Commune Apostolorum

Divinum Officium Rubrics 1960 - 1960

01-14-2021

Ad Matutinum

Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Invitatorium {Antiphona Votiva}
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, iubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem eius in confessióne, et in psalmis iubilémus ei.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu eius sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus eius (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus eius, et oves páscuæ eius.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem eius audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus iurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Regem Apostolórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Invitatory {Antiphon Votive}
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Kom, lad os tilbede.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Kom, lad os tilbede.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Kom, lad os tilbede.
Ant. Herren, Apostlenes Konge, * Kom, lad os tilbede.
Hymnus {Votiva}
Ætérna Christi múnera,
Apostolórum glóriam,
Palmas et hymnos débitos
Lætis canámus méntibus.

Ecclesiárum Príncipes,
Belli triumpháles duces,
Cæléstis aulæ mílites,
Et vera mundi lúmina.

Devóta Sanctórum fides,
Invícta spes credéntium,
Perfécta Christi cáritas
Mundi tyránnum cónterit.

In his Patérna glória,
In his triúmphat Fílius,
In his volúntas Spíritus,
Cælum replétur gáudio.

Patri, simúlque Fílio,
Tibíque Sancte Spíritus,
Sicut fuit, sit iúgiter
Sæclum per omne glória.
Amen.
Hymn {Votive}
Th' eternal gifts of Christ the King,
The Apostles' glory, let us sing;
And all with hearts of gladness raise
Due hymns of thankful love and praise.

For they the Church's princes are,
Triumphant leaders in the war,
The heavenly King's own warrior band,
True lights to lighten every land.

Theirs was the steadfast faith of saints,
The hope that never yields nor faints,
The love of Christ in perfect glow,
That lay the prince of this world low.

In them the Father's glory shone,
In them the Spirit's will was done,
The Son himself exults in them;
Joy fills the new Jerusalem.

Praise to the Father, with the Son,
And Holy Spirit, Three in One;
As ever was in ages past,
And so shall be while ages last.
Amen.
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ et Psalmi Votiva}
Nocturn I.
Ant. In omnem terram * exívit sonus eórum, et in fines orbis terræ verba eórum.
Psalmus 18 [1]
18:2 Cæli enárrant glóriam Dei: * et ópera mánuum eius annúntiat firmaméntum.
18:3 Dies diéi erúctat verbum, * et nox nocti índicat sciéntiam.
18:4 Non sunt loquélæ, neque sermónes, * quorum non audiántur voces eórum.
18:5 In omnem terram exívit sonus eórum: * et in fines orbis terræ verba eórum.
18:6 In sole pósuit tabernáculum suum: * et ipse tamquam sponsus procédens de thálamo suo:
18:6 Exsultávit ut gigas ad curréndam viam, * a summo cælo egréssio eius:
18:7 Et occúrsus eius usque ad summum eius: * nec est qui se abscóndat a calóre eius.
18:8 Lex Dómini immaculáta, convértens ánimas: * testimónium Dómini fidéle, sapiéntiam præstans párvulis.
18:9 Iustítiæ Dómini rectæ, lætificántes corda: * præcéptum Dómini lúcidum, illúminans óculos.
18:10 Timor Dómini sanctus, pérmanens in sǽculum sǽculi: * iudícia Dómini vera, iustificáta in semetípsa.
18:11 Desiderabília super aurum et lápidem pretiósum multum: * et dulcióra super mel et favum.
18:12 Étenim servus tuus custódit ea, * in custodiéndis illis retribútio multa.
18:13 Delícta quis intéllegit? ab occúltis meis munda me: * et ab aliénis parce servo tuo.
18:14 Si mei non fúerint domináti, tunc immaculátus ero: * et emundábor a delícto máximo.
18:15 Et erunt ut compláceant elóquia oris mei: * et meditátio cordis mei in conspéctu tuo semper.
18:15 Dómine, adiútor meus, * et redémptor meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In omnem terram exívit sonus eórum, et in fines orbis terræ verba eórum.
Psalms with lections {Antiphons and psalms Votive}
Nocturn I.
Ant. Their sound * hath gone forth into all the earth: and their words unto the ends of the world.
Psalm 18 [1]
18:2 Himlen fortæller om Guds herlighed, * hvælvingen beretter om hans hænders værk;
18:3 Dag forkynder det til dag, * nat kundgør det til nat.
18:4 Der lyder ingen ord, ingen tale, * uden at deres røst høres;
18:5 Deres røst når ud over hele jorden, * deres ord til verdens ende.
18:6 På himlen har han rejst et telt til solen, * den går som en brudgom ud af sit kammer,
18:6 Den gennemløber sin bane glad som en helt. * Fra himlens ene ende går den ud
18:7 Og når rundt til den anden, * intet er skjult for dens glød.
18:8 Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. * Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom.
18:9 Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. * Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans.
18:10 Herrens ord er rent, det består til evig tid. * Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige.
18:11 De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, * de er sødere end honning, end flydende honning.
18:12 Din tjener lader sig advare af dem, * der er stor løn ved at holde dem.
18:13 Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder! * Skån også din tjener for de overmodige,
18:14 Lad dem ikke få magt over mig! Da er jeg udadlelig * og uden skyld i grov overtrædelse.
18:15 Tag nådigt imod min munds ord * og mit hjertes tanke,
18:15 Herre, min klippe * og forløser!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Their sound hath gone forth into all the earth: and their words unto the ends of the world.
Ant. Clamavérunt iusti, * et Dóminus exaudívit eos.
Psalmus 33 [2]
33:2 Benedícam Dóminum in omni témpore: * semper laus eius in ore meo.
33:3 In Dómino laudábitur ánima mea: * áudiant mansuéti, et læténtur.
33:4 Magnificáte Dóminum mecum: * et exaltémus nomen eius in idípsum.
33:5 Exquisívi Dóminum, et exaudívit me: * et ex ómnibus tribulatiónibus meis erípuit me.
33:6 Accédite ad eum, et illuminámini: * et fácies vestræ non confundéntur.
33:7 Iste pauper clamávit, et Dóminus exaudívit eum: * et de ómnibus tribulatiónibus eius salvávit eum.
33:8 Immíttet Ángelus Dómini in circúitu timéntium eum: * et erípiet eos.
33:9 Gustáte, et vidéte quóniam suávis est Dóminus: * beátus vir, qui sperat in eo.
33:10 Timéte Dóminum, omnes sancti eius: * quóniam non est inópia timéntibus eum.
33:11 Dívites eguérunt et esuriérunt: * inquiréntes autem Dóminum non minuéntur omni bono.
33:12 Veníte, fílii, audíte me: * timórem Dómini docébo vos.
33:13 Quis est homo qui vult vitam: * díligit dies vidére bonos?
33:14 Próhibe linguam tuam a malo: * et lábia tua ne loquántur dolum.
33:15 Divérte a malo, et fac bonum: * inquíre pacem, et perséquere eam.
33:16 Óculi Dómini super iustos: * et aures eius in preces eórum.
33:17 Vultus autem Dómini super faciéntes mala: * ut perdat de terra memóriam eórum.
33:18 Clamavérunt iusti, et Dóminus exaudívit eos: * et ex ómnibus tribulatiónibus eórum liberávit eos.
33:19 Iuxta est Dóminus iis, qui tribuláto sunt corde: * et húmiles spíritu salvábit.
33:20 Multæ tribulatiónes iustórum: * et de ómnibus his liberábit eos Dóminus.
33:21 Custódit Dóminus ómnia ossa eórum: * unum ex his non conterétur.
33:22 Mors peccatórum péssima: * et qui odérunt iustum, delínquent.
33:23 Rédimet Dóminus ánimas servórum suórum: * et non delínquent omnes qui sperant in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Clamavérunt iusti, et Dóminus exaudívit eos.
Ant. The just cried * and the Lord heard them.
Psalm 33 [2]
33:2 Jeg vil prise Herren til alle tider, * min mund skal altid lovsynge ham.
33:3 Jeg fryder mig over Herren, * de ydmyge hører det med glæde.
33:4 Ophøj Herren sammen med mig, * sammen vil vi hylde hans navn!
33:5 Jeg søgte Herren, og han svarede mig, * han befriede mig for al min frygt.
33:6 De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, * deres ansigter skal ikke forgræmmes.
33:7 Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, * han frelste ham af alle hans trængsler.
33:8 Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, * og han udfrier dem.
33:9 Smag og se, at Herren er god; * lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.
33:10 Frygt Herren, I hans hellige, * for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
33:11 Løver kan lide nød og sulte, * men de, der søger Herren, mangler intet godt.
33:12 Kom og hør mig, børn, * jeg vil lære jer at frygte Herren.
33:13 Du, som er glad for livet * og elsker at se lykkelige dage,
33:14 Du skal vogte din tunge for ondskab * og dine læber for at tale svig;
33:15 Du skal holde dig fra det onde og gøre det gode, * søge freden og stræbe efter den.
33:16 Herrens øjne hviler på de retfærdige, * hans ører hører deres råb om hjælp.
33:17 Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt, * han vil udslette deres navn på jorden.
33:18 Når de retfærdige skriger, hører Herren dem, * og han befrier dem fra alle deres trængsler.
33:19 Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, * han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
33:20 Mange ulykker rammer den retfærdige, * dog redder Herren ham ud af dem alle.
33:21 Han beskytter alle hans knogler, * ingen af dem bliver knust.
33:22 Ulykke slår den ugudelige ihjel, * og den retfærdiges fjender straffes.
33:23 Herren udfrier sine tjenere, * de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The just cried and the Lord heard them.
Ant. Constítues eos * príncipes super omnem terram: mémores erunt nóminis tui, Dómine.
Psalmus 44 [3]
44:2 Eructávit cor meum verbum bonum: * dico ego ópera mea Regi.
44:2 Lingua mea cálamus scribæ: * velóciter scribéntis.
44:3 Speciósus forma præ fíliis hóminum, diffúsa est grátia in lábiis tuis: * proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
44:4 Accíngere gládio tuo super femur tuum, * potentíssime.
44:5 Spécie tua et pulchritúdine tua: * inténde, próspere procéde, et regna.
44:5 Propter veritátem, et mansuetúdinem, et iustítiam: * et dedúcet te mirabíliter déxtera tua.
44:6 Sagíttæ tuæ acútæ, pópuli sub te cadent: * in corda inimicórum Regis.
44:7 Sedes tua, Deus, in sǽculum sǽculi: * virga directiónis virga regni tui.
44:8 Dilexísti iustítiam, et odísti iniquitátem: * proptérea unxit te Deus, Deus tuus, óleo lætítiæ præ consórtibus tuis.
44:9 Myrrha, et gutta, et cásia a vestiméntis tuis, a dómibus ebúrneis: * ex quibus delectavérunt te fíliæ regum in honóre tuo.
44:10 Ástitit regína a dextris tuis in vestítu deauráto: * circúmdata varietáte.
44:11 Audi fília, et vide, et inclína aurem tuam: * et oblivíscere pópulum tuum et domum patris tui.
44:12 Et concupíscet Rex decórem tuum: * quóniam ipse est Dóminus Deus tuus, et adorábunt eum.
44:13 Et fíliæ Tyri in munéribus * vultum tuum deprecabúntur: omnes dívites plebis.
44:14 Omnis glória eius fíliæ Regis ab intus, * in fímbriis áureis circumamícta varietátibus.
44:15 Adducéntur Regi vírgines post eam: * próximæ eius afferéntur tibi.
44:16 Afferéntur in lætítia et exsultatióne: * adducéntur in templum Regis.
44:17 Pro pátribus tuis nati sunt tibi fílii: * constítues eos príncipes super omnem terram.
44:18 Mémores erunt nóminis tui: * in omni generatióne et generatiónem.
44:18 Proptérea pópuli confitebúntur tibi in ætérnum: * et in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Constítues eos príncipes super omnem terram: mémores erunt nóminis tui, Dómine.
Ant. Thou shalt make them princes * over all the earth. They shall remember thy name, O Lord.
Psalm 44 [3]
44:2 Mit hjerte strømmer over med skønne ord, * jeg fremsiger mit digt for kongen,
44:2 Min tunge er som * hurtigskriverens pen.
44:3 Du er den smukkeste blandt mennesker, ynde er udgydt på dine læber, * derfor velsigner Gud digtil evig tid.
44:4 Spænd dit sværd om lænden, * du helt,
44:5 I højhed og pragt! * Drag ud med lykke
44:5 For sandheds og retfærdigheds sag, * din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!
44:6 Dine hvæssede pile sidder i hjertet på kongens fjender, * folkene falder omkring dig.
44:7 Din trone, Gud, står til evig tid, * dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
44:8 Du elsker ret og hader uret, * derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.
44:9 Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; strengespil fra elfenbenspaladser * glæder dig. Kongedøtre går dig i møde,
44:10 Dronningen står ved din højre side, * smykket med Ofir-guld.
44:11 Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: * Glem dit folk og din fars hus!
44:12 Kongen begærer din skønhed, * han er din herre, kast dig ned for ham!
44:13 Tyrus' døtre kommer til dig med gaver, * rigmænd i folket søger din gunst.
44:14 Hvor er kongedatteren prægtig! * Hendes kjole har guldindfattede perler,
44:15 I brogede klæder føres hun til kongen, jomfruerne er i hendes følge, * hendes veninder føres til dig.
44:16 De føres til dig under glædessang og jubel, * og træder ind i kongens palads.
44:17 Dine sønner skal træde i dine fædres sted, * du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
44:18 Jeg vil prise dit navn * i slægt efter slægt,
44:18 Derfor skal folkene prise dig * for evigt og altid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou shalt make them princes over all the earth. They shall remember thy name, O Lord.
Ant. Príncipes populórum * congregáti sunt cum Deo Ábraham.
Psalmus 46 [4]
46:2 Omnes gentes, pláudite mánibus: * iubiláte Deo in voce exsultatiónis.
46:3 Quóniam Dóminus excélsus, terríbilis: * Rex magnus super omnem terram.
46:4 Subiécit pópulos nobis: * et gentes sub pédibus nostris.
46:5 Elégit nobis hereditátem suam: * spéciem Iacob, quam diléxit.
46:6 Ascéndit Deus in iúbilo: * et Dóminus in voce tubæ.
46:7 Psállite Deo nostro, psállite: * psállite Regi nostro, psállite.
46:8 Quóniam Rex omnis terræ Deus: * psállite sapiénter.
46:9 Regnábit Deus super gentes: * Deus sedet super sedem sanctam suam.
46:10 Príncipes populórum congregáti sunt cum Deo Ábraham: * quóniam dii fortes terræ veheménter eleváti sunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Príncipes populórum congregáti sunt cum Deo Ábraham.
Ant. The princes of the people * are gathered together, with the God of Abraham.
Psalm 46 [4]
46:2 Alle folkeslag, klap i hænderne, * bryd ud i jubelråb for Gud!
46:3 For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, * en mægtig konge over hele jorden.
46:4 Han lægger folkene under os, * folkeslagene under vore fødder.
46:5 Han udvælger vort land til os, * Jakobs stolthed, som han elsker.
46:6 Gud drager op under jubelråb, * Herren drager op til hornets klang.
46:7 Syng for Gud, syng! * Syng for vor konge, syng!
46:8 For Gud er hele jordens konge, * syng hyldestsang!
46:9 Gud er konge over folkene, * Gud sidder på sin hellige trone.
46:10 Folkenes fyrster er samlet med Abrahams Guds folk, * for jordens skjolde tilhører Gud. Højt er han ophøjet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The princes of the people are gathered together, with the God of Abraham.
Ant. Dedísti hereditátem * timéntibus nomen tuum, Dómine.
Psalmus 60 [5]
60:2 Exáudi, Deus, deprecatiónem meam: * inténde oratióni meæ.
60:3 A fínibus terræ ad te clamávi: * dum anxiarétur cor meum, in petra exaltásti me.
60:4 Deduxísti me, quia factus es spes mea: * turris fortitúdinis a fácie inimíci.
60:5 Inhabitábo in tabernáculo tuo in sǽcula: * prótegar in velaménto alárum tuárum.
60:6 Quóniam tu, Deus meus, exaudísti oratiónem meam: * dedísti hereditátem timéntibus nomen tuum.
60:7 Dies super dies regis adícies: * annos eius usque in diem generatiónis et generatiónis.
60:8 Pérmanet in ætérnum in conspéctu Dei: * misericórdiam et veritátem eius quis requíret?
60:9 Sic psalmum dicam nómini tuo in sǽculum sǽculi: * ut reddam vota mea de die in diem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dedísti hereditátem timéntibus nomen tuum, Dómine.
Ant. Thou hast given an inheritance * to them that fear thy name, O Lord.
Psalm 60 [5]
60:2 Hør min klage, Gud, * lyt til min bøn!
60:3 Fra jordens ende råber jeg til dig, * når jeg føler afmagt. Du skal føre mig op på den klippe,
60:4 Der er for høj for mig. For du er min tilflugt, * et fæstningstårn mod fjenden.
60:5 Jeg vil være gæst i dit telt for evigt, * jeg vil søge tilflugt i ly af dine vinger.
60:6 For du, Gud, hører mine løfter * og giver arveret til dem, der frygter dit navn.
60:7 Du føjer dage til kongens dage, * hans år skal vare i slægt efter slægt.
60:8 Han skal trone evigt for Guds ansigt, * godhed og troskab skal beskytte ham.
60:9 Da vil jeg lovsynge dit navn til evig tid * og indfri mine løfter dag efter dag.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou hast given an inheritance to them that fear thy name, O Lord.
Ant. Annuntiavérunt * ópera Dei, et facta eius intellexérunt.
Psalmus 63 [6]
63:2 Exáudi, Deus, oratiónem meam cum déprecor: * a timóre inimíci éripe ánimam meam.
63:3 Protexísti me a convéntu malignántium: * a multitúdine operántium iniquitátem.
63:4 Quia exacuérunt ut gládium linguas suas: * intendérunt arcum rem amáram, ut sagíttent in occúltis immaculátum.
63:6 Súbito sagittábunt eum, et non timébunt: * firmavérunt sibi sermónem nequam.
63:6 Narravérunt ut abscónderent láqueos: * dixérunt: Quis vidébit eos?
63:7 Scrutáti sunt iniquitátes: * defecérunt scrutántes scrutínio.
63:7 Accédet homo ad cor altum: * et exaltábitur Deus.
63:8 Sagíttæ parvulórum factæ sunt plagæ eórum: * et infirmátæ sunt contra eos linguæ eórum.
63:9 Conturbáti sunt omnes qui vidébant eos: * et tímuit omnis homo.
63:10 Et annuntiavérunt ópera Dei, * et facta eius intellexérunt.
63:11 Lætábitur iustus in Dómino, et sperábit in eo, * et laudabúntur omnes recti corde.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Annuntiavérunt ópera Dei, et facta eius intellexérunt.
Ant. They declared * the works of God, and understood his doings.
Psalm 63 [6]
63:2 Hør mig, Gud, når jeg klager, * beskyt mit liv, når jeg frygter fjenden;
63:3 Skjul mig for de ondes råd * og forbrydernes larmende flok!
63:4 De har hvæsset deres tunge som sværd, * lagt giftige ord som pile på buen for i det skjulte at ramme den uskyldige;
63:6 De rammer ham pludselig og er uden frygt. * De opildner sig selv med onde ord,
63:6 De aftaler at lægge fælder, * og de siger: Hvem kan se os?
63:7 De søger efter uret, * de skjuler det, de søgte efter;
63:7 Menneskets indre og hjerte er dybt! * Da skyder Gud sin pil imod dem,
63:8 Pludselig bliver de ramt. * Deres egen tunge bringer dem til fald,
63:9 Alle, der ser dem, ryster på hovedet. * Da gribes alle af frygt,
63:10 De forkynder Guds gerning * og giver agt på hans handling.
63:11 Den retfærdige glæder sig over Herren og søger tilflugt hos ham, * alle de oprigtige priser sig lykkelige.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. They declared the works of God, and understood his doings.
Ant. Exaltabúntur * córnua iusti, allelúia.
Psalmus 74 [7]
74:2 Confitébimur tibi, Deus: * confitébimur, et invocábimus nomen tuum.
74:3 Narrábimus mirabília tua: * cum accépero tempus, ego iustítias iudicábo.
74:4 Liquefácta est terra, et omnes qui hábitant in ea: * ego confirmávi colúmnas eius.
74:5 Dixi iníquis: Nolíte iníque ágere: * et delinquéntibus: Nolíte exaltáre cornu:
74:6 Nolíte extóllere in altum cornu vestrum: * nolíte loqui advérsus Deum iniquitátem.
74:7 Quia neque ab Oriénte, neque ab Occidénte, neque a desértis móntibus: * quóniam Deus iudex est.
74:8 Hunc humíliat, et hunc exáltat: * quia calix in manu Dómini vini meri plenus misto.
74:9 Et inclinávit ex hoc in hoc: verúmtamen fæx eius non est exinaníta: * bibent omnes peccatóres terræ.
74:10 Ego autem annuntiábo in sǽculum: * cantábo Deo Iacob.
74:11 Et ómnia córnua peccatórum confríngam: * et exaltabúntur córnua iusti.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exaltabúntur córnua iusti, allelúia.
Ant. The horns of the just * shall be exalted. Alleluia.
Psalm 74 [7]
74:2 Vi takker dig, Gud, * vi takker dig, vi påkalder dit navn
74:3 Og fortæller om dine undere. * På det tidspunkt, jeg fastsætter, fælder jeg retfærdig dom.
74:4 Når jorden og alle dens beboere ryster, * holder jeg dens søjler på plads.
74:5 Jeg siger til de overmodige: Vær ikke overmodige, * og til de ugudelige: Løft ikke hornet!
74:6 Løft ikke jeres horn mod himlen, * tal ikke frækt med knejsende nakke!
74:7 Ingen fra øst eller vest og ingen fra ørkenen kan ophøje nogen. * For det er Gud, der er dommer,
74:8 Den ene ydmyger han, den anden ophøjer han. * For Herren har et bæger i hånden med brusende, velblandet vin,
74:9 Og han skænker af den, selv bærmen * drikker alle jordens ugudelige.
74:10 For evigt vil jeg fortælle * og synge om Jakobs Gud.
74:11 Alle de uretfærdiges horn hugger jeg af, * men de retfærdiges horn skal løfte sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The horns of the just shall be exalted. Alleluia.
Ant. Lux orta est * iusto, allelúia, rectis corde lætítia, allelúia.
Psalmus 96 [8]
96:1 Dóminus regnávit, exsúltet terra: * læténtur ínsulæ multæ.
96:2 Nubes, et calígo in circúitu eius: * iustítia, et iudícium corréctio sedis eius.
96:3 Ignis ante ípsum præcédet, * et inflammábit in circúitu inimícos eius.
96:4 Illuxérunt fúlgura eius orbi terræ: * vidit, et commóta est terra.
96:5 Montes, sicut cera fluxérunt a fácie Dómini: * a fácie Dómini omnis terra.
96:6 Annuntiavérunt cæli iustítiam eius: * et vidérunt omnes pópuli glóriam eius.
96:7 Confundántur omnes, qui adórant sculptília: * et qui gloriántur in simulácris suis.
96:7 Adoráte eum, omnes Ángeli eius: * audívit, et lætáta est Sion.
96:8 Et exsultavérunt fíliæ Iudæ, * propter iudícia tua, Dómine:
96:9 Quóniam tu Dóminus Altíssimus super omnem terram: * nimis exaltátus es super omnes deos.
96:10 Qui dilígitis Dóminum, odíte malum: * custódit Dóminus ánimas sanctórum suórum, de manu peccatóris liberábit eos.
96:11 Lux orta est iusto, * et rectis corde lætítia.
96:12 Lætámini, iusti, in Dómino: * et confitémini memóriæ sanctificatiónis eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lux orta est iusto, allelúia, rectis corde lætítia, allelúia.
Ant. Light is risen * to the just, alleluia, and joy to the right of heart. Alleluia.
Psalm 96 [8]
96:1 Herren er konge! Jorden skal juble, * de mange fjerne øer skal glæde sig.
96:2 Skyer og skymulm omgiver ham, * retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
96:3 Foran ham går ilden, * og hans fjender omspændes af flammer.
96:4 Hans lyn oplyser verden, * jorden ser det og skælver.
96:5 Bjergene smelter som voks foran Herren, * foran hele jordens Herre.
96:6 Himlen fortæller om hans retfærdighed, * og alle folkene ser hans herlighed.
96:7 Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes, * de, som roser sig af afguder.
96:7 Alle guder skal kaste sig ned for ham. * Zion skal høre det og glæde sig,
96:8 Judas døtre skal fryde sig * over dine domme, Herre.
96:9 For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, * du er højt ophøjet over alle guder.
96:10 I, der elsker Herren, skal hade det onde; * han bevarer sine frommes liv og redder dem fra de ugudelige.
96:11 Lys stråler frem for de retfærdige * og glæde for de oprigtige.
96:12 I retfærdige, glæd jer i Herren, * og lovpris hans hellige navn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Light is risen to the just, alleluia, and joy to the right of heart. Alleluia.
Ant. Custodiébant * testimónia eius, et præcépta eius, allelúia.
Psalmus 98 [9]
98:1 Dóminus regnávit, irascántur pópuli: * qui sedet super Chérubim, moveátur terra.
98:2 Dóminus in Sion magnus: * et excélsus super omnes pópulos.
98:3 Confiteántur nómini tuo magno: quóniam terríbile, et sanctum est: * et honor regis iudícium díligit.
98:4 Tu parásti directiónes: * iudícium et iustítiam in Iacob tu fecísti.
98:5 Exaltáte Dóminum, Deum nostrum, et adoráte scabéllum pedum eius: * quóniam sanctum est.
98:6 Móyses et Aaron in sacerdótibus eius: * et Sámuel inter eos, qui ínvocant nomen eius:
98:6 Invocábant Dóminum, et ipse exaudiébat eos: * in colúmna nubis loquebátur ad eos.
98:7 Custodiébant testimónia eius, * et præcéptum quod dedit illis.
98:8 Dómine, Deus noster, tu exaudiébas eos: * Deus, tu propítius fuísti eis, et ulcíscens in omnes adinventiónes eórum.
98:9 Exaltáte Dóminum, Deum nostrum, et adoráte in monte sancto eius: * quóniam sanctus Dóminus, Deus noster.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Custodiébant testimónia eius, et præcépta eius, allelúia.
Ant. They kept his testimonies, * and the commandment which he gave them. Alleluia.
Psalm 98 [9]
98:1 Herren er konge! Folkene skælver. * Han troner på keruberne, jorden ryster.
98:2 Herren er stor på Zion * og ophøjet over alle folkene.
98:3 De skal prise dit store og frygtindgydende navn. Hellig er han! * Mægtige konge, der elsker ret,
98:4 Du har grundfæstet retskaffenhed, * ret og retfærdighed har du øvet i Jakob.
98:5 I skal hylde Herren, vor Gud, kaste jer ned for hans fodskammel. * Hellig er han!
98:6 Moses og Aron, hans præster, * og Samuel, som påkaldte hans navn,
98:6 De råbte til Herren, og han svarede dem. * Han talte til dem i skysøjlen,
98:7 Og de overholdt hans formaninger * og den lov, han gav dem.
98:8 Herre, vor Gud, du svarede dem, * du var en Gud, der kunne tilgive og kunne hævne deres gerninger.
98:9 I skal hylde Herren, vor Gud, kaste jer ned for hans hellige bjerg, * for hellig er Herren, vor Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. They kept his testimonies, and the commandment which he gave them. Alleluia.
℣. Nimis honoráti sunt amíci tui Deus.
℟. Nimis confortátus est principátus eórum.
℣. Thy friends, O Lord, are made exceedingly honourable.
℟. Their principality is exceedingly strengthened.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Iesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.

℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Ille nos benedícat, qui sine fine vivit et regnat. Amen.

Lectio 1
De Epístola prima beáti Pauli Apóstoli ad Corínthios
1 Cor 4:1-5
1 Sic nos exístimet homo ut minístros Christi, et dispensatóres mysteriórum Dei.
2 Hic iam quǽritur inter dispensatóres ut fidélis quis inveniátur.
3 Mihi autem pro mínimo est ut a vobis iúdicer, aut ab humáno die: sed neque meípsum iúdico.
4 Nihil enim mihi cónscius sum, sed non in hoc iustificátus sum: qui autem iúdicat me, Dóminus est.
5 Ítaque nolíte ante tempus iudicáre, quoadúsque véniat Dóminus: qui et illuminábit abscóndita tenebrárum, et manifestábit consília córdium: et tunc laus erit unicuíque a Deo.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Ecce ego mitto vos sicut oves in médio lupórum, dicit Dóminus:
* Estóte ergo prudéntes sicut serpéntes, et símplices sicut colúmbæ.
℣. Dum lucem habétis, crédite in lucem, ut fílii lucis sitis.
℟. Estóte ergo prudéntes sicut serpéntes, et símplices sicut colúmbæ.

℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han der lever og råder i evighed velsigne os. Amen.

Reading 1
Lesson from the first letter of St. Paul the Apostle to the Corinthians
1 Cor 4:1-5
1 Let a man so account of us as of the ministers of Christ, and the dispensers of the mysteries of God.
2 Here now it is required among the dispensers, that a man be found faithful.
3 But to me it is a very small thing to be judged by you, or by man's day; but neither do I judge my own self.
4 For I am not conscious to myself of any thing, yet am I not hereby justified; but he that judgeth me, is the Lord.
5 Therefore judge not before the time; until the Lord come, who both will bring to light the hidden things of darkness, and will make manifest the counsels of the hearts; and then shall every man have praise from God.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. Behold, I send you as sheep in the midst of wolves, said the Lord:
* Be ye, therefore, wise as serpents and simple as doves.
℣. Whilst you have the light, believe in the light, that you may be the children of light.
℟. Be ye therefore wise as serpents and simple as doves.
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Divínum auxílium máneat semper nobíscum. Amen.

Lectio 2
1 Cor 4:6-9
6 Hæc autem, fratres, transfigurávi in me et Apóllo, propter vos: ut in nobis discátis, ne supra quam scriptum est, unus advérsus álterum inflétur pro álio.
7 Quis enim te discérnit? Quid autem habes quod non accepísti? Si autem accepísti, quid gloriáris quasi non accéperis?
8 Iam saturáti estis, iam dívites facti estis: sine nobis regnátis: et útinam regnétis, ut et nos vobíscum regnémus.
9 Puto enim quod Deus nos Apóstolos novíssimos osténdit, tamquam morti destinátos: quia spectáculum facti sumus mundo, et Ángelis, et homínibus.
1 Cor 4:10-15
10 Nos stulti propter Christum, vos autem prudéntes in Christo: nos infírmi, vos autem fortes: vos nóbiles, nos autem ignóbiles.
11 Usque in hanc horam et esurímus, et sitímus, et nudi sumus, et cólaphis cǽdimur, et instábiles sumus,
12 Et laborámus operántes mánibus nostris: maledícimur, et benedícimus: persecutiónem pátimur, et sustinémus:
13 Blasphemámur, et obsecrámus: tamquam purgaménta huius mundi facti sumus, ómnium peripséma usque adhuc.
14 Non ut confúndam vos, hæc scribo, sed ut fílios meos caríssimos móneo.
15 Nam si decem míllia pædagogórum habeátis in Christo, sed non multos patres, nam in Christo Iesu per Evangélium ego vos génui.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

℟. Dum stetéritis ante reges et prǽsides, nolíte cogitáre quómodo aut quid loquámini:
* Dábitur enim vobis in illa hora, quid loquámini.
℣. Non enim vos estis qui loquímini: sed Spíritus Patris vestri, qui lóquitur in vobis.
℟. Dábitur enim vobis in illa hora, quid loquámini.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Dábitur enim vobis in illa hora, quid loquámini.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Guddommelige Hjælp altid forblive med os. Amen.

