|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Qui hábitas in cælis, * miserére nobis.
Psalmus 122 [1]
122:1 Ad te levávi óculos meos, * qui hábitas in cælis.
122:2 Ecce, sicut óculi servórum * in mánibus dominórum suórum,
122:2 Sicut óculi ancíllæ in mánibus dóminæ suæ: * ita óculi nostri ad Dóminum, Deum nostrum, donec misereátur nostri.
122:3 Miserére nostri, Dómine, miserére nostri: * quia multum repléti sumus despectióne:
122:4 Quia multum repléta est ánima nostra: * oppróbrium abundántibus, et despéctio supérbis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Qui hábitas in cælis, miserére nobis.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Thou who dwellest in heaven, * have mercy on us.
Psalm 122 [1]
122:1 Jeg løfter mine øjne til dig, * du, som bor i himlen.
122:2 Som trælles øjne * er rettet mod deres herres hånd
122:2 Og trælkvindens øjne er rettet mod hendes frues hånd, * sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud, til han er os nådig.
122:3 Vær os nådig, Herre, vær os nådig! * Vi er mættede med foragt,
122:4 Vi er overmætte * af de sorgløses spot, de overmodiges foragt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou who dwellest in heaven, have mercy on us.
|
Ant. Adjutórium nostrum * in nómine Dómini.
Psalmus 123 [2]
123:1 Nisi quia Dóminus erat in nobis, dicat nunc Israël: * nisi quia Dóminus erat in nobis,
123:2 Cum exsúrgerent hómines in nos, * forte vivos deglutíssent nos:
123:3 Cum irascerétur furor eórum in nos, * fórsitan aqua absorbuísset nos.
123:5 Torréntem pertransívit ánima nostra: * fórsitan pertransísset ánima nostra aquam intolerábilem.
123:6 Benedíctus Dóminus * qui non dedit nos in captiónem déntibus eórum.
123:7 Ánima nostra sicut passer erépta est * de láqueo venántium:
123:7 Láqueus contrítus est, * et nos liberáti sumus.
123:8 Adjutórium nostrum in nómine Dómini, * qui fecit cælum et terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adjutórium nostrum in nómine Dómini.
|
Ant. Our help is * in the name of the Lord.
Psalm 123 [2]
123:1 Hvis ikke Herren havde været med os, det skal Israel sige, * hvis ikke Herren havde været med os,
123:2 Dengang mennesker rejste sig mod os, * da havde de slugt os levende
123:3 I deres flammende vrede mod os, * da var vandet skyllet over os,
123:5 Floden var strømmet over os, * da var det brusende vand strømmet over os.
123:6 Lovet være Herren, * der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
123:7 Vort liv blev reddet som fuglen * fra fuglefængernes fælde.
123:7 Fælden blev knust, * og vi blev reddet.
123:8 Vi har vor hjælp i Herrens navn, * himlens og jordens skaber.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Our help is in the name of the Lord.
|
Ant. In circúitu pópuli sui * Dóminus, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
Psalmus 124 [3]
124:1 Qui confídunt in Dómino, sicut mons Sion: * non commovébitur in ætérnum, qui hábitat in Jerúsalem.
124:2 Montes in circúitu ejus: * et Dóminus in circúitu pópuli sui, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
124:3 Quia non relínquet Dóminus virgam peccatórum super sortem justórum: * ut non exténdant justi ad iniquitátem manus suas.
124:4 Bénefac, Dómine, bonis, * et rectis corde.
124:5 Declinántes autem in obligatiónes addúcet Dóminus cum operántibus iniquitátem: * pax super Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In circúitu pópuli sui Dóminus, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
|
Ant. The Lord standeth round his people * from this time forth and for evermore.
Psalm 124 [3]
124:1 De, der stoler på Herren, er som Zions bjerg, * det rokkes ikke, det står fast for evigt.
