Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ Votiva}
Ant. Qui me conféssus fúerit.
Psalmus 109 [1]
109:1 Dixit Dóminus Dómino meo: * Sede a dextris meis:
109:1 Donec ponam inimícos tuos, * scabéllum pedum tuórum.
109:2 Virgam virtútis tuæ emíttet Dóminus ex Sion: * domináre in médio inimicórum tuórum.
109:3 Tecum princípium in die virtútis tuæ in splendóribus sanctórum: * ex útero ante lucíferum génui te.
109:4 Jurávit Dóminus, et non pœnitébit eum: * Tu es sacérdos in ætérnum secúndum órdinem Melchísedech.
109:5 Dóminus a dextris tuis, * confrégit in die iræ suæ reges.
109:6 Judicábit in natiónibus, implébit ruínas: * conquassábit cápita in terra multórum.
109:7 De torrénte in via bibet: * proptérea exaltábit caput.
Gloria omittitur
Ant. Qui me conféssus fúerit coram homínibus, confitébor et ego eum coram Patre meo.
|
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. Whosoever shall confess Me.
Psalm 109 [1]
109:1 Herren sagde til min herre: * Sæt dig ved min højre hånd,
109:1 Indtil jeg får lagt dine fjender * som en skammel for dine fødder!
109:2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, * hersk midt blandt dine fjender!
109:3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag. På hellige bjerge * har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.
109:4 Herren har svoret og angrer det ikke: * Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.
109:5 Herren er ved din højre side, * på sin vredes dag knuser han konger.
109:6 Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, * han knuser hoveder ud over den vide jord.
109:7 Af bækken ved vejen drikker han, * derfor kan han løfte hovedet.
omit Glory be
Ant. Whosoever shall confess Me before men, him will I confess also before My Father.
|
Ant. Qui séquitur me.
Psalmus 110 [2]
110:1 Confitébor tibi, Dómine, in toto corde meo: * in consílio justórum, et congregatióne.
110:2 Magna ópera Dómini: * exquisíta in omnes voluntátes ejus.
110:3 Conféssio et magnificéntia opus ejus: * et justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
110:4 Memóriam fecit mirabílium suórum, miséricors et miserátor Dóminus: * escam dedit timéntibus se.
110:5 Memor erit in sǽculum testaménti sui: * virtútem óperum suórum annuntiábit pópulo suo:
110:7 Ut det illis hereditátem géntium: * ópera mánuum ejus véritas, et judícium.
110:8 Fidélia ómnia mandáta ejus: confirmáta in sǽculum sǽculi, * facta in veritáte et æquitáte.
110:9 Redemptiónem misit pópulo suo: * mandávit in ætérnum testaméntum suum.
110:9 (fit reverentia) Sanctum, et terríbile nomen ejus: * inítium sapiéntiæ timor Dómini.
110:10 Intelléctus bonus ómnibus faciéntibus eum: * laudátio ejus manet in sǽculum sǽculi.
Gloria omittitur
Ant. Qui séquitur me, non ámbulat in ténebris, sed habébit lumen vitæ, dicit Dóminus.
|
Ant. He that followeth Me.
Psalm 110 [2]
110:1 Jeg takker Herren af hele mit hjerte * i de retskafnes kreds og forsamling.
110:2 Herrens gerninger er store, * velegnede til deres formål.
110:3 Hans værk er herligt og prægtigt, * og hans retfærdighed består til evig tid.
110:4 Han har skabt sig et ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig. * Han giver føde til dem, der frygter ham;
110:5 Han husker på sin pagt for evigt. * Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
110:7 Da han gav dem folkenes ejendom. * Hans gerninger er sandhed og ret,
110:8 Alle hans forordninger er pålidelige, urokkelige for evigt og altid, * fastlagt i sandhed og retskaffenhed.
110:9 Han har udfriet sit folk, * han har sluttet sin pagt for evigt.
110:9 (bøj hovedet) Hans navn er helligt og frygtindgydende. * At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
110:10 Enhver, der gør det, bliver såre klog. * Herrens pris består til evig tid.
omit Glory be
Ant. He that followeth Me walketh not in darkness, but shall have the light of life, saith the Lord.
|
Ant. Qui mihi minístrat.
Psalmus 111 [3]
111:1 Beátus vir, qui timet Dóminum: * in mandátis ejus volet nimis.
111:2 Potens in terra erit semen ejus: * generátio rectórum benedicétur.