Reading 2
1 Cor 4:6-9
6 But these things, brethren, I have in a figure transferred to myself and to Apollo, for your sakes; that in us you may learn, that one be not puffed up against the other for another, above that which is written.
7 For who distinguisheth thee? Or what hast thou that thou hast not received? And if thou hast received, why dost thou glory, as if thou hadst not received it?
8 You are now full; you are now become rich; you reign without us; and I would to God you did reign, that we also might reign with you.
9 For I think that God hath set forth us apostles, the last, as it were men appointed to death: we are made a spectacle to the world, and to angels, and to men.
1 Cor 4:10-15
10 We are fools for Christ's sake, but you are wise in Christ; we are weak, but you are strong; you are honourable, but we without honour.
11 Even unto this hour we both hunger and thirst, and are naked, and are buffeted, and have no fixed abode;
12 And we labour, working with our own hands: we are reviled, and we bless; we are persecuted, and we suffer it.
13 We are blasphemed, and we entreat; we are made as the refuse of this world, the offscouring of all even until now.
14 I write not these things to confound you; but I admonish you as my dearest children.
15 For if you have ten thousand instructors in Christ, yet not many fathers. For in Christ Jesus, by the gospel, I have begotten you.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

℟. But when they shall deliver you up to the judges, take no thought how or what to speak:
* for it shall be given you in that hour what to speak:
℣. For it is not you that speak, but the spirit of your Father that speaketh in you.
℟. For it shall be given you in that hour what to speak.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. For it shall be given you in that hour what to speak.
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.

Lectio 3
Sermo sancti Gregórii Papæ
Homilia 30 in Evangelia, post medium
Scriptum est: Spíritus Dómini ornávit cælos. Ornaménta enim cælórum sunt virtútes prædicántium. Quæ vidélicet ornaménta Paulus enúmerat, dicens: Álii datur per Spíritum sermo sapiéntiæ, álii sermo sciéntiæ secúndum eúndem Spíritum, álteri fides in eódem Spíritu, álii grátia sanitátum in uno Spíritu, álii operátio virtútum, álii prophetía, álii discrétio spirítuum, álii génera linguárum, álii interpretátio sermónum. Hæc autem ómnia operátur unus atque idem Spíritus, dívidens síngulis prout vult.
Quot ergo sunt bona prædicántium, tot sunt ornaménta cælórum. Hinc rursus scriptum est: Verbo Dómini cæli firmáti sunt. Verbum enim Dómini Fílius est Patris. Sed eósdem cælos, vidélicet sanctos Apóstolos, ut tota simul sancta Trínitas ostendátur operáta, repénte de Sancti Spíritus divinitáte adiúngitur: Et Spíritu oris eius omnis virtus eórum. Cælórum ergo virtus de Spíritu sumpta est: quia mundi huius potestátibus contraíre non præsúmerent, nisi eos Sancti Spíritus fortitúdo solidásset. Quales namque doctóres sanctæ Ecclésiæ ante advéntum huius Spíritus fúerint, scimus: et post advéntum illíus, cuius fortitúdinis facti sint, conspícimus.
Certe iste ipse pastor Ecclésiæ, ad cuius sacratíssimum corpus sedémus, quantæ debilitátis, quantǽque formídinis ante advéntum Spíritus fúerit, ancílla ostiária requisíta dicat. Una enim mulíeris voce percúlsus, dum mori tímuit, Vitam negávit. Et pensándum, quia eum comprehénsum Petrus negávit in terra, quem suspénsum latro conféssus est in cruce. Sed vir iste tantæ formídinis, qualis post advéntum Spíritus exsístat, audiámus. Fit convéntus magistrátus atque seniórum, cæsis denuntiátur Apóstolis, ne in nómine Iesu loqui débeant: Petrus magna auctoritáte respóndet: Obedíre opórtet Deo magis quam homínibus.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.

Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * maiestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ maiestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Iudex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.

Reading 3
Sermon of St. Gregory, Pope
Sermon 30 on the Gospels
It is written: By His Spirit the Lord hath adorned the heavens. Job xxvi. 13. Now the ornament of the heavens are the godly powers of preachers, and this ornament, what it is, Paul teacheth us thus To one is given by the Spirit the word of wisdom, to another the word of knowledge by the same Spirit; to another faith by the same Spirit; to another the gifts of healing by the same Spirit, to another the working of miracles, to another prophecy, to another discerning of spirits, to another diverse kinds of tongues, to another the interpretation of tongues. But all these worketh that one and the self-same Spirit, dividing to every man severally as He will. 1 Cor. xii. 8.
So much power then as have preachers, so much ornament have the heavens. Wherefore again it is written By the word of the Lord were the heavens made. Ps. xxxii. 6. For the Word of the Lord is the Son of the Father. But, to the end that all the Holy Trinity may be made manifest as the Maker of the heavens, that is, of the Apostles, it is straightway added touching God the Holy Ghost: you and all the host of them by the Breath of His mouth. Therefore the might of the same heavens is the might of the Spirit, for they had not braved the powers of this world, unless the strength of the Holy Ghost had comforted them. For we know what manner of men the Teachers of the Holy Church were before the coming of this Spirit and since He came we see in Whose strength they are made strong.
Verily, if we ask of the damsel that kept the door, she will tell us what was the measure of weakness and of strength in that Shepherd 3 of the Church nigh to whose most holy body we are now sitting, before that the Spirit came. He was so stricken by the words of one woman, that for fear of death, he denied Life. And we may well remember that Peter denied in captivity Him, Whom the thief confessed, even when He was lifted up upon the Cross. But let us hear what that craven was after that the Spirit came. When the rulers and elders were gathered together, the Apostles were beaten, and commanded not to speak at all nor teach in the name of Jesus. And Peter answered with great boldness, We ought to obey God rather than men. Acts v. 42.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.

Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Quǽsumus, omnípotens Deus, ut beátus N. Apóstolus, cuius prævenímus festivitátem, tuum pro nobis implóret auxílium: ut a nostris reátibus absolúti a cunctis étiam perículis eruámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that the worshipful Feast of thy blessed Apostle, N. on the eve whereof we now stand, may avail us to the increase both of godliness toward thee, and of health to our own souls.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Ad Laudes

Incipit
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
Start
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Psalmi {Psalmi & antiphonæ Votiva}
Ant. Hoc est præcéptum meum, * ut diligátis ínvicem, sicut diléxi vos.
Psalmus 92 [1]
92:1 Dóminus regnávit, decórem indútus est: * indútus est Dóminus fortitúdinem, et præcínxit se.
92:1 Étenim firmávit orbem terræ, * qui non commovébitur.
92:2 Paráta sedes tua ex tunc: * a sǽculo tu es.
92:3 Elevavérunt flúmina, Dómine: * elevavérunt flúmina vocem suam.
92:3 Elevavérunt flúmina fluctus suos, * a vócibus aquárum multárum.
92:4 Mirábiles elatiónes maris: * mirábilis in altis Dóminus.
92:5 Testimónia tua credibília facta sunt nimis: * domum tuam decet sanctitúdo, Dómine, in longitúdinem diérum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hoc est præcéptum meum, ut diligátis ínvicem, sicut diléxi vos.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. This is my commandment * that you love one another, as I have loved you.
Psalm 92 [1]
92:1 Herren er konge! Han har klædt sig i højhed, * Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
92:1 Ja, jorden står fast, * den rokkes ikke.
92:2 Din trone står fast fra ældgammel tid, * fra evighed har du været til.
92:3 Herre, strømmene løfter, * strømmene løfter deres røst,
92:3 Strømmene løfter deres brøl. * Men mere end de vældige vandes buldren,
92:4 Mere end havets mægtige brændinger * er Herren mægtig i det høje.
92:5 Dine vidnesbyrd står fast, * hellighed smykker dit hus i al evighed, Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This is my commandment that you love one another, as I have loved you.
Ant. Maiórem caritátem * nemo habet, ut ánimam suam ponat quis pro amícis suis.
Psalmus 99 [2]
99:2 Iubiláte Deo, omnis terra: * servíte Dómino in lætítia.
99:2 Introíte in conspéctu eius, * in exsultatióne.
99:3 Scitóte quóniam Dóminus ipse est Deus: * ipse fecit nos, et non ipsi nos.
99:4 Pópulus eius, et oves páscuæ eius: * introíte portas eius in confessióne, átria eius in hymnis: confitémini illi.
99:5 Laudáte nomen eius: quóniam suávis est Dóminus, in ætérnum misericórdia eius, * et usque in generatiónem et generatiónem véritas eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Maiórem caritátem nemo habet, ut ánimam suam ponat quis pro amícis suis.
Ant. Greater love than this no man hath, * that a man lay down his life for his friends.
Psalm 99 [2]
99:2 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! * Tjen Herren under glædessang,
99:2 Træd frem for ham * under jubel!
99:3 Forstå, at Herren er Gud, * han har skabt os, og ham hører vi til,
99:4 Vi er hans folk og de får, han vogter. * Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang,
99:5 Tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, * hans troskab i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Greater love than this no man hath, that a man lay down his life for his friends.
Ant. Vos amíci mei estis, * si fecéritis quæ præcípio vobis, dicit Dóminus.
Psalmus 62 [3]
62:2 Deus, Deus meus, * ad te de luce vígilo.
62:2 Sitívit in te ánima mea, * quam multiplíciter tibi caro mea.
62:3 In terra desérta, et ínvia, et inaquósa: * sic in sancto appárui tibi, ut vidérem virtútem tuam, et glóriam tuam.
62:4 Quóniam mélior est misericórdia tua super vitas: * lábia mea laudábunt te.
62:5 Sic benedícam te in vita mea: * et in nómine tuo levábo manus meas.
62:6 Sicut ádipe et pinguédine repleátur ánima mea: * et lábiis exsultatiónis laudábit os meum.
62:7 Si memor fui tui super stratum meum, in matutínis meditábor in te: * quia fuísti adiútor meus.
62:8 Et in velaménto alárum tuárum exsultábo, adhǽsit ánima mea post te: * me suscépit déxtera tua.
62:10 Ipsi vero in vanum quæsiérunt ánimam meam, introíbunt in inferióra terræ: * tradéntur in manus gládii, partes vúlpium erunt.
62:12 Rex vero lætábitur in Deo, laudabúntur omnes qui iurant in eo: * quia obstrúctum est os loquéntium iníqua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vos amíci mei estis, si fecéritis quæ præcípio vobis, dicit Dóminus.
Ant. You are my friends, * if you do the things that I command you, said the Lord.
Psalm 62 [3]
62:2 Gud, du er min Gud, * jeg søger dig,
62:2 Min sjæl tørster efter dig, * min krop længes efter dig
62:3 I det tørre, udpinte, vandløse land. * Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed,
62:4 For din troskab er bedre end livet. * Mine læber skal lovsynge dig,
62:5 Ja, jeg vil prise dig hele mit liv, * i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
62:6 Min sjæl mættes som af fede retter, * og min mund lovpriser dig med jublende læber,
62:7 Når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i nattetimerne. * For du er blevet min hjælp,
62:8 Og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, * og din højre hånd holder mig fast.
62:10 Men de, der stræber mig efter livet, skal gå ned i jordens dyb; * de skal overgives til sværdet og blive bytte for rævene.
62:12 Kongen glæder sig over Gud, alle, der sværger ved ham, skal prise sig lykkelige, * for munden lukkes på løgnerne.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. You are my friends, if you do the things that I command you, said the Lord.
Ant. Beáti pacífici, * beáti mundo corde: quóniam ipsi Deum vidébunt.
Canticum Trium Puerorum [4]
Dan 3:57-88,56
3:57 Benedícite, ómnia ópera Dómini, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:58 Benedícite, Ángeli Dómini, Dómino: * benedícite, cæli, Dómino.
3:59 Benedícite, aquæ omnes, quæ super cælos sunt, Dómino: * benedícite, omnes virtútes Dómini, Dómino.
3:60 Benedícite, sol et luna, Dómino: * benedícite, stellæ cæli, Dómino.
3:61 Benedícite, omnis imber et ros, Dómino: * benedícite, omnes spíritus Dei, Dómino.
3:62 Benedícite, ignis et æstus, Dómino: * benedícite, frigus et æstus, Dómino.
3:63 Benedícite, rores et pruína, Dómino: * benedícite, gelu et frigus, Dómino.
3:64 Benedícite, glácies et nives, Dómino: * benedícite, noctes et dies, Dómino.
3:65 Benedícite, lux et ténebræ, Dómino: * benedícite, fúlgura et nubes, Dómino.
3:66 Benedícat terra Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:67 Benedícite, montes et colles, Dómino: * benedícite, univérsa germinántia in terra, Dómino.
3:68 Benedícite, fontes, Dómino: * benedícite, mária et flúmina, Dómino.
3:69 Benedícite, cete, et ómnia, quæ movéntur in aquis, Dómino: * benedícite, omnes vólucres cæli, Dómino.
3:70 Benedícite, omnes béstiæ et pécora, Dómino: * benedícite, fílii hóminum, Dómino.
3:71 Benedícat Israël Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:72 Benedícite, sacerdótes Dómini, Dómino: * benedícite, servi Dómini, Dómino.
3:73 Benedícite, spíritus, et ánimæ iustórum, Dómino: * benedícite, sancti, et húmiles corde, Dómino.
3:74 Benedícite, Ananía, Azaría, Mísaël, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:75 (Fit reverentia:) Benedicámus Patrem et Fílium cum Sancto Spíritu: * laudémus et superexaltémus eum in sǽcula.
3:56 Benedíctus es, Dómine, in firmaménto cæli: * et laudábilis, et gloriósus, et superexaltátus in sǽcula.
Ant. Beáti pacífici, beáti mundo corde: quóniam ipsi Deum vidébunt.
Ant. Blessed are the peacemakers * the clean of heart, they shall see God.
De tre mænds lovsang [4]
Dan 3:57-88,56
3:57 Pris Herren, alle I Herrens værker, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:58 Pris Herren, I Herrens engle, * pris Herren, I himle,
3:60 Pris Herren, alle vande oppe over himlen, * pris Herren, hele hans hær,
3:62 Pris Herren, sol og måne, * pris Herren, himlens stjerner,
3:64 Pris Herren, al regn og dug, * pris Herren, alle vinde,
3:66 Pris Herren, ild og glød, * pris Herren, kulde og hede,
3:68 Pris Herren, dugdråber og snefnug, * pris Herren, frost og kulde,
3:70 Pris Herren, rim og sne, * pris Herren, nætter og dage,
3:72 Pris Herren, lys og mørke, * pris Herren, lyn og skyer,
3:74 Pris Herren, du jord, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:75 Pris Herren, bjerge og høje, * pris Herren, alt hvad der vokser på jorden,
3:77 Pris Herren, I kilder, * pris Herren, have og floder,
3:79 Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, * pris Herren, alle himlens fugle,
3:81 Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, * pris Herren, I mennesker,
3:83 Pris Herren, Israel, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:84 Pris Herren, I Herrens præster, * pris Herren, I Herrens tjenere,
3:86 Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, * pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet,
3:88 Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:90 (Bøj hovedet) Lad os prise Faderen og Sønnnen med Helligånden; * lad os lovsynge og ophøje ham til evig tid.
3:56 Lovet være du i himmelhvælvingen, * lovsunget og æret til evig tid.
Ant. Blessed are the peacemakers the clean of heart, they shall see God.
Ant. In patiéntia vestra * possidébitis ánimas vestras.
Psalmus 148 [5]
148:1 Laudáte Dóminum de cælis: * laudáte eum in excélsis.
148:2 Laudáte eum, omnes Ángeli eius: * laudáte eum, omnes virtútes eius.
148:3 Laudáte eum, sol et luna: * laudáte eum, omnes stellæ et lumen.
148:4 Laudáte eum, cæli cælórum: * et aquæ omnes, quæ super cælos sunt, laudent nomen Dómini.
148:5 Quia ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
148:6 Státuit ea in ætérnum, et in sǽculum sǽculi: * præcéptum pósuit, et non præteríbit.
148:7 Laudáte Dóminum de terra, * dracónes, et omnes abýssi.
148:8 Ignis, grando, nix, glácies, spíritus procellárum: * quæ fáciunt verbum eius:
148:9 Montes, et omnes colles: * ligna fructífera, et omnes cedri.
148:10 Béstiæ, et univérsa pécora: * serpéntes, et vólucres pennátæ:
148:11 Reges terræ, et omnes pópuli: * príncipes, et omnes iúdices terræ.
148:12 Iúvenes, et vírgines: senes cum iunióribus laudent nomen Dómini: * quia exaltátum est nomen eius solíus.
148:13 Conféssio eius super cælum et terram: * et exaltávit cornu pópuli sui.
148:14 Hymnus ómnibus sanctis eius: * fíliis Israël, pópulo appropinquánti sibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In patiéntia vestra possidébitis ánimas vestras.
Ant. In your patience * you shall possess your souls.
Psalm 148 [5]
148:1 Lovpris Herren i himlen, * lovpris ham i det højeste!
148:2 Lovpris ham, alle hans engle, * lovpris ham, hele hans hær!
148:3 Lovpris ham, sol og måne, * lovpris ham, alle lysende stjerner!
148:4 Lovpris ham, himlenes himmel * og I vande oppe over himlen! De skal lovprise Herrens navn,
148:5 For han talte, og det skete, * for på hans befaling blev de skabt.
148:6 For evigt og altid bestemte han deres plads * og satte en grænse, de ikke måtte overskride.
148:7 Lovpris Herren på jorden, * alle I havdyr og store dyb,
148:8 Ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, * der udfører hans befaling!
148:9 Alle I bjerge og høje, * alle I frugttræer og cedertræer,
148:10 Alle I vilde dyr og alt kvæg, * alle I krybdyr og vingede fugle!
148:11 Alle jordens konger og folk, * alle jordens stormænd og dommere,
148:12 Unge mænd og piger, * gamle og unge! De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet,
148:13 Hans herlighed når ud over jord og himmel. * Han løftede sit folks horn.
148:14 Alle hans fromme skal lovprise ham, * Israel, det folk, der står ham nær!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In your patience you shall possess your souls.
Capitulum Hymnus Versus {Votiva}
Eph. 2:19-20
Fratres: Iam non estis hóspites, et ádvenæ: sed estis cives Sanctórum, et doméstici Dei: superædificáti super fundaméntum Apostolórum et Prophetárum, ipso summo angulári lápide Christo Iesu.
℟. Deo grátias.

