S. Hermenegildi Martyris ~ Semiduplex
Scriptura: Feria Sexta infra Hebdomadam I post Octavam Paschæ

Divinum Officium Divino Afflatu - 1954

04-13-2018

Ad Matutinum

Ante Divinum officium
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.

Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.

Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Invitatorium {Antiphona ex Commune aut Festo}
Ant. Exsúltent in Dómino sancti, * Allelúja.
Ant. Exsúltent in Dómino sancti, * Allelúja.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Exsúltent in Dómino sancti, * Allelúja.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Allelúja.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Exsúltent in Dómino sancti, * Allelúja.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Allelúja.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Exsúltent in Dómino sancti, * Allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja.
Ant. Exsúltent in Dómino sancti, * Allelúja.
Invitatory {Antiphon from the Common or Feast}
Ant. Let the Saints rejoice in the Lord, * Alleluia.
Ant. Let the Saints rejoice in the Lord, * Alleluia.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Let the Saints rejoice in the Lord, * Alleluia.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Alleluia.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Let the Saints rejoice in the Lord, * Alleluia.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Alleluia.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Let the Saints rejoice in the Lord, * Alleluia.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia.
Ant. Let the Saints rejoice in the Lord, * Alleluia.
Hymnus {ex Proprio Sanctorum}
Regáli sólio fortis Ibériæ,
Hermenegílde, jubar, glória Mártyrum,
Christi quos amor almis
Cæli cœ́tibus ínserit.

Ut perstas pátiens, pollícitum Deo
Servans obséquium! quo pótius tibi
Nil propónis, et arces
Cautus nóxia, quæ placent.

Ut motus cóhibes, pábula qui parant
Surgéntis vítii, non dúbios agens
Per vestígia gressus,
Quo veri via dírigit!

Sit rerum Dómino jugis honor Patri,
Et natum célebrent ora precántium,
Divinúmque suprémis
Flamen láudibus éfferant.
Amen.
Hymn {from the Proper of Saints}
Glory of Iberia's throne!
Joy of martyred saints above!
Who the crown of life have won
Dying for their Saviour's love.

What intrepid faith was thine!
What unswerving constancy!
Bent to do the will divine
With exact fidelity.

Every rising motion checked
Which might lead thy heart astray,
How thou didst thy course direct
Whither virtue showed the way.

Honour, glory, majesty,
To the Father and the Son,
With the Holy Spirit be,
While eternal ages run.
Amen.
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Allelúja.
Psalmus 77(1-8) [1]
77:1 Atténdite, pópule meus, legem meam: * inclináte aurem vestram in verba oris mei.
77:2 Apériam in parábolis os meum: * loquar propositiónes ab inítio.
77:3 Quanta audívimus et cognóvimus ea: * et patres nostri narravérunt nobis.
77:4 Non sunt occultáta a fíliis eórum: * in generatióne áltera.
77:4 Narrántes laudes Dómini, et virtútes ejus: * et mirabília ejus, quæ fecit.
77:5 Et suscitávit testimónium in Jacob: * et legem pósuit in Israël.
77:5 Quanta mandávit pátribus nostris nota fácere ea fíliis suis: * ut cognóscat generátio áltera.
77:6 Fílii qui nascéntur, et exsúrgent, * et narrábunt fíliis suis.
77:7 Ut ponant in Deo spem suam, et non obliviscántur óperum Dei: * et mandáta ejus exquírant.
77:8 Ne fiant sicut patres eórum: * generátio prava et exásperans.
77:8 Generátio, quæ non diréxit cor suum: * et non est créditus cum Deo spíritus ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. Halleluja.
Psalm 77(1-8) [1]
77:1 Mit folk, hør på min belæring, * vend jeres øre mod min munds ord.
77:2 Jeg vil åbne min mund med billedtale, * jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.
77:3 Det, vi har hørt og erfaret, * det, vore fædre har fortalt os,
77:4 Skjuler vi ikke for deres børn; * vi fortæller den kommende slægt
77:4 Om Herrens glorværdige gerninger og styrke, * om de undere, han har gjort.
77:5 Han satte et vidnesbyrd i Jakob, * fastsatte en lov i Israel,
77:5 Som han befalede vore fædre at lære deres børn, * for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes,
77:6 Skulle lære den at kende, * så de kunne fortælle om det til deres børn.
77:7 De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, * men holde hans befalinger.
77:8 De skulle ikke være som deres fædre, * en genstridig og trodsig slægt,
77:8 En slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud, * og hvis ånd ikke var trofast mod ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 77(9-16) [2]
77:9 Fílii Ephrem intendéntes et mitténtes arcum: * convérsi sunt in die belli.
77:10 Non custodiérunt testaméntum Dei: * et in lege ejus noluérunt ambuláre.
77:11 Et oblíti sunt benefactórum ejus: * et mirabílium ejus quæ osténdit eis.
77:12 Coram pátribus eórum fecit mirabília in terra Ægýpti: * in campo Táneos.
77:13 Interrúpit mare, et perdúxit eos: * et státuit aquas quasi in utre.
77:14 Et dedúxit eos in nube diéi: * et tota nocte in illuminatióne ignis.
77:15 Interrúpit petram in erémo: * et adaquávit eos velut in abýsso multa.
77:16 Et edúxit aquam de petra: * et dedúxit tamquam flúmina aquas.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 77(9-16) [2]
77:9 Efraims sønner var udrustet med buer, * men tog flugten på kampens dag.
77:10 De holdt ikke Guds pagt * og ville ikke følge hans lov.
77:11 De glemte hans gerninger * og de undere, han havde vist dem.
77:12 Han gjorde undere for deres fædre i Egypten, * på Soans slette.
77:13 Han kløvede havet og førte dem igennem, * han rejste vandene som en vold.
77:14 Han førte dem i skyen om dagen * og i lysende ild om natten.
77:15 Han kløvede klipper i ørkenen * og gav dem vand, rigeligt som det store dyb;
77:16 Han lod kilder strømme ud fra klippen, * vandet løbe ned som floder.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 77(17-31) [3]
77:17 Et apposuérunt adhuc peccáre ei: * in iram excitavérunt Excélsum in inaquóso.
77:18 Et tentavérunt Deum in córdibus suis, * ut péterent escas animábus suis.
77:19 Et male locúti sunt de Deo: * dixérunt: Numquid póterit Deus paráre mensam in desérto?
77:20 Quóniam percússit petram, et fluxérunt aquæ: * et torréntes inundavérunt.
77:20 Numquid et panem póterit dare, * aut paráre mensam pópulo suo?
77:21 Ídeo audívit Dóminus, et dístulit: * et ignis accénsus est in Jacob, et ira ascéndit in Israël.
77:22 Quia non credidérunt in Deo: * nec speravérunt in salutári ejus:
77:23 Et mandávit núbibus désuper: * et jánuas cæli apéruit.
77:24 Et pluit illis manna ad manducándum: * et panem cæli dedit eis.
77:25 Panem Angelórum manducávit homo, * cibária misit eis in abundántia.
77:26 Tránstulit Austrum de cælo: * et indúxit in virtúte sua Áfricum.
77:27 Et pluit super eos sicut púlverem carnes: * et sicut arénam maris volatília pennáta.
77:28 Et cecidérunt in médio castrórum eórum: * circa tabernácula eórum.
77:29 Et manducavérunt, et saturáti sunt nimis, et desidérium eórum áttulit eis: * non sunt fraudáti a desidério suo.
77:30 Adhuc escæ eórum erant in ore ipsórum: * et ira Dei ascéndit super eos.
77:31 Et occídit pingues eórum, * et eléctos Israël impedívit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 77(17-31) [3]
77:17 Men de syndede stadig mod ham, * i det tørre land trodsede de den Højeste.
77:18 De udæskede Gud i hjertet * og krævede den føde, de havde lyst til.
77:19 De talte mod Gud * og sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen?
77:20 Nok slog han på klippen, så vandet flød, * og bækkene strømmede;
77:20 Men kan han også give brød, * kan han skaffe kød til sit folk?
77:21 Det hørte Herren og blev vred, * en ild blussede op mod Jakob, en vrede rejste sig mod Israel,
77:22 For de troede ikke på Gud * og stolede ikke på hans frelse.
77:23 Så gav han befaling til skyerne deroppe, * han åbnede himlens døre
77:24 Og lod det regne over dem med manna, * korn fra himlen gav han dem at spise;
77:25 Mennesker spiste engles brød, * han sendte dem føde, så de blev mætte.
77:26 Han lod en østenstorm bryde løs på himlen, * i sin styrke drev han søndenstormen frem
77:27 Og lod kød regne over dem som støv, * fugle så talrige som havets sand;
77:28 Han lod dem falde ned midt i lejren, * rundt omkring deres boliger.
77:29 De spiste og blev helt mætte, han tilfredsstillede deres grådighed. * Men deres grådighed hørte ikke op;
77:30 De havde endnu munden fuld af mad, * da Guds vrede rejste sig mod dem.
77:31 Han spredte død blandt deres stærke mænd * og strakte Israels unge krigere til jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
℣. Deus regeneravit nos in spem vivam, allelúja.
℟. Per resurrectiónem Jesu Christi ex mórtuis, allelúja.
℣. God hath begotten us again unto a lively hope, alleluia.
℟. By the resurrection of Jesus Christ from the dead, alleluia.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Jesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.

Lectio 1
De Actibus Apostolórum
Act. 8:9-13
9 Vir autem quidam nómine Simon, qui ante fúerat in civitáte magus, sedúcens gentem Samaríæ, dicens se esse áliquem magnum:
10 Cui auscultábant omnes a mínimo usque ad máximum, dicéntes: Hic est virtus Dei, quæ vocátur magna.
11 Attendébant autem eum: propter quod multo témpore magíis suis dementásset eos.
12 Cum vero credidíssent Philíppo evangelizánti de regno Dei, in nómine Jesu Christi baptizabántur viri ac mulíeres.
13 Tunc Simon et ipse crédidit: et cum baptizátus esset, adhærébat Philíppo. Videns étiam signa et virtútes máximas fíeri, stupens admirabátur.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Ego sum vitis vera, et vos pálmites:
* Qui manet in me, et ego in eo, hic fert fructum multum, allelúja, allelúja.
℣. Sicut diléxit me Pater, et ego diléxi vos.
℟. Qui manet in me, et ego in eo, hic fert fructum multum, allelúja, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.

Reading 1
Lesson from the Acts of the Apostles
Acts 8:9-13
9 There was therefore great joy in that city. Now there was a certain man named Simon, who before had been a magician in that city, seducing the people of Samaria, giving out that he was some great one:
10 To whom they all gave ear, from the least to the greatest, saying: This man is the power of God, which is called great.
11 And they were attentive to him, because, for a long time, he had bewitched them with his magical practices.
12 But when they had believed Philip preaching of the kingdom of God, in the name of Jesus Christ, they were baptized, both men and women.
13 Then Simon himself believed also; and being baptized, he adhered to Philip. And being astonished, wondered to see the signs and exceeding great miracles which were done.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. I am the True Vine, and ye are the branches;
* He that abideth in Me, and I in him, the same bringeth forth much fruit, alleluia, alleluia.
℣. As the Father hath loved Me, so have I loved you.
℟. He that abideth in Me, and I in him, the same bringeth forth much fruit, alleluia, alleluia.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adjuváre dignétur. Amen.

Lectio 2
Act. 8:14-19
14 Cum autem audíssent Apóstoli qui erant Jerosólymis, quod recepísset Samaría verbum Dei, misérunt ad eos Petrum et Joánnem.
15 Qui cum veníssent, oravérunt pro ipsis ut accíperent Spíritum Sanctum:
16 Nondum enim in quemquam illórum vénerat, sed baptizáti tantum erant in nómine Dómini Jesu.
17 Tunc imponébant manus super illos, et accipiébant Spíritum Sanctum.
18 Cum vidísset autem Simon quia per impositiónem manus Apostolórum darétur Spíritus Sanctus, óbtulit eis pecúniam,
19 Dicens: Date et mihi hanc potestátem, ut cuicúmque imposúero manus, accípiat Spíritum Sanctum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Surgens Jesus Dóminus noster, stans in médio discipulórum suórum, dixit:
* Pax vobis, allelúja: gavísi sunt discípuli viso Dómino, allelúja.
℣. Una ergo sabbatórum, cum fores essent clausæ, ubi erant discípuli congregáti, venit Jesus, et stetit in medio eórum, et dixit eis.
℟. Pax vobis, allelúja: gavísi sunt discípuli viso Dómino, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.

Reading 2
Acts 8:14-19
14 Now when the apostles, who were in Jerusalem, had heard that Samaria had received the word of God, they sent unto them Peter and John.
15 Who, when they were come, prayed for them, that they might receive the Holy Ghost.
16 For he was not as yet come upon any of them; but they were only baptized in the name of the Lord Jesus.
17 Then they laid their hands upon them, and they received the Holy Ghost.
18 And when Simon saw, that by the imposition of the hands of the apostles, the Holy Ghost was given, he offered them money,
19 Saying: Give me also this power, that on whomsoever I shall lay my hands, he may receive the Holy Ghost.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. After that our Lord Jesus was risen again, He came and stood in the midst of His disciples, and said unto them:
* Peace be unto you, alleluia. Then were the disciples glad, when they saw the Lord, alleluia.
℣. The first day of the week, when the doors were shut where the disciples were assembled, came Jesus, and stood in the midst, and said unto them:
℟. Peace be unto you, alleluia. Then were the disciples glad, when they saw the Lord, alleluia.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.

Lectio 3
Act. 8:19-24
19 Petrus autem dixit ad eum:
20 Pecúnia tua tecum sit in perditiónem: quóniam donum Dei existimásti pecúnia possidéri.
21 Non est tibi pars neque sors in sermóne isto: cor enim tuum non est rectum coram Deo.
22 Pœniténtiam ítaque age ab hac nequítia tua: et roga Deum, si forte remittátur tibi hæc cogitátio cordis tui.
23 In felle enim amaritúdinis, et obligatióne iniquitátis, vídeo te esse.
24 Respóndens autem Simon, dixit: Precámini vos pro me ad Dóminum, ut nihil véniat super me horum quæ dixístis.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Expurgáte vetus ferméntum, ut sitis nova conspérsio: étenim Pascha nostrum immolátus est Christus:
* Itaque epulémur in Dómino, allelúja.
℣. Mórtuus est propter delícta nostra, et resurréxit propter justificatiónem nostram.
℟. Itaque epulémur in Dómino, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Itaque epulémur in Dómino, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.

