|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Dómine, lábia + mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Herre, + oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona Votiva}
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Dóminus tecum.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Dóminus tecum.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi: Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea: Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
|
Invitatory {Antiphon Votive}
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. The Lord is with thee.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. The Lord is with thee.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
|
Hymnus {Votiva}
Quem terra, pontus, sídera
Colunt, adórant, prædicant,
Trinam regéntem máchinam,
Claustrum Maríæ bájulat.
Cui luna, sol, et ómnia
Desérviunt per témpora,
Perfúsa cæli grátia,
Gestant puéllæ víscera.
Beáta Mater múnere,
Cujus supérnus ártifex
Mundum pugíllo cóntinens,
Ventris sub arca clausus est.
Beáta cæli núntio,
Fœcúnda sancto Spíritu,
Desiderátus géntibus,
Cujus per alvum fusus est.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Votive}
The God whom earth, and sea, and sky
Adore, and laud, and magnify,
Who o'er their threefold fabric reigns,
The Virgin's spotless womb contains.
The God, whose will by moon and sun
And all things in due course is done,
Is borne upon a maiden's breast,
By fullest heavenly grace possest.
How blest that mother, in whose shrine
The great artificer divine,
Whose hand contains the earth and sky,
Vouchsafed, as in his ark, to lie.
Blest, in the message Gabriel brought;
Blest, by the work the Spirit wrought;
From whom the great desire of earth
Took human flesh and human birth.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ Votiva}
Nocturnus I
Ant. Avértit Dóminus * captivitátem plebis suæ.
Psalmus 52 [1]
52:1 Dixit insípiens in corde suo: * Non est Deus.
52:2 Corrúpti sunt, et abominábiles facti sunt in iniquitátibus: * non est qui fáciat bonum.
52:3 Deus de cælo prospéxit super fílios hóminum: * ut vídeat si est intéllegens, aut requírens Deum.
52:4 Omnes declinavérunt, simul inútiles facti sunt: * non est qui fáciat bonum, non est usque ad unum.
52:5 Nonne scient omnes qui operántur iniquitátem, * qui dévorant plebem meam ut cibum panis?
52:6 Deum non invocavérunt: * illic trepidavérunt timóre, ubi non erat timor.
52:6 Quóniam Deus dissipávit ossa eórum qui homínibus placent: * confúsi sunt, quóniam Deus sprevit eos.
52:7 Quis dabit ex Sion salutáre Israël? * cum convérterit Deus captivitátem plebis suæ, exsultábit Jacob, et lætábitur Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms with lections {Antiphons Votive}
Nocturn I
Ant. God bringeth back * the captivity of His people.
Psalm 52 [1]
52:1 Tåberne siger ved sig selv: * Gud er ikke til!
52:2 De handler ondt og afskyeligt, * ingen gør godt.
52:3 Gud ser fra himlen ned over menneskene * for at se, om der er en forstandig, én, der søger Gud.
52:4 De er alle faldet fra, alle er fordærvede; * ingen gør godt, ikke en eneste.
52:5 Forstår de intet, de forbrydere, * som lever af at æde mit folk?
52:6 De påkalder ikke Gud. * Da skal de gribes af rædsel, hvor de ikke ventede rædsel,
52:6 For Gud skal splitte din belejrers knogler. * De bliver gjort til skamme, for Gud forkaster dem.
52:7 Gid Israels frelse må komme fra Zion! * Når Gud vender sit folks skæbne, skal Jakob juble og Israel glæde sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 54 [2]
54:2 Exáudi, Deus, oratiónem meam, et ne despéxeris deprecatiónem meam: * inténde mihi, et exáudi me.
54:3 Contristátus sum in exercitatióne mea: * et conturbátus sum a voce inimíci, et a tribulatióne peccatóris.
54:4 Quóniam declinavérunt in me iniquitátes: * et in ira molésti erant mihi.
54:5 Cor meum conturbátum est in me: * et formído mortis cécidit super me.
54:6 Timor et tremor venérunt super me: * et contexérunt me ténebræ.
54:7 Et dixi: Quis dabit mihi pennas sicut colúmbæ, * et volábo, et requiéscam?
54:8 Ecce, elongávi fúgiens: * et mansi in solitúdine.
54:9 Exspectábam eum, qui salvum me fecit * a pusillanimitáte spíritus et tempestáte.
54:10 Præcípita, Dómine, dívide linguas eórum: * quóniam vidi iniquitátem, et contradictiónem in civitáte.
54:11 Die ac nocte circúmdabit eam super muros ejus iníquitas: * et labor in médio ejus, et injustítia.
54:12 Et non defécit de platéis ejus * usúra, et dolus.
54:13 Quóniam si inimícus meus maledixísset mihi, * sustinuíssem útique.
54:13 Et si is, qui óderat me, super me magna locútus fuísset, * abscondíssem me fórsitan ab eo.
54:14 Tu vero, homo unánimis: * dux meus, et notus meus:
54:15 Qui simul mecum dulces capiébas cibos: * in domo Dei ambulávimus cum consénsu.