Hymnus
Exsúltet orbis gáudiis:
Cælum resúltet láudibus:
Apostolórum glóriam
Tellus et astra cóncinunt.

Vos sæculórum iúdices,
Et vera mundi lúmina:
Votis precámur córdium,
Audíte voces súpplicum.

Qui templa cæli cláuditis,
Serásque verbo sólvitis,
Nos a reátu nóxios
Solvi iubéte, quǽsumus.

Præcépta quorum prótinus
Languor salúsque séntiunt:
Sanáte mentes lánguidas:
Augéte nos virtútibus.

Ut, cum redíbit árbiter
In fine Christus sǽculi,
Nos sempitérni gáudii
Concédat esse cómpotes.

Patri, simúlque Fílio,
Tibíque Sancte Spíritus,
Sicut fuit, sit iúgiter
Sæclum per omne glória.
Amen.

℣. Annuntiavérunt ópera Dei.
℟. Et facta eius intellexérunt.
Chapter Hymn Verse {Votive}
Eph. 2:19-20
Brødre: Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.
℟. Gud ske tak og lov.

Hymn
Now let the earth with joy resound,
And heaven the chant re-echo round;
Nor heaven nor earth too high can raise
The great Apostles' glorious praise.

O ye who, throned in glory dread,
Shall judge the living and the dead,
Lights of the world forevermore!
To you the suppliant prayer we pour.

Ye close the sacred gates on high;
At your command apart they fly:
Oh! loose for us the guilty chain
We strive to break, and strive in vain.

Sickness and health your voice obey;
At your command they go or stay:
From sin's disease our souls restore;
In good confirm us more and more.

So when the world is at its end,
And Christ to judgement shall descend,
May we be called those joys to see
Prepared from all eternity.

Praise to the Father, with the Son,
And Holy Spirit, Three in One;
As ever was in ages past,
And so shall be while ages last.
Amen.

℣. De forkyndte Guds gerning.
℟. Og forstod hans handling.
Canticum: Benedictus {Antiphona Votiva}
Ant. Vos qui reliquístis * ómnia, et secúti estis me, céntuplum accipiétis, et vitam ætérnam possidébitis.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum eius:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Iusiurándum, quod iurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et iustítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias eius:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi eius: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vos qui reliquístis ómnia, et secúti estis me, céntuplum accipiétis, et vitam ætérnam possidébitis.
Canticle: Benedictus {Antiphon Votive}
Ant. I, som har forladt * alt og fulgt mig, får hundreddobbelt igen og arver evigt liv.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I, som har forladt alt og fulgt mig, får hundreddobbelt igen og arver evigt liv.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Quǽsumus, omnípotens Deus, ut beátus N. Apóstolus, cuius prævenímus festivitátem, tuum pro nobis implóret auxílium: ut a nostris reátibus absolúti a cunctis étiam perículis eruámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.

Commemoratio S. Felicis Presbyteri et Martyris
Ant. Qui odit ánimam suam in hoc mundo, in vitam ætérnam custódit eam.

℣. Iustus ut palma florébit.
℟. Sicut cedrus Líbani multiplicábitur.

Orémus.
Concede, quǽsumus, omnípotens Deus: ut ad meliórem vitam Sanctórum tuórum exémpla nos próvocent; quátenus, quorum solémnia ágimus, étiam actus imitémur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that the worshipful Feast of thy blessed Apostle, N. on the eve whereof we now stand, may avail us to the increase both of godliness toward thee, and of health to our own souls.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.

Commemoration St. Felix, Priest and Martyr
Ant. Den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv.

℣. Den retfærdige skyder op som palmen.
℟. Og vokser sig stor som cedertræet på Libanon.

Lad os bede.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that the example of thy Saints may continually stir us up to amend our sinful lives, that as we do solemnly commemorate them, we may also sincerely strive to imitate them.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Ad Primam

Incipit
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
Start
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus
Iam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.

Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.

Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.

Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.

Deo Patri sit glória,
Eiúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Nunc et per omne sǽculum.
Amen.
Hymn
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.

May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.

May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.

That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.

All laud to God the Father be,
All praise, Eternal Son, to thee:
All glory, as is ever meet,
To God the holy Paraclete.
Amen.
Psalmi {Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Allelúia, * confitémini Dómino, quóniam in sǽculum misericórdia eius, allelúia, allelúia.
Psalmus 117 [1]
117:1 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
117:2 Dicat nunc Israël quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
117:3 Dicat nunc domus Aaron: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
117:4 Dicant nunc qui timent Dóminum: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
117:5 De tribulatióne invocávi Dóminum: * et exaudívit me in latitúdine Dóminus.
117:6 Dóminus mihi adiútor: * non timébo quid fáciat mihi homo.
117:7 Dóminus mihi adiútor: * et ego despíciam inimícos meos.
117:8 Bonum est confídere in Dómino, * quam confídere in hómine:
117:9 Bonum est speráre in Dómino, * quam speráre in princípibus.
117:10 Omnes gentes circuiérunt me: * et in nómine Dómini quia ultus sum in eos.
117:11 Circumdántes circumdedérunt me: * et in nómine Dómini quia ultus sum in eos.
117:12 Circumdedérunt me sicut apes, et exarsérunt sicut ignis in spinis: * et in nómine Dómini quia ultus sum in eos.
117:13 Impúlsus evérsus sum ut cáderem: * et Dóminus suscépit me.
117:14 Fortitúdo mea, et laus mea Dóminus: * et factus est mihi in salútem.
117:15 Vox exsultatiónis, et salútis * in tabernáculis iustórum.
117:16 Déxtera Dómini fecit virtútem: déxtera Dómini exaltávit me, * déxtera Dómini fecit virtútem.
117:17 Non móriar, sed vivam: * et narrábo ópera Dómini.
117:18 Castígans castigávit me Dóminus: * et morti non trádidit me.
117:19 Aperíte mihi portas iustítiæ, ingréssus in eas confitébor Dómino: * hæc porta Dómini, iusti intrábunt in eam.
117:21 Confitébor tibi quóniam exaudísti me: * et factus es mihi in salútem.
117:22 Lápidem, quem reprobavérunt ædificántes: * hic factus est in caput ánguli.
117:23 A Dómino factum est istud: * et est mirábile in óculis nostris.
117:24 Hæc est dies, quam fecit Dóminus: * exsultémus, et lætémur in ea.
117:25 O Dómine, salvum me fac, o Dómine, bene prosperáre: * benedíctus qui venit in nómine Dómini.
117:26 Benedíximus vobis de domo Dómini: * Deus Dóminus, et illúxit nobis.
117:27 Constitúite diem solémnem in condénsis, * usque ad cornu altáris.
117:28 Deus meus es tu, et confitébor tibi: * Deus meus es tu, et exaltábo te.
117:28 Confitébor tibi quóniam exaudísti me * et factus es mihi in salútem.
117:29 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. Alleluia, * Give glory to the Lord, for his mercy endureth for ever, alleluia, alleluia.
Psalm 117 [1]
117:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
117:2 Israel skal sige: Han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
117:3 Arons hus skal sige: * Hans trofasthed varer til evig tid.
117:4 De, der frygter Herren, skal sige: * Hans trofasthed varer til evig tid.
117:5 I min trængsel råbte jeg til Herren, * han svarede og førte mig ud i det åbne land.
117:6 Herren er hos mig, * jeg frygter ikke, hvad kan mennesker gøre mig?
117:7 Herren er min hjælper, * jeg får mine modstanderes nederlag at se.
117:8 Det er bedre at søge tilflugt hos Herren * end at stole på mennesker.
117:9 Det er bedre at søge tilflugt hos Herren * end at stole på stormænd.
117:10 Om så alle folk omringer mig, i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
117:11 Om de omringer mig på alle sider, * i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
117:12 Om de sværmer om mig som bier, de brænder ned som ild i tjørnekrat, * i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
117:13 Jeg blev stødt ned og var ved at falde, * men Herren kom mig til hjælp.
117:14 Herren er min styrke og lovsang, * han blev min frelse.
117:15 Der lyder jubel og sejrsråb * i de retfærdiges telte:
117:16 Herrens højre hånd bringer sejr, Herrens højre hånd er løftet, * Herrens højre hånd bringer sejr!
117:17 Jeg skal ikke dø, men leve * og fortælle om Herrens gerninger.
117:18 Herren tugtede mig hårdt, * men han overgav mig ikke til døden.
117:19 Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! * Her er Herrens port, her går de retfærdige ind!
117:21 Jeg takker dig, for du svarede mig * og blev min frelse.
117:22 Den sten, bygmestrene vragede, * er blevet hovedhjørnesten.
117:23 Det er Herrens eget værk, * det er underfuldt for vore øjne.
117:24 Denne dag har Herren skabt, * lad os juble og glæde os på den.
117:25 Herre, frels dog! Herre, lad det lykkes! * Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
117:26 Vi velsigner jer fra Herrens tempel. * Herren er Gud, han skal give os lys.
117:27 Lad festprocessionen danne kæde * helt op til alterets horn!
117:28 Du er min Gud, jeg takker dig, * min Gud, jeg priser dig.
117:28 Jeg takker dig, for du svarede mig * og blev min frelse.
117:29 Du er min Gud, jeg takker dig, min Gud, jeg priser dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 118(1-16) [2]
118:1 (Aleph) Beáti immaculáti in via: * qui ámbulant in lege Dómini.
118:2 Beáti, qui scrutántur testimónia eius: * in toto corde exquírunt eum.
118:3 Non enim qui operántur iniquitátem, * in viis eius ambulavérunt.
118:4 Tu mandásti * mandáta tua custodíri nimis.
118:5 Útinam dirigántur viæ meæ, * ad custodiéndas iustificatiónes tuas!
118:6 Tunc non confúndar, * cum perspéxero in ómnibus mandátis tuis.
118:7 Confitébor tibi in directióne cordis: * in eo quod dídici iudícia iustítiæ tuæ.
118:8 Iustificatiónes tuas custódiam: * non me derelínquas usquequáque.
118:9 (Beth) In quo córrigit adolescéntior viam suam? * In custodiéndo sermónes tuos.
118:10 In toto corde meo exquisívi te: * ne repéllas me a mandátis tuis.
118:11 In corde meo abscóndi elóquia tua: * ut non peccem tibi.
118:12 Benedíctus es, Dómine: * doce me iustificatiónes tuas.
118:13 In lábiis meis, * pronuntiávi ómnia iudícia oris tui.
118:14 In via testimoniórum tuórum delectátus sum, * sicut in ómnibus divítiis.
118:15 In mandátis tuis exercébor: * et considerábo vias tuas.
118:16 In iustificatiónibus tuis meditábor: * non oblivíscar sermónes tuos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 118(1-16) [2]
118:1 (Alef) Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, * og som vandrer efter Herrens lov.
118:2 Lykkelig den, der overholder hans formaninger * og søger ham af hele sit hjerte.
118:3 Han gør ikke uret, * men vandrer ad hans veje.
118:4 Du har givet dine forordninger, * de skal nøje overholdes.
118:5 Gid min færden må være sikker, * så jeg holder dine love.
118:6 Da bliver jeg ikke til skamme, * når jeg har alle dine befalinger for øje.
118:7 Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, * fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
118:8 Jeg holder dine love, * svigt mig ikke!
118:9 (Bet) Hvordan holder den unge sin sti ren? * Ved at følge dine ord!
118:10 Af hele mit hjerte søger jeg dig, * led mig ikke vild fra dine befalinger.
118:11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, * for ikke at synde mod dig.
118:12 Lovet være du, Herre, * lær mig dine lovbud!
118:13 Med mine læber opregner jeg * alle de bud, du har givet.
118:14 Jeg glæder mig over at følge dine formaninger * som over alverdens rigdom.
118:15 Jeg grunder over dine forordninger * og har dine veje for øje.
118:16 SJeg opmuntres ved dine love * og glemmer ikke dine ord.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 118(17-32) [3]
118:17 (Ghimel) Retríbue servo tuo, vivífica me: * et custódiam sermónes tuos:
118:18 Revéla óculos meos: * et considerábo mirabília de lege tua.
118:19 Íncola ego sum in terra: * non abscóndas a me mandáta tua.
118:20 Concupívit ánima mea desideráre iustificatiónes tuas, * in omni témpore.
118:21 Increpásti supérbos: * maledícti qui declínant a mandátis tuis.
118:22 Aufer a me oppróbrium, et contémptum: * quia testimónia tua exquisívi.
118:23 Étenim sedérunt príncipes, et advérsum me loquebántur: * servus autem tuus exercebátur in iustificatiónibus tuis.
118:24 Nam et testimónia tua meditátio mea est: * et consílium meum iustificatiónes tuæ.
118:25 (Daleth) Adhǽsit paviménto ánima mea: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:26 Vias meas enuntiávi, et exaudísti me: * doce me iustificatiónes tuas.
118:27 Viam iustificatiónum tuárum ínstrue me: * et exercébor in mirabílibus tuis.
118:28 Dormitávit ánima mea præ tǽdio: * confírma me in verbis tuis.
118:29 Viam iniquitátis ámove a me: * et de lege tua miserére mei.
118:30 Viam veritátis elégi: * iudícia tua non sum oblítus.
118:31 Adhǽsi testimóniis tuis, Dómine: * noli me confúndere.
118:32 Viam mandatórum tuórum cucúrri, * cum dilatásti cor meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, confitémini Dómino, quóniam in sǽculum misericórdia eius, allelúia, allelúia.
Psalm 118(17-32) [3]
118:17 (Gimel) Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, * da vil jeg følge dine ord.
118:18 Luk mine øjne op, * så jeg kan iagttage underne i din lov.
118:19 Jeg er en fremmed på jorden, * skjul ikke dine befalinger for mig!
118:20 Altid * hentæres min sjæl af længsel efter dine bud.
118:21 Du truer de overmodige; * forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
118:22 Tag hån og foragt bort fra mig, * for jeg overholder dine formaninger.
118:23 Selv når stormænd sidder og taler om mig, * grunder din tjener over dine love.
118:24 Ja, dine formaninger er min opmuntring, * de er mine rådgivere.
118:25 (Dalet) Min sjæl klæber til støvet, * hold mig i live efter dit ord!
118:26 Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. * Lær mig dine love,
118:27 Giv mig indsigt i dine forordningers vej, * så jeg kan grunde over dine undere.
118:28 Min sjæl er plaget af bekymring, * rejs mig efter dit ord!
118:29 Hold falskheds vej borte fra mig, * og giv mig i nåde din lov!
118:30 Jeg vælger sandhedens vej, * jeg har dine bud for øje.
118:31 Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, * gør mig ikke til skamme!
118:32 Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, * for du har gjort mit hjerte fri.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, Give glory to the Lord, for his mercy endureth for ever, alleluia, alleluia.
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.