Reading 3
Acts 8:19-24
19 But Peter said to him:
20 Keep thy money to thyself, to perish with thee, because thou hast thought that the gift of God may be purchased with money.
21 Thou hast no part nor lot in this matter. For thy heart is not right in the sight of God.
22 Do penance therefore for this thy wickedness; and pray to God, that perhaps this thought of thy heart may be forgiven thee.
23 For I see thou art in the gall of bitterness, and in the bonds of iniquity.
24 Then Simon answering, said: Pray you for me to the Lord, that none of these things which you have spoken may come upon me.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. Purge out the old leaven, that ye may be new dough: for even Christ our Passover is sacrificed for us:
* Therefore let us keep the Feast, in the Lord, alleluia.
℣. He died for our offences, and rose again for our justification.
℟. Therefore let us keep the Feast, in the Lord, alleluia.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Therefore let us keep the Feast, in the Lord, alleluia.
Nocturn II.
Ant. Allelúja.
Psalmus 77(32-41) [4]
77:32 In ómnibus his peccavérunt adhuc: * et non credidérunt in mirabílibus ejus.
77:33 Et defecérunt in vanitáte dies eórum: * et anni eórum cum festinatióne.
77:34 Cum occíderet eos, quærébant eum: * et revertebántur, et dilúculo veniébant ad eum.
77:35 Et rememoráti sunt quia Deus adjútor est eórum: * et Deus excélsus redémptor eórum est.
77:36 Et dilexérunt eum in ore suo, * et lingua sua mentíti sunt ei.
77:37 Cor autem eórum non erat rectum cum eo: * nec fidéles hábiti sunt in testaménto ejus.
77:38 Ipse autem est miséricors, et propítius fiet peccátis eórum: * et non dispérdet eos.
77:38 Et abundávit ut avérteret iram suam: * et non accéndit omnem iram suam:
77:39 Et recordátus est quia caro sunt: * spíritus vadens et non rédiens.
77:40 Quóties exacerbavérunt eum in desérto, * in iram concitavérunt eum in inaquóso?
77:41 Et convérsi sunt, et tentavérunt Deum: * et Sanctum Israël exacerbavérunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Nocturn II.
Ant. Halleluja.
Psalm 77(32-41) [4]
77:32 Trods det blev de ved med at synde, * de troede ikke på hans undere.
77:33 Han lod deres dage ende i tomhed, * deres år i den bratte død.
77:34 Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham, * de søgte tilbage til Gud.
77:35 De huskede på, at Gud var deres klippe, * Gud den Højeste deres forløser.
77:36 Men de hyklede for ham med deres mund, * med tungen løj de for ham.
77:37 Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, * de var ikke trofaste mod hans pagt.
77:38 Men han er barmhjertig, han tilgiver synd * og ødelægger ikke;
77:38 Gang på gang holdt han igen på sin vrede * og lod ikke hele sin harme bryde ud.
77:39 Han huskede på, at de var dødelige, * et vindpust, der forsvinder og ikke vender tilbage.
77:40 Hvor ofte trodsede de ham ikke i ørkenen * og vakte hans vrede i ødemarken!
77:41 På ny gav de sig til at udæske Gud * og krænke Israels Hellige.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 77(42-58) [5]
77:42 Non sunt recordáti manus ejus, * die qua redémit eos de manu tribulántis.
77:43 Sicut pósuit in Ægýpto signa sua, * et prodígia sua in campo Táneos.
77:44 Et convértit in sánguinem flúmina eórum: * et imbres eórum, ne bíberent.
77:45 Misit in eos cœnomyíam, et comédit eos: * et ranam, et dispérdidit eos.
77:46 Et dedit ærúgini fructus eórum: * et labóres eórum locústæ.
77:47 Et occídit in grándine víneas eórum: * et moros eórum in pruína.
77:48 Et trádidit grándini juménta eórum: * et possessiónem eórum igni.
77:49 Misit in eos iram indignatiónis suæ: * indignatiónem, et iram, et tribulatiónem: immissiónes per ángelos malos.
77:50 Viam fecit sémitæ iræ suæ, non pepércit a morte animábus eórum: * et juménta eórum in morte conclúsit.
77:51 Et percússit omne primogénitum in terra Ægýpti: * primítias omnis labóris eórum in tabernáculis Cham.
77:52 Et ábstulit sicut oves pópulum suum: * et perdúxit eos tamquam gregem in desérto.
77:53 Et dedúxit eos in spe, et non timuérunt: * et inimícos eórum opéruit mare.
77:54 Et indúxit eos in montem sanctificatiónis suæ: * montem, quem acquisívit déxtera ejus.
77:54 Et ejécit a fácie eórum gentes: * et sorte divísit eis terram in funículo distributiónis.
77:55 Et habitáre fecit in tabernáculis eórum: * tribus Israël.
77:56 Et tentavérunt, et exacerbavérunt Deum excélsum: * et testimónia ejus non custodiérunt.
77:57 Et avertérunt se, et non servavérunt pactum: * quemádmodum patres eórum convérsi sunt in arcum pravum.
77:58 In iram concitavérunt eum in cóllibus suis: * et in sculptílibus suis ad æmulatiónem eum provocavérunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 77(42-58) [5]
77:42 De huskede ikke på hans magt, * dengang han udfriede dem fra fjenden,
77:43 Dengang han gjorde sine tegn i Egypten * og sine undere på Soans slette.
77:44 Han forvandlede deres floder til blod, * de kunne ikke drikke af bækkene.
77:45 Han sendte fluer, som åd dem, * og frøer, som bragte ødelæggelse.
77:46 Han gav deres afgrøde til gnavere, * og udbyttet af deres slid til græshopper.
77:47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl, * og deres morbærfigen med isregn.
77:48 Han overgav deres kvæg til pesten, * og deres hjorde til feberbrand.
77:49 Han sendte sin glødende vrede mod dem, * harme, forbandelse og trængsel, en flok af ulykkesengle.
77:50 Han gav sin vrede frit løb; * han skånede dem ikke for døden, men overgav dem til pesten.
77:51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte, * manddommens førstefrugt i Kams telte.
77:52 Så lod han sit folk bryde op som en fåreflok * og ledte dem i ørkenen som en hjord.
77:53 Han førte dem i tryghed, de var uden frygt, * men over deres fjender lukkede havet sig.
77:54 Han førte dem ind i sit hellige land, * det bjergland, hans højre hånd havde vundet.
77:54 Han drev folkeslag bort foran dem, * lod deres land tilfalde dem som ejendom,
77:55 Så Israels stammer * kunne bo i deres telte.
77:56 Men de udæskede og trodsede Gud den Højeste, * de overholdt ikke hans formaninger.
77:57 De faldt fra og var troløse * som deres fædre, de svigtede som en slap bue.
77:58 De vakte hans trods med deres offerhøje * og æggede hans vrede med deres gudebilleder.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 77(59-72) [6]
77:59 Audívit Deus, et sprevit: * et ad níhilum redégit valde Israël.
77:60 Et répulit tabernáculum Silo: * tabernáculum suum, ubi habitávit in homínibus.
77:61 Et trádidit in captivitátem virtútem eórum: * et pulchritúdinem eórum in manus inimíci.
77:62 Et conclúsit in gládio pópulum suum: * et hereditátem suam sprevit.
77:63 Júvenes eórum comédit ignis: * et vírgines eórum non sunt lamentátæ.
77:64 Sacerdótes eórum in gládio cecidérunt: * et víduæ eórum non plorabántur.
77:65 Et excitátus est tamquam dórmiens Dóminus: * tamquam potens crapulátus a vino.
77:66 Et percússit inimícos suos in posterióra: * oppróbrium sempitérnum dedit illis.
77:67 Et répulit tabernáculum Joseph: * et tribum Éphraim non elégit.
77:68 Sed elégit tribum Juda, * montem Sion quem diléxit.
77:69 Et ædificávit sicut unicórnium sanctifícium suum in terra, * quam fundávit in sǽcula.
77:70 Et elégit David, servum suum, et sústulit eum de grégibus óvium: * de post fœtántes accépit eum,
77:71 Páscere Jacob, servum suum, * et Israël, hereditátem suam:
77:72 Et pavit eos in innocéntia cordis sui: * et in intelléctibus mánuum suárum dedúxit eos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 77(59-72) [6]
77:59 Det hørte Gud, og han blev vred * og forkastede Israel helt og fuldt.
77:60 Han vragede sin bolig i Shilo, * det telt, hvor han boede blandt mennesker;
77:61 Sin styrke sendte han i fangenskab, * sin herlighed gav han i fjendehånd.
77:62 Han overgav sit folk til sværdet, * han blev vred på sin ejendom.
77:63 Ilden fortærede dets unge mænd, * jomfruerne fik ingen bryllupssang;
77:64 Præsterne faldt for sværdet, * enkerne kunne ikke holde ligklage.
77:65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, * som krigeren, der er overvældet af vin.
77:66 Han slog sine fjender tilbage * og lod evig skændsel overgå dem.
77:67 Han vragede Josefs telte, * Efraims stamme udvalgte han ikke.
77:68 Men han udvalgte Judas stamme, * Zions bjerg, som han elsker;
77:69 Han byggede sin helligdom som en himmelbolig, ligesom den jord, * han havde grundlagt for evigt.
77:70 Han udvalgte sin tjener David, han hentede ham fra fårefoldene * og tog ham bort fra fårene
77:71 Til at vogte sit folk, Jakob, * og sin ejendom, Israel.
77:72 Og David vogtede dem med oprigtigt hjerte * og førte dem med kyndig hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
℣. Deus suscitávit Christum a mórtuis, allelúja.
℟. Ut fides nostra et spes esset in Deo, allelúja.
℣. God raised up Christ from the dead, alleluia.
℟. That your faith and hope might be in God, alleluia.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádjuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed. Amen.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Deus Pater omnípotens sit nobis propítius et clemens. Amen.

Lectio 4
Ex libro Dialogorum sancti Gregorii Papæ
Lib. 3 Cap. 31
Hermenegildus rex, Leovigildi regis Visigothorum filius, ab Ariana hæresi ad fidem catholicam viro reverendissimo Leandro Hispalensi episcopo, dudum mihi in amicitiis familiariter juncto, prædicante, conversus est. Quem pater Arianus, ut ad eamdem hæresim rediret, et præmiis suadere, et minis terrere conatus est. Cumque ille constantissime responderet, numquam se veram fidem posse relinquere, quam semel agnovisset: iratus pater eum privavit regno, rebusque exspoliavit omnibus. Cumque nec sic virtutem mentis illius emollire valuisset, in arcta illum custodia concludens, collum manusque illius ferro ligavit. Cœpit ítaque Hermenegildus rex juvenis terrenum regnum despicere, et forti desiderio cæleste quærens, in ciliciis vinculatus jacens, omnipotenti Deo ad confortandum se, preces effundere; tantoque sublimius gloriam transeuntis mundi despicere, quanto et religatus agnoverat nihil fuísse, quod potuerit auferri.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Lux perpétua lucébit Sanctis tuis, Dómine,
* Et ætérnitas témporum, allelúja, allelúja.
℣. Lætítia sempitérna erit super cápita eórum: gáudium et exsultatiónem obtinébunt.
℟. Et ætérnitas témporum, allelúja, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud Fader Almægtig, være os skånsom og nådig. Amen.

Reading 4
From the Book of Dialogues written by Pope St. Gregory
Lib. 3. Cap. 31
Hermenegild, the son of Leovigild, King of the Visigoths, was turned from the Arian heresy to the Catholic Faith by the preaching of that most worshipful man Leander, Bishop of Seville, the same who was for a long season mine own familiar friend. Then his father, being himself an Arian, strove to bring him back to that heresy, first by offering him gifts, and then seeking to awe him by threatening. And when he answered alway that, having once had knowledge of the true faith, he never could forsake it, his father was wroth, and took away his kingdom from him, and plundered him of all his goods. And when not even so could he sap the manliness of his soul, he cast him into a most strait prison, having his neck and his hands in fetters of iron. And so that young King Hermenegild began to hold in little esteem an earthly kingdom, and to long exceedingly for an heavenly. Yea, he clothed himself in sackcloths in the prison, and as he lay bound therein, he poured forth supplications to Almighty God to give him strength. There he lay bound, having suffered the loss of all things, but his suffering made him but to esteem more worthless the glory of this world, which passeth away so easily.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. Eternal light will shine over your saints, O Lord,
* And the eternity of the times, alleluia, alleluia.
℣. Everlasting joy shall be upon their heads, they shall obtain joy and gladness
℟. And the eternity of the times, alleluia, alleluia.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Christus perpétuæ det nobis gáudia vitæ. Amen.

Lectio 5
Superveniente autem Paschalis festivitatis die, intempestæ noctis silentio, ad eum perfidus pater Arianum episcopum misit, ut ex ejus manu sacrilegæ consecrationis communionem perciperet, atque per hoc ad patris gratiam redire mereretur. Sed vir Deo deditus, Ariano episcopo venienti exprobravit, ut debuit, ejusque a se perfidiam dignis increpationibus repulit: quia etsi exterius jacebat ligatus, apud se tamen in magno mentis culmine stabat securus. Ad se ítaque reverso episcopo, Arianus pater infremuit, statimque suos apparitores misit, qui constantissimum Confessorem Dei illic ubi jacebat, occiderent; quod et factum est. Nam mox ut ingressi sunt, securim cerebro ejus infigentes, vitam corporis abstulerunt: hocque in eo valuerunt perimere, quod ipsum quoque, qui peremptus est, in se constiterat despexisse. Sed pro ostendenda vera ejus gloria, superna quoque non defuere miracula. Nam cœpit in nocturno silentio psalmodiæ cantus ad corpus ejusdem Regis et Martyris audiri: atque ideo veraciter Regis, quia et Martyris.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. In servis suis, allelúja,
* Consolábitur Deus, allelúja.
℣. Judicábit Dóminus pópulum suum, et in servis suis.
℟. Consolábitur Deus, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Kristus os evig give, i glæde at leve. Amen.

Reading 5
But when the day of the glad Passover came, at dead of night, the unbelieving father sent to his son the Arian Bishop, to offer him, as the price of his favour, to receive at the hands of the said Bishop the Communion which was the result of a sacrilegious consecration. But when the Arian Bishop came into the prison, the servant of God, remembering that he was not his own but God's man, rebuked the unbeliever as he deserved, and drave him from his presence with just reproaches for though he was weak and bound as touching this outer body, yet was he strong in the mighty castle of his soul. The Bishop, therefore, went away again to that Arian father. And when he came to Leovigild, he waxed exceeding wroth, and sent his servants to kill God's faithful witness where he lay. Which thing was done for as soon as they came to him into the prison, they clave his head with an axe, and freed him from the dying life of this house of our tabernacle. And so they did to him all that which they that kill the body are able to do, and it was a thing which now of a long season he feared not, seeing that when they have done that, they have no more that they can do, but fearing rather Him Who, when He hath killed, hath power to cast both body and soul into hell. But God, to make manifest the glory of His servant, was pleased to work signs from heaven, for of a sudden the solemn swell of singing of Psalms was heard at that dead hour of night from round about the place where lay the body of the kingly martyr, kingly now in an higher and truer sense than the sense of earthly kingship, since he had witnessed a good confession for the truth, sealing it with his blood.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. His servants, alleluia
* God will comfort, alleluia, alleluia.
℣. The Lord will judge His people and, His servants,
℟. God will comfort, alleluia, alleluia.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ignem sui amóris accéndat Deus in córdibus nostris. Amen.

Lectio 6
Quidam étiam ferunt, quod illic nocturno tempore accensæ lampades apparebant; unde et factum est, quatenus corpus illius, ut videlicet Martyris, jure a cunctis fidelibus venerari debuisset. Pater vero perfidus et parricida, commotus pœnitentia, hoc fecisse se doluit, nec tamen usque ad obtinendam salutem pœnituit. Nam quia vera esset catholica fides agnovit, sed gentis suæ timore perterritus, ad hanc pervenire non meruit. Qui, oborta ægritudine, ad extrema perductus est, et Leandro episcopo, quem prius vehementer afflixerat, Reccaredum regem filium suum, quem in sua hæresi relinquebat, commendare curavit, ut in ipso quoque talia faceret, qualia et in fratre suis exhortationibus fecisset. Qua commendatione expleta, defunctus est. Post cujus mortem Reccaredus rex non patrem perfidum, sed fratrem Martyrem sequens, ab Arianæ hæreseos pravitate conversus est, totamque Visigothorum gentem ita ad veram perduxit fidem, ut nullum in suo regno militare permitteret, qui regni Dei hostis exsistere per hæreticam pravitatem non timeret Nec mirum quod veræ fidei prædicator factus est, qui frater est Martyris: cujus hunc quoque merita adjuvant, ut ad omnipotentis Dei gremium tam multos reducat.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Fíliæ Jerúsalem, veníte et vidéte Mártyres cum corónis, quibus coronávit eos Dóminus
* In die solemnitátis et lætítiæ, allelúja.
℣. Quóniam confortávit seras portárum tuárum, benedíxit fílios tuos in te.
℟. In die solemnitátis et lætítiæ, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In die solemnitátis et lætítiæ, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud ild i vore hjerter tænde, kærlighed for Ham at brænde. Amen.

