Officium parvum Beatae Mariae Virginis Tempora Paschalis ~ Simplex

Divinum Officium Monastic - 1930

Please note that the database for this version (Monastic - 1930) is still incomplete and under construction.

05-15-2018

Ad Matutinum

Ante Divinum officium
Incipit {specialis}
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
℣. Dómine, lábia + mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Dómine, lábia mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Dómine, lábia mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.

Psalmus 3 [0]
3:2 Dómine, quid multiplicáti sunt qui tríbulant me? * multi insúrgunt advérsum me.
3:3 Multi dicunt ánimæ meæ: * Non est salus ipsi in Deo ejus.
3:4 Tu autem, Dómine, suscéptor meus es, * glória mea, et exáltans caput meum.
3:5 Voce mea ad Dóminum clamávi: * et exaudívit me de monte sancto suo.
3:6 Ego dormívi, et soporátus sum: * et exsurréxi, quia Dóminus suscépit me.
3:7 Non timébo míllia pópuli circumdántis me: * exsúrge, Dómine, salvum me fac, Deus meus.
3:8 Quóniam tu percussísti omnes adversántes mihi sine causa: * dentes peccatórum contrivísti.
3:9 Dómini est salus: * et super pópulum tuum benedíctio tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Start {special}
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
℣. Herre, + oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Herre, oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Herre, oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.

Psalm 3 [0]
3:2 Herre, hvor er mine fjender mange! * Mange rejser sig imod mig,
3:3 Mange siger om mig: * Ham frelser Gud ikke.
3:4 Men du, Herre, er mit skjold, * min ære, den, der løfter mit hoved.
3:5 Jeg råber højt til Herren, * og han svarer mig fra sit hellige bjerg.
3:6 Jeg lagde mig og sov, * jeg vågnede, for Herren støtter mig.
3:7 Jeg frygter ikke ti tusind krigere, der belejrer mig fra alle sider. * Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!
3:8 For du har slået mine fjender på kinden * og knust de ugudeliges tænder.
3:9 Frelsen kommer fra Herren. * Din velsignelse komme over dit folk.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Invitatorium {Antiphona Votiva}
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Dóminus tecum.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Dóminus tecum.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Invitatory {Antiphon Votive}
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. The Lord is with thee.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. The Lord is with thee.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Hymnus {Votiva}
Quem terra, pontus, ǽthera
Colunt, adórant, prædicant,
Trinam regéntem máchinam,
Claustrum Maríæ bájulat.

Cui luna, sol, et ómnia
Desérviunt per témpora,
Perfúsa cæli grátia,
Gestant puéllæ víscera.

Beáta Mater múnere,
Cujus supérnus ártifex
Mundum pugíllo cóntinens,
Ventris sub arca clausus est.

Beáta cæli núntio,
Fœcúnda sancto Spíritu,
Desiderátus géntibus,
Cujus per alvum fusus est.

Glória tibi, Dómine,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre, et Sancto Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
Hymn {Votive}
The God whom earth, and sea, and sky
Adore, and laud, and magnify,
Who o'er their threefold fabric reigns,
The Virgin's spotless womb contains.

The God, whose will by moon and sun
And all things in due course is done,
Is borne upon a maiden's breast,
By fullest heavenly grace possest.

How blest that mother, in whose shrine
The great artificer divine,
Whose hand contains the earth and sky,
Vouchsafed, as in his ark, to lie.

Blest, in the message Gabriel brought;
Blest, by the work the Spirit wrought;
From whom the great desire of earth
Took human flesh and human birth.