111:3 Glória, et divítiæ in domo ejus: * et justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
111:4 Exórtum est in ténebris lumen rectis: * miséricors, et miserátor, et justus.
111:5 Jucúndus homo qui miserétur et cómmodat, dispónet sermónes suos in judício: * quia in ætérnum non commovébitur.
111:7 In memória ætérna erit justus: * ab auditióne mala non timébit.
111:8 Parátum cor ejus speráre in Dómino, confirmátum est cor ejus: * non commovébitur donec despíciat inimícos suos.
111:9 Dispérsit, dedit paupéribus: justítia ejus manet in sǽculum sǽculi, * cornu ejus exaltábitur in glória.
111:10 Peccátor vidébit, et irascétur, déntibus suis fremet et tabéscet: * desidérium peccatórum períbit.
Gloria omittitur
Ant. Qui mihi minístrat, me sequátur: et ubi ego sum, illic sit et miníster meus.
|
Ant. If any man serve Me.
Psalm 111 [3]
111:1 Lykkelig den, der frygter Herren * og elsker hans bud højt.
111:2 Hans afkom bliver mægtigt i landet, * retskafnes slægt velsignes.
111:3 Rigdom og velstand fylder hans hus, * og hans retfærdighed består til evig tid.
111:4 For de retskafne bryder lys frem i mørket, * han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
111:5 Lykkelig den, der låner gavmildt ud og sørger for sin ejendom på rette måde, * for han skal aldrig vakle.
111:7 Altid skal den retfærdige huskes. * Han frygter ikke budskab om ulykke,
111:8 Hans hjerte er trygt i tillid til Herren. Med fasthed i sindet frygter han ikke, * han får sine fjenders nederlag at se.
111:9 Han strør ud, han giver til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid, * hans horn løfter sig herligt.
111:10 Den ugudelige ser det og græmmer sig, han skærer tænder og synker sammen. * Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.
omit Glory be
Ant. If any man serve Me, let him follow Me and where I am, there shall also My servant be.
|
Ant. Si quis mihi ministráverit.
Psalmus 112 [4]
112:1 Laudáte, púeri, Dóminum: * laudáte nomen Dómini.
112:2 (fit reverentia) Sit nomen Dómini benedíctum, * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
112:3 A solis ortu usque ad occásum, * laudábile nomen Dómini.
112:4 Excélsus super omnes gentes Dóminus, * et super cælos glória ejus.
112:5 Quis sicut Dóminus, Deus noster, qui in altis hábitat, * et humília réspicit in cælo et in terra?
112:7 Súscitans a terra ínopem, * et de stércore érigens páuperem:
112:8 Ut cóllocet eum cum princípibus, * cum princípibus pópuli sui.
112:9 Qui habitáre facit stérilem in domo, * matrem filiórum lætántem.
Gloria omittitur
Ant. Si quis mihi ministráverit, honorificábit eum Pater meus, qui est in cælis, dicit Dóminus.
|
Ant. If any man serve Me.
Psalm 112 [4]
112:1 Lovpris, I Herrens tjenere, * lovpris Herrens navn!
112:2 (bøj hovedet) Lovet være Herrens navn * fra nu af og til evig tid!
112:3 Fra øst til vest * skal Herrens navn lovprises.
112:4 Herren er ophøjet over alle folkene, * hans herlighed er ophøjet over himlen.
112:5 Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, * så højt som han troner, så dybt ned som han ser?
112:7 Fra støvet rejser han den svage, * fra skarnet løfter han den fattige,
112:8 Han sætter ham blandt fyrster, * blandt sit folks fyrster.
112:9 Han lader den ufrugtbare kvinde sidde * som lykkelig mor til sønner.
omit Glory be
Ant. If any man serve Me, him will My Father, who is in heaven, honour.
|
Ant. Volo Pater.
Psalmus 113 [5]
113:1 In éxitu Israël de Ægýpto, * domus Jacob de pópulo bárbaro:
113:2 Facta est Judǽa sanctificátio ejus, * Israël potéstas ejus.
113:3 Mare vidit, et fugit: * Jordánis convérsus est retrórsum.
113:4 Montes exsultavérunt ut aríetes, * et colles sicut agni óvium.
113:5 Quid est tibi, mare, quod fugísti: * et tu, Jordánis, quia convérsus es retrórsum?
113:6 Montes, exsultástis sicut aríetes, * et colles, sicut agni óvium.
113:7 A fácie Dómini mota est terra, * a fácie Dei Jacob.
113:8 Qui convértit petram in stagna aquárum, * et rupem in fontes aquárum.
113:9 Non nobis, Dómine, non nobis: * sed nómini tuo da glóriam.
113:10 Super misericórdia tua, et veritáte tua: * nequándo dicant gentes: Ubi est Deus eórum?
113:11 Deus autem noster in cælo: * ómnia quæcúmque vóluit, fecit.
113:12 Simulácra géntium argéntum, et aurum, * ópera mánuum hóminum.
113:13 Os habent, et non loquéntur: * óculos habent, et non vidébunt.
113:14 Aures habent, et non áudient: * nares habent, et non odorábunt.
113:15 Manus habent, et non palpábunt: pedes habent, et non ambulábunt: * non clamábunt in gútture suo.
113:16 Símiles illis fiant qui fáciunt ea: * et omnes qui confídunt in eis.
113:17 Domus Israël sperávit in Dómino: * adjútor eórum et protéctor eórum est,
113:18 Domus Aaron sperávit in Dómino: * adjútor eórum et protéctor eórum est,
113:19 Qui timent Dóminum, speravérunt in Dómino: * adjútor eórum et protéctor eórum est.
113:20 Dóminus memor fuit nostri: * et benedíxit nobis:
113:20 Benedíxit dómui Israël: * benedíxit dómui Aaron.
113:21 Benedíxit ómnibus, qui timent Dóminum, * pusíllis cum majóribus.
113:22 Adíciat Dóminus super vos: * super vos, et super fílios vestros.
113:23 Benedícti vos a Dómino, * qui fecit cælum, et terram.
113:24 Cælum cæli Dómino: * terram autem dedit fíliis hóminum.
113:25 Non mórtui laudábunt te, Dómine: * neque omnes, qui descéndunt in inférnum.
113:26 Sed nos qui vívimus, benedícimus Dómino, * ex hoc nunc et usque in sǽculum.
Gloria omittitur
Ant. Volo Pater, ut ubi ego sum, illic sit et miníster meus.
|
Ant. Father, I will.
Psalm 116 [5]
116:1 Lovpris Herren, alle folkeslag! * Lovsyng ham, alle folk!
116:2 For hans godhed mod os er stor, * Herrens troskab varer til evig tid.
omit Glory be
Ant. Father, I will that where I am, there shall also My servant be.
|
Capitulum Hymnus Versus {Votiva}
2 Cor 10:17-18
Fratres: Qui gloriátur, in Dómino gloriétur. Non enim qui seípsum comméndat, ille probátus est; sed quem Deus comméndat.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Jesu, coróna Vírginum,
Quem Mater illa cóncipit
Quæ sola Virgo párturit,
Hæc vota clemens áccipe:
Qui pergis inter lília
Septus choréis Vírginum,
Sponsus decórus glória
Sponsísque reddens prǽmia.
Quocúmque tendis, Vírgines
Sequúntur, atque láudibus
Post te canéntes cúrsitant,
Hymnósque dulces pérsonant;
Te deprecámur súpplices,
Nostris ut addas sénsibus
Nescíre prorsus ómnia
Corruptiónis vúlnera.
Virtus, honor, laus, glória
Deo Patri cum Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sæculórum sǽcula.
Amen.
℣. Spécie tua et pulchritúdine tua.
℟. Inténde, próspere procéde, et regna.
|
Chapter Hymn Verse {Votive}
2 Kor 10:17-18
Brødre: »Den, der er stolt, skal være stolt af Herren.« For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står sin prøve, men den, som Herren anbefaler.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
Jesu, the virgins' crown, do thou
Accept us as in prayer we bow;
Born of that Virgin, whom alone
The mother and the maid we own.
Amongst the lilies thou dost feed,
By virgin choirs accompanied;
With glory decked, the spotless brides
Whose bridal gifts thy love provides.
They, wheresoe'er thy footsteps bend,
With hymns and praises still attend:
In blessèd troops they follow thee,
With dance, and song, and melody.
We pray thee therefore to bestow
Upon our senses here below
Thy grace, that so we may endure
From taint of all corruption pure.
All laud to God the Father be,
All praise, eternal Son, to thee;
All glory as is ever meet,
To God, the holy Paraclete.
Amen.
℣. I din højhed og i din pragt.
℟. Drag ud med lykke og hersk.
|
Canticum Magnificat {Antiphona Votiva}
Ant. Veni, Sponsa Christi,
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
Gloria omittitur
Ant. Veni, Sponsa Christi, áccipe corónam, quam tibi Dóminus præparávit in ætérnum.
|
Canticum Magnificat {Antiphon Votive}
Ant. Come, Bride of Christ, and take the everlasting crown.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
omit Glory be
Ant. Come, Bride of Christ, and take the everlasting crown which the Lord hath prepared for thee.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui inter cétera poténtiæ tuæ mirácula étiam in sexu frágili victóriam martýrii contulísti: concéde propítius; ut, qui beátæ N. Vírginis et Mártyris tuæ natalícia cólimus, per ejus ad te exémpla gradiámur.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio S. Hermenegildi Martyris
Ant. Qui vult veníre post me, ábneget semetípsum, et tollat crucem suam, et sequátur me.
℣. Justus ut palma florébit.
℟. Sicut cedrus Líbani multiplicábitur.
Orémus.
Deus, qui beátum Hermenegíldum Mártyrem tuum cælésti regno terrénum postpónere docuísti: da quǽsumus nobis; ejus exémplo cadúca despícere, atque ætérna sectári.
Commemoratio S. Justini Martyris
Ant. Iste Sanctus pro lege Dei sui certávit usque ad mortem, et a verbis impiórum non tímuit: fundátus enim erat supra firmam petram.
℣. Glória et honóre coronásti eum, Dómine.
℟. Et constituísti eum super ópera mánuum tuárum.
Orémus.
Deus, qui per stultítiam crucis eminéntem Jesu Christi sciéntiam beátum Justínum Mártyrem mirabíliter docuísti: ejus nobis intercessióne concéde; ut, errórum circumventióne depúlsa, fídei firmitátem consequámur.
Commemoratio Ss. Tiburtii, Valeriani et Maximi, Martyrum
Ant. Istórum est enim regnum cælórum qui contempsérunt vitam mundi, et pervenérunt ad prǽmia regni, et lavérunt stolas suas in sánguine Agni.
℣. Lætámini in Dómino, et exsultáte justi.
℟. Et gloriámini omnes recti corde.
Orémus.
Præsta, quǽsumus, omnípotens Deus: ut, qui sanctórum Mártyrum tuórum Tibúrtii, Valeriáni et Maxími solémnia cólimus; eórum étiam virtútes imitémur.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who among the other miracles of thy power have bestowed the victory of martyrdom even upon the weaker sex, graciously grant that we who commemorate the anniversary of the death of blessed N., thy Virgin and Martyr, may come to thee by the path of her example.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoration S. Hermenegildi Martyris
Ant. Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.
℣. Den retfærdige skyder op som palmen.
℟. Og vokser sig stor som cedertræet på Libanon.
Lad os bede.
O God, Who didst teach thy blessed Martyr Hermenegild to choose an heavenly rather than an earthly crown, grant, we beseech thee, that we, like him, may so pass through things temporal that we finally miss not those which are eternal.
Commemoration S. Justini Martyris
Ant. This man is holy for he hath striven for the law of his God even unto death, and hath not feared for the words of the ungodly; For he had his foundation upon a strong rock.
℣. Med herlighed og ære har du kronet ham, Herre.
℟. Du har gjort ham til hersker over dine hænders værk.
Lad os bede.
O God, Who through the preaching of the Cross, which is to them that perish foolishness, didst wonderfully teach unto thy blessed martyr Justin the excellency of the knowledge of Christ Jesus Our Lord, grant unto us at his prayers the grace to cast off all false teaching and ever to hold fast to the faith.
Commemoration of Sts. Tiburtius, Valerian et Maximus, Martyrs
Ant. For theirs is the Kingdom of heaven who love not their lives in this world, and have attained unto the reward of the Kingdom, and have washed their robes in the blood of the Lamb.
℣. Be glad in the Lord, and rejoice, ye just,
℟. And glory, all ye right of heart.
Lad os bede.
Almighty God, for Whom holy Tiburtius, Valerian, and Maximus uplifted their testimony, grant, we beseech Thee, unto all whosoever call the same to solemn memory, grace to imitate the example of their godly courage.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Et si tunc terminetur Officium, dicitur tantum « Pater Noster » secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Og er Embedet således afsluttet, siges kun «Fadervor» tavst.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|