Reading 6
Come say, too, that lights were seen there that night. Wherefore it came to pass that the body of the martyr became the rightful object of reverence to all God's faithful people. The unbelieving father, murderer of his own child, was seized with remorse, and repented him or what he had done, but he sorrowed not unto salvation. For though he knew that the Catholic faith was true, he stood in fear of his people, and deserved not to attain unto it. He fell sick, and, when he was at the point of death, he made it his duty to recommend King Reccared his surviving son to the care of the Bishop Leander, whom aforetime he had grievously persecuted, that though Reccared was now left in heresy, the Bishop might work in him by his exhortations the same change that he had worked in his brother, which when Leovigild had said, he died. After his death, King Reccared took for his example not his unbelieving father but his martyred brother. He forsook the Arian heresy, and brought the whole nation of the Visigoths to believe in the true faith, so that he allowed no man in his kingdom to be an officer, who dared any longer range himself through heresy as an enemy of the Kingdom of God. Neither need we marvel that Reccared was a preacher of the faith, since he had had to his brother a martyr, for whose sake Almighty God hath helped him to bring back so many to the bosom of their Father Who is in heaven.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. Come forth, O ye daughters of Jerusalem, and behold the Martyrs with the crowns wherewith the Lord crowned them;
* In the day of His feasting, and of His gladness. Alleluia.
℣. For He hath strengthened the bars of thy gates He hath blessed thy children within thee.
℟. In the day of His feasting, and of His gladness. Alleluia.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. In the day of His feasting, and of His gladness. Alleluia.
Nocturn III.
Ant. Allelúja.
Psalmus 78 [7]
78:1 Deus, venérunt gentes in hereditátem tuam, polluérunt templum sanctum tuum: * posuérunt Jerúsalem in pomórum custódiam.
78:2 Posuérunt morticína servórum tuórum, escas volatílibus cæli: * carnes sanctórum tuórum béstiis terræ.
78:3 Effudérunt sánguinem eórum tamquam aquam in circúitu Jerúsalem: * et non erat qui sepelíret.
78:4 Facti sumus oppróbrium vicínis nostris: * subsannátio et illúsio his, qui in circúitu nostro sunt.
78:5 Úsquequo, Dómine, irascéris in finem: * accendétur velut ignis zelus tuus?
78:6 Effúnde iram tuam in gentes, quæ te non novérunt: * et in regna quæ nomen tuum non invocavérunt:
78:7 Quia comedérunt Jacob: * et locum ejus desolavérunt.
78:8 Ne memíneris iniquitátum nostrárum antiquárum, cito antícipent nos misericórdiæ tuæ: * quia páuperes facti sumus nimis.
78:9 Ádjuva nos, Deus, salutáris noster: et propter glóriam nóminis tui, Dómine, líbera nos: * et propítius esto peccátis nostris, propter nomen tuum:
78:10 Ne forte dicant in géntibus: Ubi est Deus eórum? * et innotéscat in natiónibus coram óculis nostris.
78:10 Últio sánguinis servórum tuórum, qui effúsus est: * intróeat in conspéctu tuo gémitus compeditórum.
78:11 Secúndum magnitúdinem brácchii tui, * pósside fílios mortificatórum.
78:12 Et redde vicínis nostris séptuplum in sinu eórum: * impropérium ipsórum, quod exprobravérunt tibi, Dómine.
78:13 Nos autem pópulus tuus, et oves páscuæ tuæ, * confitébimur tibi in sǽculum.
78:13 In generatiónem et generatiónem * annuntiábimus laudem tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Nocturn III.
Ant. Halleluja.
Psalm 78 [7]
78:1 Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud, de har gjort dit hellige tempel urent * og lagt Jerusalem i ruiner.
78:2 De gav dine tjeneres lig som føde til himlens fugle * og dine frommes krop til jordens dyr.
78:3 De udgød deres blod som vand rundt om Jerusalem, * og ingen begravede dem.
78:4 Vi er blevet til nar blandt vore naboer, * til spot og spe for vore omgivelser.
78:5 Hvor længe vil du dog være vred, Herre, hvor længe * skal din lidenskab brænde som ild?
78:6 Udøs din harme over de folk, der ikke kender dig, * og over de riger, der ikke påkalder dit navn;
78:7 For de har fortæret Jakob * og ødelagt hans bolig.
78:8 Tilregn os ikke vore forfædres synder, lad din barmhjertighed nå os hurtigt, * for vi er hjælpeløse.
78:9 Hjælp os, vor frelses Gud, for dit ærede navns skyld. Befri os, * og tilgiv vore synder for dit navns skyld.
78:10 Hvorfor skal folkene sige: Hvor er deres Gud? * Mens vi ser på det, skal de erfare,
78:10 At dine tjeneres udgydte blod bliver hævnet. * Lad fangernes stønnen nå dig,
78:11 Sæt de dødsdømte i frihed * med din stærke arm.
78:12 Gengæld vore naboer syvdobbelt på deres egen krop * for den hån, de viser dig, Herre.
78:13 Vi er dit folk og de får, du vogter, * vi vil takke dig til evig tid,
78:13 I slægt efter slægt * vil vi forkynde din pris.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 80 [8]
80:2 Exsultáte Deo, adjutóri nostro: * jubiláte Deo Jacob.
80:3 Súmite psalmum, et date týmpanum: * psaltérium jucúndum cum cíthara.
80:4 Buccináte in Neoménia tuba, * in insígni die solemnitátis vestræ.
80:5 Quia præcéptum in Israël est: * et judícium Deo Jacob.
80:6 Testimónium in Joseph pósuit illud, cum exíret de terra Ægýpti: * linguam, quam non nóverat, audívit.
80:7 Divértit ab onéribus dorsum ejus: * manus ejus in cóphino serviérunt.
80:8 In tribulatióne invocásti me, et liberávi te: * exaudívi te in abscóndito tempestátis: probávi te apud aquam contradictiónis.
80:9 Audi, pópulus meus, et contestábor te: * Israël, si audíeris me, non erit in te deus recens, neque adorábis deum aliénum.
80:11 Ego enim sum Dóminus Deus tuus, qui edúxi te de terra Ægýpti: * diláta os tuum, et implébo illud.
80:12 Et non audívit pópulus meus vocem meam: * et Israël non inténdit mihi.
80:13 Et dimísi eos secúndum desidéria cordis eórum: * ibunt in adinventiónibus suis.
80:14 Si pópulus meus audísset me: * Israël si in viis meis ambulásset:
80:15 Pro níhilo fórsitan inimícos eórum humiliássem: * et super tribulántes eos misíssem manum meam.
80:16 Inimíci Dómini mentíti sunt ei: * et erit tempus eórum in sǽcula.
80:17 Et cibávit eos ex ádipe fruménti: * et de petra, melle saturávit eos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 80 [8]
80:2 Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, * bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud!
80:3 Istem sangen, lad pauken lyde, * den dejlige citer og harpen.
80:4 Stød i vædderhornet på nymånedagen * og på vor festdag ved fuldmåne.
80:5 Det er en lov i Israel, * det er et bud fra Jakobs Gud.
80:6 Han gjorde det til en vedtægt i Josef, da de drog ud af Egypten. * Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte:
80:7 Jeg befriede hans skulder for byrden, * hans hænder slap fri for kurven.
80:8 I din nød råbte du, og jeg reddede dig, * skjult i tordenen svarede jeg dig, jeg prøvede dig ved Meribas vand.
80:9 Hør, mit folk, jeg vil advare dig, * gid du ville høre på mig, Israel! Du må ikke have nogen fremmed gud, du må ikke tilbede en anden gud.
80:11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. * Luk munden op, så skal jeg fylde den.
80:12 Men mit folk ville ikke adlyde mig, * Israel ville ikke vide af mig.
80:13 Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, * og de fulgte deres egne planer.
80:14 Gid mit folk ville høre mig, * gid Israel ville vandre ad mine veje!
80:15 Hvor let skulle jeg da kue deres fjender * og vende min hånd mod deres modstandere.
80:16 De, der hader Herren, skulle krybe for ham, * én gang for alle skulle deres tid være omme.
80:17 Men dig ville jeg give hvedens fedme, * jeg ville mætte dig med honning fra klippen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 82 [9]
82:2 Deus, quis símilis erit tibi? * Ne táceas, neque compescáris, Deus.
82:3 Quóniam ecce inimíci tui sonuérunt: * et qui odérunt te extulérunt caput.
82:4 Super pópulum tuum malignavérunt consílium: * et cogitavérunt advérsus sanctos tuos.
82:5 Dixérunt: Veníte, et disperdámus eos de gente: * et non memorétur nomen Israël ultra.
82:6 Quóniam cogitavérunt unanímiter: * simul advérsum te testaméntum disposuérunt, tabernácula Idumæórum et Ismahelítæ:
82:8 Moab, et Agaréni, Gebal, et Ammon, et Ámalec: * alienígenæ cum habitántibus Tyrum.
82:9 Étenim Assur venit cum illis: * facti sunt in adjutórium fíliis Lot.
82:10 Fac illis sicut Mádian, et Sísaræ: * sicut Jabin in torrénte Cisson.
82:11 Disperiérunt in Endor: * facti sunt ut stercus terræ.
82:12 Pone príncipes eórum sicut Oreb, et Zeb, * et Zébee, et Sálmana:
82:13 Omnes príncipes eórum: * qui dixérunt: Hereditáte possideámus Sanctuárium Dei.
82:14 Deus meus, pone illos ut rotam: * et sicut stípulam ante fáciem venti.
82:15 Sicut ignis, qui combúrit silvam: * et sicut flamma combúrens montes:
82:16 Ita persequéris illos in tempestáte tua: * et in ira tua turbábis eos.
82:17 Imple fácies eórum ignomínia: * et quǽrent nomen tuum, Dómine.
82:18 Erubéscant, et conturbéntur in sǽculum sǽculi: * et confundántur, et péreant.
82:19 Et cognóscant quia nomen tibi Dóminus: * tu solus Altíssimus in omni terra.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 82 [9]
82:2 Gud, vær ikke tavs, * vær ikke stum og stille, Gud!
82:3 Se, dine fjender larmer, * dine modstandere løfter hovedet.
82:4 Mod dit folk udtænker de snedige planer * og lægger råd op imod dem, du værner.
82:5 De siger: Lad os udslette dem * som folk, så Israels navn ikke nævnes mere.
82:6 I enighed lægger de planer, * de slutter pagt imod dig, beduiner fra Edom og Moab,
82:8 Ismaelitter og hagritter, Gebal, Ammon og Amalek, * Filistæa tillige med Tyrus' indbyggere.
82:9 Selv Assur har sluttet sig til dem * som støtte for Lots efterkommere.
82:10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera * og Jabin ved Kishonbækken;
82:11 De blev tilintetgjort ved En-Dor * og blev gødning på jorden.
82:12 Lad det gå deres fyrster som Oreb og Ze'eb, * alle deres ledere
82:13 Som Zeba og Salmunna. * Fordi de siger: Guds græsgange tager vi i eje.
82:14 Min Gud, lad det gå dem som kugletidsler, * som strå, der flyver for vinden.
82:15 Som ilden sætter skoven i brand, * som flammen antænder bjergene,
82:16 Skal du forfølge dem med din storm * og forfærde dem med din hvirvelvind.
82:17 Dæk deres ansigt med skam, * til de søger dit navn, Herre.
82:18 De skal for evigt beskæmmes og forfærdes, * gøres til skamme og gå til grunde,
82:19 Til de forstår, at du alene, * Herren er dit navn, er den Højeste over hele jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
℣. Deus et Dóminum suscitávit, allelúja.
℟. Et nos suscitábit per virtútem suam, allelúja.
℣. God has raised up the Lord, alleluia.
℟. And he will raise us up by his power, alleluia.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. A vínculis peccatórum nostrórum absólvat nos omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må den Almægtige og barmhjertige Herre løse os af vore synders bånd. Amen.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Evangélica léctio sit nobis salus et protéctio. Amen.

Lectio 7
Léctio sancti Evangélii secúndum Joánnem
Joannes 15:1-7
In illo témpore: Dixit Jesus discípulis suis: Ego sum vitis vera: et Pater meus agrícola est. Et réliqua.

Homilía sancti Augustíni Epíscopi
Tract. 80 in Joannem
Iste locus evangélicus, fratres, ubi se dicit Dóminus vitem, et discípulos suos pálmites, secúndum hoc dicit, quod est caput Ecclésiæ, nosque membra ejus, mediátor Dei et hóminum, homo Christus Jesus. Uníus quippe natúræ sunt vitis et pálmites. Propter quod cum esset Deus, cujus natúræ non sumus, factus est homo, ut in illo esset vitis humána natúra, cujus et nos hómines pálmites esse possémus.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Tristítia vestra, allelúja,
* Convertétur in gáudium, allelúja, allelúja.
℣. Mundus autem gaudébit, vos vero contristabímini, sed tristítia vestra.
℟. Convertétur in gáudium, allelúja, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Evangeliets hellige lektie være vor tilflugt og beskyttelse. Amen.

Reading 7
From the holy Gospel according to John
John 15:1-7
In that time Jesus said to his disciples: I an the true vine; and my Father is the husbandman. And so on.

Homily by St. Augustine, Bishop of Hippo.
Tract 80 on John
Dearly beloved brethren, this passage of the Gospel, wherein the Lord saith that He is the vine, and that His disciples are the branches, is to be taken in that sense wherein it is also said, that He is the Head of the Church, Eph. v. 23, and that we are the members of Him 30 Who is the Mediator between God and men, the man Christ Jesus 1 Tim. ii. 5. The vine and his branches are of one and the same nature. Therefore, seeing that He was God, of which nature we are not, He was made man, to the end that He might have in Himself this vine, that is, the manhood, whereof we men can be made branches.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. I am the vine: you the branches.
* He that abideth in me, and I in him, the same beareth much fruit, alleluia, alleluia.
℣. As the Father hath loved me, I also have loved you.
℟. He that abideth in me, and I in him, the same beareth much fruit, alleluia, alleluia.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Cujus festum cólimus, ipse intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.

Lectio 8
Quid ergo est, Ego sum vitis vera? Numquid ut ádderet, vera, hoc ad eam vitem rétulit, unde ista similitúdo transláta est? Sic enim dícitur vitis per similitúdinem, non per proprietátem: quemádmodum dícitur ovis, agnus, leo, petra, lapis anguláris, et cétera hujúsmodi, quæ magis ipsa sunt vera, ex quibus ducúntur istæ similitúdines, non proprietátes. Sed cum dicit, Ego sum vitis vera: ab illa se útique discérnit, cui dícitur: Quómodo convérsa es in amaritúdinem vitis aliéna? Nam quo pacto est vitis vera, quæ exspectáta est ut fáceret uvam, fecit autem spinas?
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Cándidi facti sunt Nazarǽi ejus, allelúja: splendórem Deo dedérunt, allelúja:
* Et sicut lac coaguláti sunt, allelúja, allelúja.
℣. Candidióres nive, nitidióres lacte, rubicundióres ébore antíquo, sapphíro pulchrióres.
℟. Et sicut lac coaguláti sunt, allelúja, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Et sicut lac coaguláti sunt, allelúja, allelúja.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han, hvis højtid vi fejrer, må han gå i forbøn for os hos Herren. Amen.

Reading 8
Why saith He: I am the true vine? As touching this word true, hath He not here regard to that other parable of a vine, the like figure whereto He doth here apply to Himself? Jer. ii. 21. Here is He called a vine, not plainly, but in parable, as also He is called elsewhere a sheep, Isa. liii. 7, Acts viii. 32, a lamb, John i. 36, a lion, Apoc. v. 5, a rock, 1 Cor. x. 4, a corner-stone, ~Eph. ii. 20, and other things of the like kind. But these things are in themselves that which they seem to be, albeit He is called by their names, not plainly, but in a parable, and herein are they different from that vine, whereof in this place He taketh on Him the name. For when He saith: I am the true vine, doth He not make distinction between Himself, and that which indeed seemed to be a vine, but to which it is said: How art thou turned into the degenerate plant of a strange vine unto Me? Jer. ii. 21. For by what title shall that plant be called other than a false vine, whereto they looked that she should bring forth grapes, and she brought forth thorns?
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. Her Nazarites are become pure, Alleluia: they reflect the glory of God, Alleluia.
* They are whiter than milk. Alleluia, Alleluia.
℣. They are purer than snow, they are whiter than milk, they are more ruddy in body than coral, their polishing is of sapphire.
℟. They are whiter than milk. Alleluia, Alleluia.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. They are whiter than milk. Alleluia, Alleluia.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.

Lectio 9
Ego sum, inquit, vitis vera: et Pater meus agrícola est. Numquid unum sunt agrícola et vitis? Secúndum hoc ergo vitis Christus, secúndum quod ait: Pater major me est. Secúndum autem id, quod ait: Ego, et Pater unum sumus; et ipse agrícola est: nec talis, quales sunt, qui extrínsecus operándo éxhibent ministérium: sed talis, ut det étiam intrínsecus increméntum. Nam neque qui plantat est áliquid, neque qui rigat: sed, qui increméntum dat, Deus. Sed útique Deus est Christus, quia Deus erat Verbum: unde ipse, et Pater unum sunt. Et, si Verbum caro factum est, quod non erat, manet quod erat.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.

Reading 9
He saith: I am the true vine, and My Father is the husbandman. Is the vine one with the husbandman? These words then are to be taken in that sense wherein He also saith: My Father is greater than I. John xiv. 28. In this sense is He the vine, and the Father is the husbandman. But again, in regard to those words: I and the Father are one, and again and: My Father is the husbandman, we understand that They are not the vine and the husbandman, after the manner of a vine, and the husbandman that from without doth care for and keep it, but after the manner of a vine and Him That from within doth make it to bring forth fruit. For neither is he that planteth anything, neither he that watereth, but God that giveth the increase. 1 Cor. iii. 7. But Christ is God, for the Word was God. John i. 1. Therefore He and the Father are one: and, albeit the Word was made flesh, John i. 14, which, before, He was not, He ceased not to be still That Which He was.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum Hermenegíldum Mártyrem tuum cælésti regno terrénum postpónere docuísti: da quǽsumus nobis; ejus exémplo cadúca despícere, atque ætérna sectári.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst teach thy blessed Martyr Hermenegild to choose an heavenly rather than an earthly crown, grant, we beseech thee, that we, like him, may so pass through things temporal that we finally miss not those which are eternal.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Post Divinum officium

Ad Laudes

Ante Divinum officium
Incipit
Si Matutinum a Laudibus separatur, tunc dicitur secreto:
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.

Secus absolute incipiuntur, ut sequitur:
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
Start
Hvis Matins og Lauds er adskilt, så siges der stille:
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.

