
20:5 Han bad dig om liv, * og du gav ham det, en evig række af dage.
20:6 Stor er hans ære, når du frelser ham, * du udruster ham med højhed og pragt.
20:7 Du gør ham til evig velsignelse, * du fylder ham med glæde for dit ansigt.
20:8 Kongen stoler på Herren, * han vakler ikke, for den Højeste er trofast.
20:9 Din hånd skal nå alle dine fjender, * din højre skal nå dine modstandere.
20:10 Du gør dem til en brændende ovn, * når du viser dig, Herre. Han opsluger dem i sin vrede, og ilden fortærer dem.
20:11 Du udrydder deres afkom fra landet, * og deres efterkommere blandt menneskene,
20:12 For de har planlagt ondt imod dig, * de spandt rænker, men formåede intet.
20:13 For du slår dem på flugt, * med din bue sigter du på dem.
20:14 Herre, rejs dig i din styrke, * vi vil prise din vælde med sang og spil.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. When I was asked, I acknowledged thee to be the Lord; now that I am roasted, I give thee thanks.
|
℣. Magna est glória ejus in salutári tuo.
℟. Glóriam et magnum decórem impónes super eum.
|
℣. His glory is great in thy salvation.
℟. Honour and great majesty shalt Thou lay upon him.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. A vínculis peccatórum nostrórum absólvat nos omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må den Almægtige og barmhjertige Herre løse os af vore synders bånd. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Evangélica léctio sit nobis salus et protéctio. Amen.
Lectio 7
Léctio sancti Evangélii secúndum Joánnem
Joannes 12:24-26
In illo témpore: Dixit Jesus discípulis suis: Amen, amen dico vobis, nisi granum fruménti cadens in terram, mórtuum fúerit, ipsum solum manet. Et réliqua.
Homilía sancti Augustíni Epíscopi
Tract. 51 in Joannem, sub medium
Ipse Dóminus Jesus erat granum mortificándum et multiplicándum; mortificándum infidelitáte Judæórum, multiplicándum fide populórum. Jam vero exhórtans ad passiónis suæ sectánda vestígia, Qui amat, inquit, ánimam suam, perdet eam. Quod duóbus modis intéllegi potest. Qui amat, perdet; id est, si amas, perdes. Si cupis vitam tenére in Christo, noli mortem timére pro Christo. Item álio modo: Qui amat ánimam suam, perdet eam; noli amáre, ne perdas; noli amáre in hac vita, ne perdas in ætérna vita.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. In cratícula te Deum non negávi,
* Et ad ignem applicátus te Dóminum Jesum Christum conféssus sum.
℣. Probásti, Dómine, cor meum, et visitásti nocte.
℟. Et ad ignem applicátus te Dóminum Jesum Christum conféssus sum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Evangeliets hellige lektie være vor tilflugt og beskyttelse. Amen.
Reading 7
From the Holy Gospel according to John
John 12:24-26
At that time, Jesus said unto His disciples: Amen, Amen, I say unto you, except a corn of wheat fall into the ground and die, it abideth alone. And so on.
Homily by St. Augustine, Bishop of Hippo.
From Tract 51 on John
The Lord Jesus was Himself a corn of wheat that was to die and bring forth much fruit to die by the unbelief of the Jews, and to bring forth much fruit in the faith of the Gentiles. He, exhorting men to follow His steps, saith: He that loveth his life shall lose it. Now, these words may be understood in two ways. First he that loveth his life shall lose it, that is, If thou love life, thou wilt lose it; if thou wilt live for ever in Christ, refuse not to die for Christ. Or secondly, he that loveth his life shall lose it; love not then that which thou shalt lose; love not this present life, so that thou be thereby in jeopardy of losing life eternal.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Upon the bars I denied thee not, O God.
* And when they put me to the fire, I acknowledged thee to be the Lord, O Jesus Christ.
℣. Lord, Thou hast proved mine heart and visited it by night.
℟. And when they put me to the fire, I acknowledged thee to be the Lord, O Jesus Christ.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Cujus festum cólimus, ipse intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 8
Hoc autem, quod postérius dixi, magis habére vidétur evangélicus sensus; séquitur enim: Et qui odit ánimam suam in hoc mundo, in vitam ætérnam custódit eam. Ergo, quod supra dictum est, Qui amat, subintellégitur in hoc mundo, in vitam ætérnam ipse custódit eam. Magna et mira senténtia, quemádmodum sit hóminis in ánimam suam amor ut péreat, ódium ne péreat. Si male amáveris, tunc odísti; si bene óderis, tunc amásti. Felíces, qui odérunt custodiéndo, ne perdant amándo.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. O Hippólyte, si credíderis in Dóminum Jesum Christum,
* Et thesáuros tibi osténdo, et vitam ætérnam promítto.
℣. Beátus Lauréntius Hippólyto dixit: Si credis in Dóminum Jesum Christum.
℟. Et thesáuros tibi osténdo, et vitam ætérnam promítto.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Et thesáuros tibi osténdo, et vitam ætérnam promítto.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han, hvis højtid vi fejrer, må han gå i forbøn for os hos Herren. Amen.
Reading 8
What this second interpretation is the meaning of the Gospel, appeareth most probable from the words which follow: And he that hateth his life in this world, shall keep it unto life eternal. From which we may suppose the sense of the first words to be: He that loveth his life in this world shall lose it unto life eternal. This is a great and marvellous saying, showing how a man may so love life as to lose life, and so hate life as to keep life. If thou love it too well, then dost thou hate it; if thou hate it with an holy hatred, then dost thou love it. Blessed are they that, lest they should so love it as to lose it, so hate it as to keep it.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O Hippolytus, if thou believest in the Lord Jesus Christ,
* I lay before thee treasure an hundredfold, and promise thee life everlasting.
℣. The blessed Lawrence said unto Hippolytus: If thou believest in the Lord Jesus Christ.
℟. I lay before thee treasure an hundred-fold, and promise thee life everlasting.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I lay before thee treasure an hundred-fold, and promise thee life everlasting.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.
Lectio 9
Sed vide ne tibi subrépat, ut teípsum velis interímere, sic intellegéndo, quod debes odísse in hoc mundo ánimam tuam. Hinc enim quidam malígni atque pervérsi hómines, et in seípsis crudelióres et sceleratióres homicídæ, flammis se donant, aquis se præfócant, præcipítio se collídunt, et péreunt. Hoc Christus non dócuit; immo étiam diábolo præcipítium suggerénti respóndit: Redi retro, sátana: scriptum est, Non tentábis Dóminum, Deum tuum. Petro autem dixit, signíficans qua morte clarificatúrus erat Deum: Cum esses júnior, cingébas te, et ambulábas quo volébas; cum autem senúeris, alter te cinget et feret quo tu non vis. Ubi satis expréssit, non a seípso, sed ab álio debére occídi, qui vestígia séquitur Christi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
(Fit reverentia) Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia
Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem
Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.
Reading 9
Beware, lest thou take these words: He that hateth his life in this world shall keep it unto life eternal as some do, for an approval of suicide. Some evil and perverse men, bloody and guilty murderers of themselves, do indeed throw themselves into the fire, drown themselves in water, and cast themselves down precipices, and so perish. This is not the teaching of Christ, Who, when the devil would have Him cast Himself down from an high place, answered: Get thee behind Me, Satan. It is written, Thou shalt not tempt the Lord thy God. Matth. iv. 5-7. Who also said to Peter, signifying by what death he should glorify God: When thou wast young thou girdedst thyself and walkedst whither thou wouldest; but when thou shalt be old, another shall gird thee, and carry thee whither thou wouldest not. John xxi. 18. From which it is evident that he that would follow Christ's footsteps, must be slain, not by himself, but by another.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
(bøj hovedet) Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning:
Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet.
Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, omnípotens Deus: vitiórum nostrórum flammas exstínguere; qui beáto Lauréntio tribuísti tormentórum suórum incéndia superáre.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Almighty God, Who didst give unto Blessed Lawrence power to be more than conqueror in his fiery torment, grant unto us, we beseech thee, the power to quench the flames of our sinful lusts.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi, antiphonæ ex Proprio Sanctorum}
Ant. Lauréntius * ingréssus est Martyr, et conféssus est nomen Dómini Jesu Christi.
Psalmus 92 [1]
92:1 Dóminus regnávit, decórem indútus est: * indútus est Dóminus fortitúdinem, et præcínxit se.
92:1 Étenim firmávit orbem terræ, * qui non commovébitur.
92:2 Paráta sedes tua ex tunc: * a sǽculo tu es.
92:3 Elevavérunt flúmina, Dómine: * elevavérunt flúmina vocem suam.
92:3 Elevavérunt flúmina fluctus suos, * a vócibus aquárum multárum.
92:4 Mirábiles elatiónes maris: * mirábilis in altis Dóminus.
92:5 Testimónia tua credibília facta sunt nimis: * domum tuam decet sanctitúdo, Dómine, in longitúdinem diérum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lauréntius ingréssus est Martyr, et conféssus est nomen Dómini Jesu Christi.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Proper of Saints}
Ant. Lawrence * went in to be a martyr, and acknowledged the name of our Lord Jesus Christ.
Psalm 92 [1]
92:1 Herren er konge! Han har klædt sig i højhed, * Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
92:1 Ja, jorden står fast, * den rokkes ikke.
92:2 Din trone står fast fra ældgammel tid, * fra evighed har du været til.
92:3 Herre, strømmene løfter, * strømmene løfter deres røst,
92:3 Strømmene løfter deres brøl. * Men mere end de vældige vandes buldren,
92:4 Mere end havets mægtige brændinger * er Herren mægtig i det høje.
92:5 Dine vidnesbyrd står fast, * hellighed smykker dit hus i al evighed, Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lawrence went in to be a martyr, and acknowledged the name of our Lord Jesus Christ.
|
Ant. Lauréntius * bonum opus operátus est, qui per signum crucis cæcos illuminávit.
Psalmus 99 [2]
99:2 Jubiláte Deo, omnis terra: * servíte Dómino in lætítia.
99:2 Introíte in conspéctu ejus, * in exsultatióne.
99:3 Scitóte quóniam Dóminus ipse est Deus: * ipse fecit nos, et non ipsi nos.
99:4 Pópulus ejus, et oves páscuæ ejus: * introíte portas ejus in confessióne, átria ejus in hymnis: confitémini illi.
99:5 Laudáte nomen ejus: quóniam suávis est Dóminus, in ætérnum misericórdia ejus, * et usque in generatiónem et generatiónem véritas ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lauréntius bonum opus operátus est, qui per signum crucis cæcos illuminávit.
|
Ant. Lawrence wrought a good work, * in that with the sign of the Cross he gave sight to the blind.
Psalm 99 [2]
99:2 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! * Tjen Herren under glædessang,
99:2 Træd frem for ham * under jubel!
99:3 Forstå, at Herren er Gud, * han har skabt os, og ham hører vi til,
99:4 Vi er hans folk og de får, han vogter. * Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang,
99:5 Tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, * hans troskab i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lawrence wrought a good work, in that with the sign of the Cross he gave sight to the blind.
|
Ant. Adhǽsit * ánima mea post te, quia caro mea igne cremáta est pro te, Deus meus.
Psalmus 62 [3]
62:2 Deus, Deus meus, * ad te de luce vígilo.
62:2 Sitívit in te ánima mea, * quam multiplíciter tibi caro mea.
62:3 In terra desérta, et ínvia, et inaquósa: * sic in sancto appárui tibi, ut vidérem virtútem tuam, et glóriam tuam.
62:4 Quóniam mélior est misericórdia tua super vitas: * lábia mea laudábunt te.
62:5 Sic benedícam te in vita mea: * et in nómine tuo levábo manus meas.
62:6 Sicut ádipe et pinguédine repleátur ánima mea: * et lábiis exsultatiónis laudábit os meum.
62:7 Si memor fui tui super stratum meum, in matutínis meditábor in te: * quia fuísti adjútor meus.
62:8 Et in velaménto alárum tuárum exsultábo, adhǽsit ánima mea post te: * me suscépit déxtera tua.
62:10 Ipsi vero in vanum quæsiérunt ánimam meam, introíbunt in inferióra terræ: * tradéntur in manus gládii, partes vúlpium erunt.
62:12 Rex vero lætábitur in Deo, laudabúntur omnes qui jurant in eo: * quia obstrúctum est os loquéntium iníqua.
|
Ant. O my God, my soul cleaveth * fast after thee, for my flesh hath been burnt with fire for thy sake.
