Commune Apostolorum

Divinum Officium Monastic - 1963

05-17-2018

Ad Matutinum

Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Dómine, lábia mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Dómine, lábia mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.

Psalmus 3 [0]
3:2 Dómine, quid multiplicáti sunt qui tríbulant me? * multi insúrgunt advérsum me.
3:3 Multi dicunt ánimæ meæ: * Non est salus ipsi in Deo eius.
3:4 Tu autem, Dómine, suscéptor meus es, * glória mea, et exáltans caput meum.
3:5 Voce mea ad Dóminum clamávi: * et exaudívit me de monte sancto suo.
3:6 Ego dormívi, et soporátus sum: * et exsurréxi, quia Dóminus suscépit me.
3:7 Non timébo míllia pópuli circumdántis me: * exsúrge, Dómine, salvum me fac, Deus meus.
3:8 Quóniam tu percussísti omnes adversántes mihi sine causa: * dentes peccatórum contrivísti.
3:9 Dómini est salus: * et super pópulum tuum benedíctio tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Herre, oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Herre, oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.

Psalm 3 [0]
3:2 Herre, hvor er mine fjender mange! * Mange rejser sig imod mig,
3:3 Mange siger om mig: * Ham frelser Gud ikke.
3:4 Men du, Herre, er mit skjold, * min ære, den, der løfter mit hoved.
3:5 Jeg råber højt til Herren, * og han svarer mig fra sit hellige bjerg.
3:6 Jeg lagde mig og sov, * jeg vågnede, for Herren støtter mig.
3:7 Jeg frygter ikke ti tusind krigere, der belejrer mig fra alle sider. * Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!
3:8 For du har slået mine fjender på kinden * og knust de ugudeliges tænder.
3:9 Frelsen kommer fra Herren. * Din velsignelse komme over dit folk.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Invitatorium {Antiphona Votiva}
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus, allelúia.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus, allelúia.
Veníte, exsultémus Dómino, iubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem eius in confessióne, et in psalmis iubilémus ei.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus, allelúia.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu eius sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus, allelúia.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus eius (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus eius, et oves páscuæ eius.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus, allelúia.
Hódie, si vocem eius audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus, allelúia.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus iurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus, allelúia.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus, allelúia.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus, allelúia.
Invitatory {Antiphon Votive}
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede, halleluja.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede, halleluja.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede, halleluja.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Kom, lad os tilbede, halleluja.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede, halleluja.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Kom, lad os tilbede, halleluja.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede, halleluja.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Kom, lad os tilbede, halleluja.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede, halleluja.
Hymnus {Votiva}
Ætérna Christi múnera,
Apostolórum glóriam,
Laudes canéntes débitas
Lætis canámus méntibus.

Ecclesiárum Príncipes,
Belli triumpháles duces,
Cæléstis aulæ mílites,
Et vera mundi lúmina.

Devóta Sanctórum fides,
Invícta spes credéntium,
Perfécta Christi cáritas
Mundi triúmphat príncipem.

In his Patérna glória,
In his volúntas Spíritus,
Exsúltat in his Fílius,
Cælum replétur gáudio.

Te nunc, Redémptor, quǽsumus,
Ut ipsórum consórtio
Iungas precántes sérvulos
In sempitérna sǽcula.
Amen.
Hymn {Votive}
Th' eternal gifts of Christ the King,
The Apostles' glory, let us sing;
And all with hearts of gladness raise
Due hymns of thankful love and praise.

For they the Church's princes are,
Triumphant leaders in the war,
The heavenly King's own warrior band,
True lights to lighten every land.

Theirs was the steadfast faith of saints,
The hope that never yields nor faints,
The love of Christ in perfect glow,
That lay the prince of this world low.

In them the Father's glory shone,
In them the Spirit's will was done,
The Son himself exults in them;
Joy fills the new Jerusalem.

All glory, Lord, to Thee we pay,
Ascending o'er the stars to-day;
All glory, as is ever meet,
To Father and to Paraclete.
Amen.
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ Votiva}
Nocturn I.
Ant. Allelúia, * allelúia, allelúia.
Psalmus 73 [1]
73:1 Ut quid, Deus, repulísti in finem: * irátus est furor tuus super oves páscuæ tuæ?
73:2 Memor esto congregatiónis tuæ, * quam possedísti ab inítio.
73:2 Redemísti virgam hereditátis tuæ: * mons Sion, in quo habitásti in eo.
73:3 Leva manus tuas in supérbias eórum in finem: * quanta malignátus est inimícus in sancto!
73:4 Et gloriáti sunt qui odérunt te: * in médio solemnitátis tuæ.
73:5 Posuérunt signa sua, signa: * et non cognovérunt sicut in éxitu super summum.
73:6 Quasi in silva lignórum secúribus excidérunt iánuas eius in idípsum: * in secúri et áscia deiecérunt eam.
73:7 Incendérunt igni Sanctuárium tuum: * in terra polluérunt tabernáculum nóminis tui.
73:8 Dixérunt in corde suo cognátio eórum simul: * Quiéscere faciámus omnes dies festos Dei a terra.
73:9 Signa nostra non vídimus, iam non est prophéta: * et nos non cognóscet ámplius.
73:10 Úsquequo, Deus, improperábit inimícus: * irrítat adversárius nomen tuum in finem?
73:11 Ut quid avértis manum tuam, et déxteram tuam, * de médio sinu tuo in finem?
73:12 Deus autem Rex noster ante sǽcula: * operátus est salútem in médio terræ.
73:13 Tu confirmásti in virtúte tua mare: * contribulásti cápita dracónum in aquis.
73:14 Tu confregísti cápita dracónis: * dedísti eum escam pópulis Æthíopum.
73:15 Tu dirupísti fontes, et torréntes: * tu siccásti flúvios Ethan.
73:16 Tuus est dies, et tua est nox: * tu fabricátus es auróram et solem.
73:17 Tu fecísti omnes términos terræ: * æstátem et ver tu plasmásti ea.
73:18 Memor esto huius, inimícus improperávit Dómino: * et pópulus insípiens incitávit nomen tuum.
73:19 Ne tradas béstiis ánimas confiténtes tibi, * et ánimas páuperum tuórum ne obliviscáris in finem.
73:20 Réspice in testaméntum tuum: * quia repléti sunt, qui obscuráti sunt terræ dómibus iniquitátum.
73:21 Ne avertátur húmilis factus confúsus: * pauper et inops laudábunt nomen tuum.
73:22 Exsúrge, Deus, iúdica causam tuam: * memor esto improperiórum tuórum, eórum quæ ab insipiénte sunt tota die.
73:23 Ne obliviscáris voces inimicórum tuórum: * supérbia eórum, qui te odérunt, ascéndit semper.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms with lections {Antiphons Votive}
Nocturn I.
Ant. Halleluja, * halleluja, halleluja.
Psalm 73 [1]
73:1 Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud, * hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
73:2 Husk din menighed, * som du vandt i gamle dage,
73:2 De stammer, du løskøbte til ejendom, * Zions bjerg, hvor du tog bolig.
73:3 Ret dine skridt mod de endeløse ruiner, * alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
73:4 Dine fjender brølede * på dit åbenbaringssted,
73:5 De opstillede deres bannere som tegn. * Det så ud, som når man løfter
73:6 Økser i skovens tætte krat, * da de med økser og brækjern sønderslog alt det udskårne træværk.
73:7 De stak ild på din helligdom, * de vanærede dit navns bolig helt til grunden.
73:8 De tænkte: Vi underkuer dem alle. * De brændte alle Guds åbenbaringssteder i landet.
73:9 Vore egne tegn ser vi ikke, der er ikke mere nogen profet, * ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare.
73:10 Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte * og modstanderen vedblive at håne dit navn?
73:11 Hvorfor trækker du din hånd tilbage og holder din højre * skjult i kappefolden?
73:12 Gud er min konge fra ældgammel tid, * han, som gjorde frelsesgerninger på jorden.
73:13 Du bragte havet i oprør i din styrke * og knuste dragehovederne på vandet.
73:14 Du knuste Livjatans hoveder * og gav dem som føde til havets fisk.
73:15 Du brød vej for kilde og bæk, * du udtørrede vandfyldte strømme.
73:16 Din er dagen, din er natten, * du har givet solen og månen deres plads.
73:17 Du har fastlagt landjordens grænser, * sommer og vinter har du skabt.
73:18 Husk dette, Herre: Fjenden spotter, * et tåbeligt folk håner dit navn.
73:19 Giv ikke din dues liv til vilddyr, * glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!
73:20 Husk på pagten! * For landets mørke er fuldt af stønnen og vold.
73:21 Den undertrykte skal ikke vige i skændsel; * den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.
73:22 Rejs dig, Gud, og før din sag! * Husk, at tåben spotter dig dagen lang!
73:23 Glem ikke dine fjenders råb, * dine modstanderes larm, der stadig rejser sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 74 [2]
74:2 Confitébimur tibi, Deus: * confitébimur, et invocábimus nomen tuum.
74:3 Narrábimus mirabília tua: * cum accépero tempus, ego iustítias iudicábo.
74:4 Liquefácta est terra, et omnes qui hábitant in ea: * ego confirmávi colúmnas eius.
74:5 Dixi iníquis: Nolíte iníque ágere: * et delinquéntibus: Nolíte exaltáre cornu:
74:6 Nolíte extóllere in altum cornu vestrum: * nolíte loqui advérsus Deum iniquitátem.
74:7 Quia neque ab Oriénte, neque ab Occidénte, neque a desértis móntibus: * quóniam Deus iudex est.
74:8 Hunc humíliat, et hunc exáltat: * quia calix in manu Dómini vini meri plenus misto.
74:9 Et inclinávit ex hoc in hoc: verúmtamen fæx eius non est exinaníta: * bibent omnes peccatóres terræ.
74:10 Ego autem annuntiábo in sǽculum: * cantábo Deo Iacob.
74:11 Et ómnia córnua peccatórum confríngam: * et exaltabúntur córnua iusti.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 74 [2]
74:2 Vi takker dig, Gud, * vi takker dig, vi påkalder dit navn
74:3 Og fortæller om dine undere. * På det tidspunkt, jeg fastsætter, fælder jeg retfærdig dom.
74:4 Når jorden og alle dens beboere ryster, * holder jeg dens søjler på plads.
74:5 Jeg siger til de overmodige: Vær ikke overmodige, * og til de ugudelige: Løft ikke hornet!
74:6 Løft ikke jeres horn mod himlen, * tal ikke frækt med knejsende nakke!
74:7 Ingen fra øst eller vest og ingen fra ørkenen kan ophøje nogen. * For det er Gud, der er dommer,
74:8 Den ene ydmyger han, den anden ophøjer han. * For Herren har et bæger i hånden med brusende, velblandet vin,
74:9 Og han skænker af den, selv bærmen * drikker alle jordens ugudelige.
74:10 For evigt vil jeg fortælle * og synge om Jakobs Gud.
74:11 Alle de uretfærdiges horn hugger jeg af, * men de retfærdiges horn skal løfte sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 76 [3]
76:2 Voce mea ad Dóminum clamávi: * voce mea ad Deum, et inténdit mihi.