℟.br. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Qui sedes ad déxteram Patris.
℟. Miserére nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.

℣. Exsúrge, Christe, ádiuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
Chapter Responsory Verse {Votive}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Thou, who sittest at the right hand of the Father.
℟. Have mercy on us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.

℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium huius diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam iustítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Martyrologium {anticip.}
Décimo octávo Kaléndas Februárii Luna prima Anno Dómini 2021

Sancti Pauli, primi Eremítæ, Confessóris, qui quarto Idus Ianuárii inter beátorum ágmina translátus fuit.
In território Andegavénsi beáti Mauri Abbátis, qui fuit discípulus sancti Benedícti; et, huius disciplínis usque ab infántia erudítus, quantum in eis profécerit, inter ália quæ apud eum pósitus gessit (res nova et post Petrum fere inusitáta), pédibus super aquas incédens patefécit. In Gállias inde ab ipso Benedícto diréctus, ibi, constrúcto célebri monastério, cui quadragínta annis prǽfuit, miraculórum glória clarus, in pace quiévit.
In Iudǽa sanctórum Hábacuc et Michǽæ Prophetárum, quorum córpora, sub Theodósio senióre, divína revelatióne sunt repérta.
Cárali, in Sardínia, sancti Ephísii Mártyris, qui, in persecutióne Diocletiáni, sub Flaviáno Iúdice, plúrimis torméntis divína virtúte superátis, demum, abscíssis cervícibus, victor migrávit in cælum.
Anágniæ sanctæ Secundínæ, Vírginis et Mártyris; quæ sub Décio Imperatóre passa est.
Nolæ, in Campánia, sancti Máximi Epíscopi.
Arvérnis, in Gállia, sancti Boníti, Epíscopi et Confessóris.
In Ægýpto sancti Macárii Abbátis, qui fuit discípulus beáti Antónii, ac vita et miráculis celebérrimus éxstitit.
Alexandríæ beáti Isidóri, sanctitáte vitæ, fide et miráculis clari.
Constantinópoli sancti Ioánnis Calybítæ, qui aliquándiu in ángulo domus patérnæ, deínde in tugúrio, ignótus paréntibus, habitávit; a quibus in morte agnítus, miráculis cláruit. Ipsíus corpus póstea Romam translátum, et in Ínsulæ Tiberínæ Ecclésia, in eius honórem erécta, collocátum est.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.

℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum eius.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adiuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Martyrologium {anticip.}
January 15th 2021, the 1st day of the Moon,

On the morrow we keep the feast of holy Paul, the first hermit, who was borne to his place among the blessed upon the 10th day of this present month of January.

In the country of Angers, the blessed Maurus, (founder and) Abbot (of Glanfeuil,) a disciple of St. Benedict, by whom he was trained from his childhood, and made such headway that in obedience to him he walked upon water, a thing new and almost unheard of since the time of the Apostle Peter. Benedict sent him into Gaul, where he built a famous monastery, whereof he was Abbot for forty years, and fell asleep in peace, illustrious for miracles, (in the year 584.)
In Judea, the holy prophets Habakkuk and Michah, (606 years before Christ,) whose bodies were found by revelation from God in the time of the Emperor Theodosius the elder, (between the years of Our Lord 346 and 395.)
At Anagni, the holy Virgin and martyr Secundina, who suffered under the Emperor Decius.
At Cagliari, in Sardinia, the holy martyr Ephisius, who under the judge Flavian, in the persecution under the Emperor Diocletian, was strengthened by God to overcome many torments, but in the end was beheaded, and so rose to heaven a conqueror.
At Nola, in Campania, (about the year 252,) holy Maximus, Bishop of that see.
In Auvergne, in Gaul, (in the year 710,) the holy Confessor Bonitus, Bishop of that see.
In Egypt, the holy Macarius, (in the year 391,) Abbot (of Scittir,) a disciple of blessed Anthony, and very famous for his life and miracles.
Likewise (in Egypt, in the year 391,) blessed Isidore, famous for the holiness of his life, his faith, and his miracles.
At Rome, holy John, called the hidden, who lived unknown to his kinsfolk for a while in a corner of his father's house, and then in a hut upon an island in the Tiber, where he was recognised at the time of his death, and famous for miracles, was buried in the same place, where afterward a church was built in his name, (in the year 450.)
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
De Officio Capituli
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi: Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
The Capitular Office
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom. Who livest and reignest, world without end.
℟. Amen.
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
Lectio brevis {Votiva}
2 Thess 3:5
Dóminus autem dírigat corda et córpora nostra in caritáte Dei et patiéntia Christi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace.
℟. Amen.
Short reading {Votive}
2 Thess 3:5
And the Lord direct your hearts, in the charity of God, and the patience of Christ.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Conclusio
℣. Adiutórium nóstrum in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
Benedictio. Dóminus nos benedícat, et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Vor hjælp er i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
Benediction. May the Lord bless us, protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.

Ad Tertiam

Incipit
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
Start
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.

Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.

Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
Hymn
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.

Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.

Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
Psalmi {Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Allelúia, * deduc me, Dómine, in sémitam mandatórum tuórum, allelúia, allelúia.
Psalmus 118(33-48) [1]
118:33 (He) Legem pone mihi, Dómine, viam iustificatiónum tuárum: * et exquíram eam semper.
118:34 Da mihi intelléctum, et scrutábor legem tuam: * et custódiam illam in toto corde meo.
118:35 Deduc me in sémitam mandatórum tuórum: * quia ipsam vólui.
118:36 Inclína cor meum in testimónia tua: * et non in avarítiam.
118:37 Avérte óculos meos ne vídeant vanitátem: * in via tua vivífica me.
118:38 Státue servo tuo elóquium tuum, * in timóre tuo.
118:39 Ámputa oppróbrium meum quod suspicátus sum: * quia iudícia tua iucúnda.
118:40 Ecce, concupívi mandáta tua: * in æquitáte tua vivífica me.
118:41 (Vav) Et véniat super me misericórdia tua, Dómine: * salutáre tuum secúndum elóquium tuum.
118:42 Et respondébo exprobrántibus mihi verbum: * quia sperávi in sermónibus tuis.
118:43 Et ne áuferas de ore meo verbum veritátis usquequáque: * quia in iudíciis tuis supersperávi.
118:44 Et custódiam legem tuam semper: * in sǽculum et in sǽculum sǽculi.
118:45 Et ambulábam in latitúdine: * quia mandáta tua exquisívi.
118:46 Et loquébar in testimóniis tuis in conspéctu regum: * et non confundébar.
118:47 Et meditábar in mandátis tuis, * quæ diléxi.
118:48 Et levávi manus meas ad mandáta tua, quæ diléxi: * et exercébar in iustificatiónibus tuis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. Alleluia, * Lead me into the path of thy commandments, alleluia, alleluia.
Psalm 118(33-48) [1]
118:33 (He) Herre, vis mig dine loves vej, * så vil jeg følge den helt og fuldt.
118:34 Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov * og holder den af hele mit hjerte.
118:35 Før mig ad den sti, du befaler, * for den holder jeg af.
118:36 Vend mit hjerte til dine formaninger * og ikke til vinding!
118:37 Vend mine øjne bort fra løgn, * hold mig i live på dine veje!
118:38 Bekræft dit ord for din tjener, * så jeg må frygte dig.
118:39 Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, * for dine bud er gode.
118:40 Jeg længes efter dine forordninger, * hold mig i live i din retfærdighed!
118:41 (Vav) Lad din godhed nå mig, Herre, * og din frelse, efter dit eget ord,
118:42 Så jeg har svar til den, der spotter mig, * for jeg stoler på dit ord.
118:43 Riv ikke sandhedens ord ud af min mund, * for jeg sætter mit håb til dine bud.
118:44 Jeg vil holde din lov til stadighed, * evigt og altid.
118:45 Jeg kan vandre i åbent land, * for jeg søger dine forordninger.
118:46 Jeg vil tale om dine formaninger til konger * uden at blive til skamme.
118:47 Jeg opmuntres ved dine befalinger, * som jeg elsker.
118:48 Jeg løfter mine hænder mod dine befalinger, som jeg elsker, * og jeg grunder over dine love.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 118(49-64) [2]
118:49 (Zai) Memor esto verbi tui servo tuo, * in quo mihi spem dedísti.
118:50 Hæc me consoláta est in humilitáte mea: * quia elóquium tuum vivificávit me.
118:51 Supérbi iníque agébant usquequáque: * a lege autem tua non declinávi.
118:52 Memor fui iudiciórum tuórum a sǽculo, Dómine: * et consolátus sum.
118:53 Deféctio ténuit me, * pro peccatóribus derelinquéntibus legem tuam.
118:54 Cantábiles mihi erant iustificatiónes tuæ, * in loco peregrinatiónis meæ.
118:55 Memor fui nocte nóminis tui, Dómine: * et custodívi legem tuam.
118:56 Hæc facta est mihi: * quia iustificatiónes tuas exquisívi.
118:57 (Heth) Pórtio mea, Dómine, * dixi custodíre legem tuam.
118:58 Deprecátus sum fáciem tuam in toto corde meo: * miserére mei secúndum elóquium tuum.
118:59 Cogitávi vias meas: * et convérti pedes meos in testimónia tua.
118:60 Parátus sum, et non sum turbátus: * ut custódiam mandáta tua.
118:61 Funes peccatórum circumpléxi sunt me: * et legem tuam non sum oblítus.
118:62 Média nocte surgébam ad confiténdum tibi, * super iudícia iustificatiónis tuæ.
118:63 Párticeps ego sum ómnium timéntium te: * et custodiéntium mandáta tua.
118:64 Misericórdia tua, Dómine, plena est terra: * iustificatiónes tuas doce me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 118(49-64) [2]
118:49 (Zayin) Husk det ord til din tjener, * som du har givet mig at håbe på.
118:50 Det trøster mig i min elendighed, * for dit ord holder mig i live.
118:51 De overmodige spotter mig uden ophør, * men jeg viger ikke fra din lov.
118:52 Jeg husker på dine bud fra gamle dage, * og så finder jeg trøst, Herre.
118:53 Jeg er grebet af en glødende vrede * over de ugudelige, der svigter din lov.
118:54 Dine lovbud er blevet mine sange * i det hus, hvor jeg bor som fremmed.
118:55 Om natten husker jeg på dit navn, Herre, * og jeg vil holde din lov;
118:56 Sådan har jeg det, * for jeg overholder dine forordninger.
118:57 (Het) Herren er min lod, * jeg lover at følge dine ord.
118:58 Jeg trygler dig af hele mit hjerte: * Vær mig nådig efter dit ord!
118:59 Jeg har gennemtænkt mine veje, * og jeg vil rette mine skridt efter dine formaninger.
118:60 Uden tøven iler jeg * for at holde dine befalinger.
118:61 Ugudeliges bånd snærer mig, * men jeg glemmer ikke din lov.
118:62 Ved midnat står jeg op og takker dig * for dine retfærdige bud.
118:63 Jeg er ven med alle, der frygter dig, * og som holder dine forordninger.
118:64 Herre, din godhed fylder jorden, * lær mig dine love!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 118(65-80) [3]
118:65 (Teth) Bonitátem fecísti cum servo tuo, Dómine, * secúndum verbum tuum.
118:66 Bonitátem, et disciplínam, et sciéntiam doce me: * quia mandátis tuis crédidi.
118:67 Priúsquam humiliárer ego delíqui: * proptérea elóquium tuum custodívi.
118:68 Bonus es tu: * et in bonitáte tua doce me iustificatiónes tuas.
118:69 Multiplicáta est super me iníquitas superbórum: * ego autem in toto corde meo scrutábor mandáta tua.
118:70 Coagulátum est sicut lac cor eórum: * ego vero legem tuam meditátus sum.
118:71 Bonum mihi quia humiliásti me: * ut discam iustificatiónes tuas.
118:72 Bonum mihi lex oris tui, * super míllia auri et argénti.
118:73 (Ioth) Manus tuæ fecérunt me, et plasmavérunt me: * da mihi intelléctum, et discam mandáta tua.
118:74 Qui timent te vidébunt me, et lætabúntur: * quia in verba tua supersperávi.
118:75 Cognóvi, Dómine, quia ǽquitas iudícia tua: * et in veritáte tua humiliásti me.
118:76 Fiat misericórdia tua ut consolétur me, * secúndum elóquium tuum servo tuo.
118:77 Véniant mihi miseratiónes tuæ, et vivam: * quia lex tua meditátio mea est.
118:78 Confundántur supérbi, quia iniúste iniquitátem fecérunt in me: * ego autem exercébor in mandátis tuis.
118:79 Convertántur mihi timéntes te: * et qui novérunt testimónia tua.
118:80 Fiat cor meum immaculátum in iustificatiónibus tuis, * ut non confúndar.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, deduc me, Dómine, in sémitam mandatórum tuórum, allelúia, allelúia.
Psalm 118(65-80) [3]
118:65 (Tet) Du har handlet godt mod din tjener * efter dit ord, Herre.
118:66 Giv mig dømmekraft og kundskab, * for jeg stoler på dine befalinger.
118:67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, * men nu følger jeg dit ord.
118:68 Du er god, * og du handler godt, lær mig dine love!
118:69 De overmodige sværter mig med løgn, * men af hele mit hjerte overholder jeg dine forordninger.
118:70 Deres hjerte er sløvt af fedt, * men jeg glædes ved din lov.
118:71 Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, * så jeg kunne lære dine love.
118:72 Den lov, du har givet, er bedre for mig * end tusind stykker guld og sølv.
118:73 (Yod) Dine hænder skabte og formede mig, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine befalinger.
118:74 De, der frygter dig, ser mig og glæder sig, * for jeg sætter mit håb til dit ord.
118:75 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige, * i din trofasthed ydmygede du mig.
118:76 Lad din godhed være min trøst * efter dit ord til din tjener.
118:77 Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve, * for din lov er min opmuntring.
118:78 De overmodige skal beskæmmes, for med urette krænker de mig, * men jeg grunder over dine forordninger.
118:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, * dem, der kender dine formaninger.
118:80 Gid jeg helhjertet må følge dine love, * for at jeg ikke skal beskæmmes.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, Lead me into the path of thy commandments, alleluia, alleluia.
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
Eph. 2:19-20
Fratres: Iam non estis hóspites, et ádvenæ: sed estis cives Sanctórum, et doméstici Dei: superædificáti super fundaméntum Apostolórum et Prophetárum, ipso summo angulári lápide Christo Iesu.
℟. Deo grátias.