Psalm 62 [3]
62:2 Gud, du er min Gud, * jeg søger dig,
62:2 Min sjæl tørster efter dig, * min krop længes efter dig
62:3 I det tørre, udpinte, vandløse land. * Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed,
62:4 For din troskab er bedre end livet. * Mine læber skal lovsynge dig,
62:5 Ja, jeg vil prise dig hele mit liv, * i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
62:6 Min sjæl mættes som af fede retter, * og min mund lovpriser dig med jublende læber,
62:7 Når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i nattetimerne. * For du er blevet min hjælp,
62:8 Og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, * og din højre hånd holder mig fast.
62:10 Men de, der stræber mig efter livet, skal gå ned i jordens dyb; * de skal overgives til sværdet og blive bytte for rævene.
62:12 Kongen glæder sig over Gud, alle, der sværger ved ham, skal prise sig lykkelige, * for munden lukkes på løgnerne.
|
Psalmus 66 [4]
66:2 Deus misereátur nostri, et benedícat nobis: * illúminet vultum suum super nos, et misereátur nostri.
66:3 Ut cognoscámus in terra viam tuam, * in ómnibus géntibus salutáre tuum.
66:4 Confiteántur tibi pópuli, Deus: * confiteántur tibi pópuli omnes.
66:5 Læténtur et exsúltent gentes: * quóniam júdicas pópulos in æquitáte, et gentes in terra dírigis.
66:6 Confiteántur tibi pópuli, Deus, confiteántur tibi pópuli omnes: * terra dedit fructum suum.
66:7 Benedícat nos Deus, Deus noster, benedícat nos Deus: * et métuant eum omnes fines terræ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adhǽsit ánima mea post te, quia caro mea igne cremáta est pro te, Deus meus.
|
Psalm 66 [4]
66:2 Gud være os nådig og velsigne os, * han lade sit ansigt lyse over os,
66:3 Så din vej kendes på jorden * og din frelse blandt alle folkene.
66:4 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig.
66:5 Folkeslagene skal glæde sig og juble, * for du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden.
66:6 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig. Jorden har givet sin afgrøde.
66:7 Gud, vor Gud velsigne os, Gud velsigne os, * og hele den vide jord frygte ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O my God, my soul cleaveth fast after thee, for my flesh hath been burnt with fire for thy sake.
|
Ant. Misit Dóminus * Angelum suum, et liberávit me de médio ignis, et non sum æstuátus.
Canticum Trium Puerorum [5]
Dan 3:57-88,56
3:57 Benedícite, ómnia ópera Dómini, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:58 Benedícite, Ángeli Dómini, Dómino: * benedícite, cæli, Dómino.
3:59 Benedícite, aquæ omnes, quæ super cælos sunt, Dómino: * benedícite, omnes virtútes Dómini, Dómino.
3:60 Benedícite, sol et luna, Dómino: * benedícite, stellæ cæli, Dómino.
3:61 Benedícite, omnis imber et ros, Dómino: * benedícite, omnes spíritus Dei, Dómino.
3:62 Benedícite, ignis et æstus, Dómino: * benedícite, frigus et æstus, Dómino.
3:63 Benedícite, rores et pruína, Dómino: * benedícite, gelu et frigus, Dómino.
3:64 Benedícite, glácies et nives, Dómino: * benedícite, noctes et dies, Dómino.
3:65 Benedícite, lux et ténebræ, Dómino: * benedícite, fúlgura et nubes, Dómino.
3:66 Benedícat terra Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:67 Benedícite, montes et colles, Dómino: * benedícite, univérsa germinántia in terra, Dómino.
3:68 Benedícite, fontes, Dómino: * benedícite, mária et flúmina, Dómino.
3:69 Benedícite, cete, et ómnia, quæ movéntur in aquis, Dómino: * benedícite, omnes vólucres cæli, Dómino.
3:70 Benedícite, omnes béstiæ et pécora, Dómino: * benedícite, fílii hóminum, Dómino.
3:71 Benedícat Israël Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:72 Benedícite, sacerdótes Dómini, Dómino: * benedícite, servi Dómini, Dómino.
3:73 Benedícite, spíritus, et ánimæ justórum, Dómino: * benedícite, sancti, et húmiles corde, Dómino.
3:74 Benedícite, Ananía, Azaría, Mísaël, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:75 (Fit reverentia:) Benedicámus Patrem et Fílium cum Sancto Spíritu: * laudémus et superexaltémus eum in sǽcula.
3:56 Benedíctus es, Dómine, in firmaménto cæli: * et laudábilis, et gloriósus, et superexaltátus in sǽcula.
Ant. Misit Dóminus Angelum suum, et liberávit me de médio ignis, et non sum æstuátus.
|
Ant. The Lord hath sent His Angel, * and hath delivered me out of the midst of the fire, so that I am not scorched.
De tre mænds lovsang [5]
Dan 3:57-88,56
3:57 Pris Herren, alle I Herrens værker, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:58 Pris Herren, I Herrens engle, * pris Herren, I himle,
3:60 Pris Herren, alle vande oppe over himlen, * pris Herren, hele hans hær,
3:62 Pris Herren, sol og måne, * pris Herren, himlens stjerner,
3:64 Pris Herren, al regn og dug, * pris Herren, alle vinde,
3:66 Pris Herren, ild og glød, * pris Herren, kulde og hede,
3:68 Pris Herren, dugdråber og snefnug, * pris Herren, frost og kulde,
3:70 Pris Herren, rim og sne, * pris Herren, nætter og dage,
3:72 Pris Herren, lys og mørke, * pris Herren, lyn og skyer,
3:74 Pris Herren, du jord, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:75 Pris Herren, bjerge og høje, * pris Herren, alt hvad der vokser på jorden,
3:77 Pris Herren, I kilder, * pris Herren, have og floder,
3:79 Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, * pris Herren, alle himlens fugle,
3:81 Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, * pris Herren, I mennesker,
3:83 Pris Herren, Israel, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:84 Pris Herren, I Herrens præster, * pris Herren, I Herrens tjenere,
3:86 Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, * pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet,
3:88 Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:90 (Bøj hovedet) Lad os prise Faderen og Sønnnen med Helligånden; * lad os lovsynge og ophøje ham til evig tid.
3:56 Lovet være du i himmelhvælvingen, * lovsunget og æret til evig tid.
Ant. The Lord hath sent His Angel, and hath delivered me out of the midst of the fire, so that I am not scorched.
|
Ant. Beátus Lauréntius * orábat, dicens: Grátias tibi ago, Dómine, quia jánuas tuas íngredi mérui.
Psalmus 148 [6]
148:1 Laudáte Dóminum de cælis: * laudáte eum in excélsis.
148:2 Laudáte eum, omnes Ángeli ejus: * laudáte eum, omnes virtútes ejus.
148:3 Laudáte eum, sol et luna: * laudáte eum, omnes stellæ et lumen.
148:4 Laudáte eum, cæli cælórum: * et aquæ omnes, quæ super cælos sunt, laudent nomen Dómini.
148:5 Quia ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
148:6 Státuit ea in ætérnum, et in sǽculum sǽculi: * præcéptum pósuit, et non præteríbit.
148:7 Laudáte Dóminum de terra, * dracónes, et omnes abýssi.
148:8 Ignis, grando, nix, glácies, spíritus procellárum: * quæ fáciunt verbum ejus:
148:9 Montes, et omnes colles: * ligna fructífera, et omnes cedri.
148:10 Béstiæ, et univérsa pécora: * serpéntes, et vólucres pennátæ:
148:11 Reges terræ, et omnes pópuli: * príncipes, et omnes júdices terræ.
148:12 Júvenes, et vírgines: senes cum junióribus laudent nomen Dómini: * quia exaltátum est nomen ejus solíus.
148:13 Conféssio ejus super cælum et terram: * et exaltávit cornu pópuli sui.
148:14 Hymnus ómnibus sanctis ejus: * fíliis Israël, pópulo appropinquánti sibi.
|
Ant. The blessed Lawrence prayed * and said: I give thee thanks, O Lord, that Thou hast made me worthy to enter within thy gates.
Psalm 148 [6]
148:1 Lovpris Herren i himlen, * lovpris ham i det højeste!
148:2 Lovpris ham, alle hans engle, * lovpris ham, hele hans hær!
148:3 Lovpris ham, sol og måne, * lovpris ham, alle lysende stjerner!
148:4 Lovpris ham, himlenes himmel * og I vande oppe over himlen! De skal lovprise Herrens navn,
148:5 For han talte, og det skete, * for på hans befaling blev de skabt.
148:6 For evigt og altid bestemte han deres plads * og satte en grænse, de ikke måtte overskride.
148:7 Lovpris Herren på jorden, * alle I havdyr og store dyb,
148:8 Ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, * der udfører hans befaling!
148:9 Alle I bjerge og høje, * alle I frugttræer og cedertræer,
148:10 Alle I vilde dyr og alt kvæg, * alle I krybdyr og vingede fugle!
148:11 Alle jordens konger og folk, * alle jordens stormænd og dommere,
148:12 Unge mænd og piger, * gamle og unge! De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet,
148:13 Hans herlighed når ud over jord og himmel. * Han løftede sit folks horn.
148:14 Alle hans fromme skal lovprise ham, * Israel, det folk, der står ham nær!
|
Psalmus 149 [7]
149:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * laus ejus in ecclésia sanctórum.
149:2 Lætétur Israël in eo, qui fecit eum: * et fílii Sion exsúltent in rege suo.
149:3 Laudent nomen ejus in choro: * in týmpano, et psaltério psallant ei:
149:4 Quia beneplácitum est Dómino in pópulo suo: * et exaltábit mansuétos in salútem.
149:5 Exsultábunt sancti in glória: * lætabúntur in cubílibus suis.
149:6 Exaltatiónes Dei in gútture eórum: * et gládii ancípites in mánibus eórum.
149:7 Ad faciéndam vindíctam in natiónibus: * increpatiónes in pópulis.
149:8 Ad alligándos reges eórum in compédibus: * et nóbiles eórum in mánicis férreis.
149:9 Ut fáciant in eis judícium conscríptum: * glória hæc est ómnibus sanctis ejus.
|
Psalm 149 [7]
149:1 Syng en ny sang for Herren, * hans pris i de frommes forsamling!
149:2 Israel skal glæde sig over sin skaber, * Zions sønner skal juble over deres konge.
149:3 I dans skal de lovprise hans navn, * til pauke og citer skal de lovsynge ham.
149:4 For Herren glæder sig over sit folk * og smykker de ydmyge med frelse.
149:5 De fromme fryder sig i herlighed, * på deres leje bryder de ud i jubel.
149:6 Fra deres struber lyder hyldest til Gud, * i deres hænder har de tveæggede sværd,
149:7 Så de kan hævne sig på folkene, * straffe alle folkeslagene
149:8 Og lægge deres konger i lænker * deres fornemme i fodjern.
149:9 Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, * til herlighed for alle hans fromme.
|
Psalmus 150 [8]
150:1 Laudáte Dóminum in sanctis ejus: * laudáte eum in firmaménto virtútis ejus.
150:2 Laudáte eum in virtútibus ejus: * laudáte eum secúndum multitúdinem magnitúdinis ejus.
150:3 Laudáte eum in sono tubæ: * laudáte eum in psaltério, et cíthara.
150:4 Laudáte eum in týmpano, et choro: * laudáte eum in chordis, et órgano.
150:5 Laudáte eum in cýmbalis benesonántibus: laudáte eum in cýmbalis jubilatiónis: * omnis spíritus laudet Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beátus Lauréntius orábat, dicens: Grátias tibi ago, Dómine, quia jánuas tuas íngredi mérui.
|
Psalm 150 [8]
150:1 Lovpris Gud i hans helligdom, * lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
150:2 Lovpris ham for hans vælde, * lovpris ham for hans storhed!
150:3 Lovpris ham med hornets klang, * lovpris ham med harpe og citer,
150:4 Lovpris ham med pauker og dans, * lovpris ham med strengespil og fløjter,
150:5 Lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! * Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The blessed Lawrence prayed and said: I give thee thanks, O Lord, that Thou hast made me worthy to enter within thy gates.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Proprio Sanctorum}
2 Cor 9:6
Fratres: Qui parce séminat, parce et metet; et qui séminat in benedictiónibus, de benedictiónibus et metet.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Invícte Martyr, únicum
Patris secútus Fílium,
Victis triúmphas hóstibus,
Victor fruens cæléstibus.
Tui precátus múnere
Nostrum reátum dílue,
Arcens mali contágium,
Vitæ repéllens tǽdium.
Solúta sunt jam víncula
Tui sacráti córporis:
Nos solve vinclis sǽculi,
Dono supérni Núminis.
Deo Patri sit glória,
Ejúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Nunc, et per omne sǽculum.
Amen.
℣. Dispérsit, dedit paupéribus.