All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-born to thee;
All glory, as is ever meet,
To Father and to Paraclete.
Amen.
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ Votiva}
Nocturn I.
Ant. Allelúja.
Psalmus 45 [1]
45:2 Deus noster refúgium, et virtus: * adjútor in tribulatiónibus, quæ invenérunt nos nimis.
45:3 Proptérea non timébimus dum turbábitur terra: * et transferéntur montes in cor maris.
45:4 Sonuérunt, et turbátæ sunt aquæ eórum: * conturbáti sunt montes in fortitúdine ejus.
45:5 Flúminis ímpetus lætíficat civitátem Dei: * sanctificávit tabernáculum suum Altíssimus.
45:6 Deus in médio ejus, non commovébitur: * adjuvábit eam Deus mane dilúculo.
45:7 Conturbátæ sunt gentes, et inclináta sunt regna: * dedit vocem suam, mota est terra.
45:8 Dóminus virtútum nobíscum: * suscéptor noster Deus Jacob.
45:9 Veníte, et vidéte ópera Dómini, quæ pósuit prodígia super terram: * áuferens bella usque ad finem terræ.
45:10 Arcum cónteret, et confrínget arma: * et scuta combúret igni.
45:11 Vacáte, et vidéte quóniam ego sum Deus: * exaltábor in géntibus, et exaltábor in terra.
45:12 Dóminus virtútum nobíscum: * suscéptor noster Deus Jacob.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms with lections {Antiphons Votive}
Nocturn I.
Ant. Halleluja.
Psalm 45 [1]
45:2 Gud er vor tilflugt og styrke, * altid at finde som hjælp i trængsler.
45:3 Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver, * og bjergene vakler i havets dyb,
45:4 Når vandet larmer og bruser * og rejser sig, så bjergene bæver.
45:5 Flodløb glæder Guds by, * den Højestes hellige bolig.
45:6 Gud er i dens midte, den rokkes ikke, * Gud bringer den hjælp ved daggry.
45:7 Folkene larmer, rigerne vakler, * når han lader sin røst lyde, ryster jorden.
45:8 Hærskarers Herre er med os, * Jakobs Gud er vor borg.
45:9 Kom og se Herrens gerninger, de ødelæggelser, han har voldt på jorden. * Han gør ende på krige over hele jorden,
45:10 Han brækker buen og knækker spyddet, * stridsvognene brænder han op.
45:11 Stands, og forstå, at jeg er Gud, * ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!
45:12 Hærskarers Herre er med os, * Jakobs Gud er vor borg.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 46 [2]
46:2 Omnes gentes, pláudite mánibus: * jubiláte Deo in voce exsultatiónis.
46:3 Quóniam Dóminus excélsus, terríbilis: * Rex magnus super omnem terram.
46:4 Subjécit pópulos nobis: * et gentes sub pédibus nostris.
46:5 Elégit nobis hereditátem suam: * spéciem Jacob, quam diléxit.
46:6 Ascéndit Deus in júbilo: * et Dóminus in voce tubæ.
46:7 Psállite Deo nostro, psállite: * psállite Regi nostro, psállite.
46:8 Quóniam Rex omnis terræ Deus: * psállite sapiénter.
46:9 Regnábit Deus super gentes: * Deus sedet super sedem sanctam suam.
46:10 Príncipes populórum congregáti sunt cum Deo Ábraham: * quóniam dii fortes terræ veheménter eleváti sunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 46 [2]
46:2 Alle folkeslag, klap i hænderne, * bryd ud i jubelråb for Gud!
46:3 For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, * en mægtig konge over hele jorden.
46:4 Han lægger folkene under os, * folkeslagene under vore fødder.
46:5 Han udvælger vort land til os, * Jakobs stolthed, som han elsker.
46:6 Gud drager op under jubelråb, * Herren drager op til hornets klang.
46:7 Syng for Gud, syng! * Syng for vor konge, syng!
46:8 For Gud er hele jordens konge, * syng hyldestsang!
46:9 Gud er konge over folkene, * Gud sidder på sin hellige trone.
46:10 Folkenes fyrster er samlet med Abrahams Guds folk, * for jordens skjolde tilhører Gud. Højt er han ophøjet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 47 [3]
47:2 Magnus Dóminus, et laudábilis nimis * in civitáte Dei nostri, in monte sancto ejus.
47:3 Fundátur exsultatióne univérsæ terræ mons Sion, * látera Aquilónis, cívitas Regis magni.
47:4 Deus in dómibus ejus cognoscétur: * cum suscípiet eam.
47:5 Quóniam ecce reges terræ congregáti sunt: * convenérunt in unum.
47:6 Ipsi vidéntes sic admiráti sunt, conturbáti sunt, commóti sunt: * tremor apprehéndit eos.
47:7 Ibi dolóres ut parturiéntis: * in spíritu veheménti cónteres naves Tharsis.
47:9 Sicut audívimus, sic vídimus in civitáte Dómini virtútum, in civitáte Dei nostri: * Deus fundávit eam in ætérnum.
47:10 Suscépimus, Deus, misericórdiam tuam, * in médio templi tui.
47:11 Secúndum nomen tuum, Deus, sic et laus tua in fines terræ: * justítia plena est déxtera tua.
47:12 Lætétur mons Sion, et exsúltent fíliæ Judæ: * propter judícia tua, Dómine.
47:13 Circúmdate Sion, et complectímini eam: * narráte in túrribus ejus.
47:14 Pónite corda vestra in virtúte ejus: * et distribúite domos ejus, ut enarrétis in progénie áltera.
47:15 Quóniam hic est Deus, Deus noster in ætérnum et in sǽculum sǽculi: * ipse reget nos in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 47 [3]
47:2 Herren er stor og højt lovprist * i vor Guds by. Hans hellige bjerg
47:3 Knejser smukt til fryd for hele jorden, Zions bjerg * i det yderste nord, den store konges by.
47:4 Gud er i dens borge, * han giver sig til kende som værn.
47:5 For kongerne sluttede sig sammen * og rykkede frem i flok.
47:6 Men da de så op, blev de målløse og flygtede i rædsel, * på stedet blev de grebet af angst,
