Incipit {specialis}
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
|
Start {special}
secreto
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
|
Hymnus{omittitur}
|
Hymn{omit}
|
Psalmi {Votiva}
Ant. Exsultábunt Dómino.
Psalmus 53 [1]
53:3 Deus, in nómine tuo salvum me fac: * et in virtúte tua júdica me.
53:4 Deus, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe verba oris mei.
53:5 Quóniam aliéni insurrexérunt advérsum me, et fortes quæsiérunt ánimam meam: * et non proposuérunt Deum ante conspéctum suum.
53:6 Ecce enim, Deus ádjuvat me: * et Dóminus suscéptor est ánimæ meæ.
53:7 Avérte mala inimícis meis: * et in veritáte tua dispérde illos.
53:8 Voluntárie sacrificábo tibi, * et confitébor nómini tuo, Dómine: quóniam bonum est:
53:9 Quóniam ex omni tribulatióne eripuísti me: * et super inimícos meos despéxit óculus meus.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
|
Psalms {Votive}
Ant. The bones which thou hast broken.
Psalm 53 [1]
53:3 Gud, frels mig ved dit navn, * skaf mig ret ved din styrke!
53:4 Gud, hør min bøn, * lyt til min munds ord!
53:5 Fremmede har rejst sig mod mig, voldsmænd stræber mig efter livet, * for de har ikke Gud for øje.
53:6 Se, Gud er min hjælper, * Herren styrker mig.
53:7 Ulykken skal falde tilbage på mine fjender. * Gør det af med dem i din trofasthed!
53:8 Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer, * jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.
53:9 Han har reddet mig fra alle trængsler, * og mit øje fryder sig over mine fjender.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
|
Psalmus 24 [2]
24:1 Ad te, Dómine, levávi ánimam meam: * Deus meus, in te confído, non erubéscam.
24:3 Neque irrídeant me inimíci mei: * étenim univérsi, qui sústinent te, non confundéntur.
24:4 Confundántur omnes iníqua agéntes * supervácue.
24:4 Vias tuas, Dómine, demónstra mihi: * et sémitas tuas édoce me.
24:5 Dírige me in veritáte tua, et doce me: * quia tu es, Deus, salvátor meus, et te sustínui tota die.
24:6 Reminíscere miseratiónum tuárum, Dómine, * et misericordiárum tuárum, quæ a sǽculo sunt.
24:7 Delícta juventútis meæ, * et ignorántias meas ne memíneris.
24:7 Secúndum misericórdiam tuam meménto mei tu: * propter bonitátem tuam, Dómine.
24:8 Dulcis et rectus Dóminus: * propter hoc legem dabit delinquéntibus in via.
24:9 Díriget mansuétos in judício: * docébit mites vias suas.
24:10 Univérsæ viæ Dómini, misericórdia et véritas, * requiréntibus testaméntum ejus et testimónia ejus.
24:11 Propter nomen tuum, Dómine, propitiáberis peccáto meo: * multum est enim.
24:12 Quis est homo qui timet Dóminum? * legem státuit ei in via, quam elégit.
24:13 Ánima ejus in bonis demorábitur: * et semen ejus hereditábit terram.
24:14 Firmaméntum est Dóminus timéntibus eum: * et testaméntum ipsíus ut manifestétur illis.
24:15 Óculi mei semper ad Dóminum: * quóniam ipse evéllet de láqueo pedes meos.
24:16 Réspice in me, et miserére mei: * quia únicus et pauper sum ego.
24:17 Tribulatiónes cordis mei multiplicátæ sunt: * de necessitátibus meis érue me.
24:18 Vide humilitátem meam, et labórem meum: * et dimítte univérsa delícta mea.
24:19 Réspice inimícos meos quóniam multiplicáti sunt, * et ódio iníquo odérunt me.
24:20 Custódi ánimam meam, et érue me: * non erubéscam quóniam sperávi in te.
24:21 Innocéntes et recti adhæsérunt mihi: * quia sustínui te.
24:22 Líbera, Deus, Israël, * ex ómnibus tribulatiónibus suis.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
|
Psalm 24 [2]
24:1 Jeg længes efter dig, Herre, * jeg stoler på dig, min Gud. Lad mig ikke blive til skamme,
24:3 Lad ikke mine fjender frydes over mig. * Ingen, der håber på dig, bliver til skamme,
24:4 Men det bliver de, der er troløse * til ingen nytte.
24:4 Vis mig dine veje, Herre, * lær mig dine stier!
24:5 Vejled mig i din sandhed og belær mig, * for du er min frelses Gud, til dig sætter jeg altid mit håb.
24:6 Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed, * som har været til fra evighed.
24:7 Glem min ungdoms synder * og overtrædelser,
24:7 Husk mig i din trofasthed, * fordi du er god, Herre.
24:8 Herren er god og retskaffen, * derfor belærer han syndere om vejen.
24:9 De ydmyge vejleder han i retfærdighed, * han lærer ydmyge sin vej.
24:10 Herrens stier er altid godhed og troskab * for dem, der holder hans pagt og hans lov.
24:11 For dit navns skyld, Herre, skal du tilgive min synd, * for den er stor.
24:12 Den mand, der frygter Herren, * ham belærer han om den vej, han skal vælge.
24:13 Han selv skal leve i lykke, * og hans afkom skal få landet i arv og eje.
24:14 De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, * gennem sin pagt vejleder han dem.
24:15 Mine øjne er altid rettet mod Herren, * for han befrier min fod fra nettet.
24:16 Vend dig til mig, og vær mig nådig, * for jeg er ene og hjælpeløs.
24:17 Gør mit hjerte fri af angsten, * og før mig ud af mine trængsler!
24:18 Se min nød og elendighed, * og tilgiv alle mine synder!
24:19 Se, hvor mange fjender jeg har, * de nærer et voldsomt had til mig.
24:20 Bevar mit liv og red mig, * lad mig ikke blive til skamme, for jeg søger tilflugt hos dig.
24:21 Uskyld og retskaffenhed skal beskytte mig, * for jeg sætter mit håb til dig.
24:22 Gud, udfri Israel * af alle dets trængsler!
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
|
Psalmus 118(1-16) [3]
118:1 (Aleph) Beáti immaculáti in via: * qui ámbulant in lege Dómini.
118:2 Beáti, qui scrutántur testimónia ejus: * in toto corde exquírunt eum.
118:3 Non enim qui operántur iniquitátem, * in viis ejus ambulavérunt.
118:4 Tu mandásti * mandáta tua custodíri nimis.
118:5 Útinam dirigántur viæ meæ, * ad custodiéndas justificatiónes tuas!
118:6 Tunc non confúndar, * cum perspéxero in ómnibus mandátis tuis.
118:7 Confitébor tibi in directióne cordis: * in eo quod dídici judícia justítiæ tuæ.
118:8 Justificatiónes tuas custódiam: * non me derelínquas usquequáque.
118:9 (Beth) In quo córrigit adolescéntior viam suam? * In custodiéndo sermónes tuos.
118:10 In toto corde meo exquisívi te: * ne repéllas me a mandátis tuis.
118:11 In corde meo abscóndi elóquia tua: * ut non peccem tibi.
118:12 Benedíctus es, Dómine: * doce me justificatiónes tuas.
118:13 In lábiis meis, * pronuntiávi ómnia judícia oris tui.
118:14 In via testimoniórum tuórum delectátus sum, * sicut in ómnibus divítiis.
118:15 In mandátis tuis exercébor: * et considerábo vias tuas.
118:16 In justificatiónibus tuis meditábor: * non oblivíscar sermónes tuos.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
|
Psalm 118(1-16) [3]
118:1 (Alef) Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, * og som vandrer efter Herrens lov.
118:2 Lykkelig den, der overholder hans formaninger * og søger ham af hele sit hjerte.
118:3 Han gør ikke uret, * men vandrer ad hans veje.
118:4 Du har givet dine forordninger, * de skal nøje overholdes.
118:5 Gid min færden må være sikker, * så jeg holder dine love.
118:6 Da bliver jeg ikke til skamme, * når jeg har alle dine befalinger for øje.
118:7 Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, * fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
118:8 Jeg holder dine love, * svigt mig ikke!
118:9 (Bet) Hvordan holder den unge sin sti ren? * Ved at følge dine ord!
118:10 Af hele mit hjerte søger jeg dig, * led mig ikke vild fra dine befalinger.
118:11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, * for ikke at synde mod dig.
118:12 Lovet være du, Herre, * lær mig dine lovbud!
118:13 Med mine læber opregner jeg * alle de bud, du har givet.
118:14 Jeg glæder mig over at følge dine formaninger * som over alverdens rigdom.
118:15 Jeg grunder over dine forordninger * og har dine veje for øje.
118:16 SJeg opmuntres ved dine love * og glemmer ikke dine ord.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
|
Psalmus 118(17-32) [4]
118:17 (Ghimel) Retríbue servo tuo, vivífica me: * et custódiam sermónes tuos:
118:18 Revéla óculos meos: * et considerábo mirabília de lege tua.
118:19 Íncola ego sum in terra: * non abscóndas a me mandáta tua.
118:20 Concupívit ánima mea desideráre justificatiónes tuas, * in omni témpore.
118:21 Increpásti supérbos: * maledícti qui declínant a mandátis tuis.
118:22 Aufer a me oppróbrium, et contémptum: * quia testimónia tua exquisívi.
118:23 Étenim sedérunt príncipes, et advérsum me loquebántur: * servus autem tuus exercebátur in justificatiónibus tuis.
118:24 Nam et testimónia tua meditátio mea est: * et consílium meum justificatiónes tuæ.
118:25 (Daleth) Adhǽsit paviménto ánima mea: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:26 Vias meas enuntiávi, et exaudísti me: * doce me justificatiónes tuas.
118:27 Viam justificatiónum tuárum ínstrue me: * et exercébor in mirabílibus tuis.
118:28 Dormitávit ánima mea præ tǽdio: * confírma me in verbis tuis.
118:29 Viam iniquitátis ámove a me: * et de lege tua miserére mei.
118:30 Viam veritátis elégi: * judícia tua non sum oblítus.
118:31 Adhǽsi testimóniis tuis, Dómine: * noli me confúndere.
118:32 Viam mandatórum tuórum cucúrri, * cum dilatásti cor meum.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Ant. Exsultábunt Dómino ossa humiliáta.
|
Psalm 118(17-32) [4]
118:17 (Gimel) Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, * da vil jeg følge dine ord.
118:18 Luk mine øjne op, * så jeg kan iagttage underne i din lov.
118:19 Jeg er en fremmed på jorden, * skjul ikke dine befalinger for mig!
118:20 Altid * hentæres min sjæl af længsel efter dine bud.
118:21 Du truer de overmodige; * forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
118:22 Tag hån og foragt bort fra mig, * for jeg overholder dine formaninger.
118:23 Selv når stormænd sidder og taler om mig, * grunder din tjener over dine love.
118:24 Ja, dine formaninger er min opmuntring, * de er mine rådgivere.
118:25 (Dalet) Min sjæl klæber til støvet, * hold mig i live efter dit ord!
118:26 Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. * Lær mig dine love,
118:27 Giv mig indsigt i dine forordningers vej, * så jeg kan grunde over dine undere.
118:28 Min sjæl er plaget af bekymring, * rejs mig efter dit ord!
118:29 Hold falskheds vej borte fra mig, * og giv mig i nåde din lov!
118:30 Jeg vælger sandhedens vej, * jeg har dine bud for øje.
118:31 Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, * gør mig ikke til skamme!
118:32 Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, * for du har gjort mit hjerte fri.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Ant. The bones which thou hast broken may rejoice.
|
Capitulum Responsorium Versus{omittitur}
|
Chapter Responsory Verse{omit}
|
Preces Dominicales et Feriales{omittitur}
|
Sunday and Weekday Intercessions{omit}
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Preces Dominicales et Feriales{omittitur}
|
Sunday and Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {specialis}
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. A porta ínferi.
℟. Erue, Dómine, ánimas eórum.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
secunda 'Domine, exaudi' omittitur
Orémus.
Fidélium, Deus, ómnium Cónditor et Redémptor, animábus famulórum famularúmque tuárum remissiónem cunctórum tríbue peccatórum: ut indulgéntiam, quam semper optavérunt, piis supplicatiónibus consequántur:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {special}
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. From the gates of hell.
℟. Deliver their souls, O Lord!
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
℣. O Lord, hear my prayer.
℟. And let my cry come unto thee.
skip second 'O Lord, hear my prayer'
Lad os bede.
O God, who art thyself at once the Maker and the Redeemer of all thy faithful ones, grant unto the souls of thy servants and handmaids remission of all their sins, making of our entreaties unto our great Father a mean whereby they may have that forgiveness which they have ever hoped for.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
|
Martyrologium {anticip.}
Idibus Junii Luna vicésima nona Anno Dómini 2018
Patavii sancti Antonii Lusitani, Sacerdotis ex Ordine Minorum et Confessoris, atque Ecclesiae Doctoris, vita, et miraculis, ac praedicatione illustris, quem, uno post illius obitum anno nondum expleto, Gregorius Papa Nonus in Sanctorum canonem retulit.
Romae, via Ardeatina, natalis sanctae Feliculae, Virginis et Martyris; quae, nec Flacco nubere neque idolis immolare volens, tradita est cuidam Judici, qui eam in confessione Christi perseverantem, post tenebricosam custodiam et famis inediam, tamdiu fecit in equuleo torqueri, donec illa emitteret spiritum, et sic demum deponi et in cloacam praecipitari. Ipsius vero corpus, inde extractum, sanctus Nicomedes Presbyter eadem via sepelivit.
In Pelignis sancti Peregrini, Episcopi et Martyris, qui, pro fide catholica, a Longobardis in Aternum flumen demersus est.
Cordubae, in Hispania, sancti Fandilae, Presbyteri et Monachi; qui, in persecutione Arabica, amputato capite, pro Christi fide martyrium subiit.
In Africa sanctorum Martyrum Fortunati et Luciani.
Bybli, in Phoenicia, sanctae Aquilinae, Virginis et Martyris, quae, annos duodecim nata, sub Diocletiano Imperatore et Volusiano Judice, ob fidei confessionem colaphis et verberibus caesa, et subulis candentibus perforata, demum, percussa gladio, virginitatem martyrio consecravit.
In Cypro sancti Triphylii Episcopi.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Martyrologium {anticip.}
June 13th 2018, the 29th day of the Moon, were born into the better life:
At Padua, the holy Confessor Anthony of Portugal, of the Order of Friars Minor, famous for his life, miracles, and preaching.
At Rome, upon the Ardeatine Way, the holy Virgin martyr Felicula. She would not marry Flaccus nor sacrifice to idols, and was therefore handed over to a certain judge who, forasmuch as she remained steadfast in confessing Christ, starved her in the dark, then had her racked until she died, and thereafter threw her body into a sewer. The holy Nicomedes buried her beside the same Way.
In Africa, the holy martyrs Fortunatus and Lucian.
At Byblos, in Palestine, the holy Virgin martyr Aquilina, aged twelve years. In the persecution under the Emperor Diocletian and the judge Valusian, she was buffeted and beaten for her confession of the faith, and stabbed with heated awls, and lastly smitten with the sword, and so hallowed maidenhood by martyrdom.
In the Abruzzi, the holy martyr Peregrine, Bishop [of Amiternum,] who for the Catholic faith's sake was drowned by the Lombards in the river Aterno.
At Cordova, the holy monk and priest Fandilas, who [in the year 853] suffered martyrdom for Christ's sake by being beheaded in the persecution by the Arabs.
In Cyprus, [in the fourth century,] holy Triphyllius, Bishop [of Nicosia.]
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
De Officio Capituli
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi:
Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
The Capitular Office
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom.
Who livest and reignest, world without end.
℟. Amen
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens.
Lectio brevis{omittitur}
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace. Amen.
Short reading{omit}
|
Conclusio
℣. Réquiem ætérnam dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua lúceat eis.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. O Lord, grant them eternal rest.
℟. And let the everlasting light shine upon them.
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
|