℟. Justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
|
Chapter Hymn Verse {from the Proper of Saints}
2 Cor 9:6
Brethren: He which soweth sparingly shall reap also sparingly, and he which soweth bountifully shall reap also bountifully.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
Martyr of God, whose strength was steeled
To follow close God's only Son,
Well didst thou brave thy battlefield,
And well thy heavenly bliss was won!
Now join thy prayers with ours, who pray
That God may pardon us and bless;
For prayer keeps evil's plague away,
And draws from life its weariness.
Long, long ago, were loosed the chains
That held thy body once in thrall;
For us how many a bond remains!
O love of God release us all.
All praise to God the Father be,
All praise to thee, Eternal Son;
All praise, O Holy Ghost, to thee,
While never-ending ages run.
Amen.
℣. He hath dispersed, he hath given to the poor.
℟. His righteousness endureth for ever.
|
Canticum Benedictus {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. In cratícula * te Deum non negávi, et ad ignem applicátus te Christum conféssus sum: probásti cor meum, et visitásti nocte: igne me examinásti, et non est invénta in me iníquitas.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum ejus:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Jusjurándum, quod jurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et justítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias ejus:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi ejus: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In cratícula te Deum non negávi, et ad ignem applicátus te Christum conféssus sum: probásti cor meum, et visitásti nocte: igne me examinásti, et non est invénta in me iníquitas.
|
Canticum Benedictus {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Upon the bars I denied thee not, O God. * And when they put me to the fire, I acknowledged thee to be the Lord, O Christ. Thou has proved mine heart, and visited it by night; Thou hast tried me with fire, and found no wickedness in me.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Upon the bars I denied thee not, O God. And when they put me to the fire, I acknowledged thee to be the Lord, O Christ. Thou has proved mine heart, and visited it by night; Thou hast tried me with fire, and found no wickedness in me.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, omnípotens Deus: vitiórum nostrórum flammas exstínguere; qui beáto Lauréntio tribuísti tormentórum suórum incéndia superáre.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Almighty God, Who didst give unto Blessed Lawrence power to be more than conqueror in his fiery torment, grant unto us, we beseech thee, the power to quench the flames of our sinful lusts.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
℣. Dóminus det nobis suam pacem.
℟. Et vitam ætérnam. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
℣. May the Lord grant us his peace.
℟. And life everlasting. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Salve, Regína, mater misericórdiæ;
vita, dulcédo et spes nóstra, salve.
Ad te clamámus éxsules fílii Hevæ.
Ad te suspirámus geméntes et flentes
In hac lacrimárum valle.
Eja ergo, advocáta nostra,
illos tuos misericórdes óculos ad nos convérte.
Et Jesum, benedíctum fructum ventris tui,
nobis post hoc exsílium osténde.
O clemens, o pia, o dulcis Virgo María.
℣. Ora pro nobis, sancta Dei Génitrix.
℟. Ut digni efficiámur promissiónibus Christi.
Orémus.
Omnípotens sempitérne Deus, qui gloriósæ Vírginis Matris Maríæ corpus et ánimam, ut dignum Fílii tui habitáculum éffici mererétur, Spíritu Sancto cooperánte, præparásti: da, ut, cujus commemoratióne lætámur, ejus pia intercessióne, ab instántibus malis et a morte perpétua liberémur. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Hail holy Queen, Mother of Mercy,
our life, our sweetness, and our hope.
To thee do we cry, poor banished children of Eve.
To thee do we send up our sighs, mourning and weeping
In this valley of tears.
Turn then, most gracious Advocate,
thine eyes of mercy toward us.
And after this our exile show unto us
the blessed fruit of thy womb, Jesus.
O clement, O loving, O sweet Virgin Mary.
℣. Pray for us, O Holy Mother of God.
℟. That we may be made worthy of the promises of Christ.
Lad os bede.
O almighty, everlasting God, who by the cooperation of the Holy Spirit, didst prepare the body and soul of Mary, glorious Virgin and Mother, to become a worthy dwelling for Thy Son; grant that we who rejoice in her commemoration may, by her gracious intercession, be delivered from present evils and from everlasting death. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine help ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ.
Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos.
Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Jam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Deo Patri sit glória,
Ejúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Nunc et per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All laud to God the Father be,
All praise, Eternal Son, to thee:
All glory, as is ever meet,
To God the holy Paraclete.
Amen.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Proprio Sanctorum}
Ant. Lauréntius
Psalmus 53 [1]
53:3 Deus, in nómine tuo salvum me fac: * et in virtúte tua júdica me.
53:4 Deus, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe verba oris mei.
53:5 Quóniam aliéni insurrexérunt advérsum me, et fortes quæsiérunt ánimam meam: * et non proposuérunt Deum ante conspéctum suum.
53:6 Ecce enim, Deus ádjuvat me: * et Dóminus suscéptor est ánimæ meæ.
53:7 Avérte mala inimícis meis: * et in veritáte tua dispérde illos.
53:8 Voluntárie sacrificábo tibi, * et confitébor nómini tuo, Dómine: quóniam bonum est:
53:9 Quóniam ex omni tribulatióne eripuísti me: * et super inimícos meos despéxit óculus meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Proper of Saints}
Ant. Lawrence
Psalm 53 [1]
53:3 Gud, frels mig ved dit navn, * skaf mig ret ved din styrke!
53:4 Gud, hør min bøn, * lyt til min munds ord!
53:5 Fremmede har rejst sig mod mig, voldsmænd stræber mig efter livet, * for de har ikke Gud for øje.
53:6 Se, Gud er min hjælper, * Herren styrker mig.
53:7 Ulykken skal falde tilbage på mine fjender. * Gør det af med dem i din trofasthed!
53:8 Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer, * jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.
53:9 Han har reddet mig fra alle trængsler, * og mit øje fryder sig over mine fjender.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(1-16) [2]
118:1 (Aleph) Beáti immaculáti in via: * qui ámbulant in lege Dómini.
118:2 Beáti, qui scrutántur testimónia ejus: * in toto corde exquírunt eum.
118:3 Non enim qui operántur iniquitátem, * in viis ejus ambulavérunt.
118:4 Tu mandásti * mandáta tua custodíri nimis.
118:5 Útinam dirigántur viæ meæ, * ad custodiéndas justificatiónes tuas!
118:6 Tunc non confúndar, * cum perspéxero in ómnibus mandátis tuis.
118:7 Confitébor tibi in directióne cordis: * in eo quod dídici judícia justítiæ tuæ.
118:8 Justificatiónes tuas custódiam: * non me derelínquas usquequáque.
118:9 (Beth) In quo córrigit adolescéntior viam suam? * In custodiéndo sermónes tuos.
118:10 In toto corde meo exquisívi te: * ne repéllas me a mandátis tuis.
118:11 In corde meo abscóndi elóquia tua: * ut non peccem tibi.
118:12 Benedíctus es, Dómine: * doce me justificatiónes tuas.
118:13 In lábiis meis, * pronuntiávi ómnia judícia oris tui.
118:14 In via testimoniórum tuórum delectátus sum, * sicut in ómnibus divítiis.
118:15 In mandátis tuis exercébor: * et considerábo vias tuas.
118:16 In justificatiónibus tuis meditábor: * non oblivíscar sermónes tuos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(1-16) [2]
118:1 (Alef) Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, * og som vandrer efter Herrens lov.
118:2 Lykkelig den, der overholder hans formaninger * og søger ham af hele sit hjerte.
118:3 Han gør ikke uret, * men vandrer ad hans veje.
118:4 Du har givet dine forordninger, * de skal nøje overholdes.
118:5 Gid min færden må være sikker, * så jeg holder dine love.
118:6 Da bliver jeg ikke til skamme, * når jeg har alle dine befalinger for øje.
118:7 Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, * fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
118:8 Jeg holder dine love, * svigt mig ikke!
118:9 (Bet) Hvordan holder den unge sin sti ren? * Ved at følge dine ord!
118:10 Af hele mit hjerte søger jeg dig, * led mig ikke vild fra dine befalinger.
118:11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, * for ikke at synde mod dig.
118:12 Lovet være du, Herre, * lær mig dine lovbud!
118:13 Med mine læber opregner jeg * alle de bud, du har givet.
118:14 Jeg glæder mig over at følge dine formaninger * som over alverdens rigdom.
118:15 Jeg grunder over dine forordninger * og har dine veje for øje.
118:16 SJeg opmuntres ved dine love * og glemmer ikke dine ord.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(17-32) [3]
118:17 (Ghimel) Retríbue servo tuo, vivífica me: * et custódiam sermónes tuos:
118:18 Revéla óculos meos: * et considerábo mirabília de lege tua.
118:19 Íncola ego sum in terra: * non abscóndas a me mandáta tua.
118:20 Concupívit ánima mea desideráre justificatiónes tuas, * in omni témpore.
118:21 Increpásti supérbos: * maledícti qui declínant a mandátis tuis.
118:22 Aufer a me oppróbrium, et contémptum: * quia testimónia tua exquisívi.
118:23 Étenim sedérunt príncipes, et advérsum me loquebántur: * servus autem tuus exercebátur in justificatiónibus tuis.
118:24 Nam et testimónia tua meditátio mea est: * et consílium meum justificatiónes tuæ.
118:25 (Daleth) Adhǽsit paviménto ánima mea: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:26 Vias meas enuntiávi, et exaudísti me: * doce me justificatiónes tuas.
118:27 Viam justificatiónum tuárum ínstrue me: * et exercébor in mirabílibus tuis.
118:28 Dormitávit ánima mea præ tǽdio: * confírma me in verbis tuis.
118:29 Viam iniquitátis ámove a me: * et de lege tua miserére mei.
118:30 Viam veritátis elégi: * judícia tua non sum oblítus.
118:31 Adhǽsi testimóniis tuis, Dómine: * noli me confúndere.
118:32 Viam mandatórum tuórum cucúrri, * cum dilatásti cor meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lauréntius ingréssus est Martyr, et conféssus est nomen Dómini Jesu Christi.
|
Psalm 118(17-32) [3]
118:17 (Gimel) Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, * da vil jeg følge dine ord.
118:18 Luk mine øjne op, * så jeg kan iagttage underne i din lov.
118:19 Jeg er en fremmed på jorden, * skjul ikke dine befalinger for mig!
118:20 Altid * hentæres min sjæl af længsel efter dine bud.
118:21 Du truer de overmodige; * forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
118:22 Tag hån og foragt bort fra mig, * for jeg overholder dine formaninger.
118:23 Selv når stormænd sidder og taler om mig, * grunder din tjener over dine love.
118:24 Ja, dine formaninger er min opmuntring, * de er mine rådgivere.
118:25 (Dalet) Min sjæl klæber til støvet, * hold mig i live efter dit ord!
118:26 Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. * Lær mig dine love,
118:27 Giv mig indsigt i dine forordningers vej, * så jeg kan grunde over dine undere.
118:28 Min sjæl er plaget af bekymring, * rejs mig efter dit ord!
118:29 Hold falskheds vej borte fra mig, * og giv mig i nåde din lov!
118:30 Jeg vælger sandhedens vej, * jeg har dine bud for øje.
118:31 Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, * gør mig ikke til skamme!
118:32 Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, * for du har gjort mit hjerte fri.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lawrence went in to be a martyr, and acknowledged the name of our Lord Jesus Christ.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Psalterio secundum diem}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℟.br. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Qui sedes ad déxteram Patris.
℟. Miserére nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Exsúrge, Christe, ádjuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Chapter Responsory Verse {from the Psalter for the day of the week}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Thanks be to God.
℟.br. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Thou, who sittest at the right hand of the Father.
℟. Have mercy on us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Preces Dominicales et Feriales{omittitur}
|
Sunday and Weekday Intercessions{omit}
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Preces Dominicales et Feriales{omittitur}
|
Sunday and Weekday Intercessions{omit}
|
Orationes
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium hujus diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam justítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Prayers
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Martyrologium (anticip.)
Tértio Idus Augústi Luna vicésima nona Anno Dómini 2018
Romæ, inter duas Lauros, natális sancti Tiburtii Mártyris, qui, sub Júdice Fabiáno, in persecutióne Diocletiáni, cum Christum, nudis plantis super carbónes ardéntes ingréssus, majóri confiterétur constántia, duci in tértium ab Urbe milliárium atque ibídem gládio animadvérti jubétur.
Item Romæ sanctæ Susánnæ Vírginis, quæ, cum ex nóbili prosápia esset orta et beáti Caji Pontíficis neptis, martýrii palmam, témpore Diocletiáni, cápitis obtruncatióne proméruit.