47:7 Af veer som den fødende. * Med østenstormen knuser du Tarshish-skibe.
47:9 Som vi har hørt det, har vi nu set det i Hærskarers Herres by, i vor Guds by; * Gud lader den bestå til evig tid.
47:10 Gud, vi har oplevet din troskab * her i dit tempel.
47:11 Som dit navn er, Gud, sådan skal din lovsang lyde til jordens ender; * din højre hånd er fuld af retfærdighed.
47:12 Zions bjerg skal glæde sig, Judas døtre skal juble * over dine domme.
47:13 Gå omkring Zion, gå rundt om den, * og tæl dens tårne.
47:14 Læg mærke til dens ringmur, gå gennem dens borge, * så I kan fortælle den kommende slægt,
47:15 At sådan er Gud, vor Gud i al evighed, * han skal lede os!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 48 [4]
48:2 Audíte hæc, omnes gentes: * áuribus percípite omnes, qui habitátis orbem:
48:3 Quique terrígenæ, et fílii hóminum: * simul in unum dives et pauper.
48:4 Os meum loquétur sapiéntiam: * et meditátio cordis mei prudéntiam.
48:5 Inclinábo in parábolam aurem meam: * apériam in psaltério propositiónem meam.
48:6 Cur timébo in die mala? * iníquitas calcánei mei circúmdabit me:
48:7 Qui confídunt in virtúte sua: * et in multitúdine divitiárum suárum gloriántur.
48:8 Frater non rédimit, rédimet homo: * non dabit Deo placatiónem suam.
48:9 Et prétium redemptiónis ánimæ suæ: * et laborábit in ætérnum, et vivet adhuc in finem.
48:11 Non vidébit intéritum, cum víderit sapiéntes moriéntes: * simul insípiens, et stultus períbunt.
48:11 Et relínquent aliénis divítias suas: * et sepúlcra eórum domus illórum in ætérnum.
48:12 Tabernácula eórum in progénie et progénie: * vocavérunt nómina sua in terris suis.
48:13 Et homo, cum in honóre esset, non intelléxit: * comparátus est juméntis insipiéntibus, et símilis factus est illis.
48:14 Hæc via illórum scándalum ipsis: * et póstea in ore suo complacébunt.
48:15 Sicut oves in inférno pósiti sunt: * mors depáscet eos.
48:15 Et dominabúntur eórum justi in matutíno: * et auxílium eórum veteráscet in inférno a glória eórum.
48:16 Verúmtamen Deus rédimet ánimam meam de manu ínferi: * cum accéperit me.
48:17 Ne timúeris, cum dives factus fúerit homo: * et cum multiplicáta fúerit glória domus ejus.
48:18 Quóniam cum interíerit, non sumet ómnia: * neque descéndet cum eo glória ejus.
48:19 Quia ánima ejus in vita ipsíus benedicétur: * confitébitur tibi cum beneféceris ei.
48:20 Introíbit usque in progénies patrum suórum: * et usque in ætérnum non vidébit lumen.
48:21 Homo, cum in honóre esset, non intelléxit: * comparátus est juméntis insipiéntibus, et símilis factus est illis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 48 [4]
48:2 Hør dette, alle folkeslag, * lyt, alle mennesker i verden,
48:3 Høj og lav, * rig såvel som fattig!
48:4 Min mund taler visdom, * mit hjertes tanker er forstandige.
48:5 Jeg vender mit øre mod billedtale, * jeg fremfører min gådetale til strengespil.
48:6 Hvorfor skal jeg frygte i onde dage, * når bedrageres ondskab omringer mig?
48:7 De stoler på deres rigdom * og praler af deres store formue.
48:8 Ingen kan dog købe en broder fri * eller betale Gud løsepenge for ham.
48:9 Løsesummen for deres liv er så høj, * at man må opgive det for altid. Ellers kunne han leve evigt
48:11 Uden at se graven. Men man ser, at vise mænd dør, * tåbe og fæ går begge til grunde,
48:11 De må efterlade deres rigdom til andre. * Graven bliver deres hus for evigt,
48:12 Deres bolig slægt efter slægt, * skønt deres navn var udråbt over jordegodser.
48:13 Mennesker, der har rigdom, skal ikke overleve, * de ligner dyrene, der går til grunde.
48:14 Sådan går det de selvsikre, * sådan ender de, der nyder deres egne ord.
48:15 De styrer mod dødsriget som får, * døden er deres hyrde,
48:15 Og retskafne skal herske over dem ved daggry. * Deres skikkelse tæres bort, dødsriget bliver deres bolig.
48:16 Men Gud vil løskøbe mit liv, han vil drage mig * ud af dødsrigets magt.
48:17 Frygt ikke, når en mand er rig, * når velstanden og rigdommen i hans hus vokser.
48:18 Han kan intet tage med sig, når han dør, * hans velstand følger ham ikke i graven.
48:19 Velsignes han, mens han lever; * man priser dig, fordi det går dig godt,
48:20 Så går han dog til sine fædres slægt, * som aldrig mere får lyset at se.
48:21 Mennesker, der har rigdom, er uden forstand, * de ligner dyrene, der går til grunde.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 49 [5]
49:1 Deus deórum, Dóminus locútus est: * et vocávit terram,
49:1 A solis ortu usque ad occásum: * ex Sion spécies decóris ejus.
49:3 Deus maniféste véniet: * Deus noster et non silébit.
49:3 Ignis in conspéctu ejus exardéscet: * et in circúitu ejus tempéstas válida.
49:4 Advocábit cælum desúrsum: * et terram discérnere pópulum suum.
49:5 Congregáte illi sanctos ejus: * qui órdinant testaméntum ejus super sacrifícia.
49:6 Et annuntiábunt cæli justítiam ejus: * quóniam Deus judex est.
49:7 Audi, pópulus meus, et loquar: Israël, et testificábor tibi: * Deus, Deus tuus ego sum.
49:8 Non in sacrifíciis tuis árguam te: * holocáusta autem tua in conspéctu meo sunt semper.
49:9 Non accípiam de domo tua vítulos: * neque de grégibus tuis hircos.
49:10 Quóniam meæ sunt omnes feræ silvárum: * juménta in móntibus et boves.