℟.br. In omnem terram * Exívit sonus eórum.
℟. In omnem terram * Exívit sonus eórum.
℣. Et in fines orbis terræ verba eórum.
℟. Exívit sonus eórum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In omnem terram * Exívit sonus eórum.

℣. Constítues eos príncipes super omnem terram.
℟. Mémores erunt nóminis tui, Dómine.
Chapter Responsory Verse {Votive}
Eph. 2:19-20
Brødre: Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Deres røst * når ud over hele jorden.
℟. Deres røst * når ud over hele jorden.
℣. Deres ord til verdens ende.
℟. Når ud over hele jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Deres røst * når ud over hele jorden.

℣. Du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
℟. De vil prise dit navn, Herre.
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Quǽsumus, omnípotens Deus, ut beátus N. Apóstolus, cuius prævenímus festivitátem, tuum pro nobis implóret auxílium: ut a nostris reátibus absolúti a cunctis étiam perículis eruámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that the worshipful Feast of thy blessed Apostle, N. on the eve whereof we now stand, may avail us to the increase both of godliness toward thee, and of health to our own souls.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Ad Sextam

Incipit
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
Start
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus
Rector potens, verax Deus,
Qui témperas rerum vices,
Splendóre mane illúminas,
Et ígnibus merídiem:

Exstíngue flammas lítium,
Aufer calórem nóxium,
Confer salútem córporum,
Verámque pacem córdium.

Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
Hymn
O God of truth, O Lord of might,
Who orderest time and change aright,
Who send’st the early morning ray,
And light’st the glow of perfect day:

Extinguish thou each sinful fire,
And banish every ill desire;
And while thou keep’st the body whole,
Shed forth thy peace upon the soul.

Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
Psalmi {Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Allelúia, * tuus sum ego, salvum me fac, Dómine, allelúia, allelúia.
Psalmus 118(81-96) [1]
118:81 (Caph) Defécit in salutáre tuum ánima mea: * et in verbum tuum supersperávi.
118:82 Defecérunt óculi mei in elóquium tuum, * dicéntes: Quando consoláberis me?
118:83 Quia factus sum sicut uter in pruína: * iustificatiónes tuas non sum oblítus.
118:84 Quot sunt dies servi tui? * quando fácies de persequéntibus me iudícium?
118:85 Narravérunt mihi iníqui fabulatiónes: * sed non ut lex tua.
118:86 Ómnia mandáta tua véritas: * iníque persecúti sunt me, ádiuva me.
118:87 Paulo minus consummavérunt me in terra: * ego autem non derelíqui mandáta tua.
118:88 Secúndum misericórdiam tuam vivífica me: * et custódiam testimónia oris tui.
118:89 (Laméd) In ætérnum, Dómine, * verbum tuum pérmanet in cælo.
118:90 In generatiónem et generatiónem véritas tua: * fundásti terram, et pérmanet.
118:91 Ordinatióne tua persevérat dies: * quóniam ómnia sérviunt tibi.
118:92 Nisi quod lex tua meditátio mea est: * tunc forte periíssem in humilitáte mea.
118:93 In ætérnum non oblivíscar iustificatiónes tuas: * quia in ipsis vivificásti me.
118:94 Tuus sum ego, salvum me fac: * quóniam iustificatiónes tuas exquisívi.
118:95 Me exspectavérunt peccatóres ut pérderent me: * testimónia tua intelléxi.
118:96 Omnis consummatiónis vidi finem: * latum mandátum tuum nimis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. Alleluia, * I am thine, save thou me, O Lord, alleluia, alleluia.
Psalm 118(81-96) [1]
118:81 (Kaf) Jeg går til af længsel efter din frelse, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:82 Mine øjne stirrer sig trætte efter dit ord, * hvornår vil du dog trøste mig?
118:83 Jeg er som en lædersæk, der er hængt til rygning, * men dine love glemmer jeg ikke.
118:84 Hvor mange er din tjeners dage? * Hvornår fælder du dom over dem, der forfølger mig?
118:85 De overmodige, som ikke lever efter din lov, * har gravet faldgruber for mig.
118:86 Alle dine befalinger er pålidelige, * hjælp mig, de forfølger mig med urette.
118:87 De har næsten gjort det af med mig på jorden, * men jeg svigter ikke dine forordninger.
118:88 Hold mig i live i din godhed, * så skal jeg overholde de formaninger, du har givet.
118:89 (Lamed) I evighed, Herre, * står dit ord fast i himlen,
118:90 Din trofasthed varer i slægt efter slægt. * Du grundfæstede jorden, så den stod fast.
118:91 Dine bud består endnu i dag, * for alle ting må tjene dig.
118:92 Havde din lov ikke været min opmuntring, * var jeg gået til grunde i min elendighed.
118:93 Jeg vil aldrig glemme dine forordninger, * for ved dem holder du mig i live.
118:94 Dig hører jeg til, frels mig, * for jeg søger dine forordninger.
118:95 De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig, * men jeg giver agt på dine formaninger.
118:96 Jeg ser en grænse for alt, der er fuldendt, * men din befaling rækker uendelig vidt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Quómodo diléxi legem tuam, Dómine? * tota die meditátio mea est.
118:98 Super inimícos meos prudéntem me fecísti mandáto tuo: * quia in ætérnum mihi est.
118:99 Super omnes docéntes me intelléxi: * quia testimónia tua meditátio mea est.
118:100 Super senes intelléxi: * quia mandáta tua quæsívi.
118:101 Ab omni via mala prohíbui pedes meos: * ut custódiam verba tua.
118:102 A iudíciis tuis non declinávi: * quia tu legem posuísti mihi.
118:103 Quam dúlcia fáucibus meis elóquia tua, * super mel ori meo!
118:104 A mandátis tuis intelléxi: * proptérea odívi omnem viam iniquitátis.
118:105 (Nun) Lucérna pédibus meis verbum tuum, * et lumen sémitis meis.
118:106 Iurávi, et státui * custodíre iudícia iustítiæ tuæ.
118:107 Humiliátus sum usquequáque, Dómine: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:108 Voluntária oris mei beneplácita fac, Dómine: * et iudícia tua doce me.
118:109 Ánima mea in mánibus meis semper: * et legem tuam non sum oblítus.
118:110 Posuérunt peccatóres láqueum mihi: * et de mandátis tuis non errávi.
118:111 Hereditáte acquisívi testimónia tua in ætérnum: * quia exsultátio cordis mei sunt.
118:112 Inclinávi cor meum ad faciéndas iustificatiónes tuas in ætérnum, * propter retributiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Hvor jeg elsker din lov, * hele dagen er den i mine tanker.
118:98 Dine befalinger gør mig visere end mine fjender, * for de er til stadighed hos mig.
118:99 Jeg har mere indsigt end alle mine lærere, * for jeg har dine formaninger i tankerne.
118:100 Jeg har mere forstand end de gamle, * for jeg overholder dine forordninger.
118:101 Jeg holder mine fødder fra alle onde veje, * så jeg kan følge dine ord.
118:102 Jeg viger ikke fra dine bud, * for du har selv lært mig dem.
118:103 Hvor er dit ord sødt for min gane, * sødere end honning i min mund.
118:104 Af dine forordninger får jeg forstand, * derfor hader jeg alle falskheds veje.
118:105 (Nun) Dine ord er en lygte for min fod, * et lys på min sti.
118:106 Jeg har svoret, og det står jeg ved, * at jeg vil holde dine retfærdige bud.
118:107 Jeg er blevet dybt ydmyget, Herre, * hold mig i live efter dit ord.
118:108 Herre, tag imod frivilligofrene fra min mund, * og lær mig dine bud.
118:109 Jeg sætter altid livet på spil, * men din lov glemmer jeg ikke.
118:110 De ugudelige lægger fælder for mig, * men jeg forvilder mig ikke fra dine forordninger.
118:111 Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, * for de er mit hjertes fryd.
118:112 Jeg har vendt mit hjerte til at følge dine love * fuldt og helt, i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 118(113-128) [3]
118:113 (Samech) Iníquos ódio hábui: * et legem tuam diléxi.
118:114 Adiútor et suscéptor meus es tu: * et in verbum tuum supersperávi.
118:115 Declináte a me, malígni: * et scrutábor mandáta Dei mei.
118:116 Súscipe me secúndum elóquium tuum, et vivam: * et non confúndas me ab exspectatióne mea.
118:117 Ádiuva me, et salvus ero: * et meditábor in iustificatiónibus tuis semper.
118:118 Sprevísti omnes discedéntes a iudíciis tuis: * quia iniústa cogitátio eórum.
118:119 Prævaricántes reputávi omnes peccatóres terræ: * ídeo diléxi testimónia tua.
118:120 Confíge timóre tuo carnes meas: * a iudíciis enim tuis tímui.
118:121 (Ain) Feci iudícium et iustítiam: * non tradas me calumniántibus me.
118:122 Súscipe servum tuum in bonum: * non calumniéntur me supérbi.
118:123 Óculi mei defecérunt in salutáre tuum: * et in elóquium iustítiæ tuæ.
118:124 Fac cum servo tuo secúndum misericórdiam tuam: * et iustificatiónes tuas doce me.
118:125 Servus tuus sum ego: * da mihi intelléctum, ut sciam testimónia tua.
118:126 Tempus faciéndi, Dómine: * dissipavérunt legem tuam.
118:127 Ídeo diléxi mandáta tua, * super aurum et topázion.
118:128 Proptérea ad ómnia mandáta tua dirigébar: * omnem viam iníquam ódio hábui.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, tuus sum ego, salvum me fac, Dómine, allelúia, allelúia.
Psalm 118(113-128) [3]
118:113 (Samekh) Jeg hader de vankelmodige, * men jeg elsker din lov.
118:114 Du er mit skjul og mit skjold, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:115 Vig fra mig, I onde, * jeg vil overholde min Guds befalinger.
118:116 Styrk mig efter dit ord, så jeg må leve, * gør ikke mit håb til skamme.
118:117 Støt mig, så jeg bliver reddet, * så vil jeg altid se hen til dine love.
118:118 Du forkaster alle, der forvilder sig fra dine love, * deres svig fører til falskhed.
118:119 Du lader alle jordens ugudelige ende som slagger, * derfor elsker jeg dine formaninger.
118:120 Jeg gyser af rædsel for dig, * og jeg frygter for dine domme.
118:121 (Ayin) Jeg øver ret og retfærdighed, * overlad mig ikke til mine undertrykkere!
118:122 Stå inde for din tjeners lykke, * lad ikke de overmodige undertrykke mig!
118:123 Mine øjne stirrer sig trætte efter din frelse * og efter dit retfærdige ord.
118:124 Vis godhed mod din tjener, * og lær mig dine love!
118:125 Jeg er din tjener, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine formaninger at kende.
118:126 Det er tid at gribe ind, Herre, * de har brudt din lov.
118:127 Derfor elsker jeg dine befalinger * mere end det reneste guld.
118:128 Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger, * jeg hader alle falskheds veje.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, I am thine, save thou me, O Lord, alleluia, alleluia.
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
Act 5:12
Per manus autem Apostolórum fiébant signa et prodígia multa in plebe.
℟. Deo grátias.

℟.br. Constítues eos príncipes * Super omnem terram.
℟. Constítues eos príncipes * Super omnem terram.
℣. Mémores erunt nóminis tui, Dómine.
℟. Super omnem terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Constítues eos príncipes * Super omnem terram.

℣. Nimis honoráti sunt amíci tui, Deus.
℟. Nimis confortátus est principátus eórum.
Chapter Responsory Verse {Votive}
ApG 5:12
Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Du skal gøre dem til fyrster * over hele jorden.
℟. Du skal gøre dem til fyrster * over hele jorden.
℣. De vil prise dit navn, Herre.
℟. Over hele jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Du skal gøre dem til fyrster * over hele jorden.

℣. Hvor er dine venner dyrebare for dig, Gud.
℟. Hvor stort er dog deres fyrstedømme.
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Quǽsumus, omnípotens Deus, ut beátus N. Apóstolus, cuius prævenímus festivitátem, tuum pro nobis implóret auxílium: ut a nostris reátibus absolúti a cunctis étiam perículis eruámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that the worshipful Feast of thy blessed Apostle, N. on the eve whereof we now stand, may avail us to the increase both of godliness toward thee, and of health to our own souls.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Ad Nonam

Incipit
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
Start
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Hymnus
Rerum, Deus, tenax vigor,
Immótus in te pérmanens,
Lucis diúrnæ témpora
Succéssibus detérminans:

Largíre lumen véspere,
Quo vita nusquam décidat,
Sed prǽmium mortis sacræ
Perénnis instet glória.

Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
Hymn
O strength and stay upholding all creation,
Who ever dost thyself unmoved abide,
Yet day by day the light in due gradation
From hour to hour through all its changes guide:

Grant to life’s day a calm unclouded ending,
An eve untouched by shadows of decay,
The brightness of a holy death-bed blending
With dawning glories of th’ eternal day.