Assísii, in Umbria, natális sanctæ Claræ Vírginis, primæ plantæ Páuperum Dominárum Ordinis Minórum; quam, vita et miráculis célebrem, Alexánder Papa Quartus in númerum sanctárum Vírginum rétulit. Ipsíus tamen festum sequénti die celebrátur.
Cománæ, in Ponto, sancti Alexándri Epíscopi, cognoménto Carbonárii, qui, ex philósopho disertíssimo eminéntem Christiánæ humilitátis sciéntiam adéptus, et a sancto Gregório Thaumatúrgo in thronum illíus Ecclésiæ sublimátus, non solum prædicatióne, sed étiam consummáto per ignem martýrio fuit illústris.
Eódem die pássio sanctórum Rufíni, Marsórum Epíscopi, et Sociórum ejus, sub Maximíno Imperatóre.
Apud Ebroicénses, in Gállia, sancti Tauríni Epíscopi, qui, a beáto Cleménte Papa ordinátus illíus civitátis Epíscopus, Evangélii prædicatióne Christiánam fidem propagávit, ac, multis pro ea suscéptis labóribus, miraculórum glória conspícuus obdormívit in Dómino.
Cameráci, in Gállia, sancti Gaugeríci, Epíscopi et Confessóris.
In província Valériæ sancti Equítii Abbátis, cujus sánctitas testimónio beáti Gregórii Papæ comprobátur.
Tudérti, in Umbria, sanctæ Dignæ Vírginis.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
|
Martyrologium (anticip.)
August 11th 2018, the 29th day of the Moon, were born into the better life:
At Rome, [in the year 286,] between the two Laurel trees, the holy martyr Tiburtius. In the persecution under the Emperor Diocletian the judge Fabian caused him to walk with bare feet upon burning coals, and as he confessed Christ all the more firmly, commanded him to be led to the third mile-stone outside the city, and there beheaded.
Likewise at Rome, [in the year 295,] the holy Virgin Susanna, a damsel of noble birth, a niece to blessed Pope Caius. She was beheaded in the time of the Emperor Diocletian, and so gained the palm of martyrdom.
At Comana, in Pontus, [in the year 250,] holy Alexander, Bishop of that city, surnamed the charcoal-burner. He was a most learned philosopher, who learnt to be eminent for humility as a Christian. He was raised by holy Gregory the wonder-worker to fill that see, and was illustrious not only for his preaching but because he suffered martyrdom by fire.
Upon the same day, under the Emperor Maximinus, [in the fourth century,] the holy martyr Rufinus, Bishop of the Marsi, and his Companions.
At Évreux, [in the fifth century,] the holy Confessor Taurinus, who was ordained [first] Bishop of that city by blessed Pope Clement. He spread the Christian faith by his preaching of the gospel, and after much labour for that end fell asleep in the Lord, famous for miracles.
At Cambrai, in Gaul, [in the year 614,] the holy Confessor Gaugeric [St. Géry], Bishop of that see.
In the province of Valeria, on the Danube, [about the year 540,] the holy Abbot Equitius, whose holiness is attested by the witness of blessed Pope Gregory.
At Todi, the holy Virgin Digna.
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
℣. Precious in the sight of the Lord
℟. Is the death of his saints.
Holy Mary and all the Saints, intercede for us with the Lord, our God, so that we may merit His help and salvation, who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi:
Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Lord have mercy on us, Christ have mercy on us, Lord have mercy on us.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Let us pray.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom.
Who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens. Amen.
Lectio brevis {ex Proprio Sanctorum}
2 Cor 9:8-9
Potens est autem Deus omnem grátiam abundáre fácere in vobis, ut, in ómnibus semper omnem sufficiéntiam habéntes, abundétis in omne opus bonum, sicut scriptum est: Dispérsit, dedit paupéribus: justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace. Amen.
Short reading {from the Proper of Saints}
2 Cor 9:8-9
And God is able to make all grace abound in you; that ye always, having all sufficiency in all things, may abound to every good work, As it is written: He hath dispersed abroad, he hath given to the poor: his justice remaineth for ever.
℣. But thou, O Lord, have mercy upon us.
℟. Thanks be to God.
|
Conclusio
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
℣. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Our help ✠ is in the name of the Lord.
℟. Who made heaven and earth.
℣. Let us bless.
℟. God.
℣. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.
Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.
Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Proprio Sanctorum}
Ant. Lauréntius
Psalmus 118(33-48) [1]
118:33 (He) Legem pone mihi, Dómine, viam justificatiónum tuárum: * et exquíram eam semper.
118:34 Da mihi intelléctum, et scrutábor legem tuam: * et custódiam illam in toto corde meo.
118:35 Deduc me in sémitam mandatórum tuórum: * quia ipsam vólui.
118:36 Inclína cor meum in testimónia tua: * et non in avarítiam.
118:37 Avérte óculos meos ne vídeant vanitátem: * in via tua vivífica me.
118:38 Státue servo tuo elóquium tuum, * in timóre tuo.
118:39 Ámputa oppróbrium meum quod suspicátus sum: * quia judícia tua jucúnda.
118:40 Ecce, concupívi mandáta tua: * in æquitáte tua vivífica me.
118:41 (Vav) Et véniat super me misericórdia tua, Dómine: * salutáre tuum secúndum elóquium tuum.
118:42 Et respondébo exprobrántibus mihi verbum: * quia sperávi in sermónibus tuis.
118:43 Et ne áuferas de ore meo verbum veritátis usquequáque: * quia in judíciis tuis supersperávi.
118:44 Et custódiam legem tuam semper: * in sǽculum et in sǽculum sǽculi.
118:45 Et ambulábam in latitúdine: * quia mandáta tua exquisívi.
118:46 Et loquébar in testimóniis tuis in conspéctu regum: * et non confundébar.
118:47 Et meditábar in mandátis tuis, * quæ diléxi.
118:48 Et levávi manus meas ad mandáta tua, quæ diléxi: * et exercébar in justificatiónibus tuis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Proper of Saints}
Ant. Lawrence wrought a good work,
Psalm 118(33-48) [1]
118:33 (He) Herre, vis mig dine loves vej, * så vil jeg følge den helt og fuldt.
118:34 Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov * og holder den af hele mit hjerte.
118:35 Før mig ad den sti, du befaler, * for den holder jeg af.
118:36 Vend mit hjerte til dine formaninger * og ikke til vinding!
118:37 Vend mine øjne bort fra løgn, * hold mig i live på dine veje!
118:38 Bekræft dit ord for din tjener, * så jeg må frygte dig.
118:39 Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, * for dine bud er gode.
118:40 Jeg længes efter dine forordninger, * hold mig i live i din retfærdighed!
118:41 (Vav) Lad din godhed nå mig, Herre, * og din frelse, efter dit eget ord,
118:42 Så jeg har svar til den, der spotter mig, * for jeg stoler på dit ord.
118:43 Riv ikke sandhedens ord ud af min mund, * for jeg sætter mit håb til dine bud.
118:44 Jeg vil holde din lov til stadighed, * evigt og altid.
118:45 Jeg kan vandre i åbent land, * for jeg søger dine forordninger.
118:46 Jeg vil tale om dine formaninger til konger * uden at blive til skamme.
118:47 Jeg opmuntres ved dine befalinger, * som jeg elsker.
118:48 Jeg løfter mine hænder mod dine befalinger, som jeg elsker, * og jeg grunder over dine love.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(49-64) [2]
118:49 (Zai) Memor esto verbi tui servo tuo, * in quo mihi spem dedísti.
118:50 Hæc me consoláta est in humilitáte mea: * quia elóquium tuum vivificávit me.
118:51 Supérbi iníque agébant usquequáque: * a lege autem tua non declinávi.
118:52 Memor fui judiciórum tuórum a sǽculo, Dómine: * et consolátus sum.
118:53 Deféctio ténuit me, * pro peccatóribus derelinquéntibus legem tuam.
118:54 Cantábiles mihi erant justificatiónes tuæ, * in loco peregrinatiónis meæ.
118:55 Memor fui nocte nóminis tui, Dómine: * et custodívi legem tuam.
118:56 Hæc facta est mihi: * quia justificatiónes tuas exquisívi.
118:57 (Heth) Pórtio mea, Dómine, * dixi custodíre legem tuam.
118:58 Deprecátus sum fáciem tuam in toto corde meo: * miserére mei secúndum elóquium tuum.
118:59 Cogitávi vias meas: * et convérti pedes meos in testimónia tua.
118:60 Parátus sum, et non sum turbátus: * ut custódiam mandáta tua.
118:61 Funes peccatórum circumpléxi sunt me: * et legem tuam non sum oblítus.
118:62 Média nocte surgébam ad confiténdum tibi, * super judícia justificatiónis tuæ.
118:63 Párticeps ego sum ómnium timéntium te: * et custodiéntium mandáta tua.
118:64 Misericórdia tua, Dómine, plena est terra: * justificatiónes tuas doce me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(49-64) [2]
118:49 (Zayin) Husk det ord til din tjener, * som du har givet mig at håbe på.
118:50 Det trøster mig i min elendighed, * for dit ord holder mig i live.
118:51 De overmodige spotter mig uden ophør, * men jeg viger ikke fra din lov.
118:52 Jeg husker på dine bud fra gamle dage, * og så finder jeg trøst, Herre.
118:53 Jeg er grebet af en glødende vrede * over de ugudelige, der svigter din lov.
118:54 Dine lovbud er blevet mine sange * i det hus, hvor jeg bor som fremmed.
118:55 Om natten husker jeg på dit navn, Herre, * og jeg vil holde din lov;
118:56 Sådan har jeg det, * for jeg overholder dine forordninger.
118:57 (Het) Herren er min lod, * jeg lover at følge dine ord.
118:58 Jeg trygler dig af hele mit hjerte: * Vær mig nådig efter dit ord!
118:59 Jeg har gennemtænkt mine veje, * og jeg vil rette mine skridt efter dine formaninger.
118:60 Uden tøven iler jeg * for at holde dine befalinger.
118:61 Ugudeliges bånd snærer mig, * men jeg glemmer ikke din lov.
118:62 Ved midnat står jeg op og takker dig * for dine retfærdige bud.
118:63 Jeg er ven med alle, der frygter dig, * og som holder dine forordninger.
118:64 Herre, din godhed fylder jorden, * lær mig dine love!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(65-80) [3]
118:65 (Teth) Bonitátem fecísti cum servo tuo, Dómine, * secúndum verbum tuum.
118:66 Bonitátem, et disciplínam, et sciéntiam doce me: * quia mandátis tuis crédidi.
118:67 Priúsquam humiliárer ego delíqui: * proptérea elóquium tuum custodívi.
118:68 Bonus es tu: * et in bonitáte tua doce me justificatiónes tuas.
118:69 Multiplicáta est super me iníquitas superbórum: * ego autem in toto corde meo scrutábor mandáta tua.
118:70 Coagulátum est sicut lac cor eórum: * ego vero legem tuam meditátus sum.
118:71 Bonum mihi quia humiliásti me: * ut discam justificatiónes tuas.
118:72 Bonum mihi lex oris tui, * super míllia auri et argénti.
118:73 (Joth) Manus tuæ fecérunt me, et plasmavérunt me: * da mihi intelléctum, et discam mandáta tua.
118:74 Qui timent te vidébunt me, et lætabúntur: * quia in verba tua supersperávi.
118:75 Cognóvi, Dómine, quia ǽquitas judícia tua: * et in veritáte tua humiliásti me.
118:76 Fiat misericórdia tua ut consolétur me, * secúndum elóquium tuum servo tuo.
118:77 Véniant mihi miseratiónes tuæ, et vivam: * quia lex tua meditátio mea est.
118:78 Confundántur supérbi, quia injúste iniquitátem fecérunt in me: * ego autem exercébor in mandátis tuis.
118:79 Convertántur mihi timéntes te: * et qui novérunt testimónia tua.
118:80 Fiat cor meum immaculátum in justificatiónibus tuis, * ut non confúndar.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lauréntius bonum opus operátus est, qui per signum crucis cæcos illuminávit.
|
Psalm 118(65-80) [3]
118:65 (Tet) Du har handlet godt mod din tjener * efter dit ord, Herre.
118:66 Giv mig dømmekraft og kundskab, * for jeg stoler på dine befalinger.
118:67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, * men nu følger jeg dit ord.
118:68 Du er god, * og du handler godt, lær mig dine love!
118:69 De overmodige sværter mig med løgn, * men af hele mit hjerte overholder jeg dine forordninger.
118:70 Deres hjerte er sløvt af fedt, * men jeg glædes ved din lov.
118:71 Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, * så jeg kunne lære dine love.
118:72 Den lov, du har givet, er bedre for mig * end tusind stykker guld og sølv.