54:16 Véniat mors super illos: * et descéndant in inférnum vivéntes:
54:16 Quóniam nequítiæ in habitáculis eórum: * in médio eórum.
54:17 Ego autem ad Deum clamávi: * et Dóminus salvábit me.
54:18 Véspere, et mane, et merídie narrábo et annuntiábo: * et exáudiet vocem meam.
54:19 Rédimet in pace ánimam meam ab his, qui appropínquant mihi: * quóniam inter multos erant mecum.
54:20 Exáudiet Deus, et humiliábit illos, * qui est ante sǽcula.
54:20 Non enim est illis commutátio, et non timuérunt Deum: * exténdit manum suam in retribuéndo.
54:21 Contaminavérunt testaméntum ejus, divísi sunt ab ira vultus ejus: * et appropinquávit cor illíus.
54:22 Mollíti sunt sermónes ejus super óleum: * et ipsi sunt jácula.
54:23 Jacta super Dóminum curam tuam, et ipse te enútriet: * non dabit in ætérnum fluctuatiónem justo.
54:24 Tu vero, Deus, dedúces eos, * in púteum intéritus.
54:24 Viri sánguinum, et dolósi non dimidiábunt dies suos: * ego autem sperábo in te, Dómine.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Avértit Dóminus captivitátem plebis suæ.
|
Psalm 54 [2]
54:2 Hør min bøn, Gud, skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig. * Lyt til mig, og svar mig,
54:3 jeg er urolig, og jeg klager. * Jeg er ude af mig selv over fjendens råb, over de ugudeliges undertrykkelse.
54:4 De vælter ulykke ned over mig, * rasende angriber de mig.
54:5 Hjertet skælver i mig, * dødsangsten kommer over mig,
54:6 Skræk og rædsel fylder mig, * frygt indhyller mig,
54:7 Og jeg siger: Gid jeg havde vinger som duen, * så ville jeg flyve bort og finde et bosted.
54:8 Jeg ville flygte langt bort * og slå mig ned i ørkenen.
54:9 Jeg ville skynde mig at finde ly * for den rasende storm, for uvejret.
54:10 Split dem, Herre, spalt deres tunger, * for jeg ser vold og strid i byen.
54:11 Dag og nat går de omkring den på dens mure, * den er fuld af uret og ulykke, den er fuld af fordærv.
54:12 Undertrykkelse og svig * hører ikke op på dens torve.
54:13 Det er ikke en fjende, der håner mig, * det kunne jeg bære;
54:13 det er ikke en modstander, som hoverer over mig, * ham kunne jeg skjule mig for.
54:14 Men du, min ligemand, * min ven, du, som jeg kender,
54:15 Vi, som nød hinandens fortrolighed, * når vi vandrede i festtoget i Guds hus.
54:16 Døden skal ramme dem, * levende skal de styrte i dødsriget;
54:16 For der er ondskab i kammeret * i deres indre.
54:17 Jeg vil råbe til Gud, * og Herren skal frelse mig.
54:18 Aften og morgen og middag vil jeg klage og stønne, * og han skal høre mig.
54:19 Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred, * for mange er imod mig.
54:20 Gud skal høre, * and the Eternal shall humble them.
54:20 De overholder ikke deres aftaler og frygter ikke Gud. * De lægger hånd på venner
54:21 Og bryder pagten med dem. Deres mund er glattere end smør, * men i hjertet vil de krig;
54:22 Deres ord er blødere end olie, * men er dog dolke.
54:23 Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig. * I al evighed lader han ikke den retfærdige vakle.
54:24 Du, Gud, styrter dem * i gravens dyb.
54:24 Mordere og bedragere får end ikke halvdelen af deres dage. * Men jeg stoler på dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. God bringeth back the captivity of His people.
|
Ant. Quóniam * in te confídit ánima mea.
Psalmus 55 [3]
55:2 Miserére mei, Deus, quóniam conculcávit me homo: * tota die impúgnans tribulávit me.
55:3 Conculcavérunt me inimíci mei tota die: * quóniam multi bellántes advérsum me.
55:4 Ab altitúdine diéi timébo: * ego vero in te sperábo.
55:5 In Deo laudábo sermónes meos, in Deo sperávi: * non timébo quid fáciat mihi caro.
55:6 Tota die verba mea exsecrabántur: * advérsum me omnes cogitatiónes eórum in malum.
55:7 Inhabitábunt et abscóndent: * ipsi calcáneum meum observábunt.
55:8 Sicut sustinuérunt ánimam meam, pro níhilo salvos fácies illos: * in ira pópulos confrínges.
55:9 Deus, vitam meam annuntiávi tibi: * posuísti lácrimas meas in conspéctu tuo.
55:9 Sicut et in promissióne tua: * tunc converténtur inimíci mei retrórsum:
55:10 In quacúmque die invocávero te: * ecce, cognóvi, quóniam Deus meus es.