Hear us, O Father, gracious and forgiving,
And thou, O Christ, the co-eternal Word,
Who, with the Holy Ghost, by all things living
Now and to endless ages art adored.
Amen.
Psalmi {Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Allelúia, * fáciem tuam, Dómine, illúmina super servum tuum, allelúia, allelúia.
Psalmus 118(129-144) [1]
118:129 (Phe) Mirabília testimónia tua: * ídeo scrutáta est ea ánima mea.
118:130 Declarátio sermónum tuórum illúminat: * et intelléctum dat párvulis.
118:131 Os meum apérui, et attráxi spíritum: * quia mandáta tua desiderábam.
118:132 Áspice in me, et miserére mei, * secúndum iudícium diligéntium nomen tuum.
118:133 Gressus meos dírige secúndum elóquium tuum: * et non dominétur mei omnis iniustítia.
118:134 Rédime me a calúmniis hóminum: * ut custódiam mandáta tua.
118:135 Fáciem tuam illúmina super servum tuum: * et doce me iustificatiónes tuas.
118:136 Éxitus aquárum deduxérunt óculi mei: * quia non custodiérunt legem tuam.
118:137 (Sade) Iustus es, Dómine: * et rectum iudícium tuum.
118:138 Mandásti iustítiam testimónia tua: * et veritátem tuam nimis.
118:139 Tabéscere me fecit zelus meus: * quia oblíti sunt verba tua inimíci mei.
118:140 Ignítum elóquium tuum veheménter: * et servus tuus diléxit illud.
118:141 Adolescéntulus sum ego et contémptus: * iustificatiónes tuas non sum oblítus.
118:142 Iustítia tua, iustítia in ætérnum: * et lex tua véritas.
118:143 Tribulátio, et angústia invenérunt me: * mandáta tua meditátio mea est.
118:144 Ǽquitas testimónia tua in ætérnum: * intelléctum da mihi, et vivam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. Alleluia, * make thy face to shine upon thy servant, alleluia, alleluia.
Psalm 118(129-144) [1]
118:129 (Pe) Dine love er underfulde, * derfor overholder jeg dem.
118:130 Dine ord giver lys, når de åbner sig, * og giver de uerfarne forstand.
118:131 Tørstende åbner jeg munden, * for jeg higer efter dine befalinger.
118:132 Vend dig til mig, og vær mig nådig, * det er deres ret, som elsker dit navn.
118:133 Styr mine skridt ved dit ord, * lad ingen uret få magten over mig!
118:134 Fri mig fra menneskers undertrykkelse, * så vil jeg holde dine forordninger.
118:135 Lad dit ansigt lyse over din tjener, * og lær mig dine lovbud!
118:136 Tårer strømmer fra mine øjne, * fordi de ikke holder din lov.
118:137 (Tsadi) Du er retfærdig, Herre, * og dine bud er retskafne.
118:138 Du har givet dine formaninger i retfærdighed * og i stor trofasthed.
118:139 Min lidenskab fortærer mig, * fordi mine fjender har glemt dine ord.
118:140 Dit ord er gennemlutret, * og din tjener elsker det.
118:141 Jeg er ringe og foragtet, men * dine forordninger har jeg ikke glemt.
118:142 Din retfærdighed er retfærdig i evighed, * og din lov er sandhed.
118:143 Trængsel og nød har ramt mig, * men dine befalinger er min opmuntring.
118:144 Dine formaninger er retfærdige i evighed, * giv mig indsigt, så jeg kan leve!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 118(145-160) [2]
118:145 (Coph) Clamávi in toto corde meo, exáudi me, Dómine: * iustificatiónes tuas requíram.
118:146 Clamávi ad te, salvum me fac: * ut custódiam mandáta tua.
118:147 Prævéni in maturitáte, et clamávi: * quia in verba tua supersperávi.
118:148 Prævenérunt óculi mei ad te dilúculo: * ut meditárer elóquia tua.
118:149 Vocem meam audi secúndum misericórdiam tuam, Dómine: * et secúndum iudícium tuum vivífica me.
118:150 Appropinquavérunt persequéntes me iniquitáti: * a lege autem tua longe facti sunt.
118:151 Prope es tu, Dómine: * et omnes viæ tuæ véritas.
118:152 Inítio cognóvi de testimóniis tuis: * quia in ætérnum fundásti ea.
118:153 (Res) Vide humilitátem meam, et éripe me: * quia legem tuam non sum oblítus.
118:154 Iúdica iudícium meum, et rédime me: * propter elóquium tuum vivífica me.
118:155 Longe a peccatóribus salus: * quia iustificatiónes tuas non exquisiérunt.
118:156 Misericórdiæ tuæ multæ, Dómine: * secúndum iudícium tuum vivífica me.
118:157 Multi qui persequúntur me, et tríbulant me: * a testimóniis tuis non declinávi.
118:158 Vidi prævaricántes, et tabescébam: * quia elóquia tua non custodiérunt.
118:159 Vide quóniam mandáta tua diléxi, Dómine: * in misericórdia tua vivífica me.
118:160 Princípium verbórum tuórum, véritas: * in ætérnum ómnia iudícia iustítiæ tuæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 118(145-160) [2]
118:145 (Qof) Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, * jeg vil overholde dine love.
118:146 Jeg råber til dig, frels mig, * så vil jeg overholde dine formaninger.
118:147 Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:148 Mine øjne er vågne i nattetimerne, * og jeg grunder over dit ord.
118:149 Hør mit råb i din godhed, * Herre, hold mig i live ved dine bud!
118:150 De, der jager efter skændsel, er nær, * de er langt borte fra din lov.
118:151 Du er nær, Herre, * og alle dine befalinger er sandhed.
118:152 For længst ved jeg fra dine formaninger, * at du har grundfæstet dem for evigt.
118:153 (Resh) Se min nød, og red mig, * for jeg har ikke glemt din lov.
118:154 Før min sag, og udfri mig, * hold mig i live ved dit ord.
118:155 Frelsen er langt borte fra de ugudelige, * for de søger ikke dine love.
118:156 Herre, din barmhjertighed er stor, * hold mig i live efter dine bud!
118:157 Mine forfølgere og modstandere er mange, * men jeg viger ikke fra dine formaninger.
118:158 Jeg ser de troløse og væmmes, * for de følger ikke dit ord.
118:159 Se, hvor jeg elsker dine forordninger, Herre, * hold mig i live i din godhed!
118:160 Summen af dine ord er sandhed, * og alle dine retfærdige bud gælder i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 118(161-176) [3]
118:161 (Sin) Príncipes persecúti sunt me gratis: * et a verbis tuis formidávit cor meum.
118:162 Lætábor ego super elóquia tua: * sicut qui invénit spólia multa.
118:163 Iniquitátem ódio hábui, et abominátus sum: * legem autem tuam diléxi.
118:164 Sépties in die laudem dixi tibi, * super iudícia iustítiæ tuæ.
118:165 Pax multa diligéntibus legem tuam: * et non est illis scándalum.
118:166 Exspectábam salutáre tuum, Dómine: * et mandáta tua diléxi.
118:167 Custodívit ánima mea testimónia tua: * et diléxit ea veheménter.
118:168 Servávi mandáta tua, et testimónia tua: * quia omnes viæ meæ in conspéctu tuo.
118:169 (Thau) Appropínquet deprecátio mea in conspéctu tuo, Dómine: * iuxta elóquium tuum da mihi intelléctum.
118:170 Intret postulátio mea in conspéctu tuo: * secúndum elóquium tuum éripe me.
118:171 Eructábunt lábia mea hymnum, * cum docúeris me iustificatiónes tuas.
118:172 Pronuntiábit lingua mea elóquium tuum: * quia ómnia mandáta tua ǽquitas.
118:173 Fiat manus tua ut salvet me: * quóniam mandáta tua elégi.
118:174 Concupívi salutáre tuum, Dómine: * et lex tua meditátio mea est.
118:175 Vivet ánima mea, et laudábit te: * et iudícia tua adiuvábunt me.
118:176 Errávi, sicut ovis, quæ périit: * quǽre servum tuum, quia mandáta tua non sum oblítus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, fáciem tuam, Dómine, illúmina super servum tuum, allelúia, allelúia.
Psalm 118(161-176) [3]
118:161 (Shin) Stormænd forfølger mig uden grund, * men mit hjerte skælver for dine ord.
118:162 Jeg fryder mig over dit ord * som en, der får et vældigt bytte.
118:163 Jeg hader og afskyr løgn, * men jeg elsker din lov.
118:164 Syv gange daglig priser jeg dig * for dine retfærdige bud.
118:165 Stor er lykken for dem, der elsker din lov, * intet får dem til at snuble.
118:166 Jeg håber på din frelse, Herre, * og jeg følger dine befalinger.
118:167 Jeg overholder dine formaninger * og elsker dem højt.
118:168 Jeg overholder dine forordninger og formaninger, * for alle mine veje har du for øje.
118:169 (Tav) Gid mit klageråb må nå dig, Herre, * giv mig indsigt efter dit ord!
118:170 Gid min tryglen må komme til dig, * red mig efter dit ord!
118:171 Fra mine læber strømmer lovsang, * for du lærer mig dine love.
118:172 Min tunge skal lovsynge dit ord, * for alle dine befalinger er retfærdige.
118:173 Gid din hånd må komme mig til hjælp, * for jeg har valgt dine forordninger.
118:174 Jeg længes efter din frelse, Herre, * og din lov er min opmuntring.
118:175 Gid jeg må leve og lovprise dig, * gid dine bud må være mig til hjælp!
118:176 Flakker jeg om som et vildfarent får, * led da efter din tjener, for jeg glemmer ikke dine befalinger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, make thy face to shine upon thy servant, alleluia, alleluia.
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
Act 5:41
Ibant Apóstoli gaudéntes a conspéctu concílii, quóniam digni hábiti sunt pro nómine Iesu contuméliam pati.
℟. Deo grátias.

℟.br. Nimis honoráti sunt * Amíci tui, Deus.
℟. Nimis honoráti sunt * Amíci tui, Deus.
℣. Nimis confortátus est principátus eórum.
℟. Amíci tui, Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Nimis honoráti sunt * Amíci tui, Deus.

℣. Annuntiavérunt ópera Dei.
℟. Et facta eius intellexérunt.
Chapter Responsory Verse {Votive}
ApG 5:41
De forlod så rådssalen, glade, fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. Hvor er dine venner * dyrebare for dig, Gud.
℟. Hvor er dine venner * dyrebare for dig, Gud.
℣. Hvor stort er dog deres fyrstedømme.
℟. Dyrebare for dig, Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Hvor er dine venner * dyrebare for dig, Gud.

℣. De forkyndte Guds gerning.
℟. Og forstod hans handling.
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Quǽsumus, omnípotens Deus, ut beátus N. Apóstolus, cuius prævenímus festivitátem, tuum pro nobis implóret auxílium: ut a nostris reátibus absolúti a cunctis étiam perículis eruámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that the worshipful Feast of thy blessed Apostle, N. on the eve whereof we now stand, may avail us to the increase both of godliness toward thee, and of health to our own souls.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Ad Vesperas

Incipit
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
Start
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Psalmi {Psalmi & antiphonæ Votiva}
Ant. Iurávit Dóminus, * et non pœnitébit eum: Tu es sacérdos in ætérnum.
Psalmus 109 [1]
109:1 Dixit Dóminus Dómino meo: * Sede a dextris meis:
109:1 Donec ponam inimícos tuos, * scabéllum pedum tuórum.
109:2 Virgam virtútis tuæ emíttet Dóminus ex Sion: * domináre in médio inimicórum tuórum.
109:3 Tecum princípium in die virtútis tuæ in splendóribus sanctórum: * ex útero ante lucíferum génui te.
109:4 Iurávit Dóminus, et non pœnitébit eum: * Tu es sacérdos in ætérnum secúndum órdinem Melchísedech.
109:5 Dóminus a dextris tuis, * confrégit in die iræ suæ reges.
109:6 Iudicábit in natiónibus, implébit ruínas: * conquassábit cápita in terra multórum.
109:7 De torrénte in via bibet: * proptérea exaltábit caput.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Iurávit Dóminus, et non pœnitébit eum: Tu es sacérdos in ætérnum.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. The Lord hath sworn * and will not repent: thou art a Priest for ever.
Psalm 109 [1]
109:1 Herren sagde til min herre: * Sæt dig ved min højre hånd,
109:1 Indtil jeg får lagt dine fjender * som en skammel for dine fødder!
109:2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, * hersk midt blandt dine fjender!
109:3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag. På hellige bjerge * har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.
109:4 Herren har svoret og angrer det ikke: * Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.
109:5 Herren er ved din højre side, * på sin vredes dag knuser han konger.
109:6 Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, * han knuser hoveder ud over den vide jord.
109:7 Af bækken ved vejen drikker han, * derfor kan han løfte hovedet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath sworn and will not repent: thou art a Priest for ever.
Ant. Cóllocet eum * Dóminus cum princípibus pópuli sui.
Psalmus 112 [2]
112:1 Laudáte, púeri, Dóminum: * laudáte nomen Dómini.
112:2 (fit reverentia) Sit nomen Dómini benedíctum, * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
112:3 A solis ortu usque ad occásum, * laudábile nomen Dómini.
112:4 Excélsus super omnes gentes Dóminus, * et super cælos glória eius.
112:5 Quis sicut Dóminus, Deus noster, qui in altis hábitat, * et humília réspicit in cælo et in terra?
112:7 Súscitans a terra ínopem, * et de stércore érigens páuperem:
112:8 Ut cóllocet eum cum princípibus, * cum princípibus pópuli sui.
112:9 Qui habitáre facit stérilem in domo, * matrem filiórum lætántem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Cóllocet eum Dóminus cum princípibus pópuli sui.
Ant. That the Lord may set him * with the princes of his people.
Psalm 112 [2]
112:1 Lovpris, I Herrens tjenere, * lovpris Herrens navn!
112:2 (bøj hovedet) Lovet være Herrens navn * fra nu af og til evig tid!
112:3 Fra øst til vest * skal Herrens navn lovprises.
112:4 Herren er ophøjet over alle folkene, * hans herlighed er ophøjet over himlen.
112:5 Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, * så højt som han troner, så dybt ned som han ser?
112:7 Fra støvet rejser han den svage, * fra skarnet løfter han den fattige,
112:8 Han sætter ham blandt fyrster, * blandt sit folks fyrster.
112:9 Han lader den ufrugtbare kvinde sidde * som lykkelig mor til sønner.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. That the Lord may set him with the princes of his people.
Ant. Dirupísti, Dómine, * víncula mea: tibi sacrificábo hóstiam laudis.
Psalmus 115 [3]
115:1 Crédidi, propter quod locútus sum: * ego autem humiliátus sum nimis.
115:2 Ego dixi in excéssu meo: * Omnis homo mendax.
115:3 Quid retríbuam Dómino, * pro ómnibus, quæ retríbuit mihi?
115:4 Cálicem salutáris accípiam: * et nomen Dómini invocábo.
115:5 Vota mea Dómino reddam coram omni pópulo eius: * pretiósa in conspéctu Dómini mors sanctórum eius:
115:7 O Dómine, quia ego servus tuus: * ego servus tuus, et fílius ancíllæ tuæ.
115:8 Dirupísti víncula mea: * tibi sacrificábo hóstiam laudis, et nomen Dómini invocábo.
115:9 Vota mea Dómino reddam in conspéctu omnis pópuli eius: * in átriis domus Dómini, in médio tui, Ierúsalem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dirupísti, Dómine, víncula mea: tibi sacrificábo hóstiam laudis.
Ant. O Lord, thou hast loosed my bonds; * I will offer thee the sacrifice of thanksgiving.
Psalm 115 [3]
115:1 Jeg troede, derfor talte jeg. * Jeg er hårdt plaget.
115:2 Jeg sagde i min angst: * Alle mennesker er løgnere.
115:3 Hvordan kan jeg gengælde Herren * alle hans velgerninger mod mig?
115:4 Jeg løfter frelsens bæger * og påkalder Herrens navn.
115:5 Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk. * Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv.
115:7 Ak, Herre, jeg er din træl, * jeg er din træl, din trælkvindes søn,
115:8 Du har løst mine lænker. * Jeg bringer dig slagtoffer til tak og påkalder Herrens navn.
115:9 Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk, * i forgårdene til Herrens tempel, i din midte, Jerusalem.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, thou hast loosed my bonds; I will offer thee the sacrifice of thanksgiving.
Ant. Eúntes ibant * et flebant, mitténtes sémina sua.
Psalmus 125 [4]
125:1 In converténdo Dóminus captivitátem Sion: * facti sumus sicut consoláti:
125:2 Tunc replétum est gáudio os nostrum: * et lingua nostra exsultatióne.
125:2 Tunc dicent inter gentes: * Magnificávit Dóminus fácere cum eis.
125:3 Magnificávit Dóminus fácere nobíscum: * facti sumus lætántes.
125:4 Convérte, Dómine, captivitátem nostram, * sicut torrens in Austro.
125:5 Qui séminant in lácrimis, * in exsultatióne metent.
125:6 Eúntes ibant et flebant, * mitténtes sémina sua.
125:6 Veniéntes autem vénient cum exsultatióne, * portántes manípulos suos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Eúntes ibant et flebant, mitténtes sémina sua.
Ant. They went forth weeping * sowing their seed.
Psalm 125 [4]
125:1 Da Herren vendte Zions skæbne, * var det, som om vi drømte.
125:2 Da fyldtes vor mund med latter, * vor tunge med jubel.
125:2 Da sagde man blandt folkene: * Herren har gjort store ting mod dem.
125:3 Herren har gjort store ting mod os, * og vi blev glade.
125:4 Vend vor skæbne, Herre, * som strømme i Sydlandet!
125:5 De, der sår under tårer, * skal høste med jubel.
125:6 Grædende går han ud, * mens han bærer såsæden;
125:6 Med jubel vender han hjem, * mens han bærer sine neg.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. They went forth weeping sowing their seed.
Ant. Confortátus est * principátus eórum, et honoráti sunt amíci tui, Deus.
Psalmus 138 [5]
138:1 Dómine, probásti me, et cognovísti me: * tu cognovísti sessiónem meam, et resurrectiónem meam.
138:3 Intellexísti cogitatiónes meas de longe: * sémitam meam, et funículum meum investigásti.
138:4 Et omnes vias meas prævidísti: * quia non est sermo in lingua mea.
138:5 Ecce, Dómine, tu cognovísti ómnia novíssima, et antíqua: * tu formásti me, et posuísti super me manum tuam.
138:6 Mirábilis facta est sciéntia tua ex me: * confortáta est, et non pótero ad eam.
138:7 Quo ibo a spíritu tuo? * et quo a fácie tua fúgiam?
138:8 Si ascéndero in cælum, tu illic es: * si descéndero in inférnum, ades.
138:9 Si súmpsero pennas meas dilúculo, * et habitávero in extrémis maris:
138:10 Étenim illuc manus tua dedúcet me: * et tenébit me déxtera tua.
138:11 Et dixi: Fórsitan ténebræ conculcábunt me: * et nox illuminátio mea in delíciis meis.
138:12 Quia ténebræ non obscurabúntur a te, et nox sicut dies illuminábitur: * sicut ténebræ eius, ita et lumen eius.
138:13 Quia tu possedísti renes meos: * suscepísti me de útero matris meæ.
138:14 Confitébor tibi quia terribíliter magnificátus es: * mirabília ópera tua, et ánima mea cognóscit nimis.
138:15 Non est occultátum os meum a te, quod fecísti in occúlto: * et substántia mea in inferióribus terræ.
138:16 Imperféctum meum vidérunt óculi tui, et in libro tuo omnes scribéntur: * dies formabúntur, et nemo in eis.
138:17 Mihi autem nimis honorificáti sunt amíci tui, Deus: * nimis confortátus est principátus eórum.
138:18 Dinumerábo eos, et super arénam multiplicabúntur: * exsurréxi, et adhuc sum tecum.
138:19 Si occíderis, Deus, peccatóres: * viri sánguinum, declináte a me:
138:20 Quia dícitis in cogitatióne: * Accípient in vanitáte civitátes tuas.
138:21 Nonne qui odérunt te, Dómine, óderam? * et super inimícos tuos tabescébam?
138:22 Perfécto ódio óderam illos: * et inimíci facti sunt mihi.
138:23 Proba me, Deus, et scito cor meum: * intérroga me, et cognósce sémitas meas.
138:24 Et vide, si via iniquitátis in me est: * et deduc me in via ætérna.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Confortátus est principátus eórum, et honoráti sunt amíci tui, Deus.
Ant. O God, thy friends are honourable; * their power is waxen right strong.
Psalm 138 [5]
138:1 Herre, du ransager mig og kender mig. * Du ved, om jeg sidder eller står,
138:3 På lang afstand er du klar over min tanke; * du har rede på, om jeg går eller ligger,
138:4 Alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge,
138:5 Kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra * indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig.
138:6 Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, * det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.
138:7 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? * Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
138:8 Stiger jeg op til himlen, er du dér, * lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
138:9 Låner jeg morgenrødens vinger * og slår mig ned, hvor havet ender,
138:10 Så leder din hånd mig også dér, * din højre hånd holder mig fast.
138:11 Siger jeg: Mørket skal dække mig, * lyset blive til nat omkring mig,
138:12 Så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, * mørket er som lyset.
138:13 Det var dig, der dannede mine nyrer, * du flettede mig sammen i min mors liv.
138:14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, * underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!
138:15 Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, * blev vævet i jordens dyb.
138:16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, * de var formet, før en eneste af dem var kommet.
138:17 Hvor er dine tanker dyrebare for mig, * hvor stor er dog summen af dem, Gud!
138:18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet, * bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.
138:19 Gid du ville dræbe forbryderne, Gud! * Vig fra mig, I mordere!
138:20 De spinder rænker mod dig, * de farer med løgn mod dig.
138:21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? * Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
138:22 Grænseløst er mit had til dem, * de er blevet mine fjender.
138:23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, * prøv mig, og kend mine tanker,
138:24 Se efter, om jeg følger afgudsvej! * Led mig ad evigheds vej!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O God, thy friends are honourable; their power is waxen right strong.
Capitulum Hymnus Versus {Votiva}
Eph. 2:19-20
Fratres: Iam non estis hóspites, et ádvenæ: sed estis cives Sanctórum, et doméstici Dei: superædificáti super fundaméntum Apostolórum et Prophetárum, ipso summo angulári lápide Christo Iesu.
℟. Deo grátias.