118:73 (Yod) Dine hænder skabte og formede mig, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine befalinger.
118:74 De, der frygter dig, ser mig og glæder sig, * for jeg sætter mit håb til dit ord.
118:75 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige, * i din trofasthed ydmygede du mig.
118:76 Lad din godhed være min trøst * efter dit ord til din tjener.
118:77 Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve, * for din lov er min opmuntring.
118:78 De overmodige skal beskæmmes, for med urette krænker de mig, * men jeg grunder over dine forordninger.
118:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, * dem, der kender dine formaninger.
118:80 Gid jeg helhjertet må følge dine love, * for at jeg ikke skal beskæmmes.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lawrence wrought a good work, in that with the sign of the Cross he gave sight to the blind.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Proprio Sanctorum}
2 Cor 9:6
Fratres: Qui parce séminat, parce et metet; et qui séminat in benedictiónibus, de benedictiónibus et metet.
℟. Deo grátias.
℟.br. Glória et honóre * Coronásti eum, Dómine.
℟. Glória et honóre * Coronásti eum, Dómine.
℣. Et constituísti eum super ópera mánuum tuárum.
℟. Coronásti eum, Dómine.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Glória et honóre * Coronásti eum, Dómine.
℣. Posuísti, Dómine, super caput ejus.
℟. Corónam de lápide pretióso.
|
Chapter Responsory Verse {from the Proper of Saints}
2 Cor 9:6
Brethren: He which soweth sparingly shall reap also sparingly, and he which soweth bountifully shall reap also bountifully.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Med herlighed og ære * har du kronet ham, Herre.
℟. Med herlighed og ære * har du kronet ham, Herre.
℣. Du har gjort ham til hersker over dine hænders værk.
℟. Har du kronet ham, Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Med herlighed og ære * har du kronet ham, Herre.
℣. Herre, du har sat en krone af ædelstene.
℟. På hans hoved.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, omnípotens Deus: vitiórum nostrórum flammas exstínguere; qui beáto Lauréntio tribuísti tormentórum suórum incéndia superáre.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Almighty God, Who didst give unto Blessed Lawrence power to be more than conqueror in his fiery torment, grant unto us, we beseech thee, the power to quench the flames of our sinful lusts.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Rector potens, verax Deus,
Qui témperas rerum vices,
Splendóre mane illúminas,
Et ígnibus merídiem:
Exstíngue flammas lítium,
Aufer calórem nóxium,
Confer salútem córporum,
Verámque pacem córdium.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
O God of truth, O Lord of might,
Who orderest time and change aright,
Who send’st the early morning ray,
And light’st the glow of perfect day:
Extinguish thou each sinful fire,
And banish every ill desire;
And while thou keep’st the body whole,
Shed forth thy peace upon the soul.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Proprio Sanctorum}
Ant. Adhǽsit
Psalmus 118(81-96) [1]
118:81 (Caph) Defécit in salutáre tuum ánima mea: * et in verbum tuum supersperávi.
118:82 Defecérunt óculi mei in elóquium tuum, * dicéntes: Quando consoláberis me?
118:83 Quia factus sum sicut uter in pruína: * justificatiónes tuas non sum oblítus.
118:84 Quot sunt dies servi tui? * quando fácies de persequéntibus me judícium?
118:85 Narravérunt mihi iníqui fabulatiónes: * sed non ut lex tua.
118:86 Ómnia mandáta tua véritas: * iníque persecúti sunt me, ádjuva me.
118:87 Paulo minus consummavérunt me in terra: * ego autem non derelíqui mandáta tua.
118:88 Secúndum misericórdiam tuam vivífica me: * et custódiam testimónia oris tui.
118:89 (Laméd) In ætérnum, Dómine, * verbum tuum pérmanet in cælo.
118:90 In generatiónem et generatiónem véritas tua: * fundásti terram, et pérmanet.
118:91 Ordinatióne tua persevérat dies: * quóniam ómnia sérviunt tibi.
118:92 Nisi quod lex tua meditátio mea est: * tunc forte periíssem in humilitáte mea.
118:93 In ætérnum non oblivíscar justificatiónes tuas: * quia in ipsis vivificásti me.
118:94 Tuus sum ego, salvum me fac: * quóniam justificatiónes tuas exquisívi.
118:95 Me exspectavérunt peccatóres ut pérderent me: * testimónia tua intelléxi.
118:96 Omnis consummatiónis vidi finem: * latum mandátum tuum nimis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Proper of Saints}
Ant. O my God, my soul cleaveth
Psalm 118(81-96) [1]
118:81 (Kaf) Jeg går til af længsel efter din frelse, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:82 Mine øjne stirrer sig trætte efter dit ord, * hvornår vil du dog trøste mig?
118:83 Jeg er som en lædersæk, der er hængt til rygning, * men dine love glemmer jeg ikke.
118:84 Hvor mange er din tjeners dage? * Hvornår fælder du dom over dem, der forfølger mig?
118:85 De overmodige, som ikke lever efter din lov, * har gravet faldgruber for mig.
118:86 Alle dine befalinger er pålidelige, * hjælp mig, de forfølger mig med urette.
118:87 De har næsten gjort det af med mig på jorden, * men jeg svigter ikke dine forordninger.
118:88 Hold mig i live i din godhed, * så skal jeg overholde de formaninger, du har givet.
118:89 (Lamed) I evighed, Herre, * står dit ord fast i himlen,
118:90 Din trofasthed varer i slægt efter slægt. * Du grundfæstede jorden, så den stod fast.
118:91 Dine bud består endnu i dag, * for alle ting må tjene dig.
118:92 Havde din lov ikke været min opmuntring, * var jeg gået til grunde i min elendighed.
118:93 Jeg vil aldrig glemme dine forordninger, * for ved dem holder du mig i live.
118:94 Dig hører jeg til, frels mig, * for jeg søger dine forordninger.
118:95 De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig, * men jeg giver agt på dine formaninger.
118:96 Jeg ser en grænse for alt, der er fuldendt, * men din befaling rækker uendelig vidt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Quómodo diléxi legem tuam, Dómine? * tota die meditátio mea est.
118:98 Super inimícos meos prudéntem me fecísti mandáto tuo: * quia in ætérnum mihi est.
118:99 Super omnes docéntes me intelléxi: * quia testimónia tua meditátio mea est.
118:100 Super senes intelléxi: * quia mandáta tua quæsívi.
118:101 Ab omni via mala prohíbui pedes meos: * ut custódiam verba tua.
118:102 A judíciis tuis non declinávi: * quia tu legem posuísti mihi.
118:103 Quam dúlcia fáucibus meis elóquia tua, * super mel ori meo!
118:104 A mandátis tuis intelléxi: * proptérea odívi omnem viam iniquitátis.
118:105 (Nun) Lucérna pédibus meis verbum tuum, * et lumen sémitis meis.
118:106 Jurávi, et státui * custodíre judícia justítiæ tuæ.
118:107 Humiliátus sum usquequáque, Dómine: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:108 Voluntária oris mei beneplácita fac, Dómine: * et judícia tua doce me.
118:109 Ánima mea in mánibus meis semper: * et legem tuam non sum oblítus.
118:110 Posuérunt peccatóres láqueum mihi: * et de mandátis tuis non errávi.
118:111 Hereditáte acquisívi testimónia tua in ætérnum: * quia exsultátio cordis mei sunt.
118:112 Inclinávi cor meum ad faciéndas justificatiónes tuas in ætérnum, * propter retributiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Hvor jeg elsker din lov, * hele dagen er den i mine tanker.
118:98 Dine befalinger gør mig visere end mine fjender, * for de er til stadighed hos mig.
118:99 Jeg har mere indsigt end alle mine lærere, * for jeg har dine formaninger i tankerne.
118:100 Jeg har mere forstand end de gamle, * for jeg overholder dine forordninger.
118:101 Jeg holder mine fødder fra alle onde veje, * så jeg kan følge dine ord.
118:102 Jeg viger ikke fra dine bud, * for du har selv lært mig dem.
118:103 Hvor er dit ord sødt for min gane, * sødere end honning i min mund.
118:104 Af dine forordninger får jeg forstand, * derfor hader jeg alle falskheds veje.
118:105 (Nun) Dine ord er en lygte for min fod, * et lys på min sti.
118:106 Jeg har svoret, og det står jeg ved, * at jeg vil holde dine retfærdige bud.
118:107 Jeg er blevet dybt ydmyget, Herre, * hold mig i live efter dit ord.
118:108 Herre, tag imod frivilligofrene fra min mund, * og lær mig dine bud.
118:109 Jeg sætter altid livet på spil, * men din lov glemmer jeg ikke.
118:110 De ugudelige lægger fælder for mig, * men jeg forvilder mig ikke fra dine forordninger.
118:111 Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, * for de er mit hjertes fryd.
118:112 Jeg har vendt mit hjerte til at følge dine love * fuldt og helt, i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(113-128) [3]
118:113 (Samech) Iníquos ódio hábui: * et legem tuam diléxi.
118:114 Adjútor et suscéptor meus es tu: * et in verbum tuum supersperávi.
118:115 Declináte a me, malígni: * et scrutábor mandáta Dei mei.
118:116 Súscipe me secúndum elóquium tuum, et vivam: * et non confúndas me ab exspectatióne mea.
118:117 Ádjuva me, et salvus ero: * et meditábor in justificatiónibus tuis semper.
118:118 Sprevísti omnes discedéntes a judíciis tuis: * quia injústa cogitátio eórum.
118:119 Prævaricántes reputávi omnes peccatóres terræ: * ídeo diléxi testimónia tua.
118:120 Confíge timóre tuo carnes meas: * a judíciis enim tuis tímui.
118:121 (Ain) Feci judícium et justítiam: * non tradas me calumniántibus me.
118:122 Súscipe servum tuum in bonum: * non calumniéntur me supérbi.
118:123 Óculi mei defecérunt in salutáre tuum: * et in elóquium justítiæ tuæ.
118:124 Fac cum servo tuo secúndum misericórdiam tuam: * et justificatiónes tuas doce me.
118:125 Servus tuus sum ego: * da mihi intelléctum, ut sciam testimónia tua.
118:126 Tempus faciéndi, Dómine: * dissipavérunt legem tuam.
118:127 Ídeo diléxi mandáta tua, * super aurum et topázion.
118:128 Proptérea ad ómnia mandáta tua dirigébar: * omnem viam iníquam ódio hábui.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adhǽsit ánima mea post te, quia caro mea igne cremáta est pro te, Deus meus.
|
Psalm 118(113-128) [3]
118:113 (Samekh) Jeg hader de vankelmodige, * men jeg elsker din lov.
118:114 Du er mit skjul og mit skjold, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:115 Vig fra mig, I onde, * jeg vil overholde min Guds befalinger.
118:116 Styrk mig efter dit ord, så jeg må leve, * gør ikke mit håb til skamme.
118:117 Støt mig, så jeg bliver reddet, * så vil jeg altid se hen til dine love.
118:118 Du forkaster alle, der forvilder sig fra dine love, * deres svig fører til falskhed.
118:119 Du lader alle jordens ugudelige ende som slagger, * derfor elsker jeg dine formaninger.
118:120 Jeg gyser af rædsel for dig, * og jeg frygter for dine domme.
118:121 (Ayin) Jeg øver ret og retfærdighed, * overlad mig ikke til mine undertrykkere!
118:122 Stå inde for din tjeners lykke, * lad ikke de overmodige undertrykke mig!
118:123 Mine øjne stirrer sig trætte efter din frelse * og efter dit retfærdige ord.
118:124 Vis godhed mod din tjener, * og lær mig dine love!
118:125 Jeg er din tjener, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine formaninger at kende.
118:126 Det er tid at gribe ind, Herre, * de har brudt din lov.
118:127 Derfor elsker jeg dine befalinger * mere end det reneste guld.
118:128 Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger, * jeg hader alle falskheds veje.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O my God, my soul cleaveth fast after thee, for my flesh hath been burnt with fire for thy sake.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Proprio Sanctorum}
2 Cor 9:7
Unusquísque prout destinávit in corde suo, non ex tristítia aut ex necessitáte; hílarem enim datórem díligit Deus.
℟. Deo grátias.
℟.br. Posuísti, Dómine, * Super caput ejus.
℟. Posuísti, Dómine, * Super caput ejus.
℣. Corónam de lápide pretióso.
℟. Super caput ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Posuísti, Dómine, * Super caput ejus.
℣. Magna est glória ejus in salutári tuo.