49:11 Cognóvi ómnia volatília cæli: * et pulchritúdo agri mecum est.
49:12 Si esuríero, non dicam tibi: * meus est enim orbis terræ, et plenitúdo ejus.
49:13 Numquid manducábo carnes taurórum? * aut sánguinem hircórum potábo?
49:14 Ímmola Deo sacrifícium laudis: * et redde Altíssimo vota tua.
49:15 Et ínvoca me in die tribulatiónis: * éruam te, et honorificábis me.
49:16 Peccatóri autem dixit Deus: * Quare tu enárras justítias meas, et assúmis testaméntum meum per os tuum?
49:17 Tu vero odísti disciplínam: * et projecísti sermónes meos retrórsum:
49:18 Si vidébas furem, currébas cum eo: * et cum adúlteris portiónem tuam ponébas.
49:19 Os tuum abundávit malítia: * et lingua tua concinnábat dolos.
49:20 Sedens advérsus fratrem tuum loquebáris, et advérsus fílium matris tuæ ponébas scándalum: * hæc fecísti, et tácui.
49:21 Existimásti, iníque, quod ero tui símilis: * árguam te, et státuam contra fáciem tuam.
49:22 Intellégite hæc, qui obliviscímini Deum: * nequándo rápiat, et non sit qui erípiat.
49:23 Sacrifícium laudis honorificábit me: * et illic iter, quo osténdam illi salutáre Dei.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 49 [5]
49:1 Herren, gudernes Gud, taler, * han kalder på jorden
49:1 Fra øst til vest. * Fra Zion, skønhedens krone,
49:3 Træder Gud frem i stråleglans, vor Gud kommer, * han tier ikke.
49:3 Foran ham går en fortærende ild, * omkring ham raser en vældig storm.
49:4 Han indkalder himlen deroppe * og jorden, han vil holde dom over sit folk.
49:5 Kald mine trofaste sammen hos mig, * dem, der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
49:6 Og himlen forkynder hans retfærdighed, * for Gud selv er dommer.
49:7 Lyt, mit folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil advare dig, * jeg er Gud, din Gud!
49:8 Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre, * og dine brændofre har jeg altid for øje.
49:9 Jeg tager ikke tyre fra dit hus * eller bukke fra dine folde,
49:10 For alt skovens vildt er mit, * dyrene på de tusinder af bjerge.
49:11 Jeg kender alle fuglene i bjergene, * markens dyr hører mig til.
49:12 Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig, * for jorden er min, med alt, hvad den rummer.
49:13 Behøver jeg at spise tyrekød * eller drikke bukkeblod?
49:14 Du skal bringe takoffer til Gud * og indfri dine løfter til den Højeste.
49:15 Råb til mig på nødens dag, * så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.
49:16 Men til den ugudelige siger Gud: * Hvor vover du at remse mine bud op og tage min pagt i din mund,
49:17 Når du dog hader irettesættelse * og kaster mine ord bag dig?
49:18 Ser du en tyv, slutter du venskab med ham, * du gør fælles sag med horkarle.
49:19 Du lader munden løbe med ondskab * og spænder tungen for bedragets vogn.
49:20 Der sidder du og bagtaler din bror, sætter skamplet på en søn af din mor. * Sådan gør du, skulle jeg så tie?
49:21 Tænker du dig, at jeg er som du? * Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
49:22 Forstå det dog, I, som glemmer Gud, * ellers sønderriver jeg jer, uden at nogen kan redde.
49:23 Den, der bringer takoffer, ærer mig, * ham lader jeg se Guds frelse.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 51 [6]
51:3 Quid gloriáris in malítia, * qui potens es in iniquitáte?
51:4 Tota die injustítiam cogitávit lingua tua: * sicut novácula acúta fecísti dolum.
51:5 Dilexísti malítiam super benignitátem: * iniquitátem magis quam loqui æquitátem.
51:6 Dilexísti ómnia verba præcipitatiónis, * lingua dolósa.
51:7 Proptérea Deus déstruet te in finem, * evéllet te, et emigrábit te de tabernáculo tuo: et radícem tuam de terra vivéntium.
51:8 Vidébunt justi, et timébunt, et super eum ridébunt, et dicent: * Ecce homo, qui non pósuit Deum adjutórem suum:
51:9 Sed sperávit in multitúdine divitiárum suárum: * et præváluit in vanitáte sua.
51:10 Ego autem, sicut olíva fructífera in domo Dei, * sperávi in misericórdia Dei in ætérnum: et in sǽculum sǽculi.
51:11 Confitébor tibi in sǽculum, quia fecísti: * et exspectábo nomen tuum, quóniam bonum est in conspéctu sanctórum tuórum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 51 [6]
51:3 Hvorfor praler du af ondskab, * du stærke?
51:4 Guds trofasthed varer dagen lang. Du planlægger ondskab, din tunge * er som en hvæsset kniv, du, der handler falsk.
51:5 Du elsker ondt frem for godt, * løgn frem for sandfærdig tale.
51:6 Du elsker fordærvelig tale, * du svigefulde tunge!
51:7 Dog, Gud skal ødelægge dig for evigt, * han skal rive dig ud af dit telt, rykke dig op med rode fra de levendes land.
51:8 De retfærdige skal se det og frygte, og de skal le ad den mand: * Sådan går det ham, der ikke gør Gud til sit værn,
51:9 Men stoler på sin store rigdom * og viser sin styrke i ødelæggelser.
51:10 Men jeg er som det grønne oliventræ i Guds hus, * jeg stoler på Guds trofasthed for evigt og altid.
51:11 Jeg takker dig for evigt, for du greb ind! * Blandt dine fromme sætter jeg mit håb til dit navn, for dit navn er godt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
℣. Gavísi sunt discípuli, allelúja.
℟. Viso Dómino, allelúja.
℣. The disciples therefore were glad, alleluia.
℟. When they saw the Lord, alleluia.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.

Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádjuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.

Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed.
℟. Amen.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. A cunctis vítiis et peccátis absólvat nos virtus sanctæ Trinitátis.
℟. Amen.

Osea 6:1-3
Veníte, et revertámur ad Dóminum, quia ipse cepit, et sanábit nos; percútiet, et curábit nos. Vivificábit nos post duos dies; in die tértia suscitábit nos, et vivémus in conspéctu ejus. Sciémus, sequemúrque, ut cognoscámus Dóminum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟.br. Gavísi sunt discípuli, * Allelúja, allelúja.
℟. Gavísi sunt discípuli, * Allelúja, allelúja.
℣. Viso Dómino.
℟. Allelúja, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Gavísi sunt discípuli, * Allelúja, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Alle vore fejl og synder må den hellige Treenighed forlade os.
℟. Amen.

Os 6:1-3
Come, and let us return to the Lord: for he hath taken us, and he will heal us: he will strike, and he will cure us. He will revive us after two days: on the third day he will raise us up, and we shall live in his sight. We shall know, and we shall follow on, that we may know the Lord.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. The disciples therefore were glad, * alleluia, alleluia.
℟. The disciples therefore were glad, * alleluia, alleluia.
℣. When they saw the Lord.
℟. Alleluia, alleluia.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. The disciples therefore were glad, * alleluia, alleluia.
Nocturn II.
Ant. Allelúja.
Psalmus 52 [7]
52:1 Dixit insípiens in corde suo: * Non est Deus.
52:2 Corrúpti sunt, et abominábiles facti sunt in iniquitátibus: * non est qui fáciat bonum.
52:3 Deus de cælo prospéxit super fílios hóminum: * ut vídeat si est intéllegens, aut requírens Deum.
52:4 Omnes declinavérunt, simul inútiles facti sunt: * non est qui fáciat bonum, non est usque ad unum.
52:5 Nonne scient omnes qui operántur iniquitátem, * qui dévorant plebem meam ut cibum panis?
52:6 Deum non invocavérunt: * illic trepidavérunt timóre, ubi non erat timor.
52:6 Quóniam Deus dissipávit ossa eórum qui homínibus placent: * confúsi sunt, quóniam Deus sprevit eos.
52:7 Quis dabit ex Sion salutáre Israël? * cum convérterit Deus captivitátem plebis suæ, exsultábit Jacob, et lætábitur Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Nocturn II.
Ant. Halleluja.
Psalm 52 [7]
52:1 Tåberne siger ved sig selv: * Gud er ikke til!
52:2 De handler ondt og afskyeligt, * ingen gør godt.
52:3 Gud ser fra himlen ned over menneskene * for at se, om der er en forstandig, én, der søger Gud.
52:4 De er alle faldet fra, alle er fordærvede; * ingen gør godt, ikke en eneste.
52:5 Forstår de intet, de forbrydere, * som lever af at æde mit folk?
52:6 De påkalder ikke Gud. * Da skal de gribes af rædsel, hvor de ikke ventede rædsel,
52:6 For Gud skal splitte din belejrers knogler. * De bliver gjort til skamme, for Gud forkaster dem.
52:7 Gid Israels frelse må komme fra Zion! * Når Gud vender sit folks skæbne, skal Jakob juble og Israel glæde sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 53 [8]
53:3 Deus, in nómine tuo salvum me fac: * et in virtúte tua júdica me.
53:4 Deus, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe verba oris mei.
53:5 Quóniam aliéni insurrexérunt advérsum me, et fortes quæsiérunt ánimam meam: * et non proposuérunt Deum ante conspéctum suum.
53:6 Ecce enim, Deus ádjuvat me: * et Dóminus suscéptor est ánimæ meæ.
53:7 Avérte mala inimícis meis: * et in veritáte tua dispérde illos.
53:8 Voluntárie sacrificábo tibi, * et confitébor nómini tuo, Dómine: quóniam bonum est:
53:9 Quóniam ex omni tribulatióne eripuísti me: * et super inimícos meos despéxit óculus meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 53 [8]
53:3 Gud, frels mig ved dit navn, * skaf mig ret ved din styrke!
53:4 Gud, hør min bøn, * lyt til min munds ord!
53:5 Fremmede har rejst sig mod mig, voldsmænd stræber mig efter livet, * for de har ikke Gud for øje.
53:6 Se, Gud er min hjælper, * Herren styrker mig.
53:7 Ulykken skal falde tilbage på mine fjender. * Gør det af med dem i din trofasthed!
53:8 Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer, * jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.
53:9 Han har reddet mig fra alle trængsler, * og mit øje fryder sig over mine fjender.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 54 [9]
54:2 Exáudi, Deus, oratiónem meam, et ne despéxeris deprecatiónem meam: * inténde mihi, et exáudi me.
54:3 Contristátus sum in exercitatióne mea: * et conturbátus sum a voce inimíci, et a tribulatióne peccatóris.
54:4 Quóniam declinavérunt in me iniquitátes: * et in ira molésti erant mihi.
54:5 Cor meum conturbátum est in me: * et formído mortis cécidit super me.
54:6 Timor et tremor venérunt super me: * et contexérunt me ténebræ.
54:7 Et dixi: Quis dabit mihi pennas sicut colúmbæ, * et volábo, et requiéscam?
54:8 Ecce, elongávi fúgiens: * et mansi in solitúdine.
54:9 Exspectábam eum, qui salvum me fecit * a pusillanimitáte spíritus et tempestáte.
54:10 Præcípita, Dómine, dívide linguas eórum: * quóniam vidi iniquitátem, et contradictiónem in civitáte.
54:11 Die ac nocte circúmdabit eam super muros ejus iníquitas: * et labor in médio ejus, et injustítia.
54:12 Et non defécit de platéis ejus * usúra, et dolus.
54:13 Quóniam si inimícus meus maledixísset mihi, * sustinuíssem útique.
54:13 Et si is, qui óderat me, super me magna locútus fuísset, * abscondíssem me fórsitan ab eo.
54:14 Tu vero, homo unánimis: * dux meus, et notus meus:
54:15 Qui simul mecum dulces capiébas cibos: * in domo Dei ambulávimus cum consénsu.
54:16 Véniat mors super illos: * et descéndant in inférnum vivéntes:
54:16 Quóniam nequítiæ in habitáculis eórum: * in médio eórum.
54:17 Ego autem ad Deum clamávi: * et Dóminus salvábit me.
54:18 Véspere, et mane, et merídie narrábo et annuntiábo: * et exáudiet vocem meam.
54:19 Rédimet in pace ánimam meam ab his, qui appropínquant mihi: * quóniam inter multos erant mecum.
54:20 Exáudiet Deus, et humiliábit illos, * qui est ante sǽcula.
54:20 Non enim est illis commutátio, et non timuérunt Deum: * exténdit manum suam in retribuéndo.
54:21 Contaminavérunt testaméntum ejus, divísi sunt ab ira vultus ejus: * et appropinquávit cor illíus.
54:22 Mollíti sunt sermónes ejus super óleum: * et ipsi sunt jácula.
54:23 Jacta super Dóminum curam tuam, et ipse te enútriet: * non dabit in ætérnum fluctuatiónem justo.
54:24 Tu vero, Deus, dedúces eos, * in púteum intéritus.
54:24 Viri sánguinum, et dolósi non dimidiábunt dies suos: * ego autem sperábo in te, Dómine.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 54 [9]
54:2 Hør min bøn, Gud, skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig. * Lyt til mig, og svar mig,
54:3 Jeg er urolig, og jeg klager. * Jeg er ude af mig selv over fjendens råb, over de ugudeliges undertrykkelse.
54:4 De vælter ulykke ned over mig, * rasende angriber de mig.
54:5 Hjertet skælver i mig, * dødsangsten kommer over mig,
54:6 Skræk og rædsel fylder mig, * frygt indhyller mig,
54:7 Og jeg siger: Gid jeg havde vinger som duen, * så ville jeg flyve bort og finde et bosted.
54:8 Jeg ville flygte langt bort * og slå mig ned i ørkenen.
54:9 Jeg ville skynde mig at finde ly * for den rasende storm, for uvejret.
54:10 Split dem, Herre, spalt deres tunger, * for jeg ser vold og strid i byen.
54:11 Dag og nat går de omkring den på dens mure, * den er fuld af uret og ulykke, den er fuld af fordærv.
54:12 Undertrykkelse og svig * hører ikke op på dens torve.
54:13 Det er ikke en fjende, der håner mig, * det kunne jeg bære;
54:13 Det er ikke en modstander, som hoverer over mig, * ham kunne jeg skjule mig for.
54:14 Men du, min ligemand, * min ven, du, som jeg kender,
54:15 Vi, som nød hinandens fortrolighed, * når vi vandrede i festtoget i Guds hus.
54:16 Døden skal ramme dem, * levende skal de styrte i dødsriget;
54:16 For der er ondskab i kammeret * i deres indre.
54:17 Jeg vil råbe til Gud, * og Herren skal frelse mig.
54:18 Aften og morgen og middag vil jeg klage og stønne, * og han skal høre mig.
54:19 Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred, * for mange er imod mig.
54:20 Gud skal høre, * and the Eternal shall humble them.
54:20 De overholder ikke deres aftaler og frygter ikke Gud. * De lægger hånd på venner
54:21 Og bryder pagten med dem. Deres mund er glattere end smør, * men i hjertet vil de krig;
54:22 Deres ord er blødere end olie, * men er dog dolke.
54:23 Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig. * I al evighed lader han ikke den retfærdige vakle.
54:24 Du, Gud, styrter dem * i gravens dyb.
54:24 Mordere og bedragere får end ikke halvdelen af deres dage. * Men jeg stoler på dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 55 [10]
55:2 Miserére mei, Deus, quóniam conculcávit me homo: * tota die impúgnans tribulávit me.
55:3 Conculcavérunt me inimíci mei tota die: * quóniam multi bellántes advérsum me.
55:4 Ab altitúdine diéi timébo: * ego vero in te sperábo.
55:5 In Deo laudábo sermónes meos, in Deo sperávi: * non timébo quid fáciat mihi caro.
55:6 Tota die verba mea exsecrabántur: * advérsum me omnes cogitatiónes eórum in malum.
55:7 Inhabitábunt et abscóndent: * ipsi calcáneum meum observábunt.
55:8 Sicut sustinuérunt ánimam meam, pro níhilo salvos fácies illos: * in ira pópulos confrínges.
55:9 Deus, vitam meam annuntiávi tibi: * posuísti lácrimas meas in conspéctu tuo.
55:9 Sicut et in promissióne tua: * tunc converténtur inimíci mei retrórsum:
55:10 In quacúmque die invocávero te: * ecce, cognóvi, quóniam Deus meus es.
55:11 In Deo laudábo verbum, in Dómino laudábo sermónem: * in Deo sperávi, non timébo quid fáciat mihi homo.
55:12 In me sunt, Deus, vota tua, * quæ reddam, laudatiónes tibi.
55:13 Quóniam eripuísti ánimam meam de morte, et pedes meos de lapsu: * ut pláceam coram Deo in lúmine vivéntium.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 55 [10]
55:2 Vær mig nådig, Gud, for mennesker jager mig, * dagen lang trænger krigere mig tilbage.
55:3 Mine fjender jager mig dagen lang, * mange fører forbitret krig mod mig.
55:4 Når jeg gribes af frygt, * stoler jeg på dig;
55:5 Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord. Jeg stoler på Gud * og frygter ikke; hvad kan dødelige gøre mig?
55:6 Dagen lang krænker de mine ord, * de har kun ondt i sinde mod mig.
55:7 De angriber mig, lurer på mig, * vogter på mine skridt,
55:8 For de vil mig til livs. Skal de undslippe i deres ondskab? * Stød folkene ned i din vrede,
55:9 Gud! Du fører bog over min elendighed, * mine tårer er samlet i din lædersæk,
55:9 De står i din bog. * Men den dag, jeg råber,
55:10 Skal fjenden vige. * Det ved jeg: Gud er med mig.
55:11 Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord; når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord. * Jeg stoler på Gud og frygter ikke. Hvad kan mennesker gøre mig?
55:12 De løfter, jeg har givet dig, Gud, * vil jeg indfri med takofre.
55:13 For du har reddet mit liv fra døden og min fod fra at snuble, * så jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 57 [11]
57:2 Si vere útique justítiam loquímini: * recta judicáte, fílii hóminum.