124:2 Bjerge omgiver Jerusalem, * og Herren omgiver sit folk fra nu af og til evig tid.
124:3 Nej, uretfærdighedens scepter skal ikke hvile over de retfærdiges arvelod, * så de retfærdige rækker deres hånd til uret.
124:4 Herre, vær god mod de gode * og mod de oprigtige!
124:5 Men dem, der går krogveje, skal Herren føre bort sammen med forbryderne. * Fred over Israel!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord standeth round his people from this time forth and for evermore.
|
Ant. Magnificávit Dóminus * fácere nobíscum: facti sumus lætántes.
Psalmus 125 [4]
125:1 In converténdo Dóminus captivitátem Sion: * facti sumus sicut consoláti:
125:2 Tunc replétum est gáudio os nostrum: * et lingua nostra exsultatióne.
125:2 Tunc dicent inter gentes: * Magnificávit Dóminus fácere cum eis.
125:3 Magnificávit Dóminus fácere nobíscum: * facti sumus lætántes.
125:4 Convérte, Dómine, captivitátem nostram, * sicut torrens in Austro.
125:5 Qui séminant in lácrimis, * in exsultatióne metent.
125:6 Eúntes ibant et flebant, * mitténtes sémina sua.
125:6 Veniéntes autem vénient cum exsultatióne, * portántes manípulos suos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Magnificávit Dóminus fácere nobíscum: facti sumus lætántes.
|
Ant. The Lord hath * done great things for us, whereof we rejoice.
Psalm 125 [4]
125:1 Da Herren vendte Zions skæbne, * var det, som om vi drømte.
125:2 Da fyldtes vor mund med latter, * vor tunge med jubel.
125:2 Da sagde man blandt folkene: * Herren har gjort store ting mod dem.
125:3 Herren har gjort store ting mod os, * og vi blev glade.
125:4 Vend vor skæbne, Herre, * som strømme i Sydlandet!
125:5 De, der sår under tårer, * skal høste med jubel.
125:6 Grædende går han ud, * mens han bærer såsæden;
125:6 Med jubel vender han hjem, * mens han bærer sine neg.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath done great things for us, whereof we rejoice.
|
Ant. Dóminus ædíficet * nobis domum, et custódiat civitátem.
Psalmus 126 [5]
126:1 Nisi Dóminus ædificáverit domum, * in vanum laboravérunt qui ædíficant eam.
126:1 Nisi Dóminus custodíerit civitátem, * frustra vígilat qui custódit eam.
126:2 Vanum est vobis ante lucem súrgere: * súrgite postquam sedéritis, qui manducátis panem dolóris.
126:3 Cum déderit diléctis suis somnum: * ecce heréditas Dómini fílii: merces, fructus ventris.
126:4 Sicut sagíttæ in manu poténtis: * ita fílii excussórum.
126:5 Beátus vir, qui implévit desidérium suum ex ipsis: * non confundétur cum loquétur inimícis suis in porta.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus ædíficet nobis domum, et custódiat civitátem.
|
Ant. The Lord builds * the house and keeps the city.
Psalm 126 [5]
126:1 Hvis ikke Herren bygger huset, * arbejder bygmestrene forgæves.
126:1 Hvis ikke Herren våger over byen, * våger vægteren forgæves.
126:2 Det er forgæves, at I fra tidlig morgen * til sent om aftenen slider for det daglige brød;
126:3 For den, Herren elsker, får det, mens han sover. * Sønner er en gave fra Herren, moderlivets frugt er lønnen.
126:4 Som pile i krigerens hånd * er sønner, man får i sin ungdom.
126:5 Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; * de bliver ikke til skamme, når de taler til deres fjender i porten.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord builds the house and keeps the city.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Jac 1:12
Beátus vir, qui suffert tentatiónem: quóniam cum probátus fúerit, accípiet corónam vitæ, quam repromísit Deus diligéntibus se.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Deus tuórum mílitum
Sors, et córona, prǽmium,
Laudes canéntes Mártyris
Absólve nexu críminis.