℟. Glóriam et magnum decórem impónes super eum.
|
Chapter Responsory Verse {from the Proper of Saints}
2 Cor 9:7
Every one as he hath determined in his heart, not with sadness, or of necessity: for God loveth a cheerful giver.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Herre, du har sat * en krone af ædelstene.
℟. Herre, du har sat * en krone af ædelstene.
℣. På hans hoved.
℟. En krone af ædelstene.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Herre, du har sat * en krone af ædelstene.
℣. Stor er hans ære, når du frelser ham.
℟. Du udruster ham med højhed og pragt.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, omnípotens Deus: vitiórum nostrórum flammas exstínguere; qui beáto Lauréntio tribuísti tormentórum suórum incéndia superáre.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Almighty God, Who didst give unto Blessed Lawrence power to be more than conqueror in his fiery torment, grant unto us, we beseech thee, the power to quench the flames of our sinful lusts.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Rerum, Deus, tenax vigor,
Immótus in te pérmanens,
Lucis diúrnæ témpora
Succéssibus detérminans:
Largíre lumen véspere,
Quo vita nusquam décidat,
Sed prǽmium mortis sacræ
Perénnis instet glória.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
O strength and stay upholding all creation,
Who ever dost thyself unmoved abide,
Yet day by day the light in due gradation
From hour to hour through all its changes guide:
Grant to life’s day a calm unclouded ending,
An eve untouched by shadows of decay,
The brightness of a holy death-bed blending
With dawning glories of th’ eternal day.
Hear us, O Father, gracious and forgiving,
And thou, O Christ, the co-eternal Word,
Who, with the Holy Ghost, by all things living
Now and to endless ages art adored.
Amen.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Proprio Sanctorum}
Ant. Beátus Lauréntius
Psalmus 118(129-144) [1]
118:129 (Phe) Mirabília testimónia tua: * ídeo scrutáta est ea ánima mea.
118:130 Declarátio sermónum tuórum illúminat: * et intelléctum dat párvulis.
118:131 Os meum apérui, et attráxi spíritum: * quia mandáta tua desiderábam.
118:132 Áspice in me, et miserére mei, * secúndum judícium diligéntium nomen tuum.
118:133 Gressus meos dírige secúndum elóquium tuum: * et non dominétur mei omnis injustítia.
118:134 Rédime me a calúmniis hóminum: * ut custódiam mandáta tua.
118:135 Fáciem tuam illúmina super servum tuum: * et doce me justificatiónes tuas.
118:136 Éxitus aquárum deduxérunt óculi mei: * quia non custodiérunt legem tuam.
118:137 (Sade) Justus es, Dómine: * et rectum judícium tuum.
118:138 Mandásti justítiam testimónia tua: * et veritátem tuam nimis.
118:139 Tabéscere me fecit zelus meus: * quia oblíti sunt verba tua inimíci mei.
118:140 Ignítum elóquium tuum veheménter: * et servus tuus diléxit illud.
118:141 Adolescéntulus sum ego et contémptus: * justificatiónes tuas non sum oblítus.
118:142 Justítia tua, justítia in ætérnum: * et lex tua véritas.
118:143 Tribulátio, et angústia invenérunt me: * mandáta tua meditátio mea est.
118:144 Ǽquitas testimónia tua in ætérnum: * intelléctum da mihi, et vivam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Proper of Saints}
Ant. The blessed Lawrence prayed
Psalm 118(129-144) [1]
118:129 (Pe) Dine love er underfulde, * derfor overholder jeg dem.
118:130 Dine ord giver lys, når de åbner sig, * og giver de uerfarne forstand.
118:131 Tørstende åbner jeg munden, * for jeg higer efter dine befalinger.
118:132 Vend dig til mig, og vær mig nådig, * det er deres ret, som elsker dit navn.
118:133 Styr mine skridt ved dit ord, * lad ingen uret få magten over mig!
118:134 Fri mig fra menneskers undertrykkelse, * så vil jeg holde dine forordninger.
118:135 Lad dit ansigt lyse over din tjener, * og lær mig dine lovbud!
118:136 Tårer strømmer fra mine øjne, * fordi de ikke holder din lov.
118:137 (Tsadi) Du er retfærdig, Herre, * og dine bud er retskafne.
118:138 Du har givet dine formaninger i retfærdighed * og i stor trofasthed.
118:139 Min lidenskab fortærer mig, * fordi mine fjender har glemt dine ord.
118:140 Dit ord er gennemlutret, * og din tjener elsker det.
118:141 Jeg er ringe og foragtet, men * dine forordninger har jeg ikke glemt.
118:142 Din retfærdighed er retfærdig i evighed, * og din lov er sandhed.
118:143 Trængsel og nød har ramt mig, * men dine befalinger er min opmuntring.
118:144 Dine formaninger er retfærdige i evighed, * giv mig indsigt, så jeg kan leve!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(145-160) [2]
118:145 (Coph) Clamávi in toto corde meo, exáudi me, Dómine: * justificatiónes tuas requíram.
118:146 Clamávi ad te, salvum me fac: * ut custódiam mandáta tua.
118:147 Prævéni in maturitáte, et clamávi: * quia in verba tua supersperávi.
118:148 Prævenérunt óculi mei ad te dilúculo: * ut meditárer elóquia tua.
118:149 Vocem meam audi secúndum misericórdiam tuam, Dómine: * et secúndum judícium tuum vivífica me.
118:150 Appropinquavérunt persequéntes me iniquitáti: * a lege autem tua longe facti sunt.
118:151 Prope es tu, Dómine: * et omnes viæ tuæ véritas.
118:152 Inítio cognóvi de testimóniis tuis: * quia in ætérnum fundásti ea.
118:153 (Res) Vide humilitátem meam, et éripe me: * quia legem tuam non sum oblítus.
118:154 Júdica judícium meum, et rédime me: * propter elóquium tuum vivífica me.
118:155 Longe a peccatóribus salus: * quia justificatiónes tuas non exquisiérunt.
118:156 Misericórdiæ tuæ multæ, Dómine: * secúndum judícium tuum vivífica me.
118:157 Multi qui persequúntur me, et tríbulant me: * a testimóniis tuis non declinávi.
118:158 Vidi prævaricántes, et tabescébam: * quia elóquia tua non custodiérunt.
118:159 Vide quóniam mandáta tua diléxi, Dómine: * in misericórdia tua vivífica me.
118:160 Princípium verbórum tuórum, véritas: * in ætérnum ómnia judícia justítiæ tuæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(145-160) [2]
118:145 (Qof) Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, * jeg vil overholde dine love.
118:146 Jeg råber til dig, frels mig, * så vil jeg overholde dine formaninger.
118:147 Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:148 Mine øjne er vågne i nattetimerne, * og jeg grunder over dit ord.
118:149 Hør mit råb i din godhed, * Herre, hold mig i live ved dine bud!
118:150 De, der jager efter skændsel, er nær, * de er langt borte fra din lov.
118:151 Du er nær, Herre, * og alle dine befalinger er sandhed.
118:152 For længst ved jeg fra dine formaninger, * at du har grundfæstet dem for evigt.
118:153 (Resh) Se min nød, og red mig, * for jeg har ikke glemt din lov.
118:154 Før min sag, og udfri mig, * hold mig i live ved dit ord.
118:155 Frelsen er langt borte fra de ugudelige, * for de søger ikke dine love.
118:156 Herre, din barmhjertighed er stor, * hold mig i live efter dine bud!
118:157 Mine forfølgere og modstandere er mange, * men jeg viger ikke fra dine formaninger.
118:158 Jeg ser de troløse og væmmes, * for de følger ikke dit ord.
118:159 Se, hvor jeg elsker dine forordninger, Herre, * hold mig i live i din godhed!
118:160 Summen af dine ord er sandhed, * og alle dine retfærdige bud gælder i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(161-176) [3]
118:161 (Sin) Príncipes persecúti sunt me gratis: * et a verbis tuis formidávit cor meum.
118:162 Lætábor ego super elóquia tua: * sicut qui invénit spólia multa.
118:163 Iniquitátem ódio hábui, et abominátus sum: * legem autem tuam diléxi.
118:164 Sépties in die laudem dixi tibi, * super judícia justítiæ tuæ.
118:165 Pax multa diligéntibus legem tuam: * et non est illis scándalum.
118:166 Exspectábam salutáre tuum, Dómine: * et mandáta tua diléxi.
118:167 Custodívit ánima mea testimónia tua: * et diléxit ea veheménter.
118:168 Servávi mandáta tua, et testimónia tua: * quia omnes viæ meæ in conspéctu tuo.
118:169 (Thau) Appropínquet deprecátio mea in conspéctu tuo, Dómine: * juxta elóquium tuum da mihi intelléctum.
118:170 Intret postulátio mea in conspéctu tuo: * secúndum elóquium tuum éripe me.
118:171 Eructábunt lábia mea hymnum, * cum docúeris me justificatiónes tuas.
118:172 Pronuntiábit lingua mea elóquium tuum: * quia ómnia mandáta tua ǽquitas.
118:173 Fiat manus tua ut salvet me: * quóniam mandáta tua elégi.
118:174 Concupívi salutáre tuum, Dómine: * et lex tua meditátio mea est.
118:175 Vivet ánima mea, et laudábit te: * et judícia tua adjuvábunt me.
118:176 Errávi, sicut ovis, quæ périit: * quǽre servum tuum, quia mandáta tua non sum oblítus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beátus Lauréntius orábat, dicens: Grátias tibi ago, Dómine, quia jánuas tuas íngredi mérui.
|
Psalm 118(161-176) [3]
118:161 (Shin) Stormænd forfølger mig uden grund, * men mit hjerte skælver for dine ord.
118:162 Jeg fryder mig over dit ord * som en, der får et vældigt bytte.
118:163 Jeg hader og afskyr løgn, * men jeg elsker din lov.
118:164 Syv gange daglig priser jeg dig * for dine retfærdige bud.
118:165 Stor er lykken for dem, der elsker din lov, * intet får dem til at snuble.
118:166 Jeg håber på din frelse, Herre, * og jeg følger dine befalinger.
118:167 Jeg overholder dine formaninger * og elsker dem højt.
118:168 Jeg overholder dine forordninger og formaninger, * for alle mine veje har du for øje.
118:169 (Tav) Gid mit klageråb må nå dig, Herre, * giv mig indsigt efter dit ord!
118:170 Gid min tryglen må komme til dig, * red mig efter dit ord!
118:171 Fra mine læber strømmer lovsang, * for du lærer mig dine love.
118:172 Min tunge skal lovsynge dit ord, * for alle dine befalinger er retfærdige.
118:173 Gid din hånd må komme mig til hjælp, * for jeg har valgt dine forordninger.
118:174 Jeg længes efter din frelse, Herre, * og din lov er min opmuntring.
118:175 Gid jeg må leve og lovprise dig, * gid dine bud må være mig til hjælp!
118:176 Flakker jeg om som et vildfarent får, * led da efter din tjener, for jeg glemmer ikke dine befalinger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The blessed Lawrence prayed and said: I give thee thanks, O Lord, that Thou hast made me worthy to enter within thy gates.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Proprio Sanctorum}
2 Cor 9:8-9
Potens est autem Deus omnem grátiam abundáre fácere in vobis, ut, in ómnibus semper omnem sufficiéntiam habéntes, abundétis in omne opus bonum, sicut scriptum est: Dispérsit, dedit paupéribus: justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
℟. Deo grátias.
℟.br. Magna est glória ejus * In salutári tuo.
℟. Magna est glória ejus * In salutári tuo.
℣. Glóriam et magnum decórem impónes super eum.
℟. In salutári tuo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Magna est glória ejus * In salutári tuo.
℣. Justus ut palma florébit.
℟. Sicut cedrus Líbani multiplicábitur.
|
Chapter Responsory Verse {from the Proper of Saints}
2 Cor 9:8-9
And God is able to make all grace abound in you; that ye always, having all sufficiency in all things, may abound to every good work, As it is written: He hath dispersed abroad, he hath given to the poor: his justice remaineth for ever.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Stor er hans ære, * når du frelser ham.
℟. Stor er hans ære, * når du frelser ham.
℣. Du udruster ham med højhed og pragt.
℟. Når du frelser ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Stor er hans ære, * når du frelser ham.
℣. Den retfærdige skyder op som palmen.
℟. Og vokser sig stor som cedertræet på Libanon.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, omnípotens Deus: vitiórum nostrórum flammas exstínguere; qui beáto Lauréntio tribuísti tormentórum suórum incéndia superáre.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Almighty God, Who didst give unto Blessed Lawrence power to be more than conqueror in his fiery torment, grant unto us, we beseech thee, the power to quench the flames of our sinful lusts.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi, antiphonæ ex Proprio Sanctorum}
Ant. Lauréntius * ingréssus est Martyr, et conféssus est nomen Dómini Jesu Christi.