57:3 Étenim in corde iniquitátes operámini: * in terra injustítias manus vestræ concínnant.
57:4 Alienáti sunt peccatóres a vulva, erravérunt ab útero: * locúti sunt falsa.
57:5 Furor illis secúndum similitúdinem serpéntis: * sicut áspidis surdæ, et obturántis aures suas,
57:6 Quæ non exáudiet vocem incantántium: * et venéfici incantántis sapiénter.
57:7 Deus cónteret dentes eórum in ore ipsórum: * molas leónum confrínget Dóminus.
57:8 Ad níhilum devénient tamquam aqua decúrrens: * inténdit arcum suum donec infirméntur.
57:9 Sicut cera, quæ fluit, auferéntur: * supercécidit ignis, et non vidérunt solem.
57:10 Priúsquam intellégerent spinæ vestræ rhamnum: * sicut vivéntes, sic in ira absórbet eos.
57:11 Lætábitur justus cum víderit vindíctam: * manus suas lavábit in sánguine peccatóris.
57:12 Et dicet homo: Si útique est fructus justo: * útique est Deus júdicans eos in terra.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 57 [11]
57:2 Fører I retskaffen tale, I mægtige? * Dømmer I mennesker retfærdigt?
57:3 Nej, bevidst øver I uret i landet, * med vilje giver I volden frit løb.
57:4 De ugudelige er frafaldne fra fødslen, * løgnerne er vildfarne fra moders liv.
57:5 De er giftige som slanger, * som den døve slange, der stopper øret til,
57:6 Så den ikke kan høre slangebesværgeren, * selv ikke den kyndigste besværger.
57:7 Gud, slå tænderne ud på dem, * knus løvernes kæber, Herre!
57:8 De skal flyde ud, som vand siver bort, * de skal visne som græs ved vejen,
57:9 Som sneglen, der opløses i slim, * som et dødfødt barn, der aldrig får solen at se.
57:10 Før deres tornebusk vokser til tjørnekrat, blæser han dem væk * i vrede som tidselfrø.
57:11 Den retfærdige skal glæde sig over at se hævn, * han skal vaske sine fødder i den ugudeliges blod;
57:12 Og folk skal sige: Ja, den retfærdige får sin løn, * der er en Gud, som dømmer på jorden!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 58 [12]
58:2 Éripe me de inimícis meis, Deus meus: * et ab insurgéntibus in me líbera me.
58:3 Éripe me de operántibus iniquitátem: * et de viris sánguinum salva me.
58:4 Quia ecce cepérunt ánimam meam: * irruérunt in me fortes.
58:5 Neque iníquitas mea, neque peccátum meum, Dómine: * sine iniquitáte cucúrri, et diréxi.
58:6 Exsúrge in occúrsum meum, et vide: * et tu, Dómine, Deus virtútum, Deus Israël,
58:6 Inténde ad visitándas omnes gentes: * non misereáris ómnibus, qui operántur iniquitátem.
58:7 Converténtur ad vésperam: et famem patiéntur ut canes, * et circuíbunt civitátem.
58:8 Ecce, loquéntur in ore suo, et gládius in lábiis eórum: * quóniam quis audívit?
58:9 Et tu, Dómine, deridébis eos: * ad níhilum dedúces omnes gentes.
58:10 Fortitúdinem meam ad te custódiam, quia, Deus, suscéptor meus es: * Deus meus, misericórdia ejus prævéniet me.
58:12 Deus osténdet mihi super inimícos meos, ne occídas eos: * nequándo obliviscántur pópuli mei.
58:12 Dispérge illos in virtúte tua: * et depóne eos, protéctor meus, Dómine:
58:13 Delíctum oris eórum, sermónem labiórum ipsórum: * et comprehendántur in supérbia sua.
58:13 Et de exsecratióne et mendácio annuntiabúntur in consummatióne: * in ira consummatiónis, et non erunt.
58:14 Et scient quia Deus dominábitur Jacob: * et fínium terræ.
58:15 Converténtur ad vésperam: et famem patiéntur ut canes, * et circuíbunt civitátem.
58:16 Ipsi dispergéntur ad manducándum: * si vero non fúerint saturáti, et murmurábunt.
58:17 Ego autem cantábo fortitúdinem tuam: * et exsultábo mane misericórdiam tuam.
58:17 Quia factus es suscéptor meus, * et refúgium meum, in die tribulatiónis meæ.
58:18 Adjútor meus, tibi psallam, quia, Deus, suscéptor meus es: * Deus meus, misericórdia mea.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 58 [12]
58:2 Red mig fra mine fjender, Gud, * beskyt mig mod mine modstandere;
58:3 Red mig fra forbryderne, * frels mig fra morderne!
58:4 For de lægger baghold for mig, * stærke mænd angriber mig,
58:5 Selv om jeg ikke har forbrudt mig eller syndet, Herre. * Skønt jeg er uden skyld, stimler de sammen imod mig.
58:6 Vågn op, kom selv og se! * Du, Hærskarers Herre, Israels Gud,
58:6 Vågn op og straf alle folkene, * skån ikke nogen af de troløse forbrydere!
58:7 Om aftenen kommer de tilbage, giver hals som hunde * og strejfer om i byen.
58:8 De lader munden løbe, de har sværd på læberne; * for hvem skulle høre det?
58:9 Men du, Herre, du ler ad dem, * du spotter alle folkene.
58:10 Min styrke, dig vil jeg holde mig til, for Gud er min borg. * Min Gud kommer mig i møde med sin troskab,
58:12 Gud lader mig frydes over mine fjender. Dræb dem ikke, * så mit folk glemmer dem,
58:12 Gør dem hjemløse med din styrke * og styrt dem, Herre, vort skjold!
58:13 Syndige er de ord, der kommer over deres læber; * de skal fanges i deres hovmod
58:13 For den forbandelse og løgn, de udspreder. Udryd dem * i vrede, udryd dem, så de er borte;
58:14 Da skal de vide over hele jorden, * at Gud hersker i Jakob.
58:15 Om aftenen kommer de tilbage, giver hals som hunde * og strejfer om i byen.
58:16 De strejfer om efter føde * og knurrer, når de ikke bliver mætte.
58:17 Men jeg vil synge om din styrke, * juble om morgenen over din trofasthed.
58:17 For du er min borg, * en tilflugt, når jeg er i nød.
58:18 Min styrke, dig vil jeg lovsynge, for Gud er min borg, * min trofaste Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
Capitulum
Sir 24:15-16
Et sic in Sion firmáta sum, et in civitáte sanctificáta simíliter requiévi, et in Jerúsalem potéstas mea. Et radicávi in pópulo honorificáto, et in parte Dei mei heréditas illíus, et in plenitúdine sanctórum deténtio mea.
℟. Deo grátias.