Ellers startes timen direkte på følgende måde:
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Allelúja.
Psalmus 98 [1]
98:1 Dóminus regnávit, irascántur pópuli: * qui sedet super Chérubim, moveátur terra.
98:2 Dóminus in Sion magnus: * et excélsus super omnes pópulos.
98:3 Confiteántur nómini tuo magno: quóniam terríbile, et sanctum est: * et honor regis judícium díligit.
98:4 Tu parásti directiónes: * judícium et justítiam in Jacob tu fecísti.
98:5 Exaltáte Dóminum, Deum nostrum, et adoráte scabéllum pedum ejus: * quóniam sanctum est.
98:6 Móyses et Aaron in sacerdótibus ejus: * et Sámuel inter eos, qui ínvocant nomen ejus:
98:6 Invocábant Dóminum, et ipse exaudiébat eos: * in colúmna nubis loquebátur ad eos.
98:7 Custodiébant testimónia ejus, * et præcéptum quod dedit illis.
98:8 Dómine, Deus noster, tu exaudiébas eos: * Deus, tu propítius fuísti eis, et ulcíscens in omnes adinventiónes eórum.
98:9 Exaltáte Dóminum, Deum nostrum, et adoráte in monte sancto ejus: * quóniam sanctus Dóminus, Deus noster.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Halleluja.
Psalm 98 [1]
98:1 Herren er konge! Folkene skælver. * Han troner på keruberne, jorden ryster.
98:2 Herren er stor på Zion * og ophøjet over alle folkene.
98:3 De skal prise dit store og frygtindgydende navn. Hellig er han! * Mægtige konge, der elsker ret,
98:4 Du har grundfæstet retskaffenhed, * ret og retfærdighed har du øvet i Jakob.
98:5 I skal hylde Herren, vor Gud, kaste jer ned for hans fodskammel. * Hellig er han!
98:6 Moses og Aron, hans præster, * og Samuel, som påkaldte hans navn,
98:6 De råbte til Herren, og han svarede dem. * Han talte til dem i skysøjlen,
98:7 Og de overholdt hans formaninger * og den lov, han gav dem.
98:8 Herre, vor Gud, du svarede dem, * du var en Gud, der kunne tilgive og kunne hævne deres gerninger.
98:9 I skal hylde Herren, vor Gud, kaste jer ned for hans hellige bjerg, * for hellig er Herren, vor Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 142 [2]
142:1 Dómine, exáudi oratiónem meam: áuribus pércipe obsecratiónem meam in veritáte tua: * exáudi me in tua justítia.
142:2 Et non intres in judícium cum servo tuo: * quia non justificábitur in conspéctu tuo omnis vivens.
142:3 Quia persecútus est inimícus ánimam meam: * humiliávit in terra vitam meam.
142:4 Collocávit me in obscúris sicut mórtuos sǽculi: * et anxiátus est super me spíritus meus, in me turbátum est cor meum.
142:5 Memor fui diérum antiquórum, meditátus sum in ómnibus opéribus tuis: * in factis mánuum tuárum meditábar.
142:6 Expándi manus meas ad te: * ánima mea sicut terra sine aqua tibi.
142:7 Velóciter exáudi me, Dómine: * defécit spíritus meus.
142:7 Non avértas fáciem tuam a me: * et símilis ero descendéntibus in lacum.
142:8 Audítam fac mihi mane misericórdiam tuam: * quia in te sperávi.
142:8 Notam fac mihi viam, in qua ámbulem: * quia ad te levávi ánimam meam.
142:9 Éripe me de inimícis meis, Dómine, ad te confúgi: * doce me fácere voluntátem tuam, quia Deus meus es tu.
142:10 Spíritus tuus bonus dedúcet me in terram rectam: * propter nomen tuum, Dómine, vivificábis me, in æquitáte tua.
142:11 Edúces de tribulatióne ánimam meam: * et in misericórdia tua dispérdes inimícos meos.
142:12 Et perdes omnes, qui tríbulant ánimam meam: * quóniam ego servus tuus sum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 142 [2]
142:1 Herre, hør min bøn, lyt til min tryglen, svar mig * i din trofasthed og retfærdighed!
142:2 Før ikke sag mod din tjener, * for intet menneske er retfærdigt over for dig.
142:3 Fjenden forfølger mig, * han træder mig i støvet
142:4 Og lader mig sidde i mørket som dem, der for længst er døde. * Mit mod svigter, mit hjerte står stille i brystet.
142:5 Jeg mindes fortids dage, jeg grunder over alle dine gerninger * og tænker over dine hænders værk.
142:6 Jeg rækker hænderne frem imod dig, * min sjæl tørster som den udpinte jord efter dig.
142:7 Svar mig i hast, Herre, * min ånd går til grunde,
142:7 Skjul ikke dit ansigt for mig, * så jeg bliver som de, der gik i graven.
142:8 Forkynd mig din godhed hver morgen, * for jeg stoler på dig.
142:8 Vis mig den vej, jeg skal gå, * for jeg længes efter dig.
142:9 Red mig fra mine fjender, Herre, jeg skjuler mig hos dig. * Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud.
142:10 Din gode ånd skal lede mig i slettelandet. * Hold mig i live for dit navns skyld, Herre, og før mig ud af nøden
142:11 I din retfærdighed! * Udryd mine fjender i din godhed,
142:12 Og tilintetgør alle mine modstandere, * for jeg er din tjener.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 84 [3]
84:2 Benedixísti, Dómine, terram tuam: * avertísti captivitátem Jacob.
84:3 Remisísti iniquitátem plebis tuæ: * operuísti ómnia peccáta eórum.
84:4 Mitigásti omnem iram tuam: * avertísti ab ira indignatiónis tuæ.
84:5 Convérte nos, Deus, salutáris noster: * et avérte iram tuam a nobis.
84:6 Numquid in ætérnum irascéris nobis? * aut exténdes iram tuam a generatióne in generatiónem?
84:7 Deus, tu convérsus vivificábis nos: * et plebs tua lætábitur in te.
84:8 Osténde nobis, Dómine, misericórdiam tuam: * et salutáre tuum da nobis.
84:9 Áudiam quid loquátur in me Dóminus Deus: * quóniam loquétur pacem in plebem suam.
84:9 Et super sanctos suos: * et in eos, qui convertúntur ad cor.
84:10 Verúmtamen prope timéntes eum salutáre ipsíus: * ut inhábitet glória in terra nostra.
84:11 Misericórdia, et véritas obviavérunt sibi: * justítia, et pax osculátæ sunt.
84:12 Véritas de terra orta est: * et justítia de cælo prospéxit.
84:13 Étenim Dóminus dabit benignitátem: * et terra nostra dabit fructum suum.
84:14 Justítia ante eum ambulábit: * et ponet in via gressus suos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 84 [3]
84:2 Du var nådig mod dit land, Herre, * og vendte Jakobs skæbne.
84:3 Du tilgav dit folks skyld * og skjulte alle dets synder.
84:4 Du gjorde ende på din vrede * og vendte om fra din glødende harme.
84:5 Vend tilbage, vor frelses Gud! * Stands din vrede mod os!
84:6 Vil du være vred på os for evigt, * skal din vrede vare i slægt efter slægt?
84:7 Vil du aldrig give os liv igen, * så dit folk kan glæde sig over dig?
84:8 Lad os se din godhed, Herre, * og giv os din frelse!
84:9 Nu vil jeg høre, hvad Gud siger, * Herren taler jo fred
84:9 Til sit folk, * til sine fromme, de må ikke vende sig til dårskab.
84:10 Hans frelse er dem nær, der frygter ham, * og herligheden skal bo i vort land.
84:11 Troskab og sandhed mødes, * retfærdighed og fred kysser hinanden.
84:12 Sandhed spirer frem af jorden, * retfærdighed ser ned fra himlen.
84:13 Ja, Herren giver lykke, * og vort land giver sin afgrøde.
84:14 Retfærdighed går foran ham, * og fred følger i hans spor.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Canticum Isaiæ [4]
Isa 45:15-30
45:15 Vere tu es Deus abscónditus, * Deus Israël, Salvátor.
45:16 Confúsi sunt, et erubuérunt omnes: * simul abiérunt in confusiónem fabricatóres errórum.
45:17 Israël salvátus est in Dómino salúte ætérna: * non confundémini, et non erubescétis usque in sǽculum sǽculi.
45:18 Quia hæc dicit Dóminus creans cælos, * ipse Deus formans terram, et fáciens eam, ipse plastes ejus:
45:19 Non in vanum creávit eam, ut habitarétur, formávit eam: * Ego Dóminus, et non est álius.
45:20 Non in abscóndito locútus sum, * in loco terræ tenebróso:
45:21 Non dixi sémini Jacob frustra: Quǽrite me: * ego Dóminus loquens justítiam, annúntians recta.
45:22 Congregámini, et veníte, et accédite simul * qui salváti estis ex géntibus:
45:23 Nesciérunt qui levant lignum sculptúræ suæ, * et rogant deum non salvántem.
45:24 Annuntiáte, et veníte, et consiliámini simul: * Quis audítum fecit hoc ab inítio, ex tunc prædíxit illud?
45:25 Numquid non ego Dóminus, et non est ultra Deus absque me? * Deus justus, et salvans non est præter me.
45:26 Convertímini ad me, et salvi éritis, omnes fines terræ: * quia ego Deus, et non est álius.
45:27 In memetípso jurávi, egrediétur de ore meo justítiæ verbum, * et non revertétur:
45:28 Quia mihi curvábitur omne genu, * et jurábit omnis lingua.
45:29 Ergo in Dómino, dicet, meæ sunt justítiæ et impérium: * ad eum vénient, et confundéntur omnes qui repúgnant ei.
45:30 In Dómino justificábitur, et laudábitur * omne semen Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Esajas' lovsang [4]
Es 45:15-25
45:15 Du er en Gud, der skjuler sig, * Israels Gud er frelser.
45:16 De er alle blevet til spot og spe, * billedskærerne går bort med skam.
45:17 Men Israel frelses ved Herren, en evig frelse. * I bliver ikke til spot og spe, aldrig i evighed!
45:18 Dette siger Herren, himlens skaber, * han, som er Gud, han, som dannede jorden og frembragte den, han, som grundfæstede den;
45:18 Han, skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: * Jeg er Herren, der er ingen anden.
45:19 Jeg har ikke talt i det skjulte, * på et mørkt sted i verden.
45:19 Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt: Søg mig i tomheden! * Jeg, Herren, taler retfærd, fortæller, hvad der er ret.
45:20 I skal samle jer og komme nærmere, * I, som undslap fra folkene!
45:20 De forstår ingenting, de, som bærer deres gudebillede af træ, * og som beder til en gud, der ikke kan frelse.
45:21 Fortæl det, og fremlæg det, læg råd op sammen! * Hvem har forkyndt det i fortiden og fortalt det for længst?
45:21 Er det ikke mig, Herren? Der er ingen anden Gud end mig, * en retfærdig Gud, en Gud, der frelser, der er ingen anden end mig.
45:22 Vend dig til mig, og bliv frelst, hele du vide jord! * For jeg er Gud, der er ingen anden.
45:23 Jeg sværger ved mig selv, sandhed udgår af min mund, * ord, der ikke vender tilbage:
45:23 For mig skal hvert knæ bøje sig, * hver tunge skal sværge ved mig.
45:24 Om mig skal man sige: Kun hos Herren er der retfærdighed og styrke. * Alle, der raser mod ham, skal komme til ham og blive til skamme.
45:25 Hele Israels slægt * får ret og fryder sig over Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 147 [5]
147:1 Lauda, Jerúsalem, Dóminum: * lauda Deum tuum, Sion.
147:2 Quóniam confortávit seras portárum tuárum: * benedíxit fíliis tuis in te.
147:3 Qui pósuit fines tuos pacem: * et ádipe fruménti sátiat te.
147:4 Qui emíttit elóquium suum terræ: * velóciter currit sermo ejus.
147:5 Qui dat nivem sicut lanam: * nébulam sicut cínerem spargit.
147:6 Mittit crystállum suam sicut buccéllas: * ante fáciem frígoris ejus quis sustinébit?
147:7 Emíttet verbum suum, et liquefáciet ea: * flabit spíritus ejus, et fluent aquæ.
147:8 Qui annúntiat verbum suum Jacob: * justítias, et judícia sua Israël.
147:9 Non fecit táliter omni natióni: * et judícia sua non manifestávit eis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 147 [5]
147:1 Jerusalem, lovsyng Herren! * Lovpris din Gud, Zion!
147:2 For han har gjort dine portslåer stærke * og velsignet dine sønner i dig.
147:3 Han skaber fred i dit land * og mætter dig med hvedens fedme.
147:4 Han sender sit ord ud over jorden, * hurtigt løber hans befaling.
147:5 Han lader sneen falde, som var det uld, * og spreder rim, som var det aske,
147:6 Han slynger hagl, som var det brødkrummer; * hvem kan holde stand mod kulden fra ham?
147:7 Når han sender sit ord, smelter sneen, * når han lader vinden blæse, risler vandene igen.
147:8 Han forkynder sit ord for Jakob, * sine love og bud for Israel.
147:9 Det har han ikke gjort for noget andet folk, * de kender ikke hans bud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sap 5:1
Stabunt justi in magna constántia advérsus eos qui se angustiavérunt et qui abstulérunt labóres eórum.
℟. Deo grátias.

Hymnus
Nullis te génitor blandítiis trahit,
Non vitæ cáperis dívitis ótio,
Gemmarúmve nitóre,
Regnandíve cupídine.

Diris non ácies te gládii minis,
Nec terret périmens carníficis furor:
Nam mansúra cadúcis
Præfers gáudia cǽlitum.

Nunc nos e Súperum prótege sédibus
Clemens, atque preces, dum cánimus tua
Quæsítam nece palmam,
Pronis áuribus éxcipe.

Sit rerum Dómino jugis honor Patri,
Et Natum célebrent ora precántium,
Divinúmque suprémis
Flamen láudibus éfferant.
Amen.

℣. Pretiósa in conspéctu Dómini, allelúja.
℟. Mors Sanctórum ejus, allelúja.
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Wis 5:1
Then shall the just stand with great constancy against those that have afflicted them, and taken away their labours.
℟. Gud ske tak og lov.

Hymn
From the truth thy soul to turn,
Pleads a father's voice in vain;
Naught to thee were jewelled crown,
Earthly pleasure, earthly gain.

Angry threat and naked sword
Daunted not thy courage high;
Choosing glory with the Lord,
Rather than a present joy.

Now amidst the Saints in light,
Throned in bliss forevermore;—
Oh! from thy exalted height,
Hear the solemn prayer we pour.

Honour, glory, majesty,
To the Father and the Son,
With the Holy Spirit be,
While eternal ages run.
Amen.

℣. Precious in the sight of the Lord, alleluia.
℟. Is the death of his saints, alleluia.
Canticum: Benedictus {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Fíliæ Jerúsalem,
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum ejus:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Jusjurándum, quod jurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et justítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias ejus:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi ejus: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Fíliæ Jerúsalem, veníte et vidéte Mártyres cum corónis, quibus coronávit eos Dóminus in die solemnitátis et lætítiæ, allelúja, allelúja.
Canticle: Benedictus {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Daughters of Jerusalem,
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Daughters of Jerusalem, come and see the crowned martyrs, the Lord crowned them in his solemnity and delight, alleluia, alleluia.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum Hermenegíldum Mártyrem tuum cælésti regno terrénum postpónere docuísti: da quǽsumus nobis; ejus exémplo cadúca despícere, atque ætérna sectári.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst teach thy blessed Martyr Hermenegild to choose an heavenly rather than an earthly crown, grant, we beseech thee, that we, like him, may so pass through things temporal that we finally miss not those which are eternal.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Suffragium {paschale}
Ant. Crucifíxus surréxit a mórtuis, et redémit nos, allelúja, allelúja.

℣. Dícite in natiónibus, allelúja.
℟. Quia Dóminus regnávit a ligno, allelúja.

Oratio
Orémus.
Deus qui pro nobis Fílium tuum Crucis patíbulum subíre voluísti, ut inimíci a nobis expélleres potestátem: concéde nobis fámulis tuis; ut resurrectiónis grátiam consequámur.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Suffrage {for Easter time}
Ant. He that was crucified is risen from the dead, and hath redeemed us. Alleluia, Alleluia.

℣. Say among the heathen, Alleluia
℟. That the Lord reigneth from the tree, Alleluia

Prayer
Lad os bede.
O God, who didst send thy Son to suffer death for us upon the Cross, that thou mightest deliver us from the power of the enemy grant unto us thy servants to be made partakers of his Resurrection.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
« Pater Noster » dicitur totum secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
℣. Dóminus det nobis suam pacem.
℟. Et vitam ætérnam. Amen.
"Fadervor" bedes stille.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
℣. May the Lord grant us his peace.
℟. And life everlasting. Amen.
Antiphona finalis B.M.V.
Regína cæli, lætáre, allelúja;
Quia quem meruísti portáre, allelúja,
Resurréxit, sicut dixit, allelúja:
Ora pro nobis Deum, allelúja.
℣. Gaude et lætáre, Virgo María, allelúja.
℟. Quia surréxit Dóminus vere, allelúja.
Orémus.
Deus, qui per resurrectiónem Fílii tui, Dómini nostri Jesu Christi, mundum lætificáre dignátus es: præsta, quǽsumus; ut, per ejus Genetrícem Vírginem Maríam, perpétuæ capiámus gáudia vitæ. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
O Queen of heaven rejoice! alleluia:
For He whom thou didst merit to bear, alleluia,
Hath arisen as he said, alleluia.
Pray for us to God, alleluia.
℣. Rejoice and be glad, O Virgin Mary, alleluia.
℟. Because the Lord is truly risen, alleluia.
Lad os bede.
O God, who gave joy to the world through the resurrection of thy Son, our Lord Jesus Christ; grant, we beseech thee, that through his Mother, the Virgin Mary, we may obtain the joys of everlasting life. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance remain with us always.
℟. Amen.
Post Divinum officium

Ad Primam

Ante Divinum officium
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.

Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.

Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus {Doxology: Pasc}
Jam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.

Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.

Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.

Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.

Deo Patri sit glória,
Et Fílio, qui a mórtuis
Surréxit, ac Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
Hymn {Doxology: Pasc}
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.

May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.

May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.

That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.