55:11 In Deo laudábo verbum, in Dómino laudábo sermónem: * in Deo sperávi, non timébo quid fáciat mihi homo.
55:12 In me sunt, Deus, vota tua, * quæ reddam, laudatiónes tibi.
55:13 Quóniam eripuísti ánimam meam de morte, et pedes meos de lapsu: * ut pláceam coram Deo in lúmine vivéntium.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. For my soul * trusteth in Thee.
Psalm 55 [3]
55:2 Vær mig nådig, Gud, for mennesker jager mig, * dagen lang trænger krigere mig tilbage.
55:3 Mine fjender jager mig dagen lang, * mange fører forbitret krig mod mig.
55:4 Når jeg gribes af frygt, * stoler jeg på dig;
55:5 Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord. Jeg stoler på Gud * og frygter ikke; hvad kan dødelige gøre mig?
55:6 Dagen lang krænker de mine ord, * de har kun ondt i sinde mod mig.
55:7 De angriber mig, lurer på mig, * vogter på mine skridt,
55:8 For de vil mig til livs. Skal de undslippe i deres ondskab? * Stød folkene ned i din vrede,
55:9 Gud! Du fører bog over min elendighed, * mine tårer er samlet i din lædersæk,
55:9 De står i din bog. * Men den dag, jeg råber,
55:10 Skal fjenden vige. * Det ved jeg: Gud er med mig.
55:11 Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord; når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord. * Jeg stoler på Gud og frygter ikke. Hvad kan mennesker gøre mig?
55:12 De løfter, jeg har givet dig, Gud, * vil jeg indfri med takofre.
55:13 For du har reddet mit liv fra døden og min fod fra at snuble, * så jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 56 [4]
56:2 Miserére mei, Deus, miserére mei: * quóniam in te confídit ánima mea.
56:2 Et in umbra alárum tuárum sperábo, * donec tránseat iníquitas.
56:3 Clamábo ad Deum altíssimum: * Deum qui benefécit mihi.
56:4 Misit de cælo, et liberávit me: * dedit in oppróbrium conculcántes me.
56:4 Misit Deus misericórdiam suam, et veritátem suam, * et erípuit ánimam meam de médio catulórum leónum: dormívi conturbátus.
56:5 Fílii hóminum dentes eórum arma et sagíttæ: * et lingua eórum gládius acútus.
56:6 Exaltáre super cælos, Deus, * et in omnem terram glória tua.
56:7 Láqueum paravérunt pédibus meis: * et incurvavérunt ánimam meam.
56:7 Fodérunt ante fáciem meam fóveam: * et incidérunt in eam.
56:8 Parátum cor meum, Deus, parátum cor meum: * cantábo, et psalmum dicam.
56:9 Exsúrge, glória mea, exsúrge, psaltérium et cíthara: * exsúrgam dilúculo.
56:10 Confitébor tibi in pópulis, Dómine: * et psalmum dicam tibi in géntibus:
56:11 Quóniam magnificáta est usque ad cælos misericórdia tua, * et usque ad nubes véritas tua.
56:12 Exaltáre super cælos, Deus: * et super omnem terram glória tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Quóniam in te confídit ánima mea.
|
Psalm 56 [4]
56:2 Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, * for hos dig søger jeg tilflugt;
56:2 I dine vingers skygge søger jeg tilflugt, * til ulykken er drevet over.
56:3 Jeg råber til Gud den Højeste, * til Gud, der fører min sag igennem.
56:4 Han sender mig hjælp fra himlen, * gør den, der jager mig, til spot.
56:4 Gud sender sin godhed og troskab. * Jeg ligger blandt løver, der hungrer
56:5 Efter menneskekød; deres tænder er spyd og pile, * deres tunge er et skarpt sværd.
56:6 Løft dig højt over himlen, Gud, * lad din herlighed komme over hele jorden.
56:7 De lagde et net ud for mine fødder, * men jeg undgik det;
56:7 De gravede en grav for mig, * men de faldt selv i den.
56:8 Mit hjerte er trygt, Gud, mit hjerte er trygt, * jeg vil synge og spille.
56:9 Vågn op, min sjæl, vågn op, harpe og citer, * jeg vil vække morgenrøden.
56:10 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, * jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
56:11 For din godhed når helt op til himlen, * din troskab til skyerne.
56:12 Løft dig højt over himlen, Gud, * lad din herlighed komme over hele jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. For my soul trusteth in Thee.
|
Ant. Juste judicáte * fílii hóminum.
Psalmus 57 [5]
57:2 Si vere útique justítiam loquímini: * recta judicáte, fílii hóminum.
57:3 Étenim in corde iniquitátes operámini: * in terra injustítias manus vestræ concínnant.
57:4 Alienáti sunt peccatóres a vulva, erravérunt ab útero: * locúti sunt falsa.
57:5 Furor illis secúndum similitúdinem serpéntis: * sicut áspidis surdæ, et obturántis aures suas,
57:6 Quæ non exáudiet vocem incantántium: * et venéfici incantántis sapiénter.