Psalmus 109 [1]
109:1 Dixit Dóminus Dómino meo: * Sede a dextris meis:
109:1 Donec ponam inimícos tuos, * scabéllum pedum tuórum.
109:2 Virgam virtútis tuæ emíttet Dóminus ex Sion: * domináre in médio inimicórum tuórum.
109:3 Tecum princípium in die virtútis tuæ in splendóribus sanctórum: * ex útero ante lucíferum génui te.
109:4 Jurávit Dóminus, et non pœnitébit eum: * Tu es sacérdos in ætérnum secúndum órdinem Melchísedech.
109:5 Dóminus a dextris tuis, * confrégit in die iræ suæ reges.
109:6 Judicábit in natiónibus, implébit ruínas: * conquassábit cápita in terra multórum.
109:7 De torrénte in via bibet: * proptérea exaltábit caput.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lauréntius ingréssus est Martyr, et conféssus est nomen Dómini Jesu Christi.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Proper of Saints}
Ant. Lawrence * went in to be a martyr, and acknowledged the name of our Lord Jesus Christ.
Psalm 109 [1]
109:1 Herren sagde til min herre: * Sæt dig ved min højre hånd,
109:1 Indtil jeg får lagt dine fjender * som en skammel for dine fødder!
109:2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, * hersk midt blandt dine fjender!
109:3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag. På hellige bjerge * har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.
109:4 Herren har svoret og angrer det ikke: * Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.
109:5 Herren er ved din højre side, * på sin vredes dag knuser han konger.
109:6 Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, * han knuser hoveder ud over den vide jord.
109:7 Af bækken ved vejen drikker han, * derfor kan han løfte hovedet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lawrence went in to be a martyr, and acknowledged the name of our Lord Jesus Christ.
|
Ant. Lauréntius * bonum opus operátus est, qui per signum crucis cæcos illuminávit.
Psalmus 110 [2]
110:1 Confitébor tibi, Dómine, in toto corde meo: * in consílio justórum, et congregatióne.
110:2 Magna ópera Dómini: * exquisíta in omnes voluntátes ejus.
110:3 Conféssio et magnificéntia opus ejus: * et justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
110:4 Memóriam fecit mirabílium suórum, miséricors et miserátor Dóminus: * escam dedit timéntibus se.
110:5 Memor erit in sǽculum testaménti sui: * virtútem óperum suórum annuntiábit pópulo suo:
110:7 Ut det illis hereditátem géntium: * ópera mánuum ejus véritas, et judícium.
110:8 Fidélia ómnia mandáta ejus: confirmáta in sǽculum sǽculi, * facta in veritáte et æquitáte.
110:9 Redemptiónem misit pópulo suo: * mandávit in ætérnum testaméntum suum.
110:9 (fit reverentia) Sanctum, et terríbile nomen ejus: * inítium sapiéntiæ timor Dómini.
110:10 Intelléctus bonus ómnibus faciéntibus eum: * laudátio ejus manet in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lauréntius bonum opus operátus est, qui per signum crucis cæcos illuminávit.
|
Ant. Lawrence wrought a good work, * in that with the sign of the Cross he gave sight to the blind.
Psalm 110 [2]
110:1 Jeg takker Herren af hele mit hjerte * i de retskafnes kreds og forsamling.
110:2 Herrens gerninger er store, * velegnede til deres formål.
110:3 Hans værk er herligt og prægtigt, * og hans retfærdighed består til evig tid.
110:4 Han har skabt sig et ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig. * Han giver føde til dem, der frygter ham;
110:5 Han husker på sin pagt for evigt. * Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
110:7 Da han gav dem folkenes ejendom. * Hans gerninger er sandhed og ret,
110:8 Alle hans forordninger er pålidelige, urokkelige for evigt og altid, * fastlagt i sandhed og retskaffenhed.
110:9 Han har udfriet sit folk, * han har sluttet sin pagt for evigt.
110:9 (bøj hovedet) Hans navn er helligt og frygtindgydende. * At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
110:10 Enhver, der gør det, bliver såre klog. * Herrens pris består til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lawrence wrought a good work, in that with the sign of the Cross he gave sight to the blind.
|
Ant. Adhǽsit * ánima mea post te, quia caro mea igne cremáta est pro te, Deus meus.
Psalmus 111 [3]
111:1 Beátus vir, qui timet Dóminum: * in mandátis ejus volet nimis.
111:2 Potens in terra erit semen ejus: * generátio rectórum benedicétur.
111:3 Glória, et divítiæ in domo ejus: * et justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
111:4 Exórtum est in ténebris lumen rectis: * miséricors, et miserátor, et justus.
111:5 Jucúndus homo qui miserétur et cómmodat, dispónet sermónes suos in judício: * quia in ætérnum non commovébitur.
111:7 In memória ætérna erit justus: * ab auditióne mala non timébit.
111:8 Parátum cor ejus speráre in Dómino, confirmátum est cor ejus: * non commovébitur donec despíciat inimícos suos.
111:9 Dispérsit, dedit paupéribus: justítia ejus manet in sǽculum sǽculi, * cornu ejus exaltábitur in glória.
111:10 Peccátor vidébit, et irascétur, déntibus suis fremet et tabéscet: * desidérium peccatórum períbit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adhǽsit ánima mea post te, quia caro mea igne cremáta est pro te, Deus meus.
|
Ant. O my God, my soul cleaveth * fast after thee, for my flesh hath been burnt with fire for thy sake.
Psalm 111 [3]
111:1 Lykkelig den, der frygter Herren * og elsker hans bud højt.
111:2 Hans afkom bliver mægtigt i landet, * retskafnes slægt velsignes.
111:3 Rigdom og velstand fylder hans hus, * og hans retfærdighed består til evig tid.
111:4 For de retskafne bryder lys frem i mørket, * han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
111:5 Lykkelig den, der låner gavmildt ud og sørger for sin ejendom på rette måde, * for han skal aldrig vakle.
111:7 Altid skal den retfærdige huskes. * Han frygter ikke budskab om ulykke,
111:8 Hans hjerte er trygt i tillid til Herren. Med fasthed i sindet frygter han ikke, * han får sine fjenders nederlag at se.
111:9 Han strør ud, han giver til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid, * hans horn løfter sig herligt.
111:10 Den ugudelige ser det og græmmer sig, han skærer tænder og synker sammen. * Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O my God, my soul cleaveth fast after thee, for my flesh hath been burnt with fire for thy sake.
|
Ant. Misit Dóminus * Angelum suum, et liberávit me de médio ignis, et non sum æstuátus.
Psalmus 112 [4]
112:1 Laudáte, púeri, Dóminum: * laudáte nomen Dómini.
112:2 (fit reverentia) Sit nomen Dómini benedíctum, * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
112:3 A solis ortu usque ad occásum, * laudábile nomen Dómini.
112:4 Excélsus super omnes gentes Dóminus, * et super cælos glória ejus.
112:5 Quis sicut Dóminus, Deus noster, qui in altis hábitat, * et humília réspicit in cælo et in terra?
112:7 Súscitans a terra ínopem, * et de stércore érigens páuperem:
112:8 Ut cóllocet eum cum princípibus, * cum princípibus pópuli sui.
112:9 Qui habitáre facit stérilem in domo, * matrem filiórum lætántem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Misit Dóminus Angelum suum, et liberávit me de médio ignis, et non sum æstuátus.
|
Ant. The Lord hath sent His Angel, * and hath delivered me out of the midst of the fire, so that I am not scorched.
Psalm 112 [4]
112:1 Lovpris, I Herrens tjenere, * lovpris Herrens navn!
112:2 (bøj hovedet) Lovet være Herrens navn * fra nu af og til evig tid!
112:3 Fra øst til vest * skal Herrens navn lovprises.
112:4 Herren er ophøjet over alle folkene, * hans herlighed er ophøjet over himlen.
112:5 Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, * så højt som han troner, så dybt ned som han ser?
112:7 Fra støvet rejser han den svage, * fra skarnet løfter han den fattige,
112:8 Han sætter ham blandt fyrster, * blandt sit folks fyrster.
112:9 Han lader den ufrugtbare kvinde sidde * som lykkelig mor til sønner.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath sent His Angel, and hath delivered me out of the midst of the fire, so that I am not scorched.
|
Ant. Beátus Lauréntius * orábat, dicens: Grátias tibi ago, Dómine, quia jánuas tuas íngredi mérui.
Psalmus 115 [5]
115:1 Crédidi, propter quod locútus sum: * ego autem humiliátus sum nimis.
115:2 Ego dixi in excéssu meo: * Omnis homo mendax.
115:3 Quid retríbuam Dómino, * pro ómnibus, quæ retríbuit mihi?
115:4 Cálicem salutáris accípiam: * et nomen Dómini invocábo.
115:5 Vota mea Dómino reddam coram omni pópulo ejus: * pretiósa in conspéctu Dómini mors sanctórum ejus:
115:7 O Dómine, quia ego servus tuus: * ego servus tuus, et fílius ancíllæ tuæ.
115:8 Dirupísti víncula mea: * tibi sacrificábo hóstiam laudis, et nomen Dómini invocábo.
115:9 Vota mea Dómino reddam in conspéctu omnis pópuli ejus: * in átriis domus Dómini, in médio tui, Jerúsalem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beátus Lauréntius orábat, dicens: Grátias tibi ago, Dómine, quia jánuas tuas íngredi mérui.
|
Ant. The blessed Lawrence prayed * and said: I give thee thanks, O Lord, that Thou hast made me worthy to enter within thy gates.
Psalm 115 [5]
115:1 Jeg troede, derfor talte jeg. * Jeg er hårdt plaget.
115:2 Jeg sagde i min angst: * Alle mennesker er løgnere.
115:3 Hvordan kan jeg gengælde Herren * alle hans velgerninger mod mig?
115:4 Jeg løfter frelsens bæger * og påkalder Herrens navn.
115:5 Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk. * Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv.
115:7 Ak, Herre, jeg er din træl, * jeg er din træl, din trælkvindes søn,
115:8 Du har løst mine lænker. * Jeg bringer dig slagtoffer til tak og påkalder Herrens navn.
115:9 Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk, * i forgårdene til Herrens tempel, i din midte, Jerusalem.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The blessed Lawrence prayed and said: I give thee thanks, O Lord, that Thou hast made me worthy to enter within thy gates.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Proprio Sanctorum}
2 Cor 9:6
Fratres: Qui parce séminat, parce et metet; et qui séminat in benedictiónibus, de benedictiónibus et metet.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Deus tuórum mílitum
Sors, et córona, prǽmium,
Laudes canéntes Mártyris
Absólve nexu críminis.
Hic nempe mundi gáudia,
Et blanda fraudum pábula
Imbúta felle députans,
Pervénit ad cæléstia.
Pœnas cucúrrit fórtiter,
Et sústulit viríliter,
Fundénsque pro te sánguinem,
Ætérna dona póssidet.
Ob hoc precátu súpplici
Te póscimus, piíssime;
In hoc triúmpho Mártyris
Dimítte noxam sérvulis.
Laus et perénnis glória
Patri sit, atque Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
℣. Levíta Lauréntius bonum opus operátus est.
℟. Qui per signum crucis cæcos illuminávit.
|
Chapter Hymn Verse {from the Proper of Saints}
2 Cor 9:6
Brethren: He which soweth sparingly shall reap also sparingly, and he which soweth bountifully shall reap also bountifully.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
O God, of those that fought thy fight,
Portion, and prize, and crown of light,
Break every bond of sin and shame
As now we praise thy martyr's name.
He recked not of the world's allure,
But sin and pomp of sin forswore:
Knew all their gall, and passed them by,
And reached the throne prepared on high.
Bravely the course of pain he ran,
And bare his torments as a man:
For love of thee his blood outpoured,
And thus obtained the great reward.
With humble voice and suppliant word
We pray thee therefore, holy Lord,
While we thy martyr's feast-day keep,
Forgive thy loved and erring sheep.
Glory and praise for aye be done
To God the Father, and the Son,
And Holy Ghost, who reign on high,
One God, to all eternity.
Amen.
℣. The Levite Lawrence wrought a good work.
℟. In that with the sign of the Cross he gave sight to the blind.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Beátus Lauréntius, * dum in cratícula superpósitus urerétur, ad impiíssimum tyránnum dixit: Assátum est jam, versa et mandúca; nam facultátes Ecclésiæ, quas requíris, in cæléstes thesáuros manus páuperum deportavérunt.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beátus Lauréntius, dum in cratícula superpósitus urerétur, ad impiíssimum tyránnum dixit: Assátum est jam, versa et mandúca; nam facultátes Ecclésiæ, quas requíris, in cæléstes thesáuros manus páuperum deportavérunt.