76:3 In die tribulatiónis meæ Deum exquisívi, mánibus meis nocte contra eum: * et non sum decéptus.
76:4 Rénuit consolári ánima mea, * memor fui Dei, et delectátus sum, et exercitátus sum: et defécit spíritus meus.
76:5 Anticipavérunt vigílias óculi mei: * turbátus sum, et non sum locútus.
76:6 Cogitávi dies antíquos: * et annos ætérnos in mente hábui.
76:7 Et meditátus sum nocte cum corde meo, * et exercitábar, et scopébam spíritum meum.
76:8 Numquid in ætérnum proíciet Deus: * aut non appónet ut complacítior sit adhuc?
76:9 Aut in finem misericórdiam suam abscíndet, * a generatióne in generatiónem?
76:10 Aut obliviscétur miseréri Deus? * aut continébit in ira sua misericórdias suas?
76:11 Et dixi: Nunc cœpi: * hæc mutátio déxteræ Excélsi.
76:12 Memor fui óperum Dómini: * quia memor ero ab inítio mirabílium tuórum.
76:13 Et meditábor in ómnibus opéribus tuis: * et in adinventiónibus tuis exercébor.
76:14 Deus, in sancto via tua: quis Deus magnus sicut Deus noster? * tu es Deus qui facis mirabília.
76:15 Notam fecísti in pópulis virtútem tuam: * redemísti in brácchio tuo pópulum tuum, fílios Iacob et Ioseph.
76:17 Vidérunt te aquæ, Deus, vidérunt te aquæ: * et timuérunt, et turbátæ sunt abýssi.
76:18 Multitúdo sónitus aquárum: * vocem dedérunt nubes.
76:18 Étenim sagíttæ tuæ tránseunt: * vox tonítrui tui in rota.
76:19 Illuxérunt coruscatiónes tuæ orbi terræ: * commóta est, et contrémuit terra.
76:20 In mari via tua, et sémitæ tuæ in aquis multis: * et vestígia tua non cognoscéntur.
76:21 Deduxísti sicut oves pópulum tuum, * in manu Móysi et Aaron.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 76 [3]
76:2 Jeg råber højt til Gud om hjælp; * jeg råber højt til Gud, han skal høre mig.
76:3 På nødens dag søger jeg Herren, * utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten,
76:4 Min sjæl lader sig ikke trøste. * Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, og tænker jeg efter, svigter mit mod.
76:5 Du holder mine øjenlåg åbne, * jeg er urolig og kan ikke tale.
76:6 Jeg mindes fortids dage, * jeg husker længst forgangne år.
76:7 Om natten grunder jeg på det, * jeg tænker efter og ransager mig selv.
76:8 Forstøder Herren for al evighed? * Vil han ikke længere vise nåde?
76:9 Er hans troskab forbi for evigt? * Lyder hans ord aldrig mere?
76:10 Har Gud glemt at være nådig? * Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage?
76:11 Jeg siger: Det er mig en smerte, * at den Højestes højre hånd ikke er den samme.
76:12 Jeg vil nævne Herrens gerninger, * for jeg husker dine undere i fortiden;
76:13 Jeg grunder over hele dit værk, * jeg tænker over alle dine gerninger.
76:14 Gud, du handler i hellighed; hvilken gud er stor som Gud? * Du er den Gud, der gør undere,
76:15 Du viste folkene din styrke; * du udfriede dit folk med din arm, Jakobs og Josefs børn.
76:17 Vandet så dig, Gud, vandet så dig * og bævede, ja, det store dyb skælvede.
76:18 Skyerne sendte strømme af vand, * skymasserne lod deres stemme lyde,
76:18 Ja, dine pile fløj til alle sider.* Din torden lød som vognhjul,
76:19 Lynene oplyste verden, * jorden rystede og skælvede.
76:20 Din vej gik gennem havet, dine stier gennem de vældige vande, * og dine spor var ikke at se.
76:21 Du førte dit folk som en fåreflok * ved Moses' og Arons hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 77(1-35) [4]
77:1 Atténdite, pópule meus, legem meam: * inclináte aurem vestram in verba oris mei.
77:2 Apériam in parábolis os meum: * loquar propositiónes ab inítio.
77:3 Quanta audívimus et cognóvimus ea: * et patres nostri narravérunt nobis.
77:4 Non sunt occultáta a fíliis eórum: * in generatióne áltera.
77:4 Narrántes laudes Dómini, et virtútes eius: * et mirabília eius, quæ fecit.
77:5 Et suscitávit testimónium in Iacob: * et legem pósuit in Israël.
77:5 Quanta mandávit pátribus nostris nota fácere ea fíliis suis: * ut cognóscat generátio áltera.
77:6 Fílii qui nascéntur, et exsúrgent, * et narrábunt fíliis suis.
77:7 Ut ponant in Deo spem suam, et non obliviscántur óperum Dei: * et mandáta eius exquírant.
77:8 Ne fiant sicut patres eórum: * generátio prava et exásperans.
77:8 Generátio, quæ non diréxit cor suum: * et non est créditus cum Deo spíritus eius.
77:9 Fílii Ephrem intendéntes et mitténtes arcum: * convérsi sunt in die belli.
77:10 Non custodiérunt testaméntum Dei: * et in lege eius noluérunt ambuláre.
77:11 Et oblíti sunt benefactórum eius: * et mirabílium eius quæ osténdit eis.
77:12 Coram pátribus eórum fecit mirabília in terra Ægýpti: * in campo Táneos.
77:13 Interrúpit mare, et perdúxit eos: * et státuit aquas quasi in utre.
77:14 Et dedúxit eos in nube diéi: * et tota nocte in illuminatióne ignis.
77:15 Interrúpit petram in erémo: * et adaquávit eos velut in abýsso multa.
77:16 Et edúxit aquam de petra: * et dedúxit tamquam flúmina aquas.
77:17 Et apposuérunt adhuc peccáre ei: * in iram excitavérunt Excélsum in inaquóso.
77:18 Et tentavérunt Deum in córdibus suis, * ut péterent escas animábus suis.
77:19 Et male locúti sunt de Deo: * dixérunt: Numquid póterit Deus paráre mensam in desérto?
77:20 Quóniam percússit petram, et fluxérunt aquæ: * et torréntes inundavérunt.
77:20 Numquid et panem póterit dare, * aut paráre mensam pópulo suo?
77:21 Ídeo audívit Dóminus, et dístulit: * et ignis accénsus est in Iacob, et ira ascéndit in Israël.
77:22 Quia non credidérunt in Deo: * nec speravérunt in salutári eius:
77:23 Et mandávit núbibus désuper: * et iánuas cæli apéruit.
77:24 Et pluit illis manna ad manducándum: * et panem cæli dedit eis.
77:25 Panem Angelórum manducávit homo, * cibária misit eis in abundántia.
77:26 Tránstulit Austrum de cælo: * et indúxit in virtúte sua Áfricum.
77:27 Et pluit super eos sicut púlverem carnes: * et sicut arénam maris volatília pennáta.
77:28 Et cecidérunt in médio castrórum eórum: * circa tabernácula eórum.
77:29 Et manducavérunt, et saturáti sunt nimis, et desidérium eórum áttulit eis: * non sunt fraudáti a desidério suo.
77:30 Adhuc escæ eórum erant in ore ipsórum: * et ira Dei ascéndit super eos.
77:31 Et occídit pingues eórum, * et eléctos Israël impedívit.
77:32 In ómnibus his peccavérunt adhuc: * et non credidérunt in mirabílibus eius.
77:33 Et defecérunt in vanitáte dies eórum: * et anni eórum cum festinatióne.
77:34 Cum occíderet eos, quærébant eum: * et revertebántur, et dilúculo veniébant ad eum.
77:35 Et rememoráti sunt quia Deus adiútor est eórum: * et Deus excélsus redémptor eórum est.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 77(1-35) [4]
77:1 Mit folk, hør på min belæring, * vend jeres øre mod min munds ord.