57:7 Deus cónteret dentes eórum in ore ipsórum: * molas leónum confrínget Dóminus.
57:8 Ad níhilum devénient tamquam aqua decúrrens: * inténdit arcum suum donec infirméntur.
57:9 Sicut cera, quæ fluit, auferéntur: * supercécidit ignis, et non vidérunt solem.
57:10 Priúsquam intellégerent spinæ vestræ rhamnum: * sicut vivéntes, sic in ira absórbet eos.
57:11 Lætábitur justus cum víderit vindíctam: * manus suas lavábit in sánguine peccatóris.
57:12 Et dicet homo: Si útique est fructus justo: * útique est Deus júdicans eos in terra.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Ant. Judge uprightly * O ye sons of men.
Psalm 57 [5]
57:2 Fører I retskaffen tale, I mægtige? * Dømmer I mennesker retfærdigt?
57:3 Nej, bevidst øver I uret i landet, * med vilje giver I volden frit løb.
57:4 De ugudelige er frafaldne fra fødslen, * løgnerne er vildfarne fra moders liv.
57:5 De er giftige som slanger, * som den døve slange, der stopper øret til,
57:6 Så den ikke kan høre slangebesværgeren, * selv ikke den kyndigste besværger.
57:7 Gud, slå tænderne ud på dem, * knus løvernes kæber, Herre!
57:8 De skal flyde ud, som vand siver bort, * de skal visne som græs ved vejen,
57:9 Som sneglen, der opløses i slim, * som et dødfødt barn, der aldrig får solen at se.
57:10 Før deres tornebusk vokser til tjørnekrat, blæser han dem væk * i vrede som tidselfrø.
57:11 Den retfærdige skal glæde sig over at se hævn, * han skal vaske sine fødder i den ugudeliges blod;
57:12 Og folk skal sige: Ja, den retfærdige får sin løn, * der er en Gud, som dømmer på jorden!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 58 [6]
58:2 Éripe me de inimícis meis, Deus meus: * et ab insurgéntibus in me líbera me.
58:3 Éripe me de operántibus iniquitátem: * et de viris sánguinum salva me.
58:4 Quia ecce cepérunt ánimam meam: * irruérunt in me fortes.
58:5 Neque iníquitas mea, neque peccátum meum, Dómine: * sine iniquitáte cucúrri, et diréxi.
58:6 Exsúrge in occúrsum meum, et vide: * et tu, Dómine, Deus virtútum, Deus Israël,
58:6 Inténde ad visitándas omnes gentes: * non misereáris ómnibus, qui operántur iniquitátem.
58:7 Converténtur ad vésperam: et famem patiéntur ut canes, * et circuíbunt civitátem.
58:8 Ecce, loquéntur in ore suo, et gládius in lábiis eórum: * quóniam quis audívit?
58:9 Et tu, Dómine, deridébis eos: * ad níhilum dedúces omnes gentes.
58:10 Fortitúdinem meam ad te custódiam, quia, Deus, suscéptor meus es: * Deus meus, misericórdia ejus prævéniet me.
58:12 Deus osténdet mihi super inimícos meos, ne occídas eos: * nequándo obliviscántur pópuli mei.
58:12 Dispérge illos in virtúte tua: * et depóne eos, protéctor meus, Dómine:
58:13 Delíctum oris eórum, sermónem labiórum ipsórum: * et comprehendántur in supérbia sua.
58:13 Et de exsecratióne et mendácio annuntiabúntur in consummatióne: * in ira consummatiónis, et non erunt.
58:14 Et scient quia Deus dominábitur Jacob: * et fínium terræ.
58:15 Converténtur ad vésperam: et famem patiéntur ut canes, * et circuíbunt civitátem.
58:16 Ipsi dispergéntur ad manducándum: * si vero non fúerint saturáti, et murmurábunt.
58:17 Ego autem cantábo fortitúdinem tuam: * et exsultábo mane misericórdiam tuam.
58:17 Quia factus es suscéptor meus, * et refúgium meum, in die tribulatiónis meæ.
58:18 Adjútor meus, tibi psallam, quia, Deus, suscéptor meus es: * Deus meus, misericórdia mea.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Juste judicáte fílii hóminum.
|
Psalm 58 [6]
58:2 Red mig fra mine fjender, Gud, * beskyt mig mod mine modstandere;
58:3 Red mig fra forbryderne, * frels mig fra morderne!
58:4 For de lægger baghold for mig, * stærke mænd angriber mig,
58:5 Selv om jeg ikke har forbrudt mig eller syndet, Herre. * Skønt jeg er uden skyld, stimler de sammen imod mig.
58:6 Vågn op, kom selv og se! * Du, Hærskarers Herre, Israels Gud,
58:6 Vågn op og straf alle folkene, * skån ikke nogen af de troløse forbrydere!
58:7 Om aftenen kommer de tilbage, giver hals som hunde * og strejfer om i byen.