Hymns of glory, songs of praise,
Father, unto Thee we raise;
Risen Lord, all praise to Thee,
Ever with the Spirit be
Amen.
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Allelúja.
Psalmus 21(2-12) [1]
21:2 Deus, Deus meus, réspice in me: quare me dereliquísti? * longe a salúte mea verba delictórum meórum.
21:3 Deus meus, clamábo per diem, et non exáudies: * et nocte, et non ad insipiéntiam mihi.
21:4 Tu autem in sancto hábitas, * laus Israël.
21:5 In te speravérunt patres nostri: * speravérunt, et liberásti eos.
21:6 Ad te clamavérunt, et salvi facti sunt: * in te speravérunt, et non sunt confúsi.
21:7 Ego autem sum vermis, et non homo: * oppróbrium hóminum, et abjéctio plebis.
21:8 Omnes vidéntes me, derisérunt me: * locúti sunt lábiis, et movérunt caput.
21:9 Sperávit in Dómino, erípiat eum: * salvum fáciat eum, quóniam vult eum.
21:10 Quóniam tu es, qui extraxísti me de ventre: * spes mea ab ubéribus matris meæ. In te projéctus sum ex útero:
21:11 De ventre matris meæ Deus meus es tu, * ne discésseris a me:
21:12 Quóniam tribulátio próxima est: * quóniam non est qui ádjuvet.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. Alleluia.
Psalm 21(2-12) [1]
21:2 Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? * Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.
21:3 Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, * og om natten, men jeg finder ikke ro.
21:4 Du troner som den hellige, * du, som Israel lovsynger.
21:5 Vore fædre stolede på dig, * de stolede på dig, og du udfriede dem.
21:6 De klagede til dig og blev reddet, * de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme.
21:7 Men jeg er en orm, ikke en mand, * en skændsel for mennesker, foragtet af folk.
21:8 Alle, der ser mig, spotter mig, * de vrænger mund og ryster på hovedet:
21:9 Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, * han må redde ham, han holder jo af ham!
21:10 Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv * og gav mig tryghed ved moders bryst. Til dig var jeg overladt fra min fødsel,
21:11 Fra moders liv var du min Gud. * Hold dig ikke borte fra mig,
21:12 For nøden er nær, * og ingen hjælper mig!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 21(13-23) [2]
21:13 Circumdedérunt me vítuli multi: * tauri pingues obsedérunt me.
21:14 Aperuérunt super me os suum, * sicut leo rápiens et rúgiens.
21:15 Sicut aqua effúsus sum: * et dispérsa sunt ómnia ossa mea.
21:15 Factum est cor meum tamquam cera liquéscens * in médio ventris mei.
21:16 Áruit tamquam testa virtus mea, et lingua mea adhǽsit fáucibus meis: * et in púlverem mortis deduxísti me.
21:17 Quóniam circumdedérunt me canes multi: * concílium malignántium obsédit me.
21:17 Fodérunt manus meas et pedes meos: * dinumeravérunt ómnia ossa mea.
21:18 Ipsi vero consideravérunt et inspexérunt me: * divisérunt sibi vestiménta mea, et super vestem meam misérunt sortem.
21:20 Tu autem, Dómine, ne elongáveris auxílium tuum a me: * ad defensiónem meam cónspice.
21:21 Érue a frámea, Deus, ánimam meam: * et de manu canis únicam meam:
21:22 Salva me ex ore leónis: * et a córnibus unicórnium humilitátem meam.
21:23 Narrábo nomen tuum frátribus meis: * in médio ecclésiæ laudábo te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 21(13-23) [2]
21:13 Stærke tyre omgiver mig, * Bashanbøfler omringer mig;
21:14 Rovgriske og brølende løver * spærrer gabet op mod mig.
21:15 Jeg er som vand, der hældes ud, * alle mine knogler falder fra hinanden,
21:15 Mit hjerte er som voks, det smelter * i livet på mig.
21:16 Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne, * du lægger mig i dødens støv.
21:17 Hunde omgiver mig, * en flok af forbrydere står omkring mig;
21:17 De har gennemboret mine hænder og fødder, * jeg kan tælle alle mine knogler.
21:18 De ser på mig med skadefryd, * de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning.
21:20 Men du, Herre, hold dig ikke borte, * du, min styrke, skynd dig til hjælp!
21:21 Red mit liv fra sværdet, * mit dyrebare liv fra hundene,
21:22 Frels mig fra løvens gab, * fra vildoksernes horn! Du har svaret mig!
21:23 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, * i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig:
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 21(24-32) [3]
21:24 Qui timétis Dóminum, laudáte eum: * univérsum semen Jacob, glorificáte eum.
21:25 Tímeat eum omne semen Israël: * quóniam non sprevit, neque despéxit deprecatiónem páuperis:
21:25 Nec avértit fáciem suam a me: * et cum clamárem ad eum, exaudívit me.
21:26 Apud te laus mea in ecclésia magna: * vota mea reddam in conspéctu timéntium eum.
21:27 Edent páuperes, et saturabúntur: et laudábunt Dóminum qui requírunt eum: * vivent corda eórum in sǽculum sǽculi.
21:28 Reminiscéntur et converténtur ad Dóminum * univérsi fines terræ:
21:28 Et adorábunt in conspéctu ejus * univérsæ famíliæ géntium.
21:29 Quóniam Dómini est regnum: * et ipse dominábitur géntium.
21:30 Manducavérunt et adoravérunt omnes pingues terræ: * in conspéctu ejus cadent omnes qui descéndunt in terram.
21:31 Et ánima mea illi vivet: * et semen meum sérviet ipsi.
21:32 Annuntiábitur Dómino generátio ventúra: * et annuntiábunt cæli justítiam ejus pópulo qui nascétur, quem fecit Dóminus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 21(24-32) [3]
21:24 Lovpris Herren, I, der frygter ham, * vis ham ære, hele Jakobs slægt,
21:25 Frygt ham, hele Israels slægt! * For han viste ikke foragt og afsky for den hjælpeløses nød;
21:25 Han skjulte ikke sit ansigt for ham, * men hørte, da han råbte om hjælp.
21:26 Du er min lovsang i den store forsamling, * jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren.
21:27 De ydmyge skal spise og mættes, de, der søger Herren, skal lovprise ham, * og de skal få nyt mod for evigt.
21:28 Hele den vide jord * skal huske Herren og vende tilbage til Herren;
21:28 Alle folkenes slægter * skal kaste sig ned for dig.
21:29 For kongemagten tilhører Herren, * han hersker over folkene.
21:30 Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, * alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.
21:31 Men jeg vil leve for ham, * og mine efterkommere skal tjene ham.
21:32 Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, * man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, alleluia, alleluia.
Capitulum Responsorium Versus {ex Psalterio secundum diem}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.

℟.br. Christe, Fili Dei vivi, miserére nobis, * Allelúja, allelúja.
℟. Christe, Fili Dei vivi, miserére nobis, * Allelúja, allelúja.
℣. Qui surrexísti a mórtuis.
℟. Allelúja, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, miserére nobis, * Allelúja, allelúja.

℣. Exsúrge, Christe, ádjuva nos, allelúja.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum, allelúja.
Chapter Responsory Verse {from the Psalter for the day of the week}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Christ, Son of the living God, have mercy on us, * Halleluja, halleluja.
℟. Christ, Son of the living God, have mercy on us, * Halleluja, halleluja.
℣. Thou that arose from the dead.
℟. Halleluja, halleluja.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, have mercy on us, * Halleluja, halleluja.

℣. Arise, O Christ, and help us, halleluja.
℟. And deliver us for thy name's sake, halleluja.
Preces Dominicales et Feriales {habentur}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
« Credo » dicitur secreto usque ad « Carnis resurrectiónem. »
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum.
℣. Carnis resurrectiónem.
℟. Vitam ætérnam. Amen.
℣. Et ego ad te, Dómine, clamávi.
℟. Et mane orátio mea prævéniet te.
℣. Repleátur os meum laude.
℟. Ut cantem glóriam tuam, tota die magnitúdinem tuam.
℣. Dómine, avérte fáciem tuam a peccátis meis.
℟. Et omnes iniquitátes meas dele.
℣. Cor mundum crea in me, Deus.
℟. Et spíritum rectum ínnova in viscéribus meis.
℣. Ne projícias me a fácie tua.
℟. Et spíritum sanctum tuum ne áuferas a me.
℣. Redde mihi lætítiam salutáris tui.
℟. Et spíritu principáli confírma me.
Sunday and Weekday Intercessions {included}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
"Credo" is said silently until "The resurrection of the body."
I believe in God, the Father almighty, Creator of heaven and earth. And in Jesus Christ, his only Son, our Lord; who was conceived by the Holy Ghost, born of the Virgin Mary, suffered under Pontius Pilate, was crucified, died and was buried: he descended into hell; the third day he arose again from the dead; he ascended into heaven; sitteth at the right hand of God the Father almighty: from thence he shall come to judge the living and the dead. I believe in the Holy Ghost, the holy catholic Church, the communion of Saints, the forgiveness of sins.
℣. The resurrection of the body.
℟. And life everlasting. Amen.
℣. But I, O Lord, have cried unto thee:
℟. And in the morning my prayer shall rise to thee
℣. Let my mouth be filled with praise
℟. That I may sing thy glory and thy greatness all the day long.
℣. O Lord, turn away thy face from my sins
℟. And blot out all my iniquities.
℣. Create a clean heart in me, O God
℟. And renew a right spirit within me.
℣. Cast me not away from thy presence
℟. And take not thy Holy Spirit from me.
℣. Restore unto me the joy of thy salvation
℟. And strengthen me with a perfect spirit.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Preces Dominicales et Feriales {habentur}
℣. Adjutórium nóstrum in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
℣. Dignáre, Dómine, die isto.
℟. Sine peccáto nos custodíre.
℣. Miserére nostri, Dómine.
℟. Miserére nostri.
℣. Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos.
℟. Quemádmodum sperávimus in te.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Sunday and Weekday Intercessions {included}
℣. Vor hjælp er i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
℣. Vouchsafe, O Lord,
℟. To keep us this day without sin.
℣. O Lord, have mercy upon us.
℟. Have mercy upon us.
℣. O Lord, let thy mercy lighten upon us.
℟. As our trust is in thee.
℣. O Lord, hear my prayer,
℟. And let my cry come unto thee.
Oratio
secunda 'Domine, exaudi' omittitur
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium hujus diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam justítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Prayer
skip second 'O Lord, hear my prayer'
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Martyrologium {anticip.}
Décimo octávo Kaléndas Maji Luna vicésima octáva Anno Dómini 2018

Sancti Justíni, Philósophi et Mártyris, cujus memória prídie hujus diéi recensétur.
Romæ, via Appia, natális sanctórum Mártyrum Tibúrtii, Valeriáni et Máximi, sub Alexándro Imperatóre et Almáchio Præfécto. Horum duo primi, beátæ Cæcíliæ exhortatióne ad Christum convérsi et a sancto Urbáno Papa baptizáti, póstmodum, ob fídei confessiónem, fústibus cæsi, gládio percússi sunt; Máximus vero, Præfécti cubiculárius, cum et ipse, eórum permótus constántia et angélica visióne firmátus, in Christum credidísset, támdiu plumbátis verberátus est, donec spíritum exhaláret.
Interámnæ sancti Próculi, Epíscopi et Mártyris.
Eódem die sancti Ardaliónis mimi, qui, dum Sacris Christianórum in theátro illudéret, derepénte mutátus est, et ea non solum verbis, sed étiam testimónio sui sánguinis comprobávit.
Interámnæ sanctæ Domnínæ, Vírginis et Mártyris, cum Sóciis Virgínibus coronátæ.
Alexandríæ sanctæ Thomáidis Mártyris, quæ a sócero, cujus impudícis nolúerat consentíre votis, gládio percússa est atque in duas partes per médium discíssa.
Lugdúni, in Gállia, sancti Lambérti, Epíscopi et Confessóris.
Alexandríæ sancti Frontónis Abbátis, cujus vita sanctitáte et miráculis cláruit.
Romæ sancti Abúndii, Mansionárii Ecclésiæ sancti Petri.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.

℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Martyrologium {anticip.}
April 14th 2018, the 28th day of the Moon, were born to better life:

On the morrow we keep the feast of the holy martyr Justin, the admirable philosopher. He had presented to the Emperors Marcus Antoninus Verus and Lucius Aurelius born Modus his second book in defence of our religion, and was then earnestly spreading the same at Rome by his disputations when he was accused of Christianity through the devices of Crescens the Cynic, whose life and infamous manners he had rebuked, and for a reward of his faithful speaking he received upon this day the crown of martyrdom.
Likewise at Rome, upon the Appian Way, under the Emperor Alexander and the Prefect Almachius, the holy martyrs Tiburtius, Valerian, and Maximus. Tiburtius and Valerian had been converted to Christ by the exhortations of blessed Cicely and baptized by the holy Pope Urban, and for the confession of their faith were cudgelled and beheaded. Maximus was a chamberlain of the Prefect, and was moved to believe in Christ by beholding the steadfastness of Tiburtius and Valerian, and being confirmed in the same faith by an apparition of angels, he was lashed to death with scourges loaded with lead.
At Terni, the holy martyr Proculus, Bishop of that see, [about the year 306.]
Likewise the holy Virgins and martyrs Domnina and her Companions, [about the year 272.]
At Alexandria, [in the fifth century,] the holy martyr Thomais.
On the same day, the holy martyr Ardalion. He was a player, and was making a mock upon the stage of the sacred rites of the Christians, when he was converted all of a sudden, and attested his conversion not only by his words but also by his blood, [about the year 300.]
At Lyon, the holy Confessor Lambert, Bishop of that see, [in the year 688.]
At Alexandria, the holy Abbot Fronto [—in the desert of Nitria, he had 70 monks—] famous for the holiness of his life, and for his miracles, [in the reign of Antonine, about the year 151.]
At Rome, [in the sixth century,] holy Abundius, watchman of the Church of St. Peter.
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
De Officio Capituli
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi: Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
The Capitular Office
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom. Who livest and reignest, world without end.
℟. Amen.
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
Lectio brevis {ex Commune aut Festo}
Rom 8:28
Scimus quóniam diligéntibus Deum ómnia cooperántur in bonum, iis qui secúndum propósitum vocáti sunt sancti.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace.
℟. Amen.
Short reading {from the Common or Feast}
Rom 8:28
And we know that to them that love God, all things work together unto good, to such as, according to his purpose, are called to be saints.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Conclusio
℣. Adjutórium nóstrum in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
Benedictio. Dóminus nos benedícat, et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Vor hjælp er i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
Benediction. May the Lord bless us, protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Post Divinum officium

Ad Tertiam

Ante Divinum officium
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.

Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.

Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus {Doxology: Pasc}
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.

Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.

Deo Patri sit glória,
Et Fílio, qui a mórtuis
Surréxit, ac Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
Hymn {Doxology: Pasc}
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.

Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.