℣. Adjuvábit eam Deus vultu suo.
℟. Deus in médio ejus, non commovébitur.
Capitulum
Sir 24:15-16
And so was I established in Sion, and in the holy city likewise I rested, and my power was in Jerusalem. And I took root in an honourable people, and in the portion of my God his inheritance, and my abode is in the full assembly of saints.
℟. Gud ske tak og lov.

℣. Gud bringer hende hjælp ved daggry.
℟. Gud er i hendes midte, hun rokkes ikke.
Oratio {Votiva}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.

℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui de beátæ Maríæ Vírginis útero Verbum tuum, Angelo nuntiánte, carnem suscípere voluísti: præsta supplícibus tuis; ut, qui vere eam Genetrícem Dei crédimus, ejus apud te intercessiónibus adjuvémur.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.

℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, who didst will that, at the announcement of an Angel, thy Word should take flesh in the womb of the Blessed Virgin Mary, grant to us thy suppliants, that we who believe her to be truly the Mother of God may be helped by her intercession with thee.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Reliqua omittuntur in Officium duodecim Lectionum, quando immediatæ subsequuntur Laudes. Sed in Festi Simplicis, et in Officio Ferialis tam trium, quam unius Lectionis semper dicuntur ut sequitur.
Spring resten over i kontorer med 12 lektioner, medmindre du beder Lauds separat. På simple højtider og på ferialistiske dage (det være sig med tre eller én læsning) bedes altid følgende.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Post Divinum officium

Matutinum    Laudes
Prima    Tertia    Sexta    Nona
Vesperae    Completorium
Omnes    Plures    Appendix

Options    Sancta Missa    Ordo

Versions
Tridentine - 1570
Tridentine - 1888
Tridentine - 1906
Divino Afflatu - 1954
Reduced - 1955
Rubrics 1960 - 1960
Rubrics 1960 - 2020 USA
Monastic - 1617
Monastic - 1930
Monastic - 1963
Ordo Praedicatorum - 1962
Language 2
Latin
Dansk
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Magyar
Polski
Português
Latin-Bea
Polski-Newer
Votives
Hodie
Apostolorum
Evangelistarum
Unius Martyris
Plurimorum Martyrum
Confessoris Pontificis
Doctorum Pontificium
Confessoris non Pontificis
Doctoris non Pontificis
Unam Virginum
Plures Virgines
Non Virginum Martyrum
Non Virginum non Martyrum
Dedicationis Ecclesiae
Officium defunctorum
Beata Maria in Sabbato
Beatae Mariae Virginis
Officium parvum Beatae Mariae Virginis

Versions      Credits      Download      Rubrics      Technical      Help