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. When the blessed Lawrence was lying, stretched upon the bars, and burning, he said * to the iniquitous magistrate: The cooking is done enough now, turn the meat and eat; for the property of the Church, which thou seekest, hath been garnered up in heaven by the hands of the poor.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. When the blessed Lawrence was lying, stretched upon the bars, and burning, he said to the iniquitous magistrate: The cooking is done enough now, turn the meat and eat; for the property of the Church, which thou seekest, hath been garnered up in heaven by the hands of the poor.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, omnípotens Deus: vitiórum nostrórum flammas exstínguere; qui beáto Lauréntio tribuísti tormentórum suórum incéndia superáre.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio Ss. Mártyrum Tiburtii et Susannæ
Ant. Istórum est enim regnum cælórum qui contempsérunt vitam mundi, et pervenérunt ad prǽmia regni, et lavérunt stolas suas in sánguine Agni.
℣. Lætámini in Dómino, et exsultáte justi.
℟. Et gloriámini omnes recti corde.
Orémus.
Sanctórum Mártyrum tuórum Tibúrtii et Susánnæ nos, Dómine, fóveant continuáta præsídia: quia non désinis propítius intuéri; quos tálibus auxíliis concésseris adjuvári.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Almighty God, Who didst give unto Blessed Lawrence power to be more than conqueror in his fiery torment, grant unto us, we beseech thee, the power to quench the flames of our sinful lusts.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoratio for the Holy Martyrs Tiburtius and Susanna
Ant. For theirs is the Kingdom of heaven who love not their lives in this world, and have attained unto the reward of the Kingdom, and have washed their robes in the blood of the Lamb.
℣. Be glad in the Lord, and rejoice, ye just.
℟. And glory, all ye right of heart.
Lad os bede.
Lord, let the constant succour of Thine holy Martyrs Tiburtius and Susanna continually defend us, for Thou never failest to look in mercy upon all them unto whom Thou dost grant the aid of such helpers.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens. Amen.
|
Start
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May almighty God grant us a quiet night and a perfect end. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brothers: Be sober and watch: because your adversary the devil, as a roaring lion, goeth about seeking whom he may devour. Whom resist ye, strong in faith.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
℣. Our help is ✠ in the name of the Lord,
℟. Who made heaven and earth.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
|
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
℣. Turn us then, ✙︎ O God, our saviour:
℟. And let thy anger cease from us.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Miserére
Psalmus 4 [1]
4:2 Cum invocárem exaudívit me Deus justítiæ meæ: * in tribulatióne dilatásti mihi.
4:2 Miserére mei, * et exáudi oratiónem meam.
4:3 Fílii hóminum, úsquequo gravi corde? * ut quid dilígitis vanitátem, et quǽritis mendácium?
4:4 Et scitóte quóniam mirificávit Dóminus sanctum suum: * Dóminus exáudiet me cum clamávero ad eum.
4:5 Irascímini, et nolíte peccáre: * quæ dícitis in córdibus vestris, in cubílibus vestris compungímini.
4:6 Sacrificáte sacrifícium justítiæ, et speráte in Dómino. * Multi dicunt: Quis osténdit nobis bona?
4:7 Signátum est super nos lumen vultus tui, Dómine: * dedísti lætítiam in corde meo.
4:8 A fructu fruménti, vini, et ólei sui * multiplicáti sunt.
4:9 In pace in idípsum * dórmiam, et requiéscam;
4:10 Quóniam tu, Dómine, singuláriter in spe * constituísti me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Have mercy on me
Psalm 4 [1]
4:2 Svar mig, når jeg råber, du min retfærdigheds Gud! * Du, som har befriet mig i trængsler,
4:2 Vær mig nådig, * og hør min bøn!
4:3 I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? * I elsker tomhed og søger løgn.
4:4 I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, * Herren hører, når jeg råber til ham.
4:5 Bliv blot vrede, men synd ikke! * Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
4:6 Bring de rette ofre, og stol på Herren! * Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
4:7 Løft dit ansigts lys mod os, Herre! * Du har givet mig større glæde i hjertet,
4:8 End man har, * når der er rigdom af korn og vin.
4:9 I fred * kan jeg lægge mig og sove,
4:10 For kun du, Herre, * lader mig bo i tryghed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 30(2-6) [2]
30:2 In te, Dómine, sperávi, non confúndar in ætérnum: * in justítia tua líbera me.
30:3 Inclína ad me aurem tuam, * accélera ut éruas me.
30:3 Esto mihi in Deum protectórem, et in domum refúgii: * ut salvum me fácias.
30:4 Quóniam fortitúdo mea, et refúgium meum es tu: * et propter nomen tuum dedúces me, et enútries me.
30:5 Edúces me de láqueo hoc, quem abscondérunt mihi: * quóniam tu es protéctor meus.
30:6 In manus tuas comméndo spíritum meum: * redemísti me, Dómine, Deus veritátis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 30(2-6) [2]
30:2 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, * udfri mig i din retfærdighed!
30:3 Vend dit øre mod mig, * red mig i hast,
30:3 Vær min tilflugts klippe, den borg, * hvor jeg finder redning.
30:4 For du er min klippe og min borg, * led mig og før mig for dit navns skyld!
30:5 Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, * du er jo mit værn.
30:6 I dine hænder betror jeg min ånd, * du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 90 [3]
90:1 Qui hábitat in adjutório Altíssimi, * in protectióne Dei cæli commorábitur.
90:2 Dicet Dómino: Suscéptor meus es tu, et refúgium meum: * Deus meus sperábo in eum.
90:3 Quóniam ipse liberávit me de láqueo venántium, * et a verbo áspero.
90:4 Scápulis suis obumbrábit tibi: * et sub pennis ejus sperábis.
90:5 Scuto circúmdabit te véritas ejus: * non timébis a timóre noctúrno,
90:6 A sagítta volánte in die, a negótio perambulánte in ténebris: * ab incúrsu, et dæmónio meridiáno.
90:7 Cadent a látere tuo mille, et decem míllia a dextris tuis: * ad te autem non appropinquábit.
90:8 Verúmtamen óculis tuis considerábis: * et retributiónem peccatórum vidébis.
90:9 Quóniam tu es, Dómine, spes mea: * Altíssimum posuísti refúgium tuum.
90:10 Non accédet ad te malum: * et flagéllum non appropinquábit tabernáculo tuo.
90:11 Quóniam Ángelis suis mandávit de te: * ut custódiant te in ómnibus viis tuis.
90:12 In mánibus portábunt te: * ne forte offéndas ad lápidem pedem tuum.
90:13 Super áspidem, et basilíscum ambulábis: * et conculcábis leónem et dracónem.
90:14 Quóniam in me sperávit, liberábo eum: * prótegam eum, quóniam cognóvit nomen meum.
90:15 Clamábit ad me, et ego exáudiam eum: * cum ipso sum in tribulatióne: erípiam eum et glorificábo eum.
90:16 Longitúdine diérum replébo eum: * et osténdam illi salutáre meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 90 [3]
90:1 Den, der sidder i den Højestes skjul, * har sin bolig i den Almægtiges skygge;
90:2 Han kan sige om Herren: Min tilflugt og min borg, * min Gud, som jeg stoler på.
90:3 Han redder dig fra fuglefængerens fælde, * fra den hærgende pest.
90:4 Han dækker dig med sine fjer, * du kan søge ly under hans vinger;
90:5 Hans trofasthed er skjold og værn. * Du skal ikke frygte for nattens rædsler
90:6 Eller for pilen, der flyver om dagen, ikke for pesten, der breder sig i mørket, * eller for soten, der hærger ved højlys dag.
90:7 Om end tusinder falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, * dig skal intet ramme.
90:8 Med egne øjne skal du se, * at de ugudelige får deres straf.
90:9 Du, Herre, er min tilflugt! * Den Højeste har du gjort til din bolig,
90:10 Intet ondt skal ramme dig, * ingen plage skal nå dit telt,
90:11 For han vil give sine engle befaling * om at beskytte dig på alle dine veje.
90:12 De skal bære dig på hænder, * så du ikke støder din fod på nogen sten.
90:13 Du kan træde på løve og slange, * trampe på ungløve og øgle.
90:14 Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. * Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
90:15 Når han råber til mig, vil jeg svare ham. * Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære.
90:16 Jeg mætter ham med et langt liv * og lader ham se min frelse.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 133 [4]
133:1 Ecce nunc benedícite Dóminum, * omnes servi Dómini:
133:1 Qui statis in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri.
133:2 In nóctibus extóllite manus vestras in sancta, * et benedícite Dóminum.
133:3 Benedícat te Dóminus ex Sion, * qui fecit cælum et terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Miserére mihi, Dómine, et exáudi oratiónem meam.
|
Psalm 133 [4]
133:1 Pris Herren, * alle hans tjenere,
133:1 I, som står i Herrens tempel, * i forgårdene til vor Guds hus.
133:2 Nat efter nat. Løft jeres hænder mod helligdommen * og pris Herren!
133:3 Herren velsigne dig fra Zion, * han, som skabte himlen og jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Have mercy on me O Lord, and hearken to my prayer.
|
Hymnus
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Before the ending of the day,
Creator of the world, we pray
That with thy wonted favor thou
Wouldst be our guard and keeper now.
From all ill dreams defend our eyes,
From nightly fears and fantasies;
Tread under foot our ghostly foe,
That no pollution we may know.
O Father, that we ask be done,
Through Jesus Christ, thine only Son;
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Capitulum Responsorium Versus
Jer 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℟.br. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Comméndo spíritum meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
But thou, O Lord, art among us, and thy name is called upon by us: forsake us not, O Lord our God.
℟. Thanks be to God.
℟.br. Into thy hands, O Lord, * do I commend my spirit.
℟. Into thy hands, O Lord, * do I commend my spirit.
℣. For thou hast redeemed us, O Lord, God of truth.
℟. I commend my spirit.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Into thy hands, O Lord, * do I commend my spirit.
℣. Keep us, Lord, as the apple of thine eye.
℟. Protect us under the shadow of thy wings.
|
Canticum Nunc dimittis
Ant. Salva nos.
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis ✠ servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
|
Canticle Nunc dimittis
Ant. Protect us.
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort ✠ * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Protect us, * Lord, while we are awake and safeguard us while we sleep; that we may keep watch with Christ, and rest in peace.
|
Preces Dominicales{omittitur}
|
Sunday Intercessions{omit}
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Visit, we beseech thee, O Lord, this dwelling, and drive far from it the snares of the enemy; let thy holy angels dwell herein to preserve us in peace, and let thy blessing be always upon us.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, ✠ Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. The almighty and merciful Lord, ✠ the Father, the Son and the Holy Spirit, bless us and keep us.
℟. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Salve, Regína, mater misericórdiæ;
vita, dulcédo et spes nóstra, salve.
Ad te clamámus éxsules fílii Hevæ.
Ad te suspirámus geméntes et flentes
In hac lacrimárum valle.
Eja ergo, advocáta nostra,
illos tuos misericórdes óculos ad nos convérte.
Et Jesum, benedíctum fructum ventris tui,
nobis post hoc exsílium osténde.
O clemens, o pia, o dulcis Virgo María.
℣. Ora pro nobis, sancta Dei Génitrix.
℟. Ut digni efficiámur promissiónibus Christi.
Orémus.
Omnípotens sempitérne Deus, qui gloriósæ Vírginis Matris Maríæ corpus et ánimam, ut dignum Fílii tui habitáculum éffici mererétur, Spíritu Sancto cooperánte, præparásti: da, ut, cujus commemoratióne lætámur, ejus pia intercessióne, ab instántibus malis et a morte perpétua liberémur. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ.
Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos.
Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Hail holy Queen, Mother of Mercy,
our life, our sweetness, and our hope.
To thee do we cry, poor banished children of Eve.
To thee do we send up our sighs, mourning and weeping
In this valley of tears.
Turn then, most gracious Advocate,
thine eyes of mercy toward us.
And after this our exile show unto us
the blessed fruit of thy womb, Jesus.
O clement, O loving, O sweet Virgin Mary.
℣. Pray for us, O Holy Mother of God.
℟. That we may be made worthy of the promises of Christ.
Lad os bede.
O almighty, everlasting God, who by the cooperation of the Holy Spirit, didst prepare the body and soul of Mary, glorious Virgin and Mother, to become a worthy dwelling for Thy Son; grant that we who rejoice in her commemoration may, by her gracious intercession, be delivered from present evils and from everlasting death. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
|
|
Post Divinum officium |