77:2 Jeg vil åbne min mund med billedtale, * jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.
77:3 Det, vi har hørt og erfaret, * det, vore fædre har fortalt os,
77:4 Skjuler vi ikke for deres børn; * vi fortæller den kommende slægt
77:4 Om Herrens glorværdige gerninger og styrke, * om de undere, han har gjort.
77:5 Han satte et vidnesbyrd i Jakob, * fastsatte en lov i Israel,
77:5 Som han befalede vore fædre at lære deres børn, * for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes,
77:6 Skulle lære den at kende, * så de kunne fortælle om det til deres børn.
77:7 De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, * men holde hans befalinger.
77:8 De skulle ikke være som deres fædre, * en genstridig og trodsig slægt,
77:8 En slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud, * og hvis ånd ikke var trofast mod ham.
77:9 Efraims sønner var udrustet med buer, * men tog flugten på kampens dag.
77:10 De holdt ikke Guds pagt * og ville ikke følge hans lov.
77:11 De glemte hans gerninger * og de undere, han havde vist dem.
77:12 Han gjorde undere for deres fædre i Egypten, * på Soans slette.
77:13 Han kløvede havet og førte dem igennem, * han rejste vandene som en vold.
77:14 Han førte dem i skyen om dagen * og i lysende ild om natten.
77:15 Han kløvede klipper i ørkenen * og gav dem vand, rigeligt som det store dyb;
77:16 Han lod kilder strømme ud fra klippen, * vandet løbe ned som floder.
77:17 Men de syndede stadig mod ham, * i det tørre land trodsede de den Højeste.
77:18 De udæskede Gud i hjertet * og krævede den føde, de havde lyst til.
77:19 De talte mod Gud * og sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen?
77:20 Nok slog han på klippen, så vandet flød, * og bækkene strømmede;
77:20 Men kan han også give brød, * kan han skaffe kød til sit folk?
77:21 Det hørte Herren og blev vred, * en ild blussede op mod Jakob, en vrede rejste sig mod Israel,
77:22 For de troede ikke på Gud * og stolede ikke på hans frelse.
77:23 Så gav han befaling til skyerne deroppe, * han åbnede himlens døre
77:24 Og lod det regne over dem med manna, * korn fra himlen gav han dem at spise;
77:25 Mennesker spiste engles brød, * han sendte dem føde, så de blev mætte.
77:26 Han lod en østenstorm bryde løs på himlen, * i sin styrke drev han søndenstormen frem
77:27 Og lod kød regne over dem som støv, * fugle så talrige som havets sand;
77:28 Han lod dem falde ned midt i lejren, * rundt omkring deres boliger.
77:29 De spiste og blev helt mætte, han tilfredsstillede deres grådighed. * Men deres grådighed hørte ikke op;
77:30 De havde endnu munden fuld af mad, * da Guds vrede rejste sig mod dem.
77:31 Han spredte død blandt deres stærke mænd * og strakte Israels unge krigere til jorden.
77:32 Trods det blev de ved med at synde, * de troede ikke på hans undere.
77:33 Han lod deres dage ende i tomhed, * deres år i den bratte død.
77:34 Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham, * de søgte tilbage til Gud.
77:35 De huskede på, at Gud var deres klippe, * Gud den Højeste deres forløser.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 77(36-72) [5]
77:36 Et dilexérunt eum in ore suo, * et lingua sua mentíti sunt ei.
77:37 Cor autem eórum non erat rectum cum eo: * nec fidéles hábiti sunt in testaménto eius.
77:38 Ipse autem est miséricors, et propítius fiet peccátis eórum: * et non dispérdet eos.
77:38 Et abundávit ut avérteret iram suam: * et non accéndit omnem iram suam:
77:39 Et recordátus est quia caro sunt: * spíritus vadens et non rédiens.
77:40 Quóties exacerbavérunt eum in desérto, * in iram concitavérunt eum in inaquóso?
77:41 Et convérsi sunt, et tentavérunt Deum: * et Sanctum Israël exacerbavérunt.
77:42 Non sunt recordáti manus eius, * die qua redémit eos de manu tribulántis.
77:43 Sicut pósuit in Ægýpto signa sua, * et prodígia sua in campo Táneos.
77:44 Et convértit in sánguinem flúmina eórum: * et imbres eórum, ne bíberent.
77:45 Misit in eos cœnomyíam, et comédit eos: * et ranam, et dispérdidit eos.
77:46 Et dedit ærúgini fructus eórum: * et labóres eórum locústæ.
77:47 Et occídit in grándine víneas eórum: * et moros eórum in pruína.
77:48 Et trádidit grándini iuménta eórum: * et possessiónem eórum igni.
77:49 Misit in eos iram indignatiónis suæ: * indignatiónem, et iram, et tribulatiónem: immissiónes per ángelos malos.
77:50 Viam fecit sémitæ iræ suæ, non pepércit a morte animábus eórum: * et iuménta eórum in morte conclúsit.
77:51 Et percússit omne primogénitum in terra Ægýpti: * primítias omnis labóris eórum in tabernáculis Cham.
77:52 Et ábstulit sicut oves pópulum suum: * et perdúxit eos tamquam gregem in desérto.
77:53 Et dedúxit eos in spe, et non timuérunt: * et inimícos eórum opéruit mare.
77:54 Et indúxit eos in montem sanctificatiónis suæ: * montem, quem acquisívit déxtera eius.
77:54 Et eiécit a fácie eórum gentes: * et sorte divísit eis terram in funículo distributiónis.
77:55 Et habitáre fecit in tabernáculis eórum: * tribus Israël.
77:56 Et tentavérunt, et exacerbavérunt Deum excélsum: * et testimónia eius non custodiérunt.
77:57 Et avertérunt se, et non servavérunt pactum: * quemádmodum patres eórum convérsi sunt in arcum pravum.
77:58 In iram concitavérunt eum in cóllibus suis: * et in sculptílibus suis ad æmulatiónem eum provocavérunt.
77:59 Audívit Deus, et sprevit: * et ad níhilum redégit valde Israël.
77:60 Et répulit tabernáculum Silo: * tabernáculum suum, ubi habitávit in homínibus.
77:61 Et trádidit in captivitátem virtútem eórum: * et pulchritúdinem eórum in manus inimíci.
77:62 Et conclúsit in gládio pópulum suum: * et hereditátem suam sprevit.
77:63 Iúvenes eórum comédit ignis: * et vírgines eórum non sunt lamentátæ.
77:64 Sacerdótes eórum in gládio cecidérunt: * et víduæ eórum non plorabántur.
77:65 Et excitátus est tamquam dórmiens Dóminus: * tamquam potens crapulátus a vino.
77:66 Et percússit inimícos suos in posterióra: * oppróbrium sempitérnum dedit illis.
77:67 Et répulit tabernáculum Ioseph: * et tribum Éphraim non elégit.
77:68 Sed elégit tribum Iuda, * montem Sion quem diléxit.
77:69 Et ædificávit sicut unicórnium sanctifícium suum in terra, * quam fundávit in sǽcula.
77:70 Et elégit David, servum suum, et sústulit eum de grégibus óvium: * de post fœtántes accépit eum,
77:71 Páscere Iacob, servum suum, * et Israël, hereditátem suam:
77:72 Et pavit eos in innocéntia cordis sui: * et in intelléctibus mánuum suárum dedúxit eos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 77(36-72) [5]