58:8 De lader munden løbe, de har sværd på læberne; * for hvem skulle høre det?
58:9 Men du, Herre, du ler ad dem, * du spotter alle folkene.
58:10 Min styrke, dig vil jeg holde mig til, for Gud er min borg. * Min Gud kommer mig i møde med sin troskab,
58:12 Gud lader mig frydes over mine fjender. Dræb dem ikke, * så mit folk glemmer dem,
58:12 Gør dem hjemløse med din styrke * og styrt dem, Herre, vort skjold!
58:13 Syndige er de ord, der kommer over deres læber; * de skal fanges i deres hovmod
58:13 For den forbandelse og løgn, de udspreder. Udryd dem * i vrede, udryd dem, så de er borte;
58:14 Da skal de vide over hele jorden, * at Gud hersker i Jakob.
58:15 Om aftenen kommer de tilbage, giver hals som hunde * og strejfer om i byen.
58:16 De strejfer om efter føde * og knurrer, når de ikke bliver mætte.
58:17 Men jeg vil synge om din styrke, * juble om morgenen over din trofasthed.
58:17 For du er min borg, * en tilflugt, når jeg er i nød.
58:18 Min styrke, dig vil jeg lovsynge, for Gud er min borg, * min trofaste Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Judge uprightly O ye sons of men.
|
Da nobis * Dómine auxílium de tribulatióne.;;59;60
Nonne Deo * subjécta erit ánima mea.;;61;63
|
Give us * help from trouble, O Lord.;;59;60
Doth not my soul * wait upon God?;;61;63
|
Pater Noster dicitur secreto usque ad Et ne nos indúcas in tentatiónem:
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Jesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Fadervor bedes stille indtil Og led os ikke i fristelse:.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus.
℟. Amen.
Lectio 1
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Sancta et immaculáta virgínitas, quibus te láudibus éfferam, néscio:
* Quia quem cæli cápere non póterant, tuo grémio contulísti.
℣. Benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui.
℟. Quia quem cæli cápere non póterant, tuo grémio contulisti.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse.
℟. Amen.
Reading 1
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O how holy and how spotless is thy virginity; I am too dull to praise thee:
* For thou hast borne in thy breast Him Whom the heavens cannot contain.
℣. Blessed art thou among women, and blessed is the fruit of thy womb.
℟. For thou hast borne in thy breast Him Whom the heavens cannot contain.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adjuváre dignétur.
℟. Amen.
Lectio 2
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Felix namque es, sacra Virgo María, et omni laude digníssima:
* Quia ex te ortus est sol justítiæ, Christus, Deus noster.
℣. Ora pro pópulo, intérveni pro clero, intercéde pro devóto femíneo sexu: séntiant omnes tuum juvámen, quicúmque célebrant tuam sanctam festivitátem.
℟. Quia ex te ortus est sol justítiæ
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os.
℟. Amen.
Reading 2
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O Holy Virgin Mary, happy indeed art thou, and right worthy of all praise
* For out of thee rose the Sun of righteousness, even Christ our God.
℣. Pray for the people, plead for the clergy, make intercession for all women vowed to God. May all that are keeping this thine holy Feast day feel the might of thine assistance.
℟. Quia ex te ortus est sol justítiæ
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra.
℟. Amen.
Lectio 3
Ex Epístola sancti Ambrósii Epíscopi ad Sirícium Papam
Epist. 81, alias 7, post initium
De via perversitátis prodúntur dícere: Virgo concépit, sed non virgo generávit. Pótuit ergo virgo concípere, non pótuit virgo generáre, cum semper concéptus præcédat, partus sequátur? Sed, si doctrínis non créditur sacerdótum, credátur oráculis Christi; credátur mónitis Angelórum dicéntium: Quia non est impossíbile Deo omne verbum; credátur Sýmbolo Apostolórum, quod Ecclésia Romána intemerátum semper custódit et servat. Audívit María vocem Angeli, et, quæ ante díxerat: Quómodo fiet istud; non de fide generatiónis intérrogans, respóndit póstea: Ecce ancílla Dómini, contíngat mihi secúndum verbum tuum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind.
℟. Amen.
Reading 3
From the letter of Blessed Ambrose, bishop of Milan, to Pope Siricius
Epist. 81, alias 7
How great is the madness of their dismal barkings, that the same persons should say that Christ could not be born of a virgin, and yet assert that women, after having given birth to human pledges, remain virgins? But if they will not believe the doctrines of the Clergy, let them believe the oracles of Christ, let them believe the admonitions of Angels who say, For with God nothing shall be impossible. Let them give credit to the Creed of the Apostles, which the Roman Church has always kept and preserved undefiled. Mary heard the voice of the Angel, and she who before had said “How shall this be?”, not asking from want of faith in the mode of generation, afterwards replied: “Behold the handmaid of the Lord, be it unto me according to thy word.”
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Nocturnus II
Ant. Benedícite * gentes Deum nostrum.