Hymns of glory, songs of praise,
Father, unto Thee we raise;
Risen Lord, all praise to Thee,
Ever with the Spirit be
Amen.
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Allelúja.
Psalmus 79(2-8) [1]
79:2 Qui regis Israël, inténde: * qui dedúcis velut ovem Joseph.
79:2 Qui sedes super Chérubim, * manifestáre coram Éphraim, Bénjamin, et Manásse.
79:3 Éxcita poténtiam tuam, et veni, * ut salvos fácias nos.
79:4 Deus, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
79:5 Dómine, Deus virtútum, * quoúsque irascéris super oratiónem servi tui?
79:6 Cibábis nos pane lacrimárum: * et potum dabis nobis in lácrimis in mensúra?
79:7 Posuísti nos in contradictiónem vicínis nostris: * et inimíci nostri subsannavérunt nos.
79:8 Deus virtútum, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. Alleluia.
Psalm 79(2-8) [1]
79:2 Lyt, Israels hyrde, * du, der fører Josef som en hjord.
79:2 Du, der troner på keruberne, * træd frem i stråleglans for Efraim, Benjamin og Manasse.
79:3 Opbyd din styrke, * og kom os til hjælp!
79:4 Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
79:5 Herre, Hærskarers Gud, * hvor længe vil du være vred trods dit folks bøn?
79:6 Du gav dem tårebrød at spise, * gav dem tårer at drikke i rigt mål.
79:7 Du lod vore naboer strides om os, * vore fjender spotter os.
79:8 Hærskarers Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 79(9-20) [2]
79:9 Víneam de Ægýpto transtulísti: * ejecísti gentes, et plantásti eam.
79:10 Dux itíneris fuísti in conspéctu ejus: * plantásti radíces ejus, et implévit terram.
79:11 Opéruit montes umbra ejus: * et arbústa ejus cedros Dei.
79:12 Exténdit pálmites suos usque ad mare: * et usque ad flumen propágines ejus.
79:13 Ut quid destruxísti macériam ejus: * et vindémiant eam omnes, qui prætergrediúntur viam?
79:14 Exterminávit eam aper de silva: * et singuláris ferus depástus est eam.
79:15 Deus virtútum, convértere: * réspice de cælo, et vide, et vísita víneam istam.
79:16 Et pérfice eam, quam plantávit déxtera tua: * et super fílium hóminis, quem confirmásti tibi.
79:17 Incénsa igni, et suffóssa * ab increpatióne vultus tui períbunt.
79:18 Fiat manus tua super virum déxteræ tuæ: * et super fílium hóminis, quem confirmásti tibi.
79:19 Et non discédimus a te, vivificábis nos: * et nomen tuum invocábimus.
79:20 Dómine, Deus virtútum, convérte nos: * et osténde fáciem tuam, et salvi érimus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 79(9-20) [2]
79:9 Du rykkede en vinstok op i Egypten * og plantede den, hvor du drev folkeslag bort;
79:10 Du beredte jorden for den, * den slog rødder og fyldte landet.
79:11 Bjergene blev skjult af dens skygge, * Guds cedertræer af dens grene;
79:12 Den strakte sine ranker til havet, * og sine skud til floden.
79:13 Hvorfor har du revet dens gærde ned, * så alle, der går forbi, kan plukke af den?
79:14 Skovens vildsvin gnaver af den, * markens dyr græsser på den.
79:15 Hærskarers Gud, vend tilbage, * se dog ned fra himlen! Tag dig af denne vinstok,
79:16 Det skud, din hånd har plantet, * over det menneske, du gav styrke,
79:17 De har brændt det som skarn, * lad dem gå til grunde for din trussel!
79:18 Hold din hånd over manden ved din højre hånd, * over det menneske, du gav styrke,
79:19 Så vil vi ikke vige fra dig. Hold os i live, * så vil vi påkalde dit navn.
79:20 Herre, Hærskarers Gud, rejs os igen, * lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 81 [3]
81:1 Deus stetit in synagóga deórum: * in médio autem deos dijúdicat.
81:2 Úsquequo judicátis iniquitátem: * et fácies peccatórum súmitis?
81:3 Judicáte egéno, et pupíllo: * húmilem, et páuperem justificáte.
81:4 Erípite páuperem: * et egénum de manu peccatóris liberáte.
81:5 Nesciérunt, neque intellexérunt, in ténebris ámbulant: * movebúntur ómnia fundaménta terræ.
81:6 Ego dixi: Dii estis, * et fílii Excélsi omnes.
81:7 Vos autem sicut hómines moriémini: * et sicut unus de princípibus cadétis.
81:8 Surge, Deus, júdica terram: * quóniam tu hereditábis in ómnibus géntibus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 81 [3]
81:1 Gud træder frem i gudeforsamlingen, * blandt guderne holder han dom:
81:2 Hvor længe vil I dømme uretfærdigt * og tage parti for de ugudelige?
81:3 Skaf de svage og faderløse deres ret, * frikend de hjælpeløse og arme,
81:4 Udfri de svage * og fattige, red dem fra de ugudeliges magt!
81:5 De forstår og fatter intet, de vandrer i mørke, * jordens grundvolde rokkes.
81:6 Jeg har sagt: I er guder, * I er alle sønner af den Højeste.
81:7 Dog skal I dø som mennesker, * og I skal falde som en af stormændene.
81:8 Rejs dig, Gud, hold dom over jorden, * for du har alle folkene som ejendom.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, alleluia, alleluia.
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Sap 5:1
Stabunt justi in magna constántia advérsus eos qui se angustiavérunt et qui abstulérunt labóres eórum.
℟. Deo grátias.

℟.br. Sancti et justi in Dómino gaudéte, * Allelúja, allelúja.
℟. Sancti et justi in Dómino gaudéte, * Allelúja, allelúja.
℣. Vos elégit Deus in hereditátem sibi.
℟. Allelúja, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sancti et justi in Dómino gaudéte, * Allelúja, allelúja.

℣. Lux perpétua lucébit Sanctis tuis, Dómine, allelúja.
℟. Et ætérnitas témporum, allelúja.
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Wis 5:1
Then shall the just stand with great constancy against those that have afflicted them, and taken away their labours.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Saints and just, rejoice in the Lord. * Alleluia, alleluia.
℟. Saints and just, rejoice in the Lord. * Alleluia, alleluia.
℣. The Lord had chosen you for his inheritance.
℟. Halleluja, halleluja.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Saints and just, rejoice in the Lord. * Alleluia, alleluia.

℣. Eternal light will shine over your saints O Lord, alleluia.
℟. And the eternity of the times, alleluia.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum Hermenegíldum Mártyrem tuum cælésti regno terrénum postpónere docuísti: da quǽsumus nobis; ejus exémplo cadúca despícere, atque ætérna sectári.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst teach thy blessed Martyr Hermenegild to choose an heavenly rather than an earthly crown, grant, we beseech thee, that we, like him, may so pass through things temporal that we finally miss not those which are eternal.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Post Divinum officium

Ad Sextam

Ante Divinum officium
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.

Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.

Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus {Doxology: Pasc}
Rector potens, verax Deus,
Qui témperas rerum vices,
Splendóre mane illúminas,
Et ígnibus merídiem:

Exstíngue flammas lítium,
Aufer calórem nóxium,
Confer salútem córporum,
Verámque pacem córdium.

Deo Patri sit glória,
Et Fílio, qui a mórtuis
Surréxit, ac Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
Hymn {Doxology: Pasc}
O God of truth, O Lord of might,
Who orderest time and change aright,
Who send’st the early morning ray,
And light’st the glow of perfect day:

Extinguish thou each sinful fire,
And banish every ill desire;
And while thou keep’st the body whole,
Shed forth thy peace upon the soul.

Hymns of glory, songs of praise,
Father, unto Thee we raise;
Risen Lord, all praise to Thee,
Ever with the Spirit be
Amen.
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Allelúja.
Psalmus 83(2-8) [1]
83:2 Quam dilécta tabernácula tua, Dómine virtútum: * concupíscit, et déficit ánima mea in átria Dómini.
83:3 Cor meum, et caro mea * exsultavérunt in Deum vivum.
83:4 Étenim passer invénit sibi domum: * et turtur nidum sibi, ubi ponat pullos suos.
83:4 Altária tua, Dómine virtútum: * Rex meus, et Deus meus.
83:5 Beáti, qui hábitant in domo tua, Dómine: * in sǽcula sæculórum laudábunt te.
83:6 Beátus vir, cujus est auxílium abs te: * ascensiónes in corde suo dispósuit, in valle lacrimárum in loco, quem pósuit.
83:8 Étenim benedictiónem dabit legislátor, ibunt de virtúte in virtútem: * vidébitur Deus deórum in Sion.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. Alleluia.
Psalm 83(2-8) [1]
83:2 Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! * Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde,
83:3 Mit hjerte og min krop * råber efter den levende Gud.
83:4 Selv spurven finder sig et bo, * og svalen en rede, hvor den lægger sine unger,
83:4 Ved dine altre, Hærskarers Herre, * min konge og min Gud.
83:5 Lykkelige de, der bor i dit hus, * til stadighed kan de prise dig.
83:6 Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, * de, som har i sinde at drage på valfart. Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld,
83:8 Efterårsregnen hyller den i velsignelse. De går fra kraft til kraft * og får Gud at se på Zion.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 83(9-13) [2]
83:9 Dómine, Deus virtútum, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe, Deus Jacob.
83:10 Protéctor noster, áspice, Deus: * et réspice in fáciem Christi tui:
83:11 Quia mélior est dies una in átriis tuis, * super míllia.
83:11 Elégi abjéctus esse in domo Dei mei: * magis quam habitáre in tabernáculis peccatórum.
83:12 Quia misericórdiam, et veritátem díligit Deus: * grátiam et glóriam dabit Dóminus.
83:13 Non privábit bonis eos, qui ámbulant in innocéntia: * Dómine virtútum, beátus homo, qui sperat in te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 83(9-13) [2]
83:9 Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, * lyt, Jakobs Gud!
83:10 Se til vort skjold, Gud, * se på din salvedes ansigt!
83:11 En dag i dine forgårde er bedre * end tusind, jeg selv har valgt.
83:11 At ligge ved tærskelen til min Guds hus * er bedre end at bo i ugudeliges telte.
83:12 For Herren er sol og skjold, * Herren giver nåde og ære.
83:13 Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt. * Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 86 [3]
86:1 Fundaménta ejus in móntibus sanctis: * díligit Dóminus portas Sion super ómnia tabernácula Jacob.
86:3 Gloriósa dicta sunt de te, * cívitas Dei.
86:4 Memor ero Rahab, et Babylónis * sciéntium me.
86:4 Ecce, alienígenæ, et Tyrus, et pópulus Æthíopum, * hi fuérunt illic.
86:5 Numquid Sion dicet: Homo, et homo natus est in ea: * et ipse fundávit eam Altíssimus?
86:6 Dóminus narrábit in scriptúris populórum, et príncipum: * horum, qui fuérunt in ea.
86:7 Sicut lætántium ómnium * habitátio est in te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 86 [3]
86:1 Han har grundlagt sin by på hellige bjerge. * Herren elsker Zions porte mest af alle Jakobs boliger.
86:3 Herlige ting siges om dig, * du Guds by.
86:4 Jeg nævner Rahab og Babylon * blandt dem, der kender mig,
86:4 Ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien, * dér er de født.
86:5 Men om Zion hedder det: Her er hver og én født, * den Højeste har selv grundfæstet den.
86:6 Herren skriver folkene op, * dér er de født.
86:7 Dansende synger de: * Alle mine kilder er i dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, alleluia, alleluia.
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Sap. 5:5
Ecce quómodo computáti sunt inter fílios Dei, et inter sanctos sors illórum est.
℟. Deo grátias.

℟.br. Lux perpétua lucébit Sanctis tuis, Dómine, * Allelúja, allelúja.
℟. Lux perpétua lucébit Sanctis tuis, Dómine, * Allelúja, allelúja.
℣. Et ætérnitas témporum.
℟. Allelúja, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Lux perpétua lucébit Sanctis tuis, Dómine, * Allelúja, allelúja.

℣. Lætítia sempitérna super cápita eórum, allelúja.
℟. Gáudium et exsultatiónem obtinébunt, allelúja.
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Sap. 5.5
Behold how they are numbered among the children of God, and their lot is among the saints.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Eternal light will shine over your saints, O Lord. * Alleluia, alleluia.
℟. Eternal light will shine over your saints, O Lord. * Alleluia, alleluia.
℣. And the eternity of times.
℟. Halleluja, halleluja.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Eternal light will shine over your saints. * Alleluia, alleluia.

℣. Everlasting joy shall be upon their heads, alleluia.
℟. They shall obtain joy and gladness, alleluia.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum Hermenegíldum Mártyrem tuum cælésti regno terrénum postpónere docuísti: da quǽsumus nobis; ejus exémplo cadúca despícere, atque ætérna sectári.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst teach thy blessed Martyr Hermenegild to choose an heavenly rather than an earthly crown, grant, we beseech thee, that we, like him, may so pass through things temporal that we finally miss not those which are eternal.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Post Divinum officium

Ad Nonam

Ante Divinum officium
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.

Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.

Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus {Doxology: Pasc}
Rerum, Deus, tenax vigor,
Immótus in te pérmanens,
Lucis diúrnæ témpora
Succéssibus detérminans:

Largíre lumen véspere,
Quo vita nusquam décidat,
Sed prǽmium mortis sacræ
Perénnis instet glória.

Deo Patri sit glória,
Et Fílio, qui a mórtuis
Surréxit, ac Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
Hymn {Doxology: Pasc}
O strength and stay upholding all creation,
Who ever dost thyself unmoved abide,
Yet day by day the light in due gradation
From hour to hour through all its changes guide:

Grant to life’s day a calm unclouded ending,
An eve untouched by shadows of decay,
The brightness of a holy death-bed blending
With dawning glories of th’ eternal day.

Hymns of glory, songs of praise,
Father, unto Thee we raise;
Risen Lord, all praise to Thee,
Ever with the Spirit be
Amen.
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Allelúja.
Psalmus 88(2-19) [1]
88:2 Misericórdias Dómini * in ætérnum cantábo.
88:2 In generatiónem et generatiónem * annuntiábo veritátem tuam in ore meo.
88:3 Quóniam dixísti: In ætérnum misericórdia ædificábitur in cælis: * præparábitur véritas tua in eis.
88:4 Dispósui testaméntum eléctis meis, jurávi David, servo meo: * Usque in ætérnum præparábo semen tuum.
88:5 Et ædificábo in generatiónem et generatiónem * sedem tuam.
88:6 Confitebúntur cæli mirabília tua, Dómine: * étenim veritátem tuam in ecclésia sanctórum.
88:7 Quóniam quis in núbibus æquábitur Dómino: * símilis erit Deo in fíliis Dei?
88:8 Deus, qui glorificátur in consílio sanctórum: * magnus et terríbilis super omnes qui in circúitu ejus sunt.
88:9 Dómine, Deus virtútum, quis símilis tibi? * potens es, Dómine, et véritas tua in circúitu tuo.
88:10 Tu domináris potestáti maris: * motum autem flúctuum ejus tu mítigas.
88:11 Tu humiliásti sicut vulnerátum, supérbum: * in brácchio virtútis tuæ dispersísti inimícos tuos.
88:12 Tui sunt cæli, et tua est terra, orbem terræ et plenitúdinem ejus tu fundásti: * aquilónem, et mare tu creásti.
88:13 Thabor et Hermon in nómine tuo exsultábunt: * tuum brácchium cum poténtia.
88:14 Firmétur manus tua, et exaltétur déxtera tua: * justítia et judícium præparátio sedis tuæ.
88:15 Misericórdia et véritas præcédent fáciem tuam: * beátus pópulus, qui scit jubilatiónem.
88:16 Dómine, in lúmine vultus tui ambulábunt, et in nómine tuo exsultábunt tota die: * et in justítia tua exaltabúntur.
88:18 Quóniam glória virtútis eórum tu es: * et in beneplácito tuo exaltábitur cornu nostrum.
88:19 Quia Dómini est assúmptio nostra, * et Sancti Israël, regis nostri.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. Alleluia.
Psalm 88(2-19) [1]
88:2 Om Herrens store godhed * vil jeg synge for evigt,
88:2 I slægt efter slægt * skal min mund forkynde din trofasthed.
88:3 Jeg siger: Evigt bygges din godhed, i himlen * grundfæster du din trofasthed.
88:4 Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min tjener: * Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
88:5 Bygger din trone * i slægt efter slægt.
88:6 Himlen priser dit under, Herre, * din trofasthed i de helliges forsamling.
88:7 For hvem i skyen står mål med Herren, * hvem blandt gudssønnerne er Herrens lige?
88:8 Gud vækker rædsel i de helliges kreds, * han er stor og frygtindgydende for alle, der omgiver ham.
88:9 Herre, Hærskarers Gud, hvem er som du? * Stærk er Herren. Din trofasthed omgiver dig.
88:10 Du hersker over det hovmodige hav, * du dæmper dets brusende bølger.
88:11 Du knuste Rahab, han lå dræbt, * du splittede dine fjender med din stærke arm.
88:12 Himlen tilhører dig, jorden tilhører dig, du grundlagde jorden med alt, hvad den rummer. * Du skabte nord og syd,
88:13 Tabor og Hermon jubler over dit navn. * Din arm har kraft,
88:14 Din hånd er stærk, din højre er løftet. * Retfærdighed og ret er din trones grundvold,
88:15 Godhed og troskab står foran dig. * Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
88:16 Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de; de jubler over dit navn hele dagen * og ophøjes ved din retfærdighed.
88:18 Din styrke er deres smykke, * i din nåde løfter du vort horn.
88:19 Vort skjold tilhører Herren, * vor konge tilhører Israels Hellige.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 88(20-38) [2]
88:20 Tunc locútus es in visióne sanctis tuis, et dixísti: * Pósui adjutórium in poténte: et exaltávi eléctum de plebe mea.
88:21 Invéni David, servum meum: * óleo sancto meo unxi eum.
88:22 Manus enim mea auxiliábitur ei: * et brácchium meum confortábit eum.
88:23 Nihil profíciet inimícus in eo, * et fílius iniquitátis non appónet nocére ei.
88:24 Et concídam a fácie ipsíus inimícos ejus: * et odiéntes eum in fugam convértam.
88:25 Et véritas mea, et misericórdia mea cum ipso: * et in nómine meo exaltábitur cornu ejus.
88:26 Et ponam in mari manum ejus: * et in flumínibus déxteram ejus.
88:27 Ipse invocábit me: Pater meus es tu: * Deus meus, et suscéptor salútis meæ.
88:28 Et ego primogénitum ponam illum * excélsum præ régibus terræ.
88:29 In ætérnum servábo illi misericórdiam meam: * et testaméntum meum fidéle ipsi.
88:30 Et ponam in sǽculum sǽculi semen ejus: * et thronum ejus sicut dies cæli.
88:31 Si autem derelíquerint fílii ejus legem meam: * et in judíciis meis non ambuláverint:
88:32 Si justítias meas profanáverint: * et mandáta mea non custodíerint:
88:33 Visitábo in virga iniquitátes eórum: * et in verbéribus peccáta eórum.
88:34 Misericórdiam autem meam non dispérgam ab eo: * neque nocébo in veritáte mea:
88:35 Neque profanábo testaméntum meum: * et quæ procédunt de lábiis meis, non fáciam írrita.
88:36 Semel jurávi in sancto meo: Si David méntiar: * semen ejus in ætérnum manébit.
88:37 Et thronus ejus sicut sol in conspéctu meo, * et sicut luna perfécta in ætérnum: et testis in cælo fidélis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 88(20-38) [2]
88:20 Dengang talte du i et syn til din trofaste; du sagde: * Jeg har givet magten til en helt, jeg har ophøjet en udvalgt kriger af folket.
88:21 Jeg har fundet min tjener David, * jeg har salvet ham med min hellige olie.
88:22 Min hånd støtter ham, * ja, min arm giver ham styrke.
88:23 Fjenden skal ikke ramme ham, * voldsmænd skal ikke mishandle ham.
88:24 Jeg knuser hans fjender foran ham, * slår hans modstandere ned.
88:25 Min trofasthed og godhed skal være med ham, * i mit navn skal hans horn løftes.
88:26 Jeg giver ham magt over havet, * herredømme over floderne.
88:27 Han skal råbe til mig: Du er min fader, * min Gud, min frelses klippe.
88:28 Jeg gør ham til den førstefødte, * den øverste blandt jordens konger.
88:29 Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid, * min pagt med ham står fast.
88:30 Jeg lader hans slægt bestå for evigt, * hans trone, så længe himlen er til.
88:31 Hvis hans sønner svigter min lov * og ikke følger mine bud,
88:32 Hvis de bryder mine love * og ikke holder mine befalinger,
88:33 Så straffer jeg deres overtrædelse med stok, * deres synd med slag.
88:34 Men min troskab mod ham bryder jeg ikke, * jeg svigter ikke min trofasthed.
88:35 Jeg bryder ikke min pagt, * jeg ændrer ikke, hvad jeg har lovet.
88:36 Dette sværger jeg ved min hellighed: jeg svigter aldrig David. * Hans slægt skal vare til evig tid,
88:37 Som solen skal hans trone bestå for mit ansigt; * den grundfæstes for evigt som månen, står fast, så længe himlen er til.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 88(39-53) [3]
88:39 Tu vero repulísti et despexísti: * distulísti Christum tuum.
88:40 Evertísti testaméntum servi tui: * profanásti in terra Sanctuárium ejus.
88:41 Destruxísti omnes sepes ejus: * posuísti firmaméntum ejus formídinem.
88:42 Diripuérunt eum omnes transeúntes viam: * factus est oppróbrium vicínis suis.
88:43 Exaltásti déxteram depriméntium eum: * lætificásti omnes inimícos ejus.
88:44 Avertísti adjutórium gládii ejus: * et non es auxiliátus ei in bello.
88:45 Destruxísti eum ab emundatióne: * et sedem ejus in terram collisísti.
88:46 Minorásti dies témporis ejus: * perfudísti eum confusióne.
88:47 Úsquequo, Dómine, avértis in finem: * exardéscet sicut ignis ira tua?
88:48 Memoráre quæ mea substántia: * numquid enim vane constituísti omnes fílios hóminum?
88:49 Quis est homo, qui vivet, et non vidébit mortem: * éruet ánimam suam de manu ínferi?
88:50 Ubi sunt misericórdiæ tuæ antíquæ, Dómine, * sicut jurásti David in veritáte tua?
88:51 Memor esto, Dómine, oppróbrii servórum tuórum * quod contínui in sinu meo multárum géntium.
88:52 Quod exprobravérunt inimíci tui, Dómine, * quod exprobravérunt commutatiónem Christi tui.
88:53 Benedíctus Dóminus in ætérnum: * fiat, fiat.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 88(39-53) [3]
88:39 Men du har forstødt din salvede, * forkastet ham i din vrede.
88:40 Du har brudt pagten med din tjener, * vanæret hans krone, slængt den til jorden.
88:41 Du har revet alle hans mure ned, * lagt hans fæstninger i grus.
88:42 Alle, der kommer forbi, udplyndrer ham, * han er til spot for sine naboer.
88:43 Du har løftet hans fjenders højre hånd, * givet alle hans modstandere glæde.
88:44 Du lader hans skarpe sværd synke, * holder ham ikke oprejst i slaget.
88:45 Du har gjort ende på hans glans, * kastet hans trone til jorden.
88:46 Du afkorter hans ungdoms dage, * hyller ham i skam.
88:47 Hvor længe vil du dog skjule dig, Herre? * Hvor længe skal din harme brænde som ild?
88:48 Tænk dog på, at min livstid er kort, * at du har skabt alle mennesker til intethed.
88:49 Kan en mand leve uden at se døden? * Kan han undslippe dødsrigets magt?
88:50 Hvor er din tidligere troskab, Herre, * som du tilsvor David i din trofasthed?
88:51 Herre, husk spotten mod din tjener, * husk, at jeg bærer folkenes hån i min favn!
88:52 Hvor dine fjender spotter, Herre, * hvor de spotter din salvedes fodspor!
88:53 Lovet være Herren til evig tid! * Amen, amen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, alleluia, alleluia.
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Rom 8:28
Scimus quóniam diligéntibus Deum ómnia cooperántur in bonum, iis qui secúndum propósitum vocáti sunt sancti.
℟. Deo grátias.