77:36 Men de hyklede for ham med deres mund, * med tungen løj de for ham.
77:37 Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, * de var ikke trofaste mod hans pagt.
77:38 Men han er barmhjertig, han tilgiver synd * og ødelægger ikke;
77:38 Gang på gang holdt han igen på sin vrede * og lod ikke hele sin harme bryde ud.
77:39 Han huskede på, at de var dødelige, * et vindpust, der forsvinder og ikke vender tilbage.
77:40 Hvor ofte trodsede de ham ikke i ørkenen * og vakte hans vrede i ødemarken!
77:41 På ny gav de sig til at udæske Gud * og krænke Israels Hellige.
77:42 De huskede ikke på hans magt, * dengang han udfriede dem fra fjenden,
77:43 Dengang han gjorde sine tegn i Egypten * og sine undere på Soans slette.
77:44 Han forvandlede deres floder til blod, * de kunne ikke drikke af bækkene.
77:45 Han sendte fluer, som åd dem, * og frøer, som bragte ødelæggelse.
77:46 Han gav deres afgrøde til gnavere, * og udbyttet af deres slid til græshopper.
77:47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl, * og deres morbærfigen med isregn.
77:48 Han overgav deres kvæg til pesten, * og deres hjorde til feberbrand.
77:49 Han sendte sin glødende vrede mod dem, * harme, forbandelse og trængsel, en flok af ulykkesengle.
77:50 Han gav sin vrede frit løb; * han skånede dem ikke for døden, men overgav dem til pesten.
77:51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte, * manddommens førstefrugt i Kams telte.
77:52 Så lod han sit folk bryde op som en fåreflok * og ledte dem i ørkenen som en hjord.
77:53 Han førte dem i tryghed, de var uden frygt, * men over deres fjender lukkede havet sig.
77:54 Han førte dem ind i sit hellige land, * det bjergland, hans højre hånd havde vundet.
77:54 Han drev folkeslag bort foran dem, * lod deres land tilfalde dem som ejendom,
77:55 Så Israels stammer * kunne bo i deres telte.
77:56 Men de udæskede og trodsede Gud den Højeste, * de overholdt ikke hans formaninger.
77:57 De faldt fra og var troløse * som deres fædre, de svigtede som en slap bue.
77:58 De vakte hans trods med deres offerhøje * og æggede hans vrede med deres gudebilleder.
77:59 Det hørte Gud, og han blev vred * og forkastede Israel helt og fuldt.
77:60 Han vragede sin bolig i Shilo, * det telt, hvor han boede blandt mennesker;
77:61 Sin styrke sendte han i fangenskab, * sin herlighed gav han i fjendehånd.
77:62 Han overgav sit folk til sværdet, * han blev vred på sin ejendom.
77:63 Ilden fortærede dets unge mænd, * jomfruerne fik ingen bryllupssang;
77:64 Præsterne faldt for sværdet, * enkerne kunne ikke holde ligklage.
77:65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, * som krigeren, der er overvældet af vin.
77:66 Han slog sine fjender tilbage * og lod evig skændsel overgå dem.
77:67 Han vragede Josefs telte, * Efraims stamme udvalgte han ikke.
77:68 Men han udvalgte Judas stamme, * Zions bjerg, som han elsker;
77:69 Han byggede sin helligdom som en himmelbolig, ligesom den jord, * han havde grundlagt for evigt.
77:70 Han udvalgte sin tjener David, han hentede ham fra fårefoldene * og tog ham bort fra fårene
77:71 Til at vogte sit folk, Jakob, * og sin ejendom, Israel.
77:72 Og David vogtede dem med oprigtigt hjerte * og førte dem med kyndig hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 78 [6]
78:1 Deus, venérunt gentes in hereditátem tuam, polluérunt templum sanctum tuum: * posuérunt Ierúsalem in pomórum custódiam.
78:2 Posuérunt morticína servórum tuórum, escas volatílibus cæli: * carnes sanctórum tuórum béstiis terræ.
78:3 Effudérunt sánguinem eórum tamquam aquam in circúitu Ierúsalem: * et non erat qui sepelíret.
78:4 Facti sumus oppróbrium vicínis nostris: * subsannátio et illúsio his, qui in circúitu nostro sunt.
78:5 Úsquequo, Dómine, irascéris in finem: * accendétur velut ignis zelus tuus?
78:6 Effúnde iram tuam in gentes, quæ te non novérunt: * et in regna quæ nomen tuum non invocavérunt:
78:7 Quia comedérunt Iacob: * et locum eius desolavérunt.
78:8 Ne memíneris iniquitátum nostrárum antiquárum, cito antícipent nos misericórdiæ tuæ: * quia páuperes facti sumus nimis.
78:9 Ádiuva nos, Deus, salutáris noster: et propter glóriam nóminis tui, Dómine, líbera nos: * et propítius esto peccátis nostris, propter nomen tuum:
78:10 Ne forte dicant in géntibus: Ubi est Deus eórum? * et innotéscat in natiónibus coram óculis nostris.
78:10 Últio sánguinis servórum tuórum, qui effúsus est: * intróeat in conspéctu tuo gémitus compeditórum.
78:11 Secúndum magnitúdinem brácchii tui, * pósside fílios mortificatórum.
78:12 Et redde vicínis nostris séptuplum in sinu eórum: * impropérium ipsórum, quod exprobravérunt tibi, Dómine.
78:13 Nos autem pópulus tuus, et oves páscuæ tuæ, * confitébimur tibi in sǽculum.
78:13 In generatiónem et generatiónem * annuntiábimus laudem tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, allelúia, allelúia.
Psalm 78 [6]
78:1 Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud, de har gjort dit hellige tempel urent * og lagt Jerusalem i ruiner.
78:2 De gav dine tjeneres lig som føde til himlens fugle * og dine frommes krop til jordens dyr.
78:3 De udgød deres blod som vand rundt om Jerusalem, * og ingen begravede dem.
78:4 Vi er blevet til nar blandt vore naboer, * til spot og spe for vore omgivelser.
78:5 Hvor længe vil du dog være vred, Herre, hvor længe * skal din lidenskab brænde som ild?
78:6 Udøs din harme over de folk, der ikke kender dig, * og over de riger, der ikke påkalder dit navn;
78:7 For de har fortæret Jakob * og ødelagt hans bolig.
78:8 Tilregn os ikke vore forfædres synder, lad din barmhjertighed nå os hurtigt, * for vi er hjælpeløse.
78:9 Hjælp os, vor frelses Gud, for dit ærede navns skyld. Befri os, * og tilgiv vore synder for dit navns skyld.
78:10 Hvorfor skal folkene sige: Hvor er deres Gud? * Mens vi ser på det, skal de erfare,
78:10 At dine tjeneres udgydte blod bliver hævnet. * Lad fangernes stønnen nå dig,
78:11 Sæt de dødsdømte i frihed * med din stærke arm.
78:12 Gengæld vore naboer syvdobbelt på deres egen krop * for den hån, de viser dig, Herre.
78:13 Vi er dit folk og de får, du vogter, * vi vil takke dig til evig tid,
78:13 I slægt efter slægt * vil vi forkynde din pris.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
℣. Gavísi sunt discípuli, allelúia.
℟. Viso Dómino, allelúia.
℣. The disciples therefore were glad, alleluia.
℟. When they saw the Lord, alleluia.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Iesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. In unitáte Sancti Spíritus, benedícat nos Pater et Fílius. Amen.

Ezech 1:11-13
11 Fácies eórum et pennæ eórum exténtæ désuper: duæ pennæ singulórum iungebántur, et duæ tegébant córpora eórum:
12 et unumquódque eórum coram fácie sua ambulábat: ubi erat ímpetus spíritus, illuc gradiebántur, nec revertebántur cum ambulárent.
13 Et similitúdo animálium, aspéctus eórum quasi carbónum ignis ardéntium, et quasi aspéctus lampadárum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Ecce ego mitto vos sicut oves in médio lupórum, dicit Dóminus:
* Estóte ergo prudéntes sicut serpéntes, et símplices sicut colúmbæ, allelúia.
℣. Dum lucem habétis, crédite in lucem, ut fílii lucis sitis.
℟. Estóte ergo prudéntes sicut serpéntes, et símplices sicut colúmbæ, allelúia.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Estóte ergo prudéntes sicut serpéntes, et símplices sicut colúmbæ, allelúia.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. I enhed med Helligånden, må Faderen og Sønnen velsigne os. Amen.

Ezek 1:11-13
11 And their faces, and their wings were stretched upward: two wings of every one were joined, and two covered their bodies:
12 And every one of them went straight forward: whither the impulse of the spirit was to go, thither they went: and they turned not when they went.
13 Et similitúdo animálium, aspéctus eórum quasi carbónum ignis ardéntium, et quasi aspéctus lampadárum.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. Behold, I send you as sheep in the midst of wolves, said the Lord:
* Be ye, therefore, wise as serpents and simple as doves, halleluja.
℣. Whilst you have the light, believe in the light, that you may be the children of light.
℟. Be ye therefore wise as serpents and simple as doves, halleluja.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Be ye therefore wise as serpents and simple as doves, halleluja.
Nocturn II.
Ant. Allelúia, * allelúia, allelúia.
Psalmus 79 [7]
79:2 Qui regis Israël, inténde: * qui dedúcis velut ovem Ioseph.
79:2 Qui sedes super Chérubim, * manifestáre coram Éphraim, Béniamin, et Manásse.
79:3 Éxcita poténtiam tuam, et veni, * ut salvos fácias nos.
79:4 Deus, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
79:5 Dómine, Deus virtútum, * quoúsque irascéris super oratiónem servi tui?
79:6 Cibábis nos pane lacrimárum: * et potum dabis nobis in lácrimis in mensúra?
79:7 Posuísti nos in contradictiónem vicínis nostris: * et inimíci nostri subsannavérunt nos.
79:8 Deus virtútum, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
79:9 Víneam de Ægýpto transtulísti: * eiecísti gentes, et plantásti eam.
79:10 Dux itíneris fuísti in conspéctu eius: * plantásti radíces eius, et implévit terram.
79:11 Opéruit montes umbra eius: * et arbústa eius cedros Dei.
79:12 Exténdit pálmites suos usque ad mare: * et usque ad flumen propágines eius.
79:13 Ut quid destruxísti macériam eius: * et vindémiant eam omnes, qui prætergrediúntur viam?
79:14 Exterminávit eam aper de silva: * et singuláris ferus depástus est eam.
79:15 Deus virtútum, convértere: * réspice de cælo, et vide, et vísita víneam istam.
79:16 Et pérfice eam, quam plantávit déxtera tua: * et super fílium hóminis, quem confirmásti tibi.
79:17 Incénsa igni, et suffóssa * ab increpatióne vultus tui períbunt.
79:18 Fiat manus tua super virum déxteræ tuæ: * et super fílium hóminis, quem confirmásti tibi.
79:19 Et non discédimus a te, vivificábis nos: * et nomen tuum invocábimus.
79:20 Dómine, Deus virtútum, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Nocturn II.
Ant. Halleluja, * halleluja, halleluja.
Psalm 79 [7]
79:2 Lyt, Israels hyrde, * du, der fører Josef som en hjord.
79:2 Du, der troner på keruberne, * træd frem i stråleglans for Efraim, Benjamin og Manasse.
79:3 Opbyd din styrke, * og kom os til hjælp!
79:4 Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
79:5 Herre, Hærskarers Gud, * hvor længe vil du være vred trods dit folks bøn?
79:6 Du gav dem tårebrød at spise, * gav dem tårer at drikke i rigt mål.
79:7 Du lod vore naboer strides om os, * vore fjender spotter os.
79:8 Hærskarers Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
79:9 Du rykkede en vinstok op i Egypten * og plantede den, hvor du drev folkeslag bort;
79:10 Du beredte jorden for den, * den slog rødder og fyldte landet.
79:11 Bjergene blev skjult af dens skygge, * Guds cedertræer af dens grene;
79:12 Den strakte sine ranker til havet, * og sine skud til floden.
79:13 Hvorfor har du revet dens gærde ned, * så alle, der går forbi, kan plukke af den?
79:14 Skovens vildsvin gnaver af den, * markens dyr græsser på den.
79:15 Hærskarers Gud, vend tilbage, * se dog ned fra himlen! Tag dig af denne vinstok,
79:16 Det skud, din hånd har plantet, * over det menneske, du gav styrke,
79:17 De har brændt det som skarn, * lad dem gå til grunde for din trussel!
79:18 Hold din hånd over manden ved din højre hånd, * over det menneske, du gav styrke,
79:19 Så vil vi ikke vige fra dig. Hold os i live, * så vil vi påkalde dit navn.
79:20 Herre, Hærskarers Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 80 [8]
80:2 Exsultáte Deo, adiutóri nostro: * iubiláte Deo Iacob.
80:3 Súmite psalmum, et date týmpanum: * psaltérium iucúndum cum cíthara.
80:4 Buccináte in Neoménia tuba, * in insígni die solemnitátis vestræ.
80:5 Quia præcéptum in Israël est: * et iudícium Deo Iacob.
80:6 Testimónium in Ioseph pósuit illud, cum exíret de terra Ægýpti: * linguam, quam non nóverat, audívit.
80:7 Divértit ab onéribus dorsum eius: * manus eius in cóphino serviérunt.
80:8 In tribulatióne invocásti me, et liberávi te: * exaudívi te in abscóndito tempestátis: probávi te apud aquam contradictiónis.
80:9 Audi, pópulus meus, et contestábor te: * Israël, si audíeris me, non erit in te deus recens, neque adorábis deum aliénum.
80:11 Ego enim sum Dóminus Deus tuus, qui edúxi te de terra Ægýpti: * diláta os tuum, et implébo illud.
80:12 Et non audívit pópulus meus vocem meam: * et Israël non inténdit mihi.
80:13 Et dimísi eos secúndum desidéria cordis eórum: * ibunt in adinventiónibus suis.
80:14 Si pópulus meus audísset me: * Israël si in viis meis ambulásset:
80:15 Pro níhilo fórsitan inimícos eórum humiliássem: * et super tribulántes eos misíssem manum meam.
80:16 Inimíci Dómini mentíti sunt ei: * et erit tempus eórum in sǽcula.
80:17 Et cibávit eos ex ádipe fruménti: * et de petra, melle saturávit eos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 80 [8]
80:2 Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, * bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud!
80:3 Istem sangen, lad pauken lyde, * den dejlige citer og harpen.
80:4 Stød i vædderhornet på nymånedagen * og på vor festdag ved fuldmåne.
80:5 Det er en lov i Israel, * det er et bud fra Jakobs Gud.
80:6 Han gjorde det til en vedtægt i Josef, da de drog ud af Egypten. * Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte:
80:7 Jeg befriede hans skulder for byrden, * hans hænder slap fri for kurven.
80:8 I din nød råbte du, og jeg reddede dig, * skjult i tordenen svarede jeg dig, jeg prøvede dig ved Meribas vand.
80:9 Hør, mit folk, jeg vil advare dig, * gid du ville høre på mig, Israel! Du må ikke have nogen fremmed gud, du må ikke tilbede en anden gud.
80:11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. * Luk munden op, så skal jeg fylde den.
80:12 Men mit folk ville ikke adlyde mig, * Israel ville ikke vide af mig.
80:13 Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, * og de fulgte deres egne planer.
80:14 Gid mit folk ville høre mig, * gid Israel ville vandre ad mine veje!
80:15 Hvor let skulle jeg da kue deres fjender * og vende min hånd mod deres modstandere.
80:16 De, der hader Herren, skulle krybe for ham, * én gang for alle skulle deres tid være omme.
80:17 Men dig ville jeg give hvedens fedme, * jeg ville mætte dig med honning fra klippen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 81 [9]
81:1 Deus stetit in synagóga deórum: * in médio autem deos diiúdicat.
81:2 Úsquequo iudicátis iniquitátem: * et fácies peccatórum súmitis?
81:3 Iudicáte egéno, et pupíllo: * húmilem, et páuperem iustificáte.
81:4 Erípite páuperem: * et egénum de manu peccatóris liberáte.
81:5 Nesciérunt, neque intellexérunt, in ténebris ámbulant: * movebúntur ómnia fundaménta terræ.
81:6 Ego dixi: Dii estis, * et fílii Excélsi omnes.