Psalmus 65 [7]
65:1 Jubiláte Deo, omnis terra, psalmum dícite nómini ejus: * date glóriam laudi ejus.
65:3 Dícite Deo: Quam terribília sunt ópera tua, Dómine! * in multitúdine virtútis tuæ mentiéntur tibi inimíci tui.
65:4 Omnis terra adóret te, et psallat tibi: * psalmum dicat nómini tuo.
65:5 Veníte, et vidéte ópera Dei: * terríbilis in consíliis super fílios hóminum.
65:6 Qui convértit mare in áridam, in flúmine pertransíbunt pede: * ibi lætábimur in ipso.
65:7 Qui dominátur in virtúte sua in ætérnum, óculi ejus super gentes respíciunt: * qui exásperant non exalténtur in semetípsis.
65:8 Benedícite, gentes, Deum nostrum: * et audítam fácite vocem laudis ejus,
65:9 Qui pósuit ánimam meam ad vitam: * et non dedit in commotiónem pedes meos.
65:10 Quóniam probásti nos, Deus: * igne nos examinásti, sicut examinátur argéntum.
65:11 Induxísti nos in láqueum, posuísti tribulatiónes in dorso nostro: * imposuísti hómines super cápita nostra.
65:12 Transívimus per ignem et aquam: * et eduxísti nos in refrigérium.
65:13 Introíbo in domum tuam in holocáustis: * reddam tibi vota mea, quæ distinxérunt lábia mea.
65:14 Et locútum est os meum, * in tribulatióne mea.
65:15 Holocáusta medulláta ófferam tibi cum incénso aríetum: * ófferam tibi boves cum hircis.
65:16 Veníte, audíte, et narrábo, omnes, qui timétis Deum: * quanta fecit ánimæ meæ.
65:17 Ad ipsum ore meo clamávi, * et exaltávi sub lingua mea.
65:18 Iniquitátem si aspéxi in corde meo, * non exáudiet Dóminus.
65:19 Proptérea exaudívit Deus, * et atténdit voci deprecatiónis meæ.
65:20 Benedíctus Deus, * qui non amóvit oratiónem meam, et misericórdiam suam a me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Nocturn II
Ant. O bless our God * ye people.
Psalm 65 [7]
65:1 Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, lovsyng hans herlige navn, * giv ham ære og pris!
65:3 Sig til Gud: Hvor er dine gerninger frygtindgydende, * dine fjender kryber for din vældige magt!
65:4 Hele jorden kaster sig ned for dig * og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
65:5 Kom og se Guds gerninger, * hans handlinger indgyder mennesker frygt;
65:6 Han forvandlede hav til tørt land, så de gik gennem strømmen til fods. * Lad os da glæde os over ham!
65:7 Han hersker for evigt med vælde, hans øjne overvåger folkene; * de genstridige skal ikke rejse sig mod ham.
65:8 Pris vor Gud, I folkeslag, * lad lovsangen til ham lyde!
65:9 Han holder os i live * og lader ikke vore fødder vakle.
65:10 For du prøvede os, Gud, * du lutrede os, som man lutrer sølv;
65:11 Du lod os gå i fanggarnet, du lagde byrder på vore hofter; * du lod mennesker ride hen over hovedet på os,
65:12 Vi måtte gennem ild og vand. * Men så førte du os ud til overflod.
65:13 Jeg vil gå ind i dit hus med brændofre, * jeg vil indfri de løfter til dig, som mine læber aflagde
65:14 Og min mund udtalte, * da jeg var i nød.
65:15 Jeg bringer dig brændofre af fedekvæg og lader offerrøg fra væddere stige op; * jeg ofrer okser og bukke.
65:16 Alle I, som frygter Gud, kom og hør, * så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig.
65:17 Jeg råbte til ham, * lovsang var på min tunge.
65:18 Havde jeg haft ondt i sinde, * ville Herren ikke have hørt mig.
65:19 Men Gud hørte, * han lyttede til min bøn.
65:20 Lovet være Gud! * Han har ikke afvist min bøn og taget sin trofasthed fra mig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 67 [8]
67:2 Exsúrgat Deus, et dissipéntur inimíci ejus, * et fúgiant qui odérunt eum, a fácie ejus.
67:3 Sicut déficit fumus, defíciant: * sicut fluit cera a fácie ignis, sic péreant peccatóres a fácie Dei.
67:4 Et justi epuléntur, et exsúltent in conspéctu Dei: * et delecténtur in lætítia.
67:5 Cantáte Deo, psalmum dícite nómini ejus: * iter fácite ei, qui ascéndit super occásum: (fit reverentia) Dóminus nomen illi.
67:5 Exsultáte in conspéctu ejus: * turbabúntur a fácie ejus, patris orphanórum et júdicis viduárum.
67:6 Deus in loco sancto suo: * Deus, qui inhabitáre facit uníus moris in domo:
67:7 Qui edúcit vinctos in fortitúdine, * simíliter eos qui exásperant, qui hábitant in sepúlcris.