℟.br. Lætítia sempitérna super cápita eórum, * Allelúja, allelúja.
℟. Lætítia sempitérna super cápita eórum, * Allelúja, allelúja.
℣. Gáudium et exsultatiónem obtinébunt.
℟. Allelúja, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Lætítia sempitérna super cápita eórum, * Allelúja, allelúja.

℣. Pretiósa in conspéctu Dómini, allelúja.
℟. Mors Sanctórum ejus, allelúja.
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Rom 8:28
And we know that to them that love God, all things work together unto good, to such as, according to his purpose, are called to be saints.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Everlasting joy shall be upon their heads. * Alleluia, alleluia.
℟. Everlasting joy shall be upon their heads. * Alleluia, alleluia.
℣. They shall obtain joy and gladness.
℟. Halleluja, halleluja.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Everlasting joy shall be upon their heads. * Alleluia, alleluia.

℣. Precious in the sight of the Lord, alleluia.
℟. Is the death of his saints, alleluia.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum Hermenegíldum Mártyrem tuum cælésti regno terrénum postpónere docuísti: da quǽsumus nobis; ejus exémplo cadúca despícere, atque ætérna sectári.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst teach thy blessed Martyr Hermenegild to choose an heavenly rather than an earthly crown, grant, we beseech thee, that we, like him, may so pass through things temporal that we finally miss not those which are eternal.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Post Divinum officium



S. Justini Martyris ~ Duplex

Ad Vesperas

Ante Divinum officium
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.

Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.

Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Allelúja, * allelúja, allelúja.
Psalmus 138(1-13) [1]
138:1 Dómine, probásti me, et cognovísti me: * tu cognovísti sessiónem meam, et resurrectiónem meam.
138:3 Intellexísti cogitatiónes meas de longe: * sémitam meam, et funículum meum investigásti.
138:4 Et omnes vias meas prævidísti: * quia non est sermo in lingua mea.
138:5 Ecce, Dómine, tu cognovísti ómnia novíssima, et antíqua: * tu formásti me, et posuísti super me manum tuam.
138:6 Mirábilis facta est sciéntia tua ex me: * confortáta est, et non pótero ad eam.
138:7 Quo ibo a spíritu tuo? * et quo a fácie tua fúgiam?
138:8 Si ascéndero in cælum, tu illic es: * si descéndero in inférnum, ades.
138:9 Si súmpsero pennas meas dilúculo, * et habitávero in extrémis maris:
138:10 Étenim illuc manus tua dedúcet me: * et tenébit me déxtera tua.
138:11 Et dixi: Fórsitan ténebræ conculcábunt me: * et nox illuminátio mea in delíciis meis.
138:12 Quia ténebræ non obscurabúntur a te, et nox sicut dies illuminábitur: * sicut ténebræ ejus, ita et lumen ejus.
138:13 Quia tu possedísti renes meos: * suscepísti me de útero matris meæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Halleluja, * halleluja, halleluja.
Psalm 138(1-13) [1]
138:1 Herre, du ransager mig og kender mig. * Du ved, om jeg sidder eller står,
138:3 På lang afstand er du klar over min tanke; * du har rede på, om jeg går eller ligger,
138:4 Alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge,
138:5 Kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra * indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig.
138:6 Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, * det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.
138:7 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? * Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
138:8 Stiger jeg op til himlen, er du dér, * lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
138:9 Låner jeg morgenrødens vinger * og slår mig ned, hvor havet ender,
138:10 Så leder din hånd mig også dér, * din højre hånd holder mig fast.
138:11 Siger jeg: Mørket skal dække mig, * lyset blive til nat omkring mig,
138:12 Så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, * mørket er som lyset.
138:13 Det var dig, der dannede mine nyrer, * du flettede mig sammen i min mors liv.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 138(14-24) [2]
138:14 Confitébor tibi quia terribíliter magnificátus es: * mirabília ópera tua, et ánima mea cognóscit nimis.
138:15 Non est occultátum os meum a te, quod fecísti in occúlto: * et substántia mea in inferióribus terræ.
138:16 Imperféctum meum vidérunt óculi tui, et in libro tuo omnes scribéntur: * dies formabúntur, et nemo in eis.
138:17 Mihi autem nimis honorificáti sunt amíci tui, Deus: * nimis confortátus est principátus eórum.
138:18 Dinumerábo eos, et super arénam multiplicabúntur: * exsurréxi, et adhuc sum tecum.
138:19 Si occíderis, Deus, peccatóres: * viri sánguinum, declináte a me:
138:20 Quia dícitis in cogitatióne: * Accípient in vanitáte civitátes tuas.
138:21 Nonne qui odérunt te, Dómine, óderam? * et super inimícos tuos tabescébam?
138:22 Perfécto ódio óderam illos: * et inimíci facti sunt mihi.
138:23 Proba me, Deus, et scito cor meum: * intérroga me, et cognósce sémitas meas.
138:24 Et vide, si via iniquitátis in me est: * et deduc me in via ætérna.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 138(14-24) [2]
138:14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, * underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!
138:15 Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, * blev vævet i jordens dyb.
138:16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, * de var formet, før en eneste af dem var kommet.
138:17 Hvor er dine tanker dyrebare for mig, * hvor stor er dog summen af dem, Gud!
138:18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet, * bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.
138:19 Gid du ville dræbe forbryderne, Gud! * Vig fra mig, I mordere!
138:20 De spinder rænker mod dig, * de farer med løgn mod dig.
138:21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? * Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
138:22 Grænseløst er mit had til dem, * de er blevet mine fjender.
138:23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, * prøv mig, og kend mine tanker,
138:24 Se efter, om jeg følger afgudsvej! * Led mig ad evigheds vej!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 139 [3]
139:2 Éripe me, Dómine, ab hómine malo: * a viro iníquo éripe me.
139:3 Qui cogitavérunt iniquitátes in corde: * tota die constituébant prǽlia.
139:4 Acuérunt linguas suas sicut serpéntis: * venénum áspidum sub lábiis eórum.
139:5 Custódi me, Dómine, de manu peccatóris: * et ab homínibus iníquis éripe me.
139:5 Qui cogitavérunt supplantáre gressus meos: * abscondérunt supérbi láqueum mihi:
139:6 Et funes extendérunt in láqueum: * juxta iter scándalum posuérunt mihi.
139:7 Dixi Dómino: Deus meus es tu: * exáudi, Dómine, vocem deprecatiónis meæ.
139:8 Dómine, Dómine, virtus salútis meæ: * obumbrásti super caput meum in die belli.
139:9 Ne tradas me, Dómine, a desidério meo peccatóri: * cogitavérunt contra me, ne derelínquas me, ne forte exalténtur.
139:10 Caput circúitus eórum: * labor labiórum ipsórum opériet eos.
139:11 Cadent super eos carbónes, in ignem deícies eos: * in misériis non subsístent.
139:12 Vir linguósus non dirigétur in terra: * virum injústum mala cápient in intéritu.
139:13 Cognóvi quia fáciet Dóminus judícium ínopis: * et vindíctam páuperum.
139:14 Verúmtamen justi confitebúntur nómini tuo: * et habitábunt recti cum vultu tuo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 139 [3]
139:2 Herre, red mig fra onde mennesker, * bevar mig for voldsmænd,
139:3 Der har ondt i sinde * og daglig vækker splid.
139:4 De har hvæsset deres tunge som slanger, * der er slangegift under deres læber.
139:5 Vogt mig, Herre, mod forbrydere, * bevar mig for voldsmænd,
139:5 Der pønser på at spænde ben for mig. * De hovmodige sætter fælder for mig,
139:6 De ondskabsfulde breder deres net ud, * langs stien lægger de snarer for mig.
139:7 Jeg siger til Herren: Du er min Gud, * Herre, lyt til min tryglen!
139:8 Gud Herre, min frelses styrke, * du skærmer mit hoved på kampens dag.
139:9 Giv ikke de ugudelige, hvad de begærer, Herre, * lad ikke deres rænker lykkes!
139:10 De, der omringer mig, løfter hovedet, * lad deres læbers ondskab tildække dem!
139:11 Glødende kul skal vælte ned over dem, lad dem falde i dybe gruber, * så de ikke kan rejse sig.
139:12 Den, der bagtaler, skal ikke bestå i landet, * slag i slag skal ulykken ramme voldsmanden.
139:13 Jeg ved, at Herren vil føre de hjælpeløses sag * og skaffe de fattige ret.
139:14 Retfærdige skal takke dit navn, * retskafne skal bo for dit ansigt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 140 [4]
140:1 Dómine, clamávi ad te, exáudi me: * inténde voci meæ, cum clamávero ad te.
140:2 Dirigátur orátio mea sicut incénsum in conspéctu tuo: * elevátio mánuum meárum sacrifícium vespertínum.
140:3 Pone, Dómine, custódiam ori meo: * et óstium circumstántiæ lábiis meis.
140:4 Non declínes cor meum in verba malítiæ, * ad excusándas excusatiónes in peccátis.
140:4 Cum homínibus operántibus iniquitátem: * et non communicábo cum eléctis eórum.
140:5 Corrípiet me justus in misericórdia, et increpábit me: * óleum autem peccatóris non impínguet caput meum.
140:6 Quóniam adhuc et orátio mea in beneplácitis eórum: * absórpti sunt juncti petræ júdices eórum.
140:7 Áudient verba mea quóniam potuérunt: * sicut crassitúdo terræ erúpta est super terram.
140:8 Dissipáta sunt ossa nostra secus inférnum: * quia ad te, Dómine, Dómine, óculi mei: in te sperávi, non áuferas ánimam meam.
140:9 Custódi me a láqueo, quem statuérunt mihi: * et a scándalis operántium iniquitátem.
140:10 Cadent in retiáculo ejus peccatóres: * singuláriter sum ego donec tránseam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 140 [4]
140:1 Herre, jeg råber til dig, skynd dig at komme til mig, * lyt til mig, når jeg råber til dig.
140:2 Tag imod min bøn som et røgelsesoffer * og mine løftede hænder som et aftenoffer!
140:3 Herre, sæt vagt ved min mund, * vogt mine læbers dør!
140:4 Vend ikke mit hjerte til det onde, * så jeg handler skændigt og ugudeligt
140:4 Sammen med mennesker, der handler ondt; * lad mig ikke deltage i deres måltider!
140:5 Den retfærdige kan slå mig i kærlighed og irettesætte mig * men uretfærdiges olie skal ikke smykke mit hoved,
140:6 Jeg anklager stadig deres ondskab. * Deres herskere skal styrtes ned over klippen,
140:7 Og man skal erfare, at mine ord var gode. * Som når man pløjer og bryder jorden op,
140:8 Skal deres knogler spredes ved dødsrigets gab. * Mod dig, Gud Herre, retter jeg mit blik, hos dig søger jeg tilflugt, læg ikke mit liv øde!
140:9 Bevar mig fra den fælde, de sætter for mig, * og fra forbrydernes snarer.
140:10 Lad de uretfærdige falde i deres eget net, * mens jeg alene går fri.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 141 [5]
141:2 Voce mea ad Dóminum clamávi: * voce mea ad Dóminum deprecátus sum:
141:3 Effúndo in conspéctu ejus oratiónem meam, * et tribulatiónem meam ante ipsum pronúntio.
141:4 In deficiéndo ex me spíritum meum, * et tu cognovísti sémitas meas.
141:4 In via hac, qua ambulábam, * abscondérunt láqueum mihi.
141:5 Considerábam ad déxteram, et vidébam: * et non erat qui cognósceret me.
141:5 Périit fuga a me, * et non est qui requírat ánimam meam.
141:6 Clamávi ad te, Dómine, * dixi: Tu es spes mea, pórtio mea in terra vivéntium.
141:7 Inténde ad deprecatiónem meam: * quia humiliátus sum nimis.
141:7 Líbera me a persequéntibus me: * quia confortáti sunt super me.
141:8 Educ de custódia ánimam meam ad confiténdum nómini tuo: * me exspéctant justi, donec retríbuas mihi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 141 [5]
141:2 Jeg råber højt til Herren, * jeg beder Herren om nåde.
141:3 Jeg udøser min klage for ham, * fortæller ham om min nød.
141:4 Når mit mod svigter, * så kender du min sti.
141:4 På vejen, hvor jeg går, * sætter de fælder for mig.
141:5 Jeg ser til højre og spejder, * men ingen vil kendes ved mig.
141:5 Jeg har ingen steder at flygte hen, * ingen bekymrer sig om mig.
141:6 Jeg råber til dig, Herre, * jeg siger: Du er min tilflugt, min lod i de levendes land.
141:7 Lyt til min klage, * for jeg er helt hjælpeløs,
141:7 Red mig fra dem, der forfølger mig, * for de er stærkere end jeg.
141:8 Før mig ud af fængslet, så jeg kan takke dit navn. * De retfærdige samler sig om mig, for du handler vel imod mig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sap 5:1
Stabunt justi in magna constántia advérsus eos qui se angustiavérunt et qui abstulérunt labóres eórum.
℟. Deo grátias.