Hymnus
Exsúltet orbis gáudiis:
Cælum resúltet láudibus:
Apostolórum glóriam
Tellus et astra cóncinunt.

Vos sæculórum iúdices,
Et vera mundi lúmina:
Votis precámur córdium,
Audíte voces súpplicum.

Qui templa cæli cláuditis,
Serásque verbo sólvitis,
Nos a reátu nóxios
Solvi iubéte, quǽsumus.

Præcépta quorum prótinus
Languor salúsque séntiunt:
Sanáte mentes lánguidas:
Augéte nos virtútibus.

Ut, cum redíbit árbiter
In fine Christus sǽculi,
Nos sempitérni gáudii
Concédat esse cómpotes.

Patri, simúlque Fílio,
Tibíque Sancte Spíritus,
Sicut fuit, sit iúgiter
Sæclum per omne glória.
Amen.

℣. Annuntiavérunt ópera Dei.
℟. Et facta eius intellexérunt.
Chapter Hymn Verse {Votive}
Eph. 2:19-20
Brødre: Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.
℟. Gud ske tak og lov.

Hymn
Now let the earth with joy resound,
And heaven the chant re-echo round;
Nor heaven nor earth too high can raise
The great Apostles' glorious praise.

O ye who, throned in glory dread,
Shall judge the living and the dead,
Lights of the world forevermore!
To you the suppliant prayer we pour.

Ye close the sacred gates on high;
At your command apart they fly:
Oh! loose for us the guilty chain
We strive to break, and strive in vain.

Sickness and health your voice obey;
At your command they go or stay:
From sin's disease our souls restore;
In good confirm us more and more.

So when the world is at its end,
And Christ to judgement shall descend,
May we be called those joys to see
Prepared from all eternity.

Praise to the Father, with the Son,
And Holy Spirit, Three in One;
As ever was in ages past,
And so shall be while ages last.
Amen.

℣. De forkyndte Guds gerning.
℟. Og forstod hans handling.
Canticum: Magnificat {Antiphona Votiva}
Ant. Estóte fortes * in bello, et pugnáte cum antíquo serpénte: et accipiétis regnum ætérnum, allelúia.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen eius.
1:50 Et misericórdia eius, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini eius in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Estóte fortes in bello, et pugnáte cum antíquo serpénte: et accipiétis regnum ætérnum, allelúia.
Canticle: Magnificat {Antiphon Votive}
Ant. Vær tapre * i krig, kæmp imod den gamle slange; og I skal få det evige rige. Halleluja.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Vær tapre i krig, kæmp imod den gamle slange; og I skal få det evige rige. Halleluja.
Preces Feriales{omittitur}
Weekday Intercessions{omit}
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Quǽsumus, omnípotens Deus, ut beátus N. Apóstolus, cuius prævenímus festivitátem, tuum pro nobis implóret auxílium: ut a nostris reátibus absolúti a cunctis étiam perículis eruámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that the worshipful Feast of thy blessed Apostle, N. on the eve whereof we now stand, may avail us to the increase both of godliness toward thee, and of health to our own souls.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.

Ad Completorium

Incipit
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Adiutórium nóstrum in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Examen conscientiæ vel Pater Noster totum secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Ioánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Ioánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
℣. Vor hjælp er i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Nu følger en privat samvittighedsransagelse, eller et stille Fadervor.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
Psalmi {Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Miserére * mihi, Dómine, et exáudi oratiónem meam.
Psalmus 4 [1]
4:2 Cum invocárem exaudívit me Deus iustítiæ meæ: * in tribulatióne dilatásti mihi.
4:2 Miserére mei, * et exáudi oratiónem meam.
4:3 Fílii hóminum, úsquequo gravi corde? * ut quid dilígitis vanitátem, et quǽritis mendácium?
4:4 Et scitóte quóniam mirificávit Dóminus sanctum suum: * Dóminus exáudiet me cum clamávero ad eum.
4:5 Irascímini, et nolíte peccáre: * quæ dícitis in córdibus vestris, in cubílibus vestris compungímini.
4:6 Sacrificáte sacrifícium iustítiæ, et speráte in Dómino. * Multi dicunt: Quis osténdit nobis bona?
4:7 Signátum est super nos lumen vultus tui, Dómine: * dedísti lætítiam in corde meo.
4:8 A fructu fruménti, vini, et ólei sui * multiplicáti sunt.
4:9 In pace in idípsum * dórmiam, et requiéscam;
4:10 Quóniam tu, Dómine, singuláriter in spe * constituísti me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. Have mercy * on me, O Lord, and hear my prayer.
Psalm 4 [1]
4:2 Svar mig, når jeg råber, du min retfærdigheds Gud! * Du, som har befriet mig i trængsler,
4:2 Vær mig nådig, * og hør min bøn!
4:3 I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? * I elsker tomhed og søger løgn.
4:4 I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, * Herren hører, når jeg råber til ham.
4:5 Bliv blot vrede, men synd ikke! * Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
4:6 Bring de rette ofre, og stol på Herren! * Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
4:7 Løft dit ansigts lys mod os, Herre! * Du har givet mig større glæde i hjertet,
4:8 End man har, * når der er rigdom af korn og vin.
4:9 I fred * kan jeg lægge mig og sove,
4:10 For kun du, Herre, * lader mig bo i tryghed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 90 [2]
90:1 Qui hábitat in adiutório Altíssimi, * in protectióne Dei cæli commorábitur.
90:2 Dicet Dómino: Suscéptor meus es tu, et refúgium meum: * Deus meus sperábo in eum.
90:3 Quóniam ipse liberávit me de láqueo venántium, * et a verbo áspero.
90:4 Scápulis suis obumbrábit tibi: * et sub pennis eius sperábis.
90:5 Scuto circúmdabit te véritas eius: * non timébis a timóre noctúrno,
90:6 A sagítta volánte in die, a negótio perambulánte in ténebris: * ab incúrsu, et dæmónio meridiáno.
90:7 Cadent a látere tuo mille, et decem míllia a dextris tuis: * ad te autem non appropinquábit.
90:8 Verúmtamen óculis tuis considerábis: * et retributiónem peccatórum vidébis.
90:9 Quóniam tu es, Dómine, spes mea: * Altíssimum posuísti refúgium tuum.
90:10 Non accédet ad te malum: * et flagéllum non appropinquábit tabernáculo tuo.
90:11 Quóniam Ángelis suis mandávit de te: * ut custódiant te in ómnibus viis tuis.
90:12 In mánibus portábunt te: * ne forte offéndas ad lápidem pedem tuum.
90:13 Super áspidem, et basilíscum ambulábis: * et conculcábis leónem et dracónem.
90:14 Quóniam in me sperávit, liberábo eum: * prótegam eum, quóniam cognóvit nomen meum.
90:15 Clamábit ad me, et ego exáudiam eum: * cum ipso sum in tribulatióne: erípiam eum et glorificábo eum.
90:16 Longitúdine diérum replébo eum: * et osténdam illi salutáre meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Psalm 90 [2]
90:1 Den, der sidder i den Højestes skjul, * har sin bolig i den Almægtiges skygge;
90:2 Han kan sige om Herren: Min tilflugt og min borg, * min Gud, som jeg stoler på.
90:3 Han redder dig fra fuglefængerens fælde, * fra den hærgende pest.
90:4 Han dækker dig med sine fjer, * du kan søge ly under hans vinger;
90:5 Hans trofasthed er skjold og værn. * Du skal ikke frygte for nattens rædsler
90:6 Eller for pilen, der flyver om dagen, ikke for pesten, der breder sig i mørket, * eller for soten, der hærger ved højlys dag.
90:7 Om end tusinder falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, * dig skal intet ramme.
90:8 Med egne øjne skal du se, * at de ugudelige får deres straf.
90:9 Du, Herre, er min tilflugt! * Den Højeste har du gjort til din bolig,
90:10 Intet ondt skal ramme dig, * ingen plage skal nå dit telt,
90:11 For han vil give sine engle befaling * om at beskytte dig på alle dine veje.
90:12 De skal bære dig på hænder, * så du ikke støder din fod på nogen sten.
90:13 Du kan træde på løve og slange, * trampe på ungløve og øgle.
90:14 Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. * Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
90:15 Når han råber til mig, vil jeg svare ham. * Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære.
90:16 Jeg mætter ham med et langt liv * og lader ham se min frelse.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Psalmus 133 [3]
133:1 Ecce nunc benedícite Dóminum, * omnes servi Dómini:
133:1 Qui statis in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri.
133:2 In nóctibus extóllite manus vestras in sancta, * et benedícite Dóminum.
133:3 Benedícat te Dóminus ex Sion, * qui fecit cælum et terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Miserére mihi, Dómine, et exáudi oratiónem meam.
Psalm 133 [3]
133:1 Pris Herren, * alle hans tjenere,
133:1 I, som står i Herrens tempel, * i forgårdene til vor Guds hus.
133:2 Nat efter nat. Løft jeres hænder mod helligdommen * og pris Herren!
133:3 Herren velsigne dig fra Zion, * han, som skabte himlen og jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Have mercy on me, O Lord, and hear my prayer.
Hymnus
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.

Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.

Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
Hymn
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.

Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.

Bønhør os, Fader, nåderig,
Guds Søn, din Fader evigt lig,
Med Ånden ét i herlighed,
Højlovet i al evighed.
Amen.
Capitulum Responsorium Versus
Ier 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.

℟.br. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Comméndo spíritum meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.

℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.

℟.br. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.

℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten.
℟. Skjul os i dine vingers skygge.
Canticum: Nunc dimittis
Ant. Salva nos, * Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
Canticle: Nunc dimittis
Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
Antiphona finalis B.M.V.
Alma Redemptóris Mater, quæ pérvia cæli
Porta manes, et stella maris, succúrre cadénti,
Súrgere qui curat, pópulo: tu quæ genuísti,
Natúra miránte, tuum sanctum Genitórem,
Virgo prius ac postérius, Gabriélis ab ore
Sumens illud Ave, peccatórum miserére.
℣. Post partum, Virgo, invioláta permansísti.
℟. Dei Génetrix, intercéde pro nobis.
Orémus.
Deus, qui salútis ætérnæ, beátæ Maríæ virginitáte fecúnda, humáno géneri prǽmia præstitísti: tríbue, quǽsumus; ut ipsam pro nobis intercédere sentiámus, per quam merúimus auctórem vitæ suscípere, Dóminum nóstrum Iesum Christum Fílium tuum. Amen.
℣. Divínum auxílium máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Mother of Christ, hear thou thy people's cry
Star of the deep and Portal of the sky!
Mother of Him who thee from nothing made.
Sinking we strive and call to thee for aid:
O, by what joy which Gabriel brought to thee,
Thou Virgin first and last, let us thy mercy see.
℣. After childbirth thou didst remain a virgin.
℟. Intercede for us, O Mother of God.
Lad os bede.
O God, who, by the fruitful virginity of blessed Mary, hast bestowed upon mankind the reward of eternal salvation: grant, we beseech thee, that we may experience her intercession, through whom we have been made worthy to receive the author of life, Our Lord Jesus Christ thy son. Amen.
℣. May the divine assistance remain with us always.
℟. Amen.

Matutinum    Laudes
Prima    Tertia    Sexta    Nona
Vesperae    Completorium
Omnes    Plures    Appendix

Options    Sancta Missa    Ordo

Versions
Tridentine - 1570
Tridentine - 1888
Tridentine - 1906
Divino Afflatu - 1954
Reduced - 1955
Rubrics 1960 - 1960
Rubrics 1960 - 2020 USA
Monastic - 1617
Monastic - 1930
Monastic - 1963
Ordo Praedicatorum - 1962
Language 2
Latin
Dansk
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Magyar
Polski
Português
Latin-Bea
Polski-Newer
Votives
Hodie
Apostolorum
Evangelistarum
Unius Martyris
Plurimorum Martyrum
Confessoris Pontificis
Doctorum Pontificium
Confessoris non Pontificis
Doctoris non Pontificis
Unam Virginum
Plures Virgines
Non Virginum Martyrum
Non Virginum non Martyrum
Dedicationis Ecclesiae
Officium defunctorum
Beata Maria in Sabbato
Beatae Mariae Virginis
Officium parvum Beatae Mariae Virginis

Versions      Credits      Download      Rubrics      Technical      Help