67:8 Deus, cum egrederéris in conspéctu pópuli tui, * cum pertransíres in desérto:
67:9 Terra mota est, étenim cæli distillavérunt a fácie Dei Sínai, * a fácie Dei Israël.
67:10 Plúviam voluntáriam segregábis, Deus, hereditáti tuæ: * et infirmáta est, tu vero perfecísti eam.
67:11 Animália tua habitábunt in ea: * parásti in dulcédine tua páuperi, Deus.
67:12 Dóminus dabit verbum evangelizántibus, * virtúte multa.
67:13 Rex virtútum dilécti, dilécti: * et speciéi domus divídere spólia.
67:14 Si dormiátis inter médios cleros, pennæ colúmbæ deargentátæ, * et posterióra dorsi ejus in pallóre auri.
67:15 Dum discérnit cæléstis reges super eam, nive dealbabúntur in Selmon: * mons Dei, mons pinguis.
67:16 Mons coagulátus, mons pinguis: * ut quid suspicámini montes coagulátos?
67:17 Mons, in quo beneplácitum est Deo habitáre in eo: * étenim Dóminus habitábit in finem.
67:18 Currus Dei decem míllibus múltiplex, míllia lætántium: * Dóminus in eis in Sina in sancto.
67:19 Ascendísti in altum, cepísti captivitátem: * accepísti dona in homínibus.
67:19 Étenim non credéntes, * inhabitáre Dóminum Deum.
67:20 Benedíctus Dóminus die quotídie: * prósperum iter fáciet nobis Deus salutárium nostrórum.
67:21 Deus noster, Deus salvos faciéndi: * et Dómini Dómini éxitus mortis.
67:22 Verúmtamen Deus confrínget cápita inimicórum suórum: * vérticem capílli perambulántium in delíctis suis.
67:23 Dixit Dóminus: Ex Basan convértam, * convértam in profúndum maris:
67:24 Ut intingátur pes tuus in sánguine: * lingua canum tuórum ex inimícis, ab ipso.
67:25 Vidérunt ingréssus tuos, Deus: * ingréssus Dei mei: regis mei qui est in sancto.
67:26 Prævenérunt príncipes conjúncti psalléntibus: * in médio juvenculárum tympanistriárum.
67:27 In ecclésiis benedícite Deo Dómino, * de fóntibus Israël.
67:28 Ibi Bénjamin adolescéntulus: * in mentis excéssu.
67:28 Príncipes Juda, duces eórum: * príncipes Zábulon, príncipes Néphtali.
67:29 Manda, Deus, virtúti tuæ: * confírma hoc, Deus, quod operátus es in nobis.
67:30 A templo tuo in Jerúsalem, * tibi ófferent reges múnera.
67:31 Íncrepa feras arúndinis, congregátio taurórum in vaccis populórum: * ut exclúdant eos, qui probáti sunt argénto.
67:31 Díssipa gentes, quæ bella volunt: vénient legáti ex Ægýpto: * Æthiópia prævéniet manus ejus Deo.
67:33 Regna terræ, cantáte Deo: * psállite Dómino.
67:33 Psállite Deo, qui ascéndit super cælum cæli, * ad Oriéntem.
67:34 Ecce dabit voci suæ vocem virtútis, date glóriam Deo super Israël, * magnificéntia ejus, et virtus ejus in núbibus.
67:36 Mirábilis Deus in sanctis suis, Deus Israël ipse dabit virtútem, et fortitúdinem plebi suæ, * benedíctus Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Benedícite gentes Deum nostrum.
|
Psalm 67 [8]
67:2 Gud rejser sig, hans fjender spredes, * og hans modstandere flygter for ham.
67:3 Som røg vejres bort, * og som voks smelter for ilden, går de uretfærdige til grunde foran Gud.
67:4 Men de retfærdige jubler og glæder sig, de fryder sig * i glæde for Guds ansigt.
67:5 Syng for Gud, lovsyng hans navn, * byg vej for ham, der rider frem i ørkenen; (bøj hovedet) Herren er hans navn,
67:5 Fryd jer for hans ansigt! * Faderløses fader og enkers forsvarer
67:6 Er Gud i sin hellige bolig. * Gud giver de ensomme et sted at bo,
67:7 Han fører fanger ud og giver dem lykke, * kun de genstridige skal bo i det nøgne land.
67:8 Gud, da du drog ud i spidsen for dit folk * og skred frem i ødemarken,
67:9 Da skælvede jorden, himlen dryppede af regn foran Gud, Sinajs Herre, * foran Gud, Israels Gud.
67:10 Du lod regnen strømme rigeligt, * Gud, du sørgede for dit udpinte land.
67:11 Der fandt dit folk en bolig, * i din godhed sørgede du for de hjælpeløse, Gud.
67:12 Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder * med glædesbud:
67:13 Hærenes konger er på hastig flugt, * husets frue fordeler byttet.
67:14 Ligger I der i kvægfolden? Duens vinger er dækket med sølv, * dens fjer med gulgrønt guld.