81:7 Vos autem sicut hómines moriémini: * et sicut unus de princípibus cadétis.
81:8 Surge, Deus, iúdica terram: * quóniam tu hereditábis in ómnibus géntibus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 81 [9]
81:1 Gud træder frem i gudeforsamlingen, * blandt guderne holder han dom:
81:2 Hvor længe vil I dømme uretfærdigt * og tage parti for de ugudelige?
81:3 Skaf de svage og faderløse deres ret, * frikend de hjælpeløse og arme,
81:4 Udfri de svage * og fattige, red dem fra de ugudeliges magt!
81:5 De forstår og fatter intet, de vandrer i mørke, * jordens grundvolde rokkes.
81:6 Jeg har sagt: I er guder, * I er alle sønner af den Højeste.
81:7 Dog skal I dø som mennesker, * og I skal falde som en af stormændene.
81:8 Rejs dig, Gud, hold dom over jorden, * for du har alle folkene som ejendom.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 82 [10]
82:2 Deus, quis símilis erit tibi? * Ne táceas, neque compescáris, Deus.
82:3 Quóniam ecce inimíci tui sonuérunt: * et qui odérunt te extulérunt caput.
82:4 Super pópulum tuum malignavérunt consílium: * et cogitavérunt advérsus sanctos tuos.
82:5 Dixérunt: Veníte, et disperdámus eos de gente: * et non memorétur nomen Israël ultra.
82:6 Quóniam cogitavérunt unanímiter: * simul advérsum te testaméntum disposuérunt, tabernácula Idumæórum et Ismahelítæ:
82:8 Moab, et Agaréni, Gebal, et Ammon, et Ámalec: * alienígenæ cum habitántibus Tyrum.
82:9 Étenim Assur venit cum illis: * facti sunt in adiutórium fíliis Lot.
82:10 Fac illis sicut Mádian, et Sísaræ: * sicut Iabin in torrénte Cisson.
82:11 Disperiérunt in Endor: * facti sunt ut stercus terræ.
82:12 Pone príncipes eórum sicut Oreb, et Zeb, * et Zébee, et Sálmana:
82:13 Omnes príncipes eórum: * qui dixérunt: Hereditáte possideámus Sanctuárium Dei.
82:14 Deus meus, pone illos ut rotam: * et sicut stípulam ante fáciem venti.
82:15 Sicut ignis, qui combúrit silvam: * et sicut flamma combúrens montes:
82:16 Ita persequéris illos in tempestáte tua: * et in ira tua turbábis eos.
82:17 Imple fácies eórum ignomínia: * et quǽrent nomen tuum, Dómine.
82:18 Erubéscant, et conturbéntur in sǽculum sǽculi: * et confundántur, et péreant.
82:19 Et cognóscant quia nomen tibi Dóminus: * tu solus Altíssimus in omni terra.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 82 [10]
82:2 Gud, vær ikke tavs, * vær ikke stum og stille, Gud!
82:3 Se, dine fjender larmer, * dine modstandere løfter hovedet.
82:4 Mod dit folk udtænker de snedige planer * og lægger råd op imod dem, du værner.
82:5 De siger: Lad os udslette dem * som folk, så Israels navn ikke nævnes mere.
82:6 I enighed lægger de planer, * de slutter pagt imod dig, beduiner fra Edom og Moab,
82:8 Ismaelitter og hagritter, Gebal, Ammon og Amalek, * Filistæa tillige med Tyrus' indbyggere.
82:9 Selv Assur har sluttet sig til dem * som støtte for Lots efterkommere.
82:10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera * og Jabin ved Kishonbækken;
82:11 De blev tilintetgjort ved En-Dor * og blev gødning på jorden.
82:12 Lad det gå deres fyrster som Oreb og Ze'eb, * alle deres ledere
82:13 Som Zeba og Salmunna. * Fordi de siger: Guds græsgange tager vi i eje.
82:14 Min Gud, lad det gå dem som kugletidsler, * som strå, der flyver for vinden.
82:15 Som ilden sætter skoven i brand, * som flammen antænder bjergene,
82:16 Skal du forfølge dem med din storm * og forfærde dem med din hvirvelvind.
82:17 Dæk deres ansigt med skam, * til de søger dit navn, Herre.
82:18 De skal for evigt beskæmmes og forfærdes, * gøres til skamme og gå til grunde,
82:19 Til de forstår, at du alene, * Herren er dit navn, er den Højeste over hele jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 83 [11]
83:2 Quam dilécta tabernácula tua, Dómine virtútum: * concupíscit, et déficit ánima mea in átria Dómini.
83:3 Cor meum, et caro mea * exsultavérunt in Deum vivum.
83:4 Étenim passer invénit sibi domum: * et turtur nidum sibi, ubi ponat pullos suos.
83:4 Altária tua, Dómine virtútum: * Rex meus, et Deus meus.
83:5 Beáti, qui hábitant in domo tua, Dómine: * in sǽcula sæculórum laudábunt te.
83:6 Beátus vir, cuius est auxílium abs te: * ascensiónes in corde suo dispósuit, in valle lacrimárum in loco, quem pósuit.
83:8 Étenim benedictiónem dabit legislátor, ibunt de virtúte in virtútem: * vidébitur Deus deórum in Sion.
83:9 Dómine, Deus virtútum, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe, Deus Iacob.
83:10 Protéctor noster, áspice, Deus: * et réspice in fáciem Christi tui:
83:11 Quia mélior est dies una in átriis tuis, * super míllia.
83:11 Elégi abiéctus esse in domo Dei mei: * magis quam habitáre in tabernáculis peccatórum.
83:12 Quia misericórdiam, et veritátem díligit Deus: * grátiam et glóriam dabit Dóminus.
83:13 Non privábit bonis eos, qui ámbulant in innocéntia: * Dómine virtútum, beátus homo, qui sperat in te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 83 [11]
83:2 Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! * Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde,
83:3 Mit hjerte og min krop * råber efter den levende Gud.
83:4 Selv spurven finder sig et bo, * og svalen en rede, hvor den lægger sine unger,
83:4 Ved dine altre, Hærskarers Herre, * min konge og min Gud.
83:5 Lykkelige de, der bor i dit hus, * til stadighed kan de prise dig.
83:6 Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, * de, som har i sinde at drage på valfart. Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld,
83:8 Efterårsregnen hyller den i velsignelse. De går fra kraft til kraft * og får Gud at se på Zion.
83:9 Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, * lyt, Jakobs Gud!
83:10 Se til vort skjold, Gud, * se på din salvedes ansigt!
83:11 En dag i dine forgårde er bedre * end tusind, jeg selv har valgt.
83:11 At ligge ved tærskelen til min Guds hus * er bedre end at bo i ugudeliges telte.
83:12 For Herren er sol og skjold, * Herren giver nåde og ære.
83:13 Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt. * Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 84 [12]
84:2 Benedixísti, Dómine, terram tuam: * avertísti captivitátem Iacob.
84:3 Remisísti iniquitátem plebis tuæ: * operuísti ómnia peccáta eórum.
84:4 Mitigásti omnem iram tuam: * avertísti ab ira indignatiónis tuæ.
84:5 Convérte nos, Deus, salutáris noster: * et avérte iram tuam a nobis.
84:6 Numquid in ætérnum irascéris nobis? * aut exténdes iram tuam a generatióne in generatiónem?
84:7 Deus, tu convérsus vivificábis nos: * et plebs tua lætábitur in te.
84:8 Osténde nobis, Dómine, misericórdiam tuam: * et salutáre tuum da nobis.
84:9 Áudiam quid loquátur in me Dóminus Deus: * quóniam loquétur pacem in plebem suam.
84:9 Et super sanctos suos: * et in eos, qui convertúntur ad cor.
84:10 Verúmtamen prope timéntes eum salutáre ipsíus: * ut inhábitet glória in terra nostra.
84:11 Misericórdia, et véritas obviavérunt sibi: * iustítia, et pax osculátæ sunt.
84:12 Véritas de terra orta est: * et iustítia de cælo prospéxit.
84:13 Étenim Dóminus dabit benignitátem: * et terra nostra dabit fructum suum.
84:14 Iustítia ante eum ambulábit: * et ponet in via gressus suos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, allelúia, allelúia.
Psalm 84 [12]
84:2 Du var nådig mod dit land, Herre, * og vendte Jakobs skæbne.
84:3 Du tilgav dit folks skyld * og skjulte alle dets synder.
84:4 Du gjorde ende på din vrede * og vendte om fra din glødende harme.
84:5 Vend tilbage, vor frelses Gud! * Stands din vrede mod os!
84:6 Vil du være vred på os for evigt, * skal din vrede vare i slægt efter slægt?
84:7 Vil du aldrig give os liv igen, * så dit folk kan glæde sig over dig?
84:8 Lad os se din godhed, Herre, * og giv os din frelse!
84:9 Nu vil jeg høre, hvad Gud siger, * Herren taler jo fred
84:9 Til sit folk, * til sine fromme, de må ikke vende sig til dårskab.
84:10 Hans frelse er dem nær, der frygter ham, * og herligheden skal bo i vort land.
84:11 Troskab og sandhed mødes, * retfærdighed og fred kysser hinanden.
84:12 Sandhed spirer frem af jorden, * retfærdighed ser ned fra himlen.
84:13 Ja, Herren giver lykke, * og vort land giver sin afgrøde.
84:14 Retfærdighed går foran ham, * og fred følger i hans spor.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
Capitulum
Act 5:12
Per manus autem Apostolórum fiébant signa et prodígia multa in plebe.
℟. Deo grátias.