Hymnus {Doxology: Pasc}
Deus tuórum mílitum
Sors, et córona, prǽmium,
Laudes canéntes Mártyris
Absólve nexu críminis.

Hic nempe mundi gáudia,
Et blanda fraudum pábula
Imbúta felle députans,
Pervénit ad cæléstia.

Pœnas cucúrrit fórtiter,
Et sústulit viríliter,
Fundénsque pro te sánguinem,
Ætérna dona póssidet.

Ob hoc precátu súpplici
Te póscimus, piíssime;
In hoc triúmpho Mártyris
Dimítte noxam sérvulis.

Deo Patri sit glória,
Et Fílio, qui a mórtuis
Surréxit, ac Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.

℣. Sancti et justi in Dómino gaudéte, allelúja.
℟. Vos elégit Deus in hereditátem sibi, allelúja.
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Wis 5:1
Then shall the just stand with great constancy against those that have afflicted them, and taken away their labours.
℟. Gud ske tak og lov.

Hymn {Doxology: Pasc}
O God, of those that fought thy fight,
Portion, and prize, and crown of light,
Break every bond of sin and shame
As now we praise thy martyr's name.

He recked not of the world's allure,
But sin and pomp of sin forswore:
Knew all their gall, and passed them by,
And reached the throne prepared on high.

Bravely the course of pain he ran,
And bare his torments as a man:
For love of thee his blood outpoured,
And thus obtained the great reward.

With humble voice and suppliant word
We pray thee therefore, holy Lord,
While we thy martyr's feast-day keep,
Forgive thy loved and erring sheep.

Hymns of glory, songs of praise,
Father, unto Thee we raise;
Risen Lord, all praise to Thee,
Ever with the Spirit be
Amen.

℣. Saints and just, rejoice in the Lord, alleluia.
℟. The Lord had chosen you for his inheritance, alleluia.
Canticum: Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Lux perpétua * lucébit Sanctis tuis, Dómine, et ætérnitas témporum, allelúja.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lux perpétua lucébit Sanctis tuis, Dómine, et ætérnitas témporum, allelúja.
Canticle: Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Eternal light will shine * over your saints, O Lord, and the eternity of times, alleluia.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Eternal light will shine over your saints, O Lord, and the eternity of times, alleluia.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui per stultítiam crucis eminéntem Jesu Christi sciéntiam beátum Justínum Mártyrem mirabíliter docuísti: ejus nobis intercessióne concéde; ut, errórum circumventióne depúlsa, fídei firmitátem consequámur.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.

Commemoratio S. Hermenegildi Martyris
Ant. Sancti et justi in Dómino gaudéte, allelúja: vos elégit Deus in hereditátem sibi, allelúja.

℣. Pretiósa in conspéctu Dómini, allelúja.
℟. Mors Sanctórum ejus, allelúja.

Orémus.
Deus, qui beátum Hermenegíldum Mártyrem tuum cælésti regno terrénum postpónere docuísti: da quǽsumus nobis; ejus exémplo cadúca despícere, atque ætérna sectári.

Commemoratio Ss. Tiburtii, Valeriani et Maximi, Martyrum
Ant. Fíliæ Jerúsalem, veníte et vidéte Mártyres cum corónis, quibus coronávit eos Dóminus in die solemnitátis et lætítiæ, allelúja, allelúja.

℣. Lætítia sempitérna super cápita eórum, allelúja.
℟. Gáudium et exsultatiónem obtinébunt, allelúja.

Orémus.
Præsta, quǽsumus, omnípotens Deus: ut, qui sanctórum Mártyrum tuórum Tibúrtii, Valeriáni et Maxími solémnia cólimus; eórum étiam virtútes imitémur.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who through the preaching of the Cross, which is to them that perish foolishness, didst wonderfully teach unto thy blessed martyr Justin the excellency of the knowledge of Christ Jesus Our Lord, grant unto us at his prayers the grace to cast off all false teaching and ever to hold fast to the faith.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.

Commemoration S. Hermenegildi Martyris
Ant. Saints and just rejoice in the Lord, alleluia, the Lord had chosen you for his inheritance, alleluia.

℣. Precious in the sight of the Lord, alleluia.
℟. Is the death of his saints, alleluia.

Lad os bede.
O God, Who didst teach thy blessed Martyr Hermenegild to choose an heavenly rather than an earthly crown, grant, we beseech thee, that we, like him, may so pass through things temporal that we finally miss not those which are eternal.

Commemoration of Sts. Tiburtius, Valerian et Maximus, Martyrs
Ant. Daughters of Jerusalem, come and see the crowned martyrs, the Lord crowned them in his solemnity and delight, alleluia, alleluia.

℣. Everlasting joy shall be upon their heads, alleluia.
℟. They shall obtain joy and gladness, alleluia.

Lad os bede.
Almighty God, for Whom holy Tiburtius, Valerian, and Maximus uplifted their testimony, grant, we beseech Thee, unto all whosoever call the same to solemn memory, grace to imitate the example of their godly courage.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Suffragium{omittitur}
Suffrage{omit}
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Et si tunc terminetur Officium, dicitur tantum « Pater Noster » secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Og er Embedet således afsluttet, siges kun «Fadervor» tavst.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Post Divinum officium

Ad Completorium

Ante Divinum officium
Incipit
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Adjutórium nóstrum in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
℣. Vor hjælp er i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Allelúja.
Psalmus 76(2-13) [1]
76:2 Voce mea ad Dóminum clamávi: * voce mea ad Deum, et inténdit mihi.
76:3 In die tribulatiónis meæ Deum exquisívi, mánibus meis nocte contra eum: * et non sum decéptus.
76:4 Rénuit consolári ánima mea, * memor fui Dei, et delectátus sum, et exercitátus sum: et defécit spíritus meus.
76:5 Anticipavérunt vigílias óculi mei: * turbátus sum, et non sum locútus.
76:6 Cogitávi dies antíquos: * et annos ætérnos in mente hábui.
76:7 Et meditátus sum nocte cum corde meo, * et exercitábar, et scopébam spíritum meum.
76:8 Numquid in ætérnum proíciet Deus: * aut non appónet ut complacítior sit adhuc?
76:9 Aut in finem misericórdiam suam abscíndet, * a generatióne in generatiónem?
76:10 Aut obliviscétur miseréri Deus? * aut continébit in ira sua misericórdias suas?
76:11 Et dixi: Nunc cœpi: * hæc mutátio déxteræ Excélsi.
76:12 Memor fui óperum Dómini: * quia memor ero ab inítio mirabílium tuórum.
76:13 Et meditábor in ómnibus opéribus tuis: * et in adinventiónibus tuis exercébor.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. Alleluia.
Psalm 76(2-13) [1]
76:2 Jeg råber højt til Gud om hjælp; * jeg råber højt til Gud, han skal høre mig.
76:3 På nødens dag søger jeg Herren, * utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten,
76:4 Min sjæl lader sig ikke trøste. * Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, og tænker jeg efter, svigter mit mod.
76:5 Du holder mine øjenlåg åbne, * jeg er urolig og kan ikke tale.
76:6 Jeg mindes fortids dage, * jeg husker længst forgangne år.
76:7 Om natten grunder jeg på det, * jeg tænker efter og ransager mig selv.
76:8 Forstøder Herren for al evighed? * Vil han ikke længere vise nåde?
76:9 Er hans troskab forbi for evigt? * Lyder hans ord aldrig mere?
76:10 Har Gud glemt at være nådig? * Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage?
76:11 Jeg siger: Det er mig en smerte, * at den Højestes højre hånd ikke er den samme.
76:12 Jeg vil nævne Herrens gerninger, * for jeg husker dine undere i fortiden;
76:13 Jeg grunder over hele dit værk, * jeg tænker over alle dine gerninger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 76(14-21) [2]
76:14 Deus, in sancto via tua: quis Deus magnus sicut Deus noster? * tu es Deus qui facis mirabília.
76:15 Notam fecísti in pópulis virtútem tuam: * redemísti in brácchio tuo pópulum tuum, fílios Jacob et Joseph.
76:17 Vidérunt te aquæ, Deus, vidérunt te aquæ: * et timuérunt, et turbátæ sunt abýssi.
76:18 Multitúdo sónitus aquárum: * vocem dedérunt nubes.
76:18 Étenim sagíttæ tuæ tránseunt: * vox tonítrui tui in rota.
76:19 Illuxérunt coruscatiónes tuæ orbi terræ: * commóta est, et contrémuit terra.
76:20 In mari via tua, et sémitæ tuæ in aquis multis: * et vestígia tua non cognoscéntur.
76:21 Deduxísti sicut oves pópulum tuum, * in manu Móysi et Aaron.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 76(14-21) [2]
76:14 Gud, du handler i hellighed; hvilken gud er stor som Gud? * Du er den Gud, der gør undere,
76:15 Du viste folkene din styrke; * du udfriede dit folk med din arm, Jakobs og Josefs børn.
76:17 Vandet så dig, Gud, vandet så dig * og bævede, ja, det store dyb skælvede.
76:18 Skyerne sendte strømme af vand, * skymasserne lod deres stemme lyde,
76:18 Ja, dine pile fløj til alle sider.* Din torden lød som vognhjul,
76:19 Lynene oplyste verden, * jorden rystede og skælvede.
76:20 Din vej gik gennem havet, dine stier gennem de vældige vande, * og dine spor var ikke at se.
76:21 Du førte dit folk som en fåreflok * ved Moses' og Arons hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 85 [3]
85:1 Inclína, Dómine, aurem tuam, et exáudi me: * quóniam inops, et pauper sum ego.
85:2 Custódi ánimam meam, quóniam sanctus sum: * salvum fac servum tuum, Deus meus, sperántem in te.
85:3 Miserére mei, Dómine, quóniam ad te clamávi tota die: * lætífica ánimam servi tui, quóniam ad te, Dómine, ánimam meam levávi.
85:5 Quóniam tu, Dómine, suávis, et mitis: * et multæ misericórdiæ ómnibus invocántibus te.
85:6 Áuribus pércipe, Dómine, oratiónem meam: * et inténde voci deprecatiónis meæ.
85:7 In die tribulatiónis meæ clamávi ad te: * quia exaudísti me.
85:8 Non est símilis tui in diis, Dómine: * et non est secúndum ópera tua.
85:9 Omnes gentes quascúmque fecísti, vénient, et adorábunt coram te, Dómine: * et glorificábunt nomen tuum.
85:10 Quóniam magnus es tu, et fáciens mirabília: * tu es Deus solus.
85:11 Deduc me, Dómine, in via tua, et ingrédiar in veritáte tua: * lætétur cor meum ut tímeat nomen tuum.
85:12 Confitébor tibi, Dómine, Deus meus, in toto corde meo, * et glorificábo nomen tuum in ætérnum:
85:13 Quia misericórdia tua magna est super me: * et eruísti ánimam meam ex inférno inferióri.
85:14 Deus, iníqui insurrexérunt super me, et synagóga poténtium quæsiérunt ánimam meam: * et non proposuérunt te in conspéctu suo.
85:15 Et tu, Dómine, Deus miserátor et miséricors, * pátiens, et multæ misericórdiæ, et verax,
85:16 Réspice in me, et miserére mei, * da impérium tuum púero tuo: et salvum fac fílium ancíllæ tuæ.
85:17 Fac mecum signum in bonum, ut vídeant qui odérunt me, et confundántur: * quóniam tu, Dómine, adjuvísti me, et consolátus es me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
Psalm 85 [3]
85:1 Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, * for jeg er hjælpeløs og fattig.
85:2 Bevar mit liv, for jeg er trofast, * frels din tjener, du min Gud, jeg stoler på dig.
85:3 Vær mig nådig, Herre, for jeg råber til dig dagen lang. * Glæd din tjener, jeg længes efter dig, Herre,
85:5 For du, Herre, er god og tilgiver gerne, * rig på troskab mod alle, der råber til dig.
85:6 Hør min bøn, Herre, * lyt til min tryglen!
85:7 På nødens dag råber jeg til dig, * for du vil svare mig.
85:8 Ingen blandt guderne er som du, Herre, * ingen gerninger er som dine.
85:9 Alle folkeslag, du har skabt, skal komme og tilbede dig, Herre, * og ære dit navn.
85:10 For du er stor, du gør undere, * du alene er Gud.
85:11 Vis mig din vej, Herre, så jeg kan vandre i din sandhed, * lad mit hjerte alene frygte dit navn.
85:12 Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte, * jeg vil ære dit navn til evig tid,
85:13 For din godhed mod mig er stor, * du har reddet mig fra dødsrigets dyb.
85:14 Overmodige har rejst sig mod mig, Gud, flokke af voldsmænd stræber mig efter livet, * dig har de ikke for øje.
85:15 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, * sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
85:16 Vend dig til mig og vær mig nådig, * giv din tjener din styrke, frels din trælkvindes søn!
85:17 Giv mig et tegn, der varsler godt, så mine fjender ser det og beskæmmes. * Du, Herre, har hjulpet og trøstet mig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, alleluia, alleluia.
Hymnus {Doxology: Pasc}
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.

Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.

Deo Patri sit glória,
Et Fílio, qui a mórtuis
Surréxit, ac Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
Hymn {Doxology: Pasc}
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.

Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.

Hymns of glory, songs of praise,
Father, unto Thee we raise;
Risen Lord, all praise to Thee,
Ever with the Spirit be
Amen.
Capitulum Responsorium Versus
Jer 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.

℟.br. In manus tuas, Dómine, comméndo spíritum meum, * Allelúja, allelúja.
℟. In manus tuas, Dómine, comméndo spíritum meum, * Allelúja, allelúja.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Allelúja, allelúja.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, comméndo spíritum meum, * Allelúja, allelúja.

℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi, allelúja.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos, allelúja.
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. I dine hænders varetægt befaler jeg min ånd, o Herre, * Halleluja, halleluja.
℟. I dine hænders varetægt befaler jeg min ånd, o Herre, * Halleluja, halleluja.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Halleluja, halleluja.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt befaler jeg min ånd, o Herre, * Halleluja, halleluja.

℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten, halleluja.
℟. Skjul os i dine vingers skygge, halleluja.
Canticum: Nunc dimittis
Ant. Salva nos,
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace, allelúja.
Canticle: Nunc dimittis
Ant. Frels du os,
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile, halleluja.
Preces Dominicales{omittitur}
Sunday Intercessions{omit}
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
Antiphona finalis B.M.V.
Regína cæli, lætáre, allelúja;
Quia quem meruísti portáre, allelúja,
Resurréxit, sicut dixit, allelúja:
Ora pro nobis Deum, allelúja.
℣. Gaude et lætáre, Virgo María, allelúja.
℟. Quia surréxit Dóminus vere, allelúja.
Orémus.
Deus, qui per resurrectiónem Fílii tui, Dómini nostri Jesu Christi, mundum lætificáre dignátus es: præsta, quǽsumus; ut, per ejus Genetrícem Vírginem Maríam, perpétuæ capiámus gáudia vitæ. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
O Queen of heaven rejoice! alleluia:
For He whom thou didst merit to bear, alleluia,
Hath arisen as he said, alleluia.
Pray for us to God, alleluia.
℣. Rejoice and be glad, O Virgin Mary, alleluia.
℟. Because the Lord is truly risen, alleluia.
Lad os bede.
O God, who gave joy to the world through the resurrection of thy Son, our Lord Jesus Christ; grant, we beseech thee, that through his Mother, the Virgin Mary, we may obtain the joys of everlasting life. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance remain with us always.
℟. Amen.
Deinde dicitur secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
Si post Completorium immediate sequatur Matutinum, tunc bis dicitur Pater noster, Ave Maria et Credo, pro fine videlicet Officii diei præcedentis, et pro initio Officii diei sequentis.
Derefter siges stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
Hvis der lige efter Compline siges Matins, så Fadervor, hilst Maria og Credo, siges to gange, en gang hver for afslutningen af ​​kontoret den foregående dags embede og for begyndelsen af ​​embedet i den næste.
Post Divinum officium

Matutinum    Laudes
Prima    Tertia    Sexta    Nona
Vesperae    Completorium
Omnes    Plures    Appendix

Options    Sancta Missa    Ordo

Versions
Tridentine - 1570
Tridentine - 1888
Tridentine - 1906
Divino Afflatu - 1954
Reduced - 1955
Rubrics 1960 - 1960
Rubrics 1960 - 2020 USA
Monastic - 1617
Monastic - 1930
Monastic - 1963
Ordo Praedicatorum - 1962
Language 2
Latin
Dansk
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Magyar
Polski
Português
Latin-Bea
Polski-Newer
Votives
Hodie
Apostolorum
Evangelistarum
Unius Martyris
Plurimorum Martyrum
Confessoris Pontificis
Doctorum Pontificium
Confessoris non Pontificis
Doctoris non Pontificis
Unam Virginum
Plures Virgines
Non Virginum Martyrum
Non Virginum non Martyrum
Dedicationis Ecclesiae
Officium defunctorum
Beata Maria in Sabbato
Beatae Mariae Virginis
Officium parvum Beatae Mariae Virginis

Versions      Credits      Download      Rubrics      Technical      Help