67:15 Da den Almægtige spredte kongerne der, faldt der sne på Salmon. * Et gudsbjerg er Bashans bjerg,
67:16 et bjerg med høje tinder er Bashans bjerg. * Høje tinder, hvorfor skuler I
67:17 Til det bjerg, Gud har ønsket til bolig, * hvor Herren bor for evigt?
67:18 Guds stridsvogne er to gange ti tusind, tusinder og atter tusinder. * Herren er kommet fra Sinaj til helligdommen.
67:19 Du er steget op til det høje, du har ført fanger med, * du har taget gaver blandt menneskene,
67:19 Selv de genstridige; * Gud Herren skal bo der.
67:20 Lovet være Herren dag efter dag, * Gud bærer os, han er vor frelse.
67:21 Gud er for os en Gud til frelse, * hos Gud Herren er der vej ud af døden.
67:22 Gud knuser sine fjenders hoved, * issen på dem, der lever i skyld.
67:23 Herren siger: Fra Bashan henter jeg dem, * jeg henter dem fra havets dyb,
67:24 Så du kan bade dine fødder i blod * og dine hunde få deres del af fjenderne.
67:25 De ser dit festtog, Gud, * min Guds og konges festtog i helligdommen;
67:26 Forrest går sangerne, bagest strengespillerne, * i midten de unge piger, der slår pauken.
67:27 Pris Gud i forsamlingerne, * Herren, Israels kilde!
67:28 Dér er Benjamin, den yngste, * som hersker over dem,
67:28 Judas stormænd i larmende flok, * Zebulons stormænd og Naftalis stormænd.
67:29 Opbyd din styrke, Gud, * den styrke, Gud, du har vist os,
67:30 Fra dit tempel i Jerusalem; * konger skal bringe dig gaver.
67:31 Skræm dyrene i sivkrattet, tyreflokken, folkenes tyrekalve! * Træd dem ned, der elsker sølv,
67:31 Split de krigslystne folk! De kommer med bronzevarer fra Egypten, * Nubien skal løfte sine hænder til Gud.
67:33 Jordens kongeriger, syng for Gud, * lovsyng Herren,
67:33 Som rider hen over ældgamle himle, * to the east.
67:34 Hør, han løfter sin røst, en vældig røst. Giv Gud hæder, hans højhed * er over Israel, og hans styrke i skyerne.
67:36 Frygtindgydende kommer du fra din helligdom, Gud, Israels Gud giver folket styrke og kraft. * Lovet være Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O bless our God ye people.
|
Ant. V. Deus, vitam meam annuntiávi tibi.
|
Ant. V. God, I have declared my life unto Thee.
|
Ant. R. Posuísti lácrimas meas in conspéctu tuo.
|
Ant. R. Thou hast put my tears in Thy sight.
|
Pater Noster dicitur secreto usque ad Et ne nos indúcas in tentatiónem:
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádjuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Fadervor bedes stille indtil Og led os ikke i fristelse:.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed.
℟. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Deus Pater omnípotens sit nobis propítius et clemens.
℟. Amen.
Lectio 4
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud Fader Almægtig, være os skånsom og nådig.
℟. Amen.
Reading 4
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Christus perpétuæ det nobis gáudia vitæ.
℟. Amen.
Lectio 5
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Kristus os evig give, i glæde at leve.
℟. Amen.
Reading 5
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ignem sui amóris accéndat Deus in córdibus nostris.
℟. Amen.
Lectio 6
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud ild i vore hjerter tænde, kærlighed for Ham at brænde.
℟. Amen.
Reading 6
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Nocturnus III
|
Nocturn III
|
Pater Noster dicitur secreto usque ad Et ne nos indúcas in tentatiónem:
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. A vínculis peccatórum nostrórum absólvat nos omnípotens et miséricors Dóminus.
℟. Amen.
|
Fadervor bedes stille indtil Og led os ikke i fristelse:.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må den Almægtige og barmhjertige Herre løse os af vore synders bånd.
℟. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Evangélica léctio sit nobis salus et protéctio.
℟. Amen.
Lectio 7
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Evangeliets hellige lektie være vor tilflugt og beskyttelse.
℟. Amen.
Reading 7
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Divínum auxílium máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
Lectio 8
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Guddommelige Hjælp altid forblive med os.
℟. Amen.
Reading 8
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum.
℟. Amen.
Lectio 9
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle.
℟. Amen.
Reading 9
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Dicto Hymno « Te Deum » aut nono vel tertio Responsorio ejus loco ponitur, statim inchoantur Laudes, præterquam in Nocte Nativitatis Domini; quia tunc dicitur Oratio, postea celebratur Missa, ut suo loco notatur.
|
Efter at salmen Te Deum laudamus eller den niende eller tredje responsorium er blevet reciteret, begynder man direkte med Laudes, med undtagelse af Julenat: i denne beder man Oratio og så fejres julemessen som det hedder. på det rette sted.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
|
Post Divinum officium |