℣. Constítues eos príncipes super omnem terram, allelúia.
℟. Mémores erunt nóminis tui, Dómine, allelúia.
Capitulum
ApG 5:12
Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket.
℟. Gud ske tak og lov.

℣. Du skal gøre dem til fyrster over hele jorden, halleluja.
℟. De vil prise dit navn, Herre, halleluja.
Oratio {Votiva}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Quǽsumus, omnípotens Deus, ut beátus N. Apóstolus, cuius prævenímus festivitátem, tuum pro nobis implóret auxílium: ut a nostris reátibus absolúti a cunctis étiam perículis eruámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that the worshipful Feast of thy blessed Apostle, N. on the eve whereof we now stand, may avail us to the increase both of godliness toward thee, and of health to our own souls.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Matutinum    Laudes
Prima    Tertia    Sexta    Nona
Vesperae    Completorium
Omnes    Plures    Appendix

Options    Sancta Missa    Ordo

Versions
Tridentine - 1570
Tridentine - 1888
Tridentine - 1906
Divino Afflatu - 1954
Reduced - 1955
Rubrics 1960 - 1960
Rubrics 1960 - 2020 USA
Monastic - 1617
Monastic - 1930
Monastic - 1963
Ordo Praedicatorum - 1962
Language 2
Latin
Dansk
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Magyar
Polski
Português
Latin-Bea
Polski-Newer
Votives
Hodie
Apostolorum
Evangelistarum
Unius Martyris
Plurimorum Martyrum
Confessoris Pontificis
Doctorum Pontificium
Confessoris non Pontificis
Doctoris non Pontificis
Unam Virginum
Plures Virgines
Non Virginum Martyrum
Non Virginum non Martyrum
Dedicationis Ecclesiae
Officium defunctorum
Beata Maria in Sabbato
Beatae Mariae Virginis
Officium parvum Beatae Mariae Virginis

Versions      Credits      Download      Rubrics      Technical      Help