Hic nempe mundi gáudia,
Et blanda fraudum pábula
Imbúta felle députans,
Pervénit ad cæléstia.
Pœnas cucúrrit fórtiter,
Et sústulit viríliter,
Fundénsque pro te sánguinem,
Ætérna dona póssidet.
Ob hoc precátu súpplici
Te póscimus, piíssime;
In hoc triúmpho Mártyris
Dimítte noxam sérvulis.
Laus et perénnis glória
Patri sit, atque Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
℣. Glória et honóre coronásti eum, Dómine.
℟. Et constituísti eum super ópera mánuum tuárum.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Jak 1:12
Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
O God, of those that fought thy fight,
Portion, and prize, and crown of light,
Break every bond of sin and shame
As now we praise thy martyr's name.
He recked not of the world's allure,
But sin and pomp of sin forswore:
Knew all their gall, and passed them by,
And reached the throne prepared on high.
Bravely the course of pain he ran,
And bare his torments as a man:
For love of thee his blood outpoured,
And thus obtained the great reward.
With humble voice and suppliant word
We pray thee therefore, holy Lord,
While we thy martyr's feast-day keep,
Forgive thy loved and erring sheep.
Glory and praise for aye be done
To God the Father, and the Son,
And Holy Ghost, who reign on high,
One God, to all eternity.
Amen.
℣. Med herlighed og ære har du kronet ham, Herre.
℟. Du har gjort ham til hersker over dine hænders værk.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Iste Sanctus * pro lege Dei sui certávit usque ad mortem, et a verbis impiórum non tímuit: fundátus enim erat supra firmam petram.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Iste Sanctus pro lege Dei sui certávit usque ad mortem, et a verbis impiórum non tímuit: fundátus enim erat supra firmam petram.
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. This man is holy * for he hath striven for the law of his God even unto death, and hath not feared for the words of the ungodly; For he had his foundation upon a strong rock.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This man is holy for he hath striven for the law of his God even unto death, and hath not feared for the words of the ungodly; For he had his foundation upon a strong rock.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Excita, quǽsumus, Dómine, in Ecclésia tua Spíritum, quo replétus beátus Jósaphat Martyr et Póntifex tuus ánimam suam pro óvibus pósuit: ut, eo intercedénte, nos quoque eódem Spíritu moti ac roboráti, ánimam nostram pro frátribus pónere non vereámur.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte ejúsdem Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio S. Didaci Confessoris
Ant. Hic vir despíciens mundum et terréna, triúmphans, divítias cælo cóndidit ore, manu.
℣. Justum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
Orémus.
Omnípotens sempitérne Deus, qui dispositióne mirábili infírma mundi éligis, ut fórtia quæque confúndas: concéde propítius humilitáti nostræ; ut, piis beáti Dídaci Confessóris tui précibus, ad perénnem in cælis glóriam sublimári mereámur.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Stir up in thy Church, we beseech thee, O Lord, that Spirit which so filled blessed Josaphat, thy Martyr and Bishop, that he laid down his life for his flock; that by his intercession we, being likewise animated and strengthened by that same Spirit, may not fear to lay down our lives for our brethren.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i den samme Helligånds enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoration S. Didaci Confessoris
Ant. Lykkelig den mand, som ringeagtede jordiske og verdslige ting, og med mund og hånd har samlet sig skatte in himlen.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
Lad os bede.
O Almighty and everlasting God, Who in thy wonderful ordinance dost choose the weak things of the world to bring to nought the things that are strong, mercifully grant unto us thine unworthy servants, at the kindly prayers of thy blessed Confessor Diego, worthily to attain unto everlasting glory in heaven.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Et si tunc terminetur Officium, dicitur tantum « Pater Noster » secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Og er Embedet således afsluttet, siges kun «Fadervor» tavst.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |