Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona Votiva}
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Regem Vírginum Dóminum, * Veníte, adorémus.
|
Invitatory {Antiphon Votive}
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Kom, lad os tilbede.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Kom, lad os tilbede.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Kom, lad os tilbede.
Ant. Herren, Jomfruernes Konge * Kom, lad os tilbede.
|
Hymnus {Votiva}
Vírginis Proles Opiféxque Matris,
Virgo quem gessit, peperítque Virgo:
Vírginis partos cánimus decóra
Morte triúmphos.
Hæc enim palmæ dúplicis beáta
Sorte, dum gestit frágilem domáre
Córporis sexum, dómuit cruéntum
Cæde tyránnum.
Unde nec mortem, nec amíca mortis
Mille pœnárum génera expavéscens,
Sánguine effúso méruit serénum
Scándere cælum.
Hujus orátu, Deus alme, nobis
Débitas pœnas scélerum remítte;
Ut tibi puro resonémus almum
Péctore carmen.
Sit decus Patri, genitǽque Proli,
Et tibi, compar utriúsque virtus,
Spíritus semper, Deus unus, omni
Témporis ævo.
Amen.
|
Hymn {Votive}
Son of a virgin, maker of thy mother,
Thou, rod and blossom from a stem unstainèd,
Now while a virgin fair of fame we honour,
Hear our devotion!
Lo, on thy handmaid fell a two-fold blessing,
Who, in her body vanquishing the weakness,
In that same body, grace from heaven obtaining,
Bore the world witness.
Death, nor the rending pains of death appalled her;
Bondage and torment found her undefeated:
So by the shedding of her blood attained she
Heavenly guerdon.
Fountain of mercy, hear the prayers she offers;
Purge our offences, pardon our transgressions,
So that hereafter we to thee may render
Praise with thanksgiving.
Thou, the All-Father, thou, the One-Begotten,
Thou, Holy Spirit, Three in One co-equal,
Glory be henceforth thine through all the ages,
World without ending.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ et Psalmi Votiva}
Nocturn I.
Ant. O quam pulchra.
Psalmus 8 [1]
8:2 Dómine, Dóminus noster, * quam admirábile est nomen tuum in univérsa terra!
8:2 Quóniam eleváta est magnificéntia tua, * super cælos.
8:3 Ex ore infántium et lacténtium perfecísti laudem propter inimícos tuos, * ut déstruas inimícum et ultórem.
8:4 Quóniam vidébo cælos tuos, ópera digitórum tuórum: * lunam et stellas, quæ tu fundásti.
8:5 Quid est homo quod memor es ejus? * aut fílius hóminis, quóniam vísitas eum?
8:6 Minuísti eum paulo minus ab Ángelis, glória et honóre coronásti eum: * et constituísti eum super ópera mánuum tuárum.
8:8 Ómnia subjecísti sub pédibus ejus, * oves et boves univérsas: ínsuper et pécora campi.
8:9 Vólucres cæli, et pisces maris, * qui perámbulant sémitas maris.
8:10 Dómine, Dóminus noster, * quam admirábile est nomen tuum in univérsa terra!
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. O quam pulchra est casta generátio cum claritáte!
|
Psalms with lections {Antiphons and psalms Votive}
Nocturn I.
Ant. O how lovely and glorious.
Psalm 8 [1]
8:2 Herre, vor Herre! * Hvor herligt er dit navn over hele jorden,
8:2 Du, som har bredt din pragt * ud på himlen!
8:3 Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere * for at standse fjender og hævngerrige.
8:4 Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, * månen og stjernerne, som du satte der,
8:5 Hvad er da et menneske, at du husker på det, * et menneskebarn, at du tager dig af det?
8:6 Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. * Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
8:8 Alt har du lagt under dets fødder, * får og okser i mængde, selv de vilde dyr,
8:9 Himlens fugle og havets fisk, * dem, som færdes ad havenes stier.
8:10 Herre, vor Herre! * Hvor herligt er dit navn over hele jorden!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O how lovely and glorious is the generation of the chaste.
|
Ant. Ante torum.
Psalmus 18 [2]
18:2 Cæli enárrant glóriam Dei: * et ópera mánuum ejus annúntiat firmaméntum.
18:3 Dies diéi erúctat verbum, * et nox nocti índicat sciéntiam.
18:4 Non sunt loquélæ, neque sermónes, * quorum non audiántur voces eórum.
18:5 In omnem terram exívit sonus eórum: * et in fines orbis terræ verba eórum.
18:6 In sole pósuit tabernáculum suum: * et ipse tamquam sponsus procédens de thálamo suo:
18:6 Exsultávit ut gigas ad curréndam viam, * a summo cælo egréssio ejus:
18:7 Et occúrsus ejus usque ad summum ejus: * nec est qui se abscóndat a calóre ejus.
18:8 Lex Dómini immaculáta, convértens ánimas: * testimónium Dómini fidéle, sapiéntiam præstans párvulis.
18:9 Justítiæ Dómini rectæ, lætificántes corda: * præcéptum Dómini lúcidum, illúminans óculos.
18:10 Timor Dómini sanctus, pérmanens in sǽculum sǽculi: * judícia Dómini vera, justificáta in semetípsa.
18:11 Desiderabília super aurum et lápidem pretiósum multum: * et dulcióra super mel et favum.
18:12 Étenim servus tuus custódit ea, * in custodiéndis illis retribútio multa.
18:13 Delícta quis intéllegit? ab occúltis meis munda me: * et ab aliénis parce servo tuo.
18:14 Si mei non fúerint domináti, tunc immaculátus ero: * et emundábor a delícto máximo.
18:15 Et erunt ut compláceant elóquia oris mei: * et meditátio cordis mei in conspéctu tuo semper.
18:15 Dómine, adjútor meus, * et redémptor meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ante torum hujus Vírginis frequentáte nobis dúlcia cántica drámatis.
|
Ant. Sing for us again and again before this maiden's bed.
Psalm 18 [2]
18:2 Himlen fortæller om Guds herlighed, * hvælvingen beretter om hans hænders værk;
18:3 Dag forkynder det til dag, * nat kundgør det til nat.
18:4 Der lyder ingen ord, ingen tale, * uden at deres røst høres;
18:5 Deres røst når ud over hele jorden, * deres ord til verdens ende.
18:6 På himlen har han rejst et telt til solen, * den går som en brudgom ud af sit kammer,
18:6 Den gennemløber sin bane glad som en helt. * Fra himlens ene ende går den ud
18:7 Og når rundt til den anden, * intet er skjult for dens glød.
18:8 Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. * Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom.
18:9 Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. * Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans.
18:10 Herrens ord er rent, det består til evig tid. * Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige.
18:11 De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, * de er sødere end honning, end flydende honning.
18:12 Din tjener lader sig advare af dem, * der er stor løn ved at holde dem.
18:13 Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder! * Skån også din tjener for de overmodige,
18:14 Lad dem ikke få magt over mig! Da er jeg udadlelig * og uden skyld i grov overtrædelse.
18:15 Tag nådigt imod min munds ord * og mit hjertes tanke,
18:15 Herre, min klippe * og forløser!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Sing for us again and again before this maiden's bed the tender idylls of the play.
|
Ant. Revértere.
Psalmus 23 [3]
23:1 Dómini est terra, et plenitúdo ejus: * orbis terrárum, et univérsi qui hábitant in eo.
23:2 Quia ipse super mária fundávit eum: * et super flúmina præparávit eum.
23:3 Quis ascéndet in montem Dómini? * aut quis stabit in loco sancto ejus?
23:4 Ínnocens mánibus et mundo corde, * qui non accépit in vano ánimam suam, nec jurávit in dolo próximo suo.
23:5 Hic accípiet benedictiónem a Dómino: * et misericórdiam a Deo, salutári suo.
23:6 Hæc est generátio quæréntium eum, * quæréntium fáciem Dei Jacob.
23:7 Attóllite portas, príncipes, vestras, et elevámini, portæ æternáles: * et introíbit Rex glóriæ.
23:8 Quis est iste Rex glóriæ? * Dóminus fortis et potens: Dóminus potens in prǽlio.
23:9 Attóllite portas, príncipes, vestras, et elevámini, portæ æternáles: * et introíbit Rex glóriæ.
23:10 Quis est iste Rex glóriæ? * Dóminus virtútum ipse est Rex glóriæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Revértere, revértere, Sunamítis; revértere, ut intueámur te.
|
Ant. Return, return, O Shulammith.
Psalm 23 [3]
23:1 Jorden med alt, hvad den rummer, * verden og dens beboere, tilhører Herren,
23:2 For han har grundlagt den på havene, * grundfæstet den på strømmene.
23:3 Hvem kan drage op til Herrens bjerg, * hvem kan stå på hans hellige sted?
23:4 Den, som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, * den, som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk.
23:5 Han henter velsignelse hos Herren * og retfærdighed hos sin frelses Gud.
23:6 Sådan er den slægt, som søger ham, * som søger dit ansigt, Jakobs Gud.
23:7 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, * så ærens konge kan drage ind.
23:8 Hvem er ærens konge? * Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig.
23:9 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, * så ærens konge kan drage ind.
23:10 Hvem er han, ærens konge? * Hærskarers Herre, han er ærens konge!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Return, return, O Shulammith Return, return, that we may look upon thee.
|
Ant. Spécie tua.
Psalmus 44 [4]
44:2 Eructávit cor meum verbum bonum: * dico ego ópera mea Regi.
44:2 Lingua mea cálamus scribæ: * velóciter scribéntis.
44:3 Speciósus forma præ fíliis hóminum, diffúsa est grátia in lábiis tuis: * proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
44:4 Accíngere gládio tuo super femur tuum, * potentíssime.
44:5 Spécie tua et pulchritúdine tua: * inténde, próspere procéde, et regna.
44:5 Propter veritátem, et mansuetúdinem, et justítiam: * et dedúcet te mirabíliter déxtera tua.
44:6 Sagíttæ tuæ acútæ, pópuli sub te cadent: * in corda inimicórum Regis.
44:7 Sedes tua, Deus, in sǽculum sǽculi: * virga directiónis virga regni tui.
44:8 Dilexísti justítiam, et odísti iniquitátem: * proptérea unxit te Deus, Deus tuus, óleo lætítiæ præ consórtibus tuis.
44:9 Myrrha, et gutta, et cásia a vestiméntis tuis, a dómibus ebúrneis: * ex quibus delectavérunt te fíliæ regum in honóre tuo.
44:10 Ástitit regína a dextris tuis in vestítu deauráto: * circúmdata varietáte.
44:11 Audi fília, et vide, et inclína aurem tuam: * et oblivíscere pópulum tuum et domum patris tui.
44:12 Et concupíscet Rex decórem tuum: * quóniam ipse est Dóminus Deus tuus, et adorábunt eum.
44:13 Et fíliæ Tyri in munéribus * vultum tuum deprecabúntur: omnes dívites plebis.
44:14 Omnis glória ejus fíliæ Regis ab intus, * in fímbriis áureis circumamícta varietátibus.
44:15 Adducéntur Regi vírgines post eam: * próximæ ejus afferéntur tibi.
44:16 Afferéntur in lætítia et exsultatióne: * adducéntur in templum Regis.
44:17 Pro pátribus tuis nati sunt tibi fílii: * constítues eos príncipes super omnem terram.
44:18 Mémores erunt nóminis tui: * in omni generatióne et generatiónem.
44:18 Proptérea pópuli confitebúntur tibi in ætérnum: * et in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Spécie tua et pulchritúdine tua inténde, próspere procéde, et regna.
|
Ant. In thy comeliness and thy beauty.
Psalm 44 [4]
44:2 Mit hjerte strømmer over med skønne ord, * jeg fremsiger mit digt for kongen,
44:2 Min tunge er som * hurtigskriverens pen.
44:3 Du er den smukkeste blandt mennesker, ynde er udgydt på dine læber, * derfor velsigner Gud digtil evig tid.
44:4 Spænd dit sværd om lænden, * du helt,
44:5 I højhed og pragt! * Drag ud med lykke
44:5 For sandheds og retfærdigheds sag, * din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!
44:6 Dine hvæssede pile sidder i hjertet på kongens fjender, * folkene falder omkring dig.
44:7 Din trone, Gud, står til evig tid, * dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
44:8 Du elsker ret og hader uret, * derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.
44:9 Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; strengespil fra elfenbenspaladser * glæder dig. Kongedøtre går dig i møde,
44:10 Dronningen står ved din højre side, * smykket med Ofir-guld.
44:11 Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: * Glem dit folk og din fars hus!
44:12 Kongen begærer din skønhed, * han er din herre, kast dig ned for ham!
44:13 Tyrus' døtre kommer til dig med gaver, * rigmænd i folket søger din gunst.
44:14 Hvor er kongedatteren prægtig! * Hendes kjole har guldindfattede perler,
44:15 I brogede klæder føres hun til kongen, jomfruerne er i hendes følge, * hendes veninder føres til dig.
44:16 De føres til dig under glædessang og jubel, * og træder ind i kongens palads.
44:17 Dine sønner skal træde i dine fædres sted, * du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
44:18 Jeg vil prise dit navn * i slægt efter slægt,
44:18 Derfor skal folkene prise dig * for evigt og altid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In thy comeliness and thy beauty, go forward, fare prosperously, and reign.
|
Ant. Adjuvábit eam.
Psalmus 45 [5]
45:2 Deus noster refúgium, et virtus: * adjútor in tribulatiónibus, quæ invenérunt nos nimis.
45:3 Proptérea non timébimus dum turbábitur terra: * et transferéntur montes in cor maris.
45:4 Sonuérunt, et turbátæ sunt aquæ eórum: * conturbáti sunt montes in fortitúdine ejus.
45:5 Flúminis ímpetus lætíficat civitátem Dei: * sanctificávit tabernáculum suum Altíssimus.
45:6 Deus in médio ejus, non commovébitur: * adjuvábit eam Deus mane dilúculo.
45:7 Conturbátæ sunt gentes, et inclináta sunt regna: * dedit vocem suam, mota est terra.
45:8 Dóminus virtútum nobíscum: * suscéptor noster Deus Jacob.
45:9 Veníte, et vidéte ópera Dómini, quæ pósuit prodígia super terram: * áuferens bella usque ad finem terræ.
45:10 Arcum cónteret, et confrínget arma: * et scuta combúret igni.
45:11 Vacáte, et vidéte quóniam ego sum Deus: * exaltábor in géntibus, et exaltábor in terra.
45:12 Dóminus virtútum nobíscum: * suscéptor noster Deus Jacob.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adjuvábit eam Deus vultu suo: Deus in médio ejus, non commovébitur.
|
Ant. God shall help.
Psalm 45 [5]
45:2 Gud er vor tilflugt og styrke, * altid at finde som hjælp i trængsler.
45:3 Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver, * og bjergene vakler i havets dyb,
45:4 Når vandet larmer og bruser * og rejser sig, så bjergene bæver.
45:5 Flodløb glæder Guds by, * den Højestes hellige bolig.
45:6 Gud er i dens midte, den rokkes ikke, * Gud bringer den hjælp ved daggry.
45:7 Folkene larmer, rigerne vakler, * når han lader sin røst lyde, ryster jorden.
45:8 Hærskarers Herre er med os, * Jakobs Gud er vor borg.
45:9 Kom og se Herrens gerninger, de ødelæggelser, han har voldt på jorden. * Han gør ende på krige over hele jorden,
45:10 Han brækker buen og knækker spyddet, * stridsvognene brænder han op.
45:11 Stands, og forstå, at jeg er Gud, * ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!
45:12 Hærskarers Herre er med os, * Jakobs Gud er vor borg.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. God shall help her with His countenance is in the midst of her; she shall not be moved.
|
Ant. Aquæ multæ.
Psalmus 47 [6]
47:2 Magnus Dóminus, et laudábilis nimis * in civitáte Dei nostri, in monte sancto ejus.
47:3 Fundátur exsultatióne univérsæ terræ mons Sion, * látera Aquilónis, cívitas Regis magni.
47:4 Deus in dómibus ejus cognoscétur: * cum suscípiet eam.
47:5 Quóniam ecce reges terræ congregáti sunt: * convenérunt in unum.
47:6 Ipsi vidéntes sic admiráti sunt, conturbáti sunt, commóti sunt: * tremor apprehéndit eos.
47:7 Ibi dolóres ut parturiéntis: * in spíritu veheménti cónteres naves Tharsis.
47:9 Sicut audívimus, sic vídimus in civitáte Dómini virtútum, in civitáte Dei nostri: * Deus fundávit eam in ætérnum.
47:10 Suscépimus, Deus, misericórdiam tuam, * in médio templi tui.
47:11 Secúndum nomen tuum, Deus, sic et laus tua in fines terræ: * justítia plena est déxtera tua.
47:12 Lætétur mons Sion, et exsúltent fíliæ Judæ: * propter judícia tua, Dómine.
47:13 Circúmdate Sion, et complectímini eam: * narráte in túrribus ejus.
47:14 Pónite corda vestra in virtúte ejus: * et distribúite domos ejus, ut enarrétis in progénie áltera.
47:15 Quóniam hic est Deus, Deus noster in ætérnum et in sǽculum sǽculi: * ipse reget nos in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Aquæ multæ non potuérunt exstínguere caritátem.
|
Ant. Many waters cannot.
Psalm 47 [6]
47:2 Herren er stor og højt lovprist * i vor Guds by. Hans hellige bjerg
47:3 Knejser smukt til fryd for hele jorden, Zions bjerg * i det yderste nord, den store konges by.
47:4 Gud er i dens borge, * han giver sig til kende som værn.
47:5 For kongerne sluttede sig sammen * og rykkede frem i flok.
47:6 Men da de så op, blev de målløse og flygtede i rædsel, * på stedet blev de grebet af angst,
47:7 Af veer som den fødende. * Med østenstormen knuser du Tarshish-skibe.
47:9 Som vi har hørt det, har vi nu set det i Hærskarers Herres by, i vor Guds by; * Gud lader den bestå til evig tid.
47:10 Gud, vi har oplevet din troskab * her i dit tempel.
47:11 Som dit navn er, Gud, sådan skal din lovsang lyde til jordens ender; * din højre hånd er fuld af retfærdighed.
47:12 Zions bjerg skal glæde sig, Judas døtre skal juble * over dine domme.
47:13 Gå omkring Zion, gå rundt om den, * og tæl dens tårne.
47:14 Læg mærke til dens ringmur, gå gennem dens borge, * så I kan fortælle den kommende slægt,
47:15 At sådan er Gud, vor Gud i al evighed, * han skal lede os!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Many waters cannot quench love.
|
Ant. Nigra sum.
Psalmus 95 [7]
95:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * cantáte Dómino, omnis terra.
95:2 Cantáte Dómino, et benedícite nómini ejus: * annuntiáte de die in diem salutáre ejus.
95:3 Annuntiáte inter gentes glóriam ejus, * in ómnibus pópulis mirabília ejus.
95:4 Quóniam magnus Dóminus, et laudábilis nimis: * terríbilis est super omnes deos.
95:5 Quóniam omnes dii géntium dæmónia: * Dóminus autem cælos fecit.
95:6 Conféssio, et pulchritúdo in conspéctu ejus: * sanctimónia et magnificéntia in sanctificatióne ejus.
95:7 Afférte Dómino, pátriæ géntium, afférte Dómino glóriam et honórem: * afférte Dómino glóriam nómini ejus.
95:8 Tóllite hóstias, et introíte in átria ejus: * adoráte Dóminum in átrio sancto ejus.
95:9 Commoveátur a fácie ejus univérsa terra: * dícite in géntibus quia Dóminus regnávit.
95:10 Étenim corréxit orbem terræ qui non commovébitur: * judicábit pópulos in æquitáte.
95:11 Læténtur cæli, et exsúltet terra: commoveátur mare, et plenitúdo ejus: * gaudébunt campi, et ómnia quæ in eis sunt.
95:12 Tunc exsultábunt ómnia ligna silvárum a fácie Dómini, quia venit: * quóniam venit judicáre terram.
95:13 Judicábit orbem terræ in æquitáte, * et pópulos in veritáte sua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Nigra sum, sed formósa, fíliæ Jerúsalem; ídeo diléxit me Rex, et introdúxit me in cubículum suum.
|
Ant. I am black but comely.
Psalm 95 [7]
95:1 Syng en ny sang for Herren, * syng for Herren, hele jorden!
95:2 Syng for Herren, pris hans navn, * forkynd hans frelse dag efter dag!
95:3 Fortæl om hans herlighed blandt folkene, * om hans undere blandt alle folkeslag!
95:4 For Herren er stor og højt lovprist, * han er frygtindgydende for alle guder.
95:5 For alle folkenes guder er intet værd, * men Herren skabte himlen.
95:6 Højhed og pragt er foran ham, * styrke og herlighed i hans helligdom.
95:7 Vis Herren, I folkenes slægter, vis Herren ære og hæder! * Vis Herrens navn ære,
95:8 Træd ind i hans forgårde med gaver, * kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt,
95:9 Skælv for ham, hele jorden! * Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
95:10 Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. * Han dømmer folkene med retskaffenhed.
95:11 Himlen skal glæde sig, jorden juble, havet med alt, hvad det rummer, skal larme, * marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
95:12 Alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren; for han kommer, * han kommer for at holde dom over jorden,
95:13 Han holder dom over verden med retfærdighed * og over folkene i sin trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I am black but comely, O ye daughters of Jerusalem; therefore hath the King loved me, and brought me into his chamber.
|
Ant. Trahe me post te.
Psalmus 96 [8]
96:1 Dóminus regnávit, exsúltet terra: * læténtur ínsulæ multæ.
96:2 Nubes, et calígo in circúitu ejus: * justítia, et judícium corréctio sedis ejus.
96:3 Ignis ante ípsum præcédet, * et inflammábit in circúitu inimícos ejus.
96:4 Illuxérunt fúlgura ejus orbi terræ: * vidit, et commóta est terra.
96:5 Montes, sicut cera fluxérunt a fácie Dómini: * a fácie Dómini omnis terra.
96:6 Annuntiavérunt cæli justítiam ejus: * et vidérunt omnes pópuli glóriam ejus.
96:7 Confundántur omnes, qui adórant sculptília: * et qui gloriántur in simulácris suis.
96:7 Adoráte eum, omnes Ángeli ejus: * audívit, et lætáta est Sion.
96:8 Et exsultavérunt fíliæ Judæ, * propter judícia tua, Dómine:
96:9 Quóniam tu Dóminus Altíssimus super omnem terram: * nimis exaltátus es super omnes deos.
96:10 Qui dilígitis Dóminum, odíte malum: * custódit Dóminus ánimas sanctórum suórum, de manu peccatóris liberábit eos.
96:11 Lux orta est justo, * et rectis corde lætítia.
96:12 Lætámini, justi, in Dómino: * et confitémini memóriæ sanctificatiónis ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Trahe me post te, in odórem currémus unguentórum tuórum: óleum effúsum nomen tuum.
|
Ant. Draw me after thee.
Psalm 96 [8]
96:1 Herren er konge! Jorden skal juble, * de mange fjerne øer skal glæde sig.
96:2 Skyer og skymulm omgiver ham, * retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
96:3 Foran ham går ilden, * og hans fjender omspændes af flammer.
96:4 Hans lyn oplyser verden, * jorden ser det og skælver.
96:5 Bjergene smelter som voks foran Herren, * foran hele jordens Herre.
96:6 Himlen fortæller om hans retfærdighed, * og alle folkene ser hans herlighed.
96:7 Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes, * de, som roser sig af afguder.
96:7 Alle guder skal kaste sig ned for ham. * Zion skal høre det og glæde sig,
96:8 Judas døtre skal fryde sig * over dine domme, Herre.
96:9 For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, * du er højt ophøjet over alle guder.
96:10 I, der elsker Herren, skal hade det onde; * han bevarer sine frommes liv og redder dem fra de ugudelige.
96:11 Lys stråler frem for de retfærdige * og glæde for de oprigtige.
96:12 I retfærdige, glæd jer i Herren, * og lovpris hans hellige navn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Draw me after thee we will run after the savour of thy good ointments; thy name is as oil poured forth.
|
Ant. Veni, Sponsa Christi.
Psalmus 97 [9]
97:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * quia mirabília fecit.
97:1 Salvávit sibi déxtera ejus: * et brácchium sanctum ejus.
97:2 Notum fecit Dóminus salutáre suum: * in conspéctu géntium revelávit justítiam suam.
97:3 Recordátus est misericórdiæ suæ, * et veritátis suæ dómui Israël.
97:3 Vidérunt omnes términi terræ * salutáre Dei nostri.
97:4 Jubiláte Deo, omnis terra: * cantáte, et exsultáte, et psállite.
97:5 Psállite Dómino in cíthara, in cíthara et voce psalmi: * in tubis ductílibus, et voce tubæ córneæ.
97:6 Jubiláte in conspéctu regis Dómini: * moveátur mare, et plenitúdo ejus: orbis terrárum, et qui hábitant in eo.
97:8 Flúmina plaudent manu, simul montes exsultábunt a conspéctu Dómini: * quóniam venit judicáre terram.
97:9 Judicábit orbem terrárum in justítia, * et pópulos in æquitáte.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veni, Sponsa Christi, áccipe corónam, quam tibi Dóminus præparávit in ætérnum.
|
Ant. Come, Bride of Christ.
Psalm 97 [9]
97:1 Syng en ny sang for Herren, * for han har udført undere;
97:1 Hans højre hånd og hellige arm * har skaffet ham sejr.
97:2 Herren har kundgjort sin frelse, * for folkenes øjne har han åbenbaret sin retfærdighed.
97:3 Han har husket på sin godhed * og sin trofasthed mod Israels hus.
97:3 Hele den vide jord har set * vor Guds frelse.
97:4 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, * bryd ud i jubel og lovsang!
97:5 Lovsyng Herren til citer, til citer og klingende spil, * til trompeter og hornets klang,
97:6 Bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! * Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, jorden og de, der bor på den.
97:8 Strømmene skal klappe i hænderne, alle bjerge skal juble for Herren; * for han kommer for at holde dom over jorden.
97:9 Han holder dom over verden med retfærdighed * og over folkene med retskaffenhed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Come, Bride of Christ, and take the everlasting crown which the Lord hath prepared for thee.
|
℣. Elégit eam Deus, et præelégit eam.
℟. In tabernáculo suo habitáre facit eam.
|
℣. God hath chosen her, and fore-chosen her.
℟. He hath made her to dwell in His tabernacle.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Jesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.
Lectio 1
De Epístola prima beáti Pauli Apóstoli ad Corínthios
1 Cor 7:25-31
25 De virgínibus præcéptum Dómini non hábeo: consílium autem do, tamquam misericórdiam consecútus a Dómino, ut sim fidélis.
26 Exístimo ergo hoc bonum esse propter instántem necessitátem, quóniam bonum est hómini sic esse.
27 Alligátus es uxóri? noli quǽrere solutiónem. Solútus es ab uxóre? noli quǽrere uxórem.
28 Si autem accéperis uxórem, non peccásti. Et si núpserit virgo, non peccávit. Tribulatiónem tamen carnis habébunt hujúsmodi. Ego autem vobis parco.
29 Hoc ítaque dico, fratres: Tempus breve est: relíquum est, ut et qui habent uxóres, tamquam non habéntes sint;
30 Et qui flent, tamquam non fléntes; et qui gaudent, tamquam non gaudéntes; et qui emunt, tamquam non possidéntes;
31 Et qui utúntur hoc mundo, tamquam non utántur; prǽterit enim figúra hujus mundi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Veni Sponsa Christi, áccipe corónam, quam tibi Dóminus præparávit in ætérnum; pro cujus amóre sánguinem tuum fudísti,
* Et cum Ángelis in paradísum introísti.
℣. Veni, elécta mea, et ponam in te thronum meum; quia concupívit Rex spéciem tuam.
℟. Et cum Ángelis in paradísum introísti.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.
Reading 1
Lesson from the first letter of St. Paul the Apostle to the Corinthians
1 Cor 7:25-31
25 Now concerning virgins, I have no commandment of the Lord; but I give counsel, as having obtained mercy of the Lord, to be faithful.
26 I think therefore that this is good for the present necessity, that it is good for a man so to be.
27 Art thou bound to a wife? seek not to be loosed. Art thou loosed from a wife? seek not a wife.
28 But if thou take a wife, thou hast not sinned. And if a virgin marry, she hath not sinned: nevertheless, such shall have tribulation of the flesh. But I spare you.
29 This therefore I say, brethren; the time is short; it remaineth, that they also who have wives, be as if they had none;
30 And they that weep, as though they wept not; and they that rejoice, as if they rejoiced not; and they that buy, as though they possessed not;
31 And they that use this world, as if they used it not: for the fashion of this world passeth away.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Come, Bride of Christ, and take the everlasting crown, which the Lord hath prepared for thee, even for thee who for the love of Him hast shed thy blood;
* And art entered with Angels into His garden.
℣. Come, O My chosen one, and I will establish My throne in thee, for the King hath reatly desired thy beauty
℟. And art entered with Angels into His garden.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adjuváre dignétur. Amen.
Lectio 2
1 Cor 7:32-35
32 Volo autem vos sine sollicitúdine esse. Qui sine uxóre est, sollícitus est quæ Dómini sunt, quómodo pláceat Deo.
33 Qui autem cum uxóre est, sollícitus est quæ sunt mundi, quómodo pláceat uxóri; et divísus est.
34 Et múlier innúpta et virgo cógitat quæ Dómini sunt, ut sit sancta córpore et spíritu. Quæ autem nupta est, cógitat quæ sunt mundi, quómodo pláceat viro.
35 Porro hoc ad utilitátem vestram dico, non ut láqueum vobis iníciam, sed ad id, quod honéstum est, et quod facultátem prǽbeat sine impediménto Dóminum obsecrándi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Diffúsa est grátia in lábiis tuis,
* Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
℣. Spécie tua et pulchritúdine tua inténde, próspere procéde, et regna.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.
Reading 2
1 Cor 7:32-35
32 But I would have you to be without solicitude. He that is without a wife, is solicitous for the things that belong to the Lord, how he may please God.
33 But he that is with a wife, is solicitous for the things of the world, how he may please his wife: and he is divided.
34 And the unmarried woman and the virgin thinketh on the things of the Lord, that she may be holy both in body and in spirit. But she that is married thinketh on the things of the world, how she may please her husband.
35 And this I speak for your profit: not to cast a snare upon you; but for that which is decent, and which may give you power to attend upon the Lord, without impediment.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Grace is poured into thy lips, therefore;
* God hath blessed thee for ever.
℣. In thy comeliness and thy beauty, go forward, fare prosperously, and reign.
℟. God hath blessed thee for ever.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.
Lectio 3
1 Cor 7:36-40
36 Si quis autem turpem se vidéri exístimat super vírgine sua, quod sit superadúlta, et ita opórtet fíeri; quod vult fáciat: non peccat, si nubat.
37 Nam, qui státuit in corde suo firmus, non habens necessitátem, potestátem autem habens suæ voluntátis, et hoc judicávit in corde suo, serváre vírginem suam, bene facit.
38 Ígitur et qui matrimónio jungit vírginem suam, bene facit; et qui non jungit, mélius facit.
39 Múlier alligáta est legi quanto témpore, vir ejus vivit. Quod, si dormíerit vir ejus, liberáta est; cui vult nubat, tantum in Dómino.
40 Beátior autem erit, si sic permánserit, secúndum meum consílium; puto autem quod et ego Spíritum Dei hábeam.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Spécie tua et pulchritúdine tua
* Inténde, próspere procéde, et regna.
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis, proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
℟. Inténde, próspere procéde, et regna.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Inténde, próspere procéde, et regna.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.
Reading 3
1 Cor 7:36-40
36 But if any man think that he seemeth dishonoured, with regard to his virgin, for that she is above the age, and it must so be: let him do what he will; he sinneth not, if she marry.
37 For he that hath determined being steadfast in his heart, having no necessity, but having power of his own will; and hath judged this in his heart, to keep his virgin, doth well.
38 Therefore, both he that giveth his virgin in marriage, doth well; and he that giveth her not, doth better.
39 A woman is bound by the law as long as her husband liveth; but if her husband die, she is at liberty: let her marry to whom she will; only in the Lord.
40 But more blessed shall she be, if she so remain, according to my counsel; and I think that I also have the spirit of God.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. In thy comeliness and thy beauty;
* Go forward, fare prosperously, and reign.
℣. Grace is poured into thy lips, therefore God hath blessed thee for ever.
℟. Go forward, fare prosperously, and reign.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Go forward, fare prosperously, and reign.
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, Dómine Deus noster, sanctárum Vírginum et Mártyrum tuárum N. et N. palmas incessábili devotióne venerári: ut quas digna mente non póssumus celebráre, humílibus saltem frequentémus obséquiis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant unto us, we beseech thee, O Lord, our God, that we may ever call to mind, with all worship and thanksgiving, the victory of thy holy virgin martyrs N. and N., and although we know that our mind cannot comprehend thee who art this day their exceeding great reward, give us always the grace humbly to worship thee.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi, antiphonæ Votiva}
Ant. Hæc est Virgo sápiens.
Psalmus 92 [1]
92:1 Dóminus regnávit, decórem indútus est: * indútus est Dóminus fortitúdinem, et præcínxit se.
92:1 Étenim firmávit orbem terræ, * qui non commovébitur.
92:2 Paráta sedes tua ex tunc: * a sǽculo tu es.
92:3 Elevavérunt flúmina, Dómine: * elevavérunt flúmina vocem suam.
92:3 Elevavérunt flúmina fluctus suos, * a vócibus aquárum multárum.
92:4 Mirábiles elatiónes maris: * mirábilis in altis Dóminus.
92:5 Testimónia tua credibília facta sunt nimis: * domum tuam decet sanctitúdo, Dómine, in longitúdinem diérum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est Virgo sápiens, et una de número prudéntum.
|
Psalms {Psalms, antiphons Votive}
Ant. This is one of the wise virgins.
Psalm 92 [1]
92:1 Herren er konge! Han har klædt sig i højhed, * Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
92:1 Ja, jorden står fast, * den rokkes ikke.
92:2 Din trone står fast fra ældgammel tid, * fra evighed har du været til.
92:3 Herre, strømmene løfter, * strømmene løfter deres røst,
92:3 Strømmene løfter deres brøl. * Men mere end de vældige vandes buldren,
92:4 Mere end havets mægtige brændinger * er Herren mægtig i det høje.
92:5 Dine vidnesbyrd står fast, * hellighed smykker dit hus i al evighed, Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This is one of the wise virgins, one chosen out of the number of the careful.
|
Ant. Hæc est Virgo sápiens.
Psalmus 99 [2]
99:2 Jubiláte Deo, omnis terra: * servíte Dómino in lætítia.
99:2 Introíte in conspéctu ejus, * in exsultatióne.
99:3 Scitóte quóniam Dóminus ipse est Deus: * ipse fecit nos, et non ipsi nos.
99:4 Pópulus ejus, et oves páscuæ ejus: * introíte portas ejus in confessióne, átria ejus in hymnis: confitémini illi.
99:5 Laudáte nomen ejus: quóniam suávis est Dóminus, in ætérnum misericórdia ejus, * et usque in generatiónem et generatiónem véritas ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est Virgo sápiens, quam Dóminus vigilántem invénit.
|
Ant. This is one of the wise virgins.
Psalm 99 [2]
99:2 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! * Tjen Herren under glædessang,
99:2 Træd frem for ham * under jubel!
99:3 Forstå, at Herren er Gud, * han har skabt os, og ham hører vi til,
99:4 Vi er hans folk og de får, han vogter. * Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang,
99:5 Tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, * hans troskab i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This is one of the wise virgins, whom the Lord found watching.
|
Ant. Hæc est quæ nescívit.
Psalmus 62 [3]
62:2 Deus, Deus meus, * ad te de luce vígilo.
62:2 Sitívit in te ánima mea, * quam multiplíciter tibi caro mea.
62:3 In terra desérta, et ínvia, et inaquósa: * sic in sancto appárui tibi, ut vidérem virtútem tuam, et glóriam tuam.
62:4 Quóniam mélior est misericórdia tua super vitas: * lábia mea laudábunt te.
62:5 Sic benedícam te in vita mea: * et in nómine tuo levábo manus meas.
62:6 Sicut ádipe et pinguédine repleátur ánima mea: * et lábiis exsultatiónis laudábit os meum.
62:7 Si memor fui tui super stratum meum, in matutínis meditábor in te: * quia fuísti adjútor meus.
62:8 Et in velaménto alárum tuárum exsultábo, adhǽsit ánima mea post te: * me suscépit déxtera tua.
62:10 Ipsi vero in vanum quæsiérunt ánimam meam, introíbunt in inferióra terræ: * tradéntur in manus gládii, partes vúlpium erunt.
62:12 Rex vero lætábitur in Deo, laudabúntur omnes qui jurant in eo: * quia obstrúctum est os loquéntium iníqua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est quæ nescívit torum in delícto: habébit fructum in respectióne animárum sanctárum.
|
Ant. This, is one which hath not known the sinful bed.
Psalm 62 [3]
62:2 Gud, du er min Gud, * jeg søger dig,
62:2 Min sjæl tørster efter dig, * min krop længes efter dig
62:3 I det tørre, udpinte, vandløse land. * Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed,
62:4 For din troskab er bedre end livet. * Mine læber skal lovsynge dig,
62:5 Ja, jeg vil prise dig hele mit liv, * i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
62:6 Min sjæl mættes som af fede retter, * og min mund lovpriser dig med jublende læber,
62:7 Når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i nattetimerne. * For du er blevet min hjælp,
62:8 Og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, * og din højre hånd holder mig fast.
62:10 Men de, der stræber mig efter livet, skal gå ned i jordens dyb; * de skal overgives til sværdet og blive bytte for rævene.
62:12 Kongen glæder sig over Gud, alle, der sværger ved ham, skal prise sig lykkelige, * for munden lukkes på løgnerne.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This, is one which hath not known the sinful bed, she shall have fruit in the visitation of holy souls.
|
Ant. Veni, elécta mea.
Canticum Trium Puerorum [4]
Dan 3:57-88,56
3:57 Benedícite, ómnia ópera Dómini, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:58 Benedícite, Ángeli Dómini, Dómino: * benedícite, cæli, Dómino.
3:59 Benedícite, aquæ omnes, quæ super cælos sunt, Dómino: * benedícite, omnes virtútes Dómini, Dómino.
3:60 Benedícite, sol et luna, Dómino: * benedícite, stellæ cæli, Dómino.
3:61 Benedícite, omnis imber et ros, Dómino: * benedícite, omnes spíritus Dei, Dómino.
3:62 Benedícite, ignis et æstus, Dómino: * benedícite, frigus et æstus, Dómino.
3:63 Benedícite, rores et pruína, Dómino: * benedícite, gelu et frigus, Dómino.
3:64 Benedícite, glácies et nives, Dómino: * benedícite, noctes et dies, Dómino.
3:65 Benedícite, lux et ténebræ, Dómino: * benedícite, fúlgura et nubes, Dómino.
3:66 Benedícat terra Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:67 Benedícite, montes et colles, Dómino: * benedícite, univérsa germinántia in terra, Dómino.
3:68 Benedícite, fontes, Dómino: * benedícite, mária et flúmina, Dómino.
3:69 Benedícite, cete, et ómnia, quæ movéntur in aquis, Dómino: * benedícite, omnes vólucres cæli, Dómino.
3:70 Benedícite, omnes béstiæ et pécora, Dómino: * benedícite, fílii hóminum, Dómino.
3:71 Benedícat Israël Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:72 Benedícite, sacerdótes Dómini, Dómino: * benedícite, servi Dómini, Dómino.
3:73 Benedícite, spíritus, et ánimæ justórum, Dómino: * benedícite, sancti, et húmiles corde, Dómino.
3:74 Benedícite, Ananía, Azaría, Mísaël, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:75 (Fit reverentia:) Benedicámus Patrem et Fílium cum Sancto Spíritu: * laudémus et superexaltémus eum in sǽcula.
3:56 Benedíctus es, Dómine, in firmaménto cæli: * et laudábilis, et gloriósus, et superexaltátus in sǽcula.
Ant. Veni, elécta mea, et ponam in te thronum meum, allelúja.
|
Ant. Come, O my chosen one.
De tre mænds lovsang [4]
Dan 3:57-88,56
3:57 Pris Herren, alle I Herrens værker, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:58 Pris Herren, I Herrens engle, * pris Herren, I himle,
3:60 Pris Herren, alle vande oppe over himlen, * pris Herren, hele hans hær,
3:62 Pris Herren, sol og måne, * pris Herren, himlens stjerner,
3:64 Pris Herren, al regn og dug, * pris Herren, alle vinde,
3:66 Pris Herren, ild og glød, * pris Herren, kulde og hede,
3:68 Pris Herren, dugdråber og snefnug, * pris Herren, frost og kulde,
3:70 Pris Herren, rim og sne, * pris Herren, nætter og dage,
3:72 Pris Herren, lys og mørke, * pris Herren, lyn og skyer,
3:74 Pris Herren, du jord, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:75 Pris Herren, bjerge og høje, * pris Herren, alt hvad der vokser på jorden,
3:77 Pris Herren, I kilder, * pris Herren, have og floder,
3:79 Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, * pris Herren, alle himlens fugle,
3:81 Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, * pris Herren, I mennesker,
3:83 Pris Herren, Israel, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:84 Pris Herren, I Herrens præster, * pris Herren, I Herrens tjenere,
3:86 Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, * pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet,
3:88 Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:90 (Bøj hovedet) Lad os prise Faderen og Sønnnen med Helligånden; * lad os lovsynge og ophøje ham til evig tid.
3:56 Lovet være du i himmelhvælvingen, * lovsunget og æret til evig tid.
Ant. Come, O my chosen one, and I will establish My throne in thee.
|
Ant. Ista est speciósa.
Psalmus 148 [5]
148:1 Laudáte Dóminum de cælis: * laudáte eum in excélsis.
148:2 Laudáte eum, omnes Ángeli ejus: * laudáte eum, omnes virtútes ejus.
148:3 Laudáte eum, sol et luna: * laudáte eum, omnes stellæ et lumen.
148:4 Laudáte eum, cæli cælórum: * et aquæ omnes, quæ super cælos sunt, laudent nomen Dómini.
148:5 Quia ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
148:6 Státuit ea in ætérnum, et in sǽculum sǽculi: * præcéptum pósuit, et non præteríbit.
148:7 Laudáte Dóminum de terra, * dracónes, et omnes abýssi.
148:8 Ignis, grando, nix, glácies, spíritus procellárum: * quæ fáciunt verbum ejus:
148:9 Montes, et omnes colles: * ligna fructífera, et omnes cedri.
148:10 Béstiæ, et univérsa pécora: * serpéntes, et vólucres pennátæ:
148:11 Reges terræ, et omnes pópuli: * príncipes, et omnes júdices terræ.
148:12 Júvenes, et vírgines: senes cum junióribus laudent nomen Dómini: * quia exaltátum est nomen ejus solíus.
148:13 Conféssio ejus super cælum et terram: * et exaltávit cornu pópuli sui.
148:14 Hymnus ómnibus sanctis ejus: * fíliis Israël, pópulo appropinquánti sibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ista est speciósa inter fílias Jerúsalem.
|
Ant. She is beautiful.
Psalm 148 [5]
148:1 Lovpris Herren i himlen, * lovpris ham i det højeste!
148:2 Lovpris ham, alle hans engle, * lovpris ham, hele hans hær!
148:3 Lovpris ham, sol og måne, * lovpris ham, alle lysende stjerner!
148:4 Lovpris ham, himlenes himmel * og I vande oppe over himlen! De skal lovprise Herrens navn,
148:5 For han talte, og det skete, * for på hans befaling blev de skabt.
148:6 For evigt og altid bestemte han deres plads * og satte en grænse, de ikke måtte overskride.
148:7 Lovpris Herren på jorden, * alle I havdyr og store dyb,
148:8 Ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, * der udfører hans befaling!
148:9 Alle I bjerge og høje, * alle I frugttræer og cedertræer,
148:10 Alle I vilde dyr og alt kvæg, * alle I krybdyr og vingede fugle!
148:11 Alle jordens konger og folk, * alle jordens stormænd og dommere,
148:12 Unge mænd og piger, * gamle og unge! De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet,
148:13 Hans herlighed når ud over jord og himmel. * Han løftede sit folks horn.
148:14 Alle hans fromme skal lovprise ham, * Israel, det folk, der står ham nær!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. She is beautiful among the daughters of Jerusalem.
|
Capitulum Hymnus Versus {Votiva}
2 Cor 10:17-18
Fratres: Qui gloriátur, in Dómino gloriétur. Non enim qui seípsum comméndat, ille probátus est; sed quem Deus comméndat.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Jesu, coróna Vírginum,
Quem Mater illa cóncipit
Quæ sola Virgo párturit,
Hæc vota clemens áccipe:
Qui pergis inter lília
Septus choréis Vírginum,
Sponsus decórus glória
Sponsísque reddens prǽmia.
Quocúmque tendis, Vírgines
Sequúntur, atque láudibus
Post te canéntes cúrsitant,
Hymnósque dulces pérsonant;
Te deprecámur súpplices,
Nostris ut addas sénsibus
Nescíre prorsus ómnia
Corruptiónis vúlnera.
Virtus, honor, laus, glória
Deo Patri cum Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sæculórum sǽcula.
Amen.
℣. Adducéntur Regi Vírgines post eam:
℟. Próximæ ejus afferéntur tibi.
|
Chapter Hymn Verse {Votive}
2 Kor 10:17-18
Brødre: »Den, der er stolt, skal være stolt af Herren.« For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står sin prøve, men den, som Herren anbefaler.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
Jesu, the virgins' crown, do thou
Accept us as in prayer we bow;
Born of that Virgin, whom alone
The mother and the maid we own.
Amongst the lilies thou dost feed,
By virgin choirs accompanied;
With glory decked, the spotless brides
Whose bridal gifts thy love provides.
They, wheresoe'er thy footsteps bend,
With hymns and praises still attend:
In blessèd troops they follow thee,
With dance, and song, and melody.
We pray thee therefore to bestow
Upon our senses here below
Thy grace, that so we may endure
From taint of all corruption pure.
All laud to God the Father be,
All praise, eternal Son, to thee;
All glory as is ever meet,
To God, the holy Paraclete.
Amen.
℣. After her shall virgins be brought unto the King.
℟. Her fellows shall be brought unto thee.
|
Canticum Benedictus {Antiphona Votiva}
Ant. Prudéntes vírgines,
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum ejus:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Jusjurándum, quod jurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et justítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias ejus:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi ejus: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Prudéntes vírgines, aptáte vestras lámpades: ecce sponsus venit, exíte óbviam ei.
|
Canticum Benedictus {Antiphon Votive}
Ant. Trim your lamps, O ye wise virgins:
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Trim your lamps, O ye wise virgins: Behold the Bridegroom cometh; go ye out to meet Him.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, Dómine Deus noster, sanctárum Vírginum et Mártyrum tuárum N. et N. palmas incessábili devotióne venerári: ut quas digna mente non póssumus celebráre, humílibus saltem frequentémus obséquiis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant unto us, we beseech thee, O Lord, our God, that we may ever call to mind, with all worship and thanksgiving, the victory of thy holy virgin martyrs N. and N., and although we know that our mind cannot comprehend thee who art this day their exceeding great reward, give us always the grace humbly to worship thee.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Jam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Deo Patri sit glória,
Ejúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Nunc et per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All laud to God the Father be,
All praise, Eternal Son, to thee:
All glory, as is ever meet,
To God the holy Paraclete.
Amen.
|
Psalmi {Psalmi Dominica, antiphonæ Votiva}
Ant. Hæc est Virgo sápiens,
Psalmus 53 [1]
53:3 Deus, in nómine tuo salvum me fac: * et in virtúte tua júdica me.
53:4 Deus, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe verba oris mei.
53:5 Quóniam aliéni insurrexérunt advérsum me, et fortes quæsiérunt ánimam meam: * et non proposuérunt Deum ante conspéctum suum.
53:6 Ecce enim, Deus ádjuvat me: * et Dóminus suscéptor est ánimæ meæ.
53:7 Avérte mala inimícis meis: * et in veritáte tua dispérde illos.
53:8 Voluntárie sacrificábo tibi, * et confitébor nómini tuo, Dómine: quóniam bonum est:
53:9 Quóniam ex omni tribulatióne eripuísti me: * et super inimícos meos despéxit óculus meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday, antiphons Votive}
Ant. This is one of the wise virgins,
Psalm 53 [1]
53:3 Gud, frels mig ved dit navn, * skaf mig ret ved din styrke!
53:4 Gud, hør min bøn, * lyt til min munds ord!
53:5 Fremmede har rejst sig mod mig, voldsmænd stræber mig efter livet, * for de har ikke Gud for øje.
53:6 Se, Gud er min hjælper, * Herren styrker mig.
53:7 Ulykken skal falde tilbage på mine fjender. * Gør det af med dem i din trofasthed!
53:8 Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer, * jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.
53:9 Han har reddet mig fra alle trængsler, * og mit øje fryder sig over mine fjender.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(1-16) [2]
118:1 (Aleph) Beáti immaculáti in via: * qui ámbulant in lege Dómini.
118:2 Beáti, qui scrutántur testimónia ejus: * in toto corde exquírunt eum.
118:3 Non enim qui operántur iniquitátem, * in viis ejus ambulavérunt.
118:4 Tu mandásti * mandáta tua custodíri nimis.
118:5 Útinam dirigántur viæ meæ, * ad custodiéndas justificatiónes tuas!
118:6 Tunc non confúndar, * cum perspéxero in ómnibus mandátis tuis.
118:7 Confitébor tibi in directióne cordis: * in eo quod dídici judícia justítiæ tuæ.
118:8 Justificatiónes tuas custódiam: * non me derelínquas usquequáque.
118:9 (Beth) In quo córrigit adolescéntior viam suam? * In custodiéndo sermónes tuos.
118:10 In toto corde meo exquisívi te: * ne repéllas me a mandátis tuis.
118:11 In corde meo abscóndi elóquia tua: * ut non peccem tibi.
118:12 Benedíctus es, Dómine: * doce me justificatiónes tuas.
118:13 In lábiis meis, * pronuntiávi ómnia judícia oris tui.
118:14 In via testimoniórum tuórum delectátus sum, * sicut in ómnibus divítiis.
118:15 In mandátis tuis exercébor: * et considerábo vias tuas.
118:16 In justificatiónibus tuis meditábor: * non oblivíscar sermónes tuos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(1-16) [2]
118:1 (Alef) Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, * og som vandrer efter Herrens lov.
118:2 Lykkelig den, der overholder hans formaninger * og søger ham af hele sit hjerte.
118:3 Han gør ikke uret, * men vandrer ad hans veje.
118:4 Du har givet dine forordninger, * de skal nøje overholdes.
118:5 Gid min færden må være sikker, * så jeg holder dine love.
118:6 Da bliver jeg ikke til skamme, * når jeg har alle dine befalinger for øje.
118:7 Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, * fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
118:8 Jeg holder dine love, * svigt mig ikke!
118:9 (Bet) Hvordan holder den unge sin sti ren? * Ved at følge dine ord!
118:10 Af hele mit hjerte søger jeg dig, * led mig ikke vild fra dine befalinger.
118:11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, * for ikke at synde mod dig.
118:12 Lovet være du, Herre, * lær mig dine lovbud!
118:13 Med mine læber opregner jeg * alle de bud, du har givet.
118:14 Jeg glæder mig over at følge dine formaninger * som over alverdens rigdom.
118:15 Jeg grunder over dine forordninger * og har dine veje for øje.
118:16 SJeg opmuntres ved dine love * og glemmer ikke dine ord.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(17-32) [3]
118:17 (Ghimel) Retríbue servo tuo, vivífica me: * et custódiam sermónes tuos:
118:18 Revéla óculos meos: * et considerábo mirabília de lege tua.
118:19 Íncola ego sum in terra: * non abscóndas a me mandáta tua.
118:20 Concupívit ánima mea desideráre justificatiónes tuas, * in omni témpore.
118:21 Increpásti supérbos: * maledícti qui declínant a mandátis tuis.
118:22 Aufer a me oppróbrium, et contémptum: * quia testimónia tua exquisívi.
118:23 Étenim sedérunt príncipes, et advérsum me loquebántur: * servus autem tuus exercebátur in justificatiónibus tuis.
118:24 Nam et testimónia tua meditátio mea est: * et consílium meum justificatiónes tuæ.
118:25 (Daleth) Adhǽsit paviménto ánima mea: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:26 Vias meas enuntiávi, et exaudísti me: * doce me justificatiónes tuas.
118:27 Viam justificatiónum tuárum ínstrue me: * et exercébor in mirabílibus tuis.
118:28 Dormitávit ánima mea præ tǽdio: * confírma me in verbis tuis.
118:29 Viam iniquitátis ámove a me: * et de lege tua miserére mei.
118:30 Viam veritátis elégi: * judícia tua non sum oblítus.
118:31 Adhǽsi testimóniis tuis, Dómine: * noli me confúndere.
118:32 Viam mandatórum tuórum cucúrri, * cum dilatásti cor meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est Virgo sápiens, et una de número prudéntum.
|
Psalm 118(17-32) [3]
118:17 (Gimel) Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, * da vil jeg følge dine ord.
118:18 Luk mine øjne op, * så jeg kan iagttage underne i din lov.
118:19 Jeg er en fremmed på jorden, * skjul ikke dine befalinger for mig!
118:20 Altid * hentæres min sjæl af længsel efter dine bud.
118:21 Du truer de overmodige; * forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
118:22 Tag hån og foragt bort fra mig, * for jeg overholder dine formaninger.
118:23 Selv når stormænd sidder og taler om mig, * grunder din tjener over dine love.
118:24 Ja, dine formaninger er min opmuntring, * de er mine rådgivere.
118:25 (Dalet) Min sjæl klæber til støvet, * hold mig i live efter dit ord!
118:26 Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. * Lær mig dine love,
118:27 Giv mig indsigt i dine forordningers vej, * så jeg kan grunde over dine undere.
118:28 Min sjæl er plaget af bekymring, * rejs mig efter dit ord!
118:29 Hold falskheds vej borte fra mig, * og giv mig i nåde din lov!
118:30 Jeg vælger sandhedens vej, * jeg har dine bud for øje.
118:31 Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, * gør mig ikke til skamme!
118:32 Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, * for du har gjort mit hjerte fri.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This is one of the wise virgins, one chosen out of the number of the careful.
|
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℟.br. Christe, Fili Dei vivi, * Miserére nobis.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * Miserére nobis.
℣. Qui sedes ad déxteram Patris.
℟. Miserére nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * Miserére nobis.
℣. Exsúrge, Christe, ádjuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Chapter Responsory Verse {Votive}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Thanks be to God.
℟.br. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Thou, who sittest at the right hand of the Father.
℟. Have mercy on us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Orationes
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium huius diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam justítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Prayers
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Martyrologium (anticip.)
Idibus Novémbris Luna quinta Anno Dómini 2018
Sancti Dídaci, ex Ordine Minórum, Confessóris; cujus dies natális recólitur prídie hujus diéi.
Ravénnæ natális sanctórum Mártyrum Valentíni, Solutóris et Victóris; qui sub Diocletiáno Imperatóre passi sunt.
Aquis, in província Narbonénsi, beáti Mítrii, claríssimi Mártyris.
Cæsaréæ, in Palæstína, pássio sanctórum Antoníni, Zébinæ, Germáni et Ennathæ Vírginis. Hæc, sub Galério Maximiáno Imperatóre, verbéribus cæsa, igne cremáta est; illi vero, cum intrépidi ac líbera voce Firmiliánum Prǽsidem, diis immolántem, impietátis argúerent, cápite cæsi sunt.
In Africa sanctórum Mártyrum Hispanórum Arcádii, Paschásii, Probi et Eutychiáni; qui, in persecutióne Wandálica, cum in Ariánam perfídiam nullátenus declináre pateréntur, hinc a Genseríco, Rege Ariáno, primum proscrípti, deínde acti in exsílium atque atrocíssimis supplíciis cruciáti, postrémum divérso mortis génere interémpti sunt. Tunc et Paulílli puéruli, germáni sanctórum Paschásii et Eutychiáni, constántia enítuit; qui, cum de fide cathólica nullátenus posset avélli, fústibus diu cæsus est, atque ad ínfimam servitútem damnátus.
Romæ sancti Nicolái Papæ Primi, vigóre apostólico præstántis.
Turónis, in Gállia, sancti Brítii Epíscopi, qui fuit discípulus beáti Martíni Epíscopi.
Toléti, in Hispánia, sancti Eugénii Epíscopi.
Arvérnis, in Gállia, sancti Quinctiáni Epíscopi.
Cremónæ, in Insúbria, sancti Homobóni Confessóris; quem, miráculis clarum, Innocéntius Papa Tértius in Sanctórum númerum rétulit.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
|
Martyrologium (anticip.)
Upon the morrow we keep the feast of the holy Confessor Diego, of the Order of Friars Minor, who was born into the better life upon this present day.
November 13th 2018, the 5th day of the Moon, were born into the better life:
At Ravenna, the holy martyrs Valentine, Solutor, and Victor, who suffered in the persecution under Diocletian.
At Aix, in Provence, (in the year 304,) that illustrious martyr the blessed Mitrius.
At Caesarea, in Palestine, (in the year 308,) in the persecution under the Emperor Galerius Maximian, the holy martyrs Antonine, Zebinas, German, and the Virgin Ennatha. Ennatha was flogged and then burnt, and the men were beheaded because they openly rebuked the President Firmilian for his wickedness in offering sacrifice to the gods.
In Africa, (in the year 437,) the holy martyrs Arcadius, Paschasius, Probus, and Eutychian. These were all Spaniards who, during the persecution under the Vandals, could no wise be brought to turn aside unto the Arian misbelief. For this cause the Arian king Genseric first proscribed them, then banished them, afterwards tormented them with terrible sufferings, and lastly put them to death in diverse ways. Then also became glorious the faithfulness of the little lad, Paulillus, the brother of holy Paschasius and Eutychian, and as he would not give up the Catholic faith, he was cudgelled for a long time and condemned to the lowest bondage.
At Rome, holy Pope Nicholas the Great, eminent for his Apostolic vigour. (He reigned from April 28, 858 to November 13, 867. He was the 107th Pope.)
At Tours, (in the year 444,) holy Brice, Bishop of that see, a disciple of the blessed Bishop Martin.
At Toledo, (in the year 658,) holy Eugene, Bishop (of that see.)
In Auvergne, (in the year 527,) holy Quintian, Bishop (of Rodez and of Clermont.)
At Cremona, the holy Confessor Homobuono, who was famous for miracles, and whose name Innocent III enrolled among those of the Saints.
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
℣. Precious in the sight of the Lord.
℟. Is the death of his saints.
Holy Mary and all the Saints, intercede for us with the Lord, our God, so that we may merit His help and salvation, who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi:
Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom.
Who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens. Amen.
Lectio brevis {Votiva}
2 Thess 3:5
Dóminus autem dírigat corda et córpora nostra in caritáte Dei et patiéntia Christi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace. Amen.
Short reading {Votive}
2 Thess 3:5
And the Lord direct your hearts, in the charity of God, and the patience of Christ.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
℣. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
℣. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.
Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.
Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Psalmi Dominica, antiphonæ Votiva}
Ant. Hæc est Virgo sápiens,
Psalmus 118(33-48) [1]
118:33 (He) Legem pone mihi, Dómine, viam justificatiónum tuárum: * et exquíram eam semper.
118:34 Da mihi intelléctum, et scrutábor legem tuam: * et custódiam illam in toto corde meo.
118:35 Deduc me in sémitam mandatórum tuórum: * quia ipsam vólui.
118:36 Inclína cor meum in testimónia tua: * et non in avarítiam.
118:37 Avérte óculos meos ne vídeant vanitátem: * in via tua vivífica me.
118:38 Státue servo tuo elóquium tuum, * in timóre tuo.
118:39 Ámputa oppróbrium meum quod suspicátus sum: * quia judícia tua jucúnda.
118:40 Ecce, concupívi mandáta tua: * in æquitáte tua vivífica me.
118:41 (Vav) Et véniat super me misericórdia tua, Dómine: * salutáre tuum secúndum elóquium tuum.
118:42 Et respondébo exprobrántibus mihi verbum: * quia sperávi in sermónibus tuis.
118:43 Et ne áuferas de ore meo verbum veritátis usquequáque: * quia in judíciis tuis supersperávi.
118:44 Et custódiam legem tuam semper: * in sǽculum et in sǽculum sǽculi.
118:45 Et ambulábam in latitúdine: * quia mandáta tua exquisívi.
118:46 Et loquébar in testimóniis tuis in conspéctu regum: * et non confundébar.
118:47 Et meditábar in mandátis tuis, * quæ diléxi.
118:48 Et levávi manus meas ad mandáta tua, quæ diléxi: * et exercébar in justificatiónibus tuis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday, antiphons Votive}
Ant. This is one of the wise virgins,
Psalm 118(33-48) [1]
118:33 (He) Herre, vis mig dine loves vej, * så vil jeg følge den helt og fuldt.
118:34 Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov * og holder den af hele mit hjerte.
118:35 Før mig ad den sti, du befaler, * for den holder jeg af.
118:36 Vend mit hjerte til dine formaninger * og ikke til vinding!
118:37 Vend mine øjne bort fra løgn, * hold mig i live på dine veje!
118:38 Bekræft dit ord for din tjener, * så jeg må frygte dig.
118:39 Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, * for dine bud er gode.
118:40 Jeg længes efter dine forordninger, * hold mig i live i din retfærdighed!
118:41 (Vav) Lad din godhed nå mig, Herre, * og din frelse, efter dit eget ord,
118:42 Så jeg har svar til den, der spotter mig, * for jeg stoler på dit ord.
118:43 Riv ikke sandhedens ord ud af min mund, * for jeg sætter mit håb til dine bud.
118:44 Jeg vil holde din lov til stadighed, * evigt og altid.
118:45 Jeg kan vandre i åbent land, * for jeg søger dine forordninger.
118:46 Jeg vil tale om dine formaninger til konger * uden at blive til skamme.
118:47 Jeg opmuntres ved dine befalinger, * som jeg elsker.
118:48 Jeg løfter mine hænder mod dine befalinger, som jeg elsker, * og jeg grunder over dine love.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(49-64) [2]
118:49 (Zai) Memor esto verbi tui servo tuo, * in quo mihi spem dedísti.
118:50 Hæc me consoláta est in humilitáte mea: * quia elóquium tuum vivificávit me.
118:51 Supérbi iníque agébant usquequáque: * a lege autem tua non declinávi.
118:52 Memor fui judiciórum tuórum a sǽculo, Dómine: * et consolátus sum.
118:53 Deféctio ténuit me, * pro peccatóribus derelinquéntibus legem tuam.
118:54 Cantábiles mihi erant justificatiónes tuæ, * in loco peregrinatiónis meæ.
118:55 Memor fui nocte nóminis tui, Dómine: * et custodívi legem tuam.
118:56 Hæc facta est mihi: * quia justificatiónes tuas exquisívi.
118:57 (Heth) Pórtio mea, Dómine, * dixi custodíre legem tuam.
118:58 Deprecátus sum fáciem tuam in toto corde meo: * miserére mei secúndum elóquium tuum.
118:59 Cogitávi vias meas: * et convérti pedes meos in testimónia tua.
118:60 Parátus sum, et non sum turbátus: * ut custódiam mandáta tua.
118:61 Funes peccatórum circumpléxi sunt me: * et legem tuam non sum oblítus.
118:62 Média nocte surgébam ad confiténdum tibi, * super judícia justificatiónis tuæ.
118:63 Párticeps ego sum ómnium timéntium te: * et custodiéntium mandáta tua.
118:64 Misericórdia tua, Dómine, plena est terra: * justificatiónes tuas doce me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(49-64) [2]
118:49 (Zayin) Husk det ord til din tjener, * som du har givet mig at håbe på.
118:50 Det trøster mig i min elendighed, * for dit ord holder mig i live.
118:51 De overmodige spotter mig uden ophør, * men jeg viger ikke fra din lov.
118:52 Jeg husker på dine bud fra gamle dage, * og så finder jeg trøst, Herre.
118:53 Jeg er grebet af en glødende vrede * over de ugudelige, der svigter din lov.
118:54 Dine lovbud er blevet mine sange * i det hus, hvor jeg bor som fremmed.
118:55 Om natten husker jeg på dit navn, Herre, * og jeg vil holde din lov;
118:56 Sådan har jeg det, * for jeg overholder dine forordninger.
118:57 (Het) Herren er min lod, * jeg lover at følge dine ord.
118:58 Jeg trygler dig af hele mit hjerte: * Vær mig nådig efter dit ord!
118:59 Jeg har gennemtænkt mine veje, * og jeg vil rette mine skridt efter dine formaninger.
118:60 Uden tøven iler jeg * for at holde dine befalinger.
118:61 Ugudeliges bånd snærer mig, * men jeg glemmer ikke din lov.
118:62 Ved midnat står jeg op og takker dig * for dine retfærdige bud.
118:63 Jeg er ven med alle, der frygter dig, * og som holder dine forordninger.
118:64 Herre, din godhed fylder jorden, * lær mig dine love!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(65-80) [3]
118:65 (Teth) Bonitátem fecísti cum servo tuo, Dómine, * secúndum verbum tuum.
118:66 Bonitátem, et disciplínam, et sciéntiam doce me: * quia mandátis tuis crédidi.
118:67 Priúsquam humiliárer ego delíqui: * proptérea elóquium tuum custodívi.
118:68 Bonus es tu: * et in bonitáte tua doce me justificatiónes tuas.
118:69 Multiplicáta est super me iníquitas superbórum: * ego autem in toto corde meo scrutábor mandáta tua.
118:70 Coagulátum est sicut lac cor eórum: * ego vero legem tuam meditátus sum.
118:71 Bonum mihi quia humiliásti me: * ut discam justificatiónes tuas.
118:72 Bonum mihi lex oris tui, * super míllia auri et argénti.
118:73 (Joth) Manus tuæ fecérunt me, et plasmavérunt me: * da mihi intelléctum, et discam mandáta tua.
118:74 Qui timent te vidébunt me, et lætabúntur: * quia in verba tua supersperávi.
118:75 Cognóvi, Dómine, quia ǽquitas judícia tua: * et in veritáte tua humiliásti me.
118:76 Fiat misericórdia tua ut consolétur me, * secúndum elóquium tuum servo tuo.
118:77 Véniant mihi miseratiónes tuæ, et vivam: * quia lex tua meditátio mea est.
118:78 Confundántur supérbi, quia injúste iniquitátem fecérunt in me: * ego autem exercébor in mandátis tuis.
118:79 Convertántur mihi timéntes te: * et qui novérunt testimónia tua.
118:80 Fiat cor meum immaculátum in justificatiónibus tuis, * ut non confúndar.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est Virgo sápiens, quam Dóminus vigilántem invénit.
|
Psalm 118(65-80) [3]
118:65 (Tet) Du har handlet godt mod din tjener * efter dit ord, Herre.
118:66 Giv mig dømmekraft og kundskab, * for jeg stoler på dine befalinger.
118:67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, * men nu følger jeg dit ord.
118:68 Du er god, * og du handler godt, lær mig dine love!
118:69 De overmodige sværter mig med løgn, * men af hele mit hjerte overholder jeg dine forordninger.
118:70 Deres hjerte er sløvt af fedt, * men jeg glædes ved din lov.
118:71 Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, * så jeg kunne lære dine love.
118:72 Den lov, du har givet, er bedre for mig * end tusind stykker guld og sølv.
118:73 (Yod) Dine hænder skabte og formede mig, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine befalinger.
118:74 De, der frygter dig, ser mig og glæder sig, * for jeg sætter mit håb til dit ord.
118:75 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige, * i din trofasthed ydmygede du mig.
118:76 Lad din godhed være min trøst * efter dit ord til din tjener.
118:77 Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve, * for din lov er min opmuntring.
118:78 De overmodige skal beskæmmes, for med urette krænker de mig, * men jeg grunder over dine forordninger.
118:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, * dem, der kender dine formaninger.
118:80 Gid jeg helhjertet må følge dine love, * for at jeg ikke skal beskæmmes.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This is one of the wise virgins, whom the Lord found watching.
|
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
2 Cor 10:17-18
Fratres: Qui gloriátur, in Dómino gloriétur. Non enim qui seípsum comméndat, ille probátus est; sed quem Deus comméndat.
℟. Deo grátias.
℟.br. Spécie tua * Et pulchritúdine tua.
℟. Spécie tua * Et pulchritúdine tua.
℣. Inténde, próspere procéde, et regna.
℟. Et pulchritúdine tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Spécie tua * Et pulchritúdine tua.
℣. Adjuvábit eam Deus vultu suo.
℟. Deus in médio ejus, non commovébitur.
|
Chapter Responsory Verse {Votive}
2 Kor 10:17-18
Brødre: »Den, der er stolt, skal være stolt af Herren.« For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står sin prøve, men den, som Herren anbefaler.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I din højhed * og i din pragt.
℟. I din højhed * og i din pragt.
℣. Drag ud med lykke og hersk.
℟. Og i din pragt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I din højhed * og i din pragt.
℣. Gud bringer hende hjælp ved daggry.
℟. Gud er i hendes midte, hun rokkes ikke.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, Dómine Deus noster, sanctárum Vírginum et Mártyrum tuárum N. et N. palmas incessábili devotióne venerári: ut quas digna mente non póssumus celebráre, humílibus saltem frequentémus obséquiis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant unto us, we beseech thee, O Lord, our God, that we may ever call to mind, with all worship and thanksgiving, the victory of thy holy virgin martyrs N. and N., and although we know that our mind cannot comprehend thee who art this day their exceeding great reward, give us always the grace humbly to worship thee.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Rector potens, verax Deus,
Qui témperas rerum vices,
Splendóre mane illúminas,
Et ígnibus merídiem:
Exstíngue flammas lítium,
Aufer calórem nóxium,
Confer salútem córporum,
Verámque pacem córdium.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
O God of truth, O Lord of might,
Who orderest time and change aright,
Who send’st the early morning ray,
And light’st the glow of perfect day:
Extinguish thou each sinful fire,
And banish every ill desire;
And while thou keep’st the body whole,
Shed forth thy peace upon the soul.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Psalmi Dominica, antiphonæ Votiva}
Ant. Hæc est quæ nescívit.
Psalmus 118(81-96) [1]
118:81 (Caph) Defécit in salutáre tuum ánima mea: * et in verbum tuum supersperávi.
118:82 Defecérunt óculi mei in elóquium tuum, * dicéntes: Quando consoláberis me?
118:83 Quia factus sum sicut uter in pruína: * justificatiónes tuas non sum oblítus.
118:84 Quot sunt dies servi tui? * quando fácies de persequéntibus me judícium?
118:85 Narravérunt mihi iníqui fabulatiónes: * sed non ut lex tua.
118:86 Ómnia mandáta tua véritas: * iníque persecúti sunt me, ádjuva me.
118:87 Paulo minus consummavérunt me in terra: * ego autem non derelíqui mandáta tua.
118:88 Secúndum misericórdiam tuam vivífica me: * et custódiam testimónia oris tui.
118:89 (Laméd) In ætérnum, Dómine, * verbum tuum pérmanet in cælo.
118:90 In generatiónem et generatiónem véritas tua: * fundásti terram, et pérmanet.
118:91 Ordinatióne tua persevérat dies: * quóniam ómnia sérviunt tibi.
118:92 Nisi quod lex tua meditátio mea est: * tunc forte periíssem in humilitáte mea.
118:93 In ætérnum non oblivíscar justificatiónes tuas: * quia in ipsis vivificásti me.
118:94 Tuus sum ego, salvum me fac: * quóniam justificatiónes tuas exquisívi.
118:95 Me exspectavérunt peccatóres ut pérderent me: * testimónia tua intelléxi.
118:96 Omnis consummatiónis vidi finem: * latum mandátum tuum nimis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday, antiphons Votive}
Ant. This, is one which hath not known the sinful bed,
Psalm 118(81-96) [1]
118:81 (Kaf) Jeg går til af længsel efter din frelse, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:82 Mine øjne stirrer sig trætte efter dit ord, * hvornår vil du dog trøste mig?
118:83 Jeg er som en lædersæk, der er hængt til rygning, * men dine love glemmer jeg ikke.
118:84 Hvor mange er din tjeners dage? * Hvornår fælder du dom over dem, der forfølger mig?
118:85 De overmodige, som ikke lever efter din lov, * har gravet faldgruber for mig.
118:86 Alle dine befalinger er pålidelige, * hjælp mig, de forfølger mig med urette.
118:87 De har næsten gjort det af med mig på jorden, * men jeg svigter ikke dine forordninger.
118:88 Hold mig i live i din godhed, * så skal jeg overholde de formaninger, du har givet.
118:89 (Lamed) I evighed, Herre, * står dit ord fast i himlen,
118:90 Din trofasthed varer i slægt efter slægt. * Du grundfæstede jorden, så den stod fast.
118:91 Dine bud består endnu i dag, * for alle ting må tjene dig.
118:92 Havde din lov ikke været min opmuntring, * var jeg gået til grunde i min elendighed.
118:93 Jeg vil aldrig glemme dine forordninger, * for ved dem holder du mig i live.
118:94 Dig hører jeg til, frels mig, * for jeg søger dine forordninger.
118:95 De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig, * men jeg giver agt på dine formaninger.
118:96 Jeg ser en grænse for alt, der er fuldendt, * men din befaling rækker uendelig vidt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Quómodo diléxi legem tuam, Dómine? * tota die meditátio mea est.
118:98 Super inimícos meos prudéntem me fecísti mandáto tuo: * quia in ætérnum mihi est.
118:99 Super omnes docéntes me intelléxi: * quia testimónia tua meditátio mea est.
118:100 Super senes intelléxi: * quia mandáta tua quæsívi.
118:101 Ab omni via mala prohíbui pedes meos: * ut custódiam verba tua.
118:102 A judíciis tuis non declinávi: * quia tu legem posuísti mihi.
118:103 Quam dúlcia fáucibus meis elóquia tua, * super mel ori meo!
118:104 A mandátis tuis intelléxi: * proptérea odívi omnem viam iniquitátis.
118:105 (Nun) Lucérna pédibus meis verbum tuum, * et lumen sémitis meis.
118:106 Jurávi, et státui * custodíre judícia justítiæ tuæ.
118:107 Humiliátus sum usquequáque, Dómine: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:108 Voluntária oris mei beneplácita fac, Dómine: * et judícia tua doce me.
118:109 Ánima mea in mánibus meis semper: * et legem tuam non sum oblítus.
118:110 Posuérunt peccatóres láqueum mihi: * et de mandátis tuis non errávi.
118:111 Hereditáte acquisívi testimónia tua in ætérnum: * quia exsultátio cordis mei sunt.
118:112 Inclinávi cor meum ad faciéndas justificatiónes tuas in ætérnum, * propter retributiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Hvor jeg elsker din lov, * hele dagen er den i mine tanker.
118:98 Dine befalinger gør mig visere end mine fjender, * for de er til stadighed hos mig.
118:99 Jeg har mere indsigt end alle mine lærere, * for jeg har dine formaninger i tankerne.
118:100 Jeg har mere forstand end de gamle, * for jeg overholder dine forordninger.
118:101 Jeg holder mine fødder fra alle onde veje, * så jeg kan følge dine ord.
118:102 Jeg viger ikke fra dine bud, * for du har selv lært mig dem.
118:103 Hvor er dit ord sødt for min gane, * sødere end honning i min mund.
118:104 Af dine forordninger får jeg forstand, * derfor hader jeg alle falskheds veje.
118:105 (Nun) Dine ord er en lygte for min fod, * et lys på min sti.
118:106 Jeg har svoret, og det står jeg ved, * at jeg vil holde dine retfærdige bud.
118:107 Jeg er blevet dybt ydmyget, Herre, * hold mig i live efter dit ord.
118:108 Herre, tag imod frivilligofrene fra min mund, * og lær mig dine bud.
118:109 Jeg sætter altid livet på spil, * men din lov glemmer jeg ikke.
118:110 De ugudelige lægger fælder for mig, * men jeg forvilder mig ikke fra dine forordninger.
118:111 Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, * for de er mit hjertes fryd.
118:112 Jeg har vendt mit hjerte til at følge dine love * fuldt og helt, i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(113-128) [3]
118:113 (Samech) Iníquos ódio hábui: * et legem tuam diléxi.
118:114 Adjútor et suscéptor meus es tu: * et in verbum tuum supersperávi.
118:115 Declináte a me, malígni: * et scrutábor mandáta Dei mei.
118:116 Súscipe me secúndum elóquium tuum, et vivam: * et non confúndas me ab exspectatióne mea.
118:117 Ádjuva me, et salvus ero: * et meditábor in justificatiónibus tuis semper.
118:118 Sprevísti omnes discedéntes a judíciis tuis: * quia injústa cogitátio eórum.
118:119 Prævaricántes reputávi omnes peccatóres terræ: * ídeo diléxi testimónia tua.
118:120 Confíge timóre tuo carnes meas: * a judíciis enim tuis tímui.
118:121 (Ain) Feci judícium et justítiam: * non tradas me calumniántibus me.
118:122 Súscipe servum tuum in bonum: * non calumniéntur me supérbi.
118:123 Óculi mei defecérunt in salutáre tuum: * et in elóquium justítiæ tuæ.
118:124 Fac cum servo tuo secúndum misericórdiam tuam: * et justificatiónes tuas doce me.
118:125 Servus tuus sum ego: * da mihi intelléctum, ut sciam testimónia tua.
118:126 Tempus faciéndi, Dómine: * dissipavérunt legem tuam.
118:127 Ídeo diléxi mandáta tua, * super aurum et topázion.
118:128 Proptérea ad ómnia mandáta tua dirigébar: * omnem viam iníquam ódio hábui.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est quæ nescívit torum in delícto: habébit fructum in respectióne animárum sanctárum.
|
Psalm 118(113-128) [3]
118:113 (Samekh) Jeg hader de vankelmodige, * men jeg elsker din lov.
118:114 Du er mit skjul og mit skjold, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:115 Vig fra mig, I onde, * jeg vil overholde min Guds befalinger.
118:116 Styrk mig efter dit ord, så jeg må leve, * gør ikke mit håb til skamme.
118:117 Støt mig, så jeg bliver reddet, * så vil jeg altid se hen til dine love.
118:118 Du forkaster alle, der forvilder sig fra dine love, * deres svig fører til falskhed.
118:119 Du lader alle jordens ugudelige ende som slagger, * derfor elsker jeg dine formaninger.
118:120 Jeg gyser af rædsel for dig, * og jeg frygter for dine domme.
118:121 (Ayin) Jeg øver ret og retfærdighed, * overlad mig ikke til mine undertrykkere!
118:122 Stå inde for din tjeners lykke, * lad ikke de overmodige undertrykke mig!
118:123 Mine øjne stirrer sig trætte efter din frelse * og efter dit retfærdige ord.
118:124 Vis godhed mod din tjener, * og lær mig dine love!
118:125 Jeg er din tjener, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine formaninger at kende.
118:126 Det er tid at gribe ind, Herre, * de har brudt din lov.
118:127 Derfor elsker jeg dine befalinger * mere end det reneste guld.
118:128 Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger, * jeg hader alle falskheds veje.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This, is one which hath not known the sinful bed, she shall have fruit in the visitation of holy souls.
|
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
2 Cor 11:2
Æmulor enim vos Dei æmulatióne. Despóndi enim vos uni viro vírginem castam exhibére Christo.
℟. Deo grátias.
℟.br. Adjuvábit eam * Deus vultu suo.
℟. Adjuvábit eam * Deus vultu suo.
℣. Deus in médio ejus, non commovébitur.
℟. Deus vultu suo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Adjuvábit eam * Deus vultu suo.
℣. Elégit eam Deus, et præelégit eam.
℟. In tabernáculo suo habitáre facit eam.
|
Chapter Responsory Verse {Votive}
2 Cor 11:2
For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Gud bringer hende hjælp * ved daggry.
℟. Gud bringer hende hjælp * ved daggry.
℣. Gud er i hendes midte, hun rokkes ikke.
℟. Ved daggry.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Gud bringer hende hjælp * ved daggry.
℣. Gud valgte hende og udvalgte hende.
℟. Han lod hende bo i sit hellige telt.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, Dómine Deus noster, sanctárum Vírginum et Mártyrum tuárum N. et N. palmas incessábili devotióne venerári: ut quas digna mente non póssumus celebráre, humílibus saltem frequentémus obséquiis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant unto us, we beseech thee, O Lord, our God, that we may ever call to mind, with all worship and thanksgiving, the victory of thy holy virgin martyrs N. and N., and although we know that our mind cannot comprehend thee who art this day their exceeding great reward, give us always the grace humbly to worship thee.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Rerum, Deus, tenax vigor,
Immótus in te pérmanens,
Lucis diúrnæ témpora
Succéssibus detérminans:
Largíre lumen véspere,
Quo vita nusquam décidat,
Sed prǽmium mortis sacræ
Perénnis instet glória.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
O strength and stay upholding all creation,
Who ever dost thyself unmoved abide,
Yet day by day the light in due gradation
From hour to hour through all its changes guide:
Grant to life’s day a calm unclouded ending,
An eve untouched by shadows of decay,
The brightness of a holy death-bed blending
With dawning glories of th’ eternal day.
Hear us, O Father, gracious and forgiving,
And thou, O Christ, the co-eternal Word,
Who, with the Holy Ghost, by all things living
Now and to endless ages art adored.
Amen.
|
Psalmi {Psalmi Dominica, antiphonæ Votiva}
Ant. Ista est speciósa.
Psalmus 118(129-144) [1]
118:129 (Phe) Mirabília testimónia tua: * ídeo scrutáta est ea ánima mea.
118:130 Declarátio sermónum tuórum illúminat: * et intelléctum dat párvulis.
118:131 Os meum apérui, et attráxi spíritum: * quia mandáta tua desiderábam.
118:132 Áspice in me, et miserére mei, * secúndum judícium diligéntium nomen tuum.
118:133 Gressus meos dírige secúndum elóquium tuum: * et non dominétur mei omnis injustítia.
118:134 Rédime me a calúmniis hóminum: * ut custódiam mandáta tua.
118:135 Fáciem tuam illúmina super servum tuum: * et doce me justificatiónes tuas.
118:136 Éxitus aquárum deduxérunt óculi mei: * quia non custodiérunt legem tuam.
118:137 (Sade) Justus es, Dómine: * et rectum judícium tuum.
118:138 Mandásti justítiam testimónia tua: * et veritátem tuam nimis.
118:139 Tabéscere me fecit zelus meus: * quia oblíti sunt verba tua inimíci mei.
118:140 Ignítum elóquium tuum veheménter: * et servus tuus diléxit illud.
118:141 Adolescéntulus sum ego et contémptus: * justificatiónes tuas non sum oblítus.
118:142 Justítia tua, justítia in ætérnum: * et lex tua véritas.
118:143 Tribulátio, et angústia invenérunt me: * mandáta tua meditátio mea est.
118:144 Ǽquitas testimónia tua in ætérnum: * intelléctum da mihi, et vivam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday, antiphons Votive}
Ant. She is beautiful.
Psalm 118(129-144) [1]
118:129 (Pe) Dine love er underfulde, * derfor overholder jeg dem.
118:130 Dine ord giver lys, når de åbner sig, * og giver de uerfarne forstand.
118:131 Tørstende åbner jeg munden, * for jeg higer efter dine befalinger.
118:132 Vend dig til mig, og vær mig nådig, * det er deres ret, som elsker dit navn.
118:133 Styr mine skridt ved dit ord, * lad ingen uret få magten over mig!
118:134 Fri mig fra menneskers undertrykkelse, * så vil jeg holde dine forordninger.
118:135 Lad dit ansigt lyse over din tjener, * og lær mig dine lovbud!
118:136 Tårer strømmer fra mine øjne, * fordi de ikke holder din lov.
118:137 (Tsadi) Du er retfærdig, Herre, * og dine bud er retskafne.
118:138 Du har givet dine formaninger i retfærdighed * og i stor trofasthed.
118:139 Min lidenskab fortærer mig, * fordi mine fjender har glemt dine ord.
118:140 Dit ord er gennemlutret, * og din tjener elsker det.
118:141 Jeg er ringe og foragtet, men * dine forordninger har jeg ikke glemt.
118:142 Din retfærdighed er retfærdig i evighed, * og din lov er sandhed.
118:143 Trængsel og nød har ramt mig, * men dine befalinger er min opmuntring.
118:144 Dine formaninger er retfærdige i evighed, * giv mig indsigt, så jeg kan leve!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(145-160) [2]
118:145 (Coph) Clamávi in toto corde meo, exáudi me, Dómine: * justificatiónes tuas requíram.
118:146 Clamávi ad te, salvum me fac: * ut custódiam mandáta tua.
118:147 Prævéni in maturitáte, et clamávi: * quia in verba tua supersperávi.
118:148 Prævenérunt óculi mei ad te dilúculo: * ut meditárer elóquia tua.
118:149 Vocem meam audi secúndum misericórdiam tuam, Dómine: * et secúndum judícium tuum vivífica me.
118:150 Appropinquavérunt persequéntes me iniquitáti: * a lege autem tua longe facti sunt.
118:151 Prope es tu, Dómine: * et omnes viæ tuæ véritas.
118:152 Inítio cognóvi de testimóniis tuis: * quia in ætérnum fundásti ea.
118:153 (Res) Vide humilitátem meam, et éripe me: * quia legem tuam non sum oblítus.
118:154 Júdica judícium meum, et rédime me: * propter elóquium tuum vivífica me.
118:155 Longe a peccatóribus salus: * quia justificatiónes tuas non exquisiérunt.
118:156 Misericórdiæ tuæ multæ, Dómine: * secúndum judícium tuum vivífica me.
118:157 Multi qui persequúntur me, et tríbulant me: * a testimóniis tuis non declinávi.
118:158 Vidi prævaricántes, et tabescébam: * quia elóquia tua non custodiérunt.
118:159 Vide quóniam mandáta tua diléxi, Dómine: * in misericórdia tua vivífica me.
118:160 Princípium verbórum tuórum, véritas: * in ætérnum ómnia judícia justítiæ tuæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(145-160) [2]
118:145 (Qof) Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, * jeg vil overholde dine love.
118:146 Jeg råber til dig, frels mig, * så vil jeg overholde dine formaninger.
118:147 Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:148 Mine øjne er vågne i nattetimerne, * og jeg grunder over dit ord.
118:149 Hør mit råb i din godhed, * Herre, hold mig i live ved dine bud!
118:150 De, der jager efter skændsel, er nær, * de er langt borte fra din lov.
118:151 Du er nær, Herre, * og alle dine befalinger er sandhed.
118:152 For længst ved jeg fra dine formaninger, * at du har grundfæstet dem for evigt.
118:153 (Resh) Se min nød, og red mig, * for jeg har ikke glemt din lov.
118:154 Før min sag, og udfri mig, * hold mig i live ved dit ord.
118:155 Frelsen er langt borte fra de ugudelige, * for de søger ikke dine love.
118:156 Herre, din barmhjertighed er stor, * hold mig i live efter dine bud!
118:157 Mine forfølgere og modstandere er mange, * men jeg viger ikke fra dine formaninger.
118:158 Jeg ser de troløse og væmmes, * for de følger ikke dit ord.
118:159 Se, hvor jeg elsker dine forordninger, Herre, * hold mig i live i din godhed!
118:160 Summen af dine ord er sandhed, * og alle dine retfærdige bud gælder i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(161-176) [3]
118:161 (Sin) Príncipes persecúti sunt me gratis: * et a verbis tuis formidávit cor meum.
118:162 Lætábor ego super elóquia tua: * sicut qui invénit spólia multa.
118:163 Iniquitátem ódio hábui, et abominátus sum: * legem autem tuam diléxi.
118:164 Sépties in die laudem dixi tibi, * super judícia justítiæ tuæ.
118:165 Pax multa diligéntibus legem tuam: * et non est illis scándalum.
118:166 Exspectábam salutáre tuum, Dómine: * et mandáta tua diléxi.
118:167 Custodívit ánima mea testimónia tua: * et diléxit ea veheménter.
118:168 Servávi mandáta tua, et testimónia tua: * quia omnes viæ meæ in conspéctu tuo.
118:169 (Thau) Appropínquet deprecátio mea in conspéctu tuo, Dómine: * juxta elóquium tuum da mihi intelléctum.
118:170 Intret postulátio mea in conspéctu tuo: * secúndum elóquium tuum éripe me.
118:171 Eructábunt lábia mea hymnum, * cum docúeris me justificatiónes tuas.
118:172 Pronuntiábit lingua mea elóquium tuum: * quia ómnia mandáta tua ǽquitas.
118:173 Fiat manus tua ut salvet me: * quóniam mandáta tua elégi.
118:174 Concupívi salutáre tuum, Dómine: * et lex tua meditátio mea est.
118:175 Vivet ánima mea, et laudábit te: * et judícia tua adjuvábunt me.
118:176 Errávi, sicut ovis, quæ périit: * quǽre servum tuum, quia mandáta tua non sum oblítus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ista est speciósa inter fílias Jerúsalem.
|
Psalm 118(161-176) [3]
118:161 (Shin) Stormænd forfølger mig uden grund, * men mit hjerte skælver for dine ord.
118:162 Jeg fryder mig over dit ord * som en, der får et vældigt bytte.
118:163 Jeg hader og afskyr løgn, * men jeg elsker din lov.
118:164 Syv gange daglig priser jeg dig * for dine retfærdige bud.
118:165 Stor er lykken for dem, der elsker din lov, * intet får dem til at snuble.
118:166 Jeg håber på din frelse, Herre, * og jeg følger dine befalinger.
118:167 Jeg overholder dine formaninger * og elsker dem højt.
118:168 Jeg overholder dine forordninger og formaninger, * for alle mine veje har du for øje.
118:169 (Tav) Gid mit klageråb må nå dig, Herre, * giv mig indsigt efter dit ord!
118:170 Gid min tryglen må komme til dig, * red mig efter dit ord!
118:171 Fra mine læber strømmer lovsang, * for du lærer mig dine love.
118:172 Min tunge skal lovsynge dit ord, * for alle dine befalinger er retfærdige.
118:173 Gid din hånd må komme mig til hjælp, * for jeg har valgt dine forordninger.
118:174 Jeg længes efter din frelse, Herre, * og din lov er min opmuntring.
118:175 Gid jeg må leve og lovprise dig, * gid dine bud må være mig til hjælp!
118:176 Flakker jeg om som et vildfarent får, * led da efter din tjener, for jeg glemmer ikke dine befalinger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. She is beautiful among the daughters of Jerusalem.
|
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
Sir 51:13-14
Dómine, Deus meus, exaltásti super terram habitatiónem meam, et pro morte defluénte deprecáta sum. Invocávi Dóminum, Patrem Dómini mei, ut non derelínquat me in die tribulatiónis meæ, et in témpore superbórum sine adjutório.
℟. Deo grátias.
℟.br. Elégit eam Deus, * Et præelégit eam.
℟. Elégit eam Deus, * Et præelégit eam.
℣. In tabernáculo suo habitáre facit eam.
℟. Et præelégit eam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Elégit eam Deus, * Et præelégit eam.
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
|
Chapter Responsory Verse {Votive}
Sir 51:9-10
Herre, min Gud, jeg lod min bøn stige op til dig fra jorden og bad om redning fra døden. Jeg bønfaldt Herren, min fader og Herre, om ikke at svigte mig i nødens stund, når jeg er uden hjælp mod de hovmodige.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Gud valgte hende * og udvalgte hende.
℟. Gud valgte hende * og udvalgte hende.
℣. Han lod hende bo i sit hellige telt.
℟. Og udvalgte hende.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Gud valgte hende * og udvalgte hende.
℣. Ynde er udgydt på dine læber.
℟. Derfor velsigner Gud dig til evig tid.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, Dómine Deus noster, sanctárum Vírginum et Mártyrum tuárum N. et N. palmas incessábili devotióne venerári: ut quas digna mente non póssumus celebráre, humílibus saltem frequentémus obséquiis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant unto us, we beseech thee, O Lord, our God, that we may ever call to mind, with all worship and thanksgiving, the victory of thy holy virgin martyrs N. and N., and although we know that our mind cannot comprehend thee who art this day their exceeding great reward, give us always the grace humbly to worship thee.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi et antiphonæ Votiva}
Ant. Hæc est Virgo sápiens.
Psalmus 109 [1]
109:1 Dixit Dóminus Dómino meo: * Sede a dextris meis:
109:1 Donec ponam inimícos tuos, * scabéllum pedum tuórum.
109:2 Virgam virtútis tuæ emíttet Dóminus ex Sion: * domináre in médio inimicórum tuórum.
109:3 Tecum princípium in die virtútis tuæ in splendóribus sanctórum: * ex útero ante lucíferum génui te.
109:4 Jurávit Dóminus, et non pœnitébit eum: * Tu es sacérdos in ætérnum secúndum órdinem Melchísedech.
109:5 Dóminus a dextris tuis, * confrégit in die iræ suæ reges.
109:6 Judicábit in natiónibus, implébit ruínas: * conquassábit cápita in terra multórum.
109:7 De torrénte in via bibet: * proptérea exaltábit caput.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est Virgo sápiens, et una de número prudéntum.
|
Psalms {Psalms and antiphons Votive}
Ant. This is one of the wise virgins.
Psalm 109 [1]
109:1 Herren sagde til min herre: * Sæt dig ved min højre hånd,
109:1 Indtil jeg får lagt dine fjender * som en skammel for dine fødder!
109:2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, * hersk midt blandt dine fjender!
109:3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag. På hellige bjerge * har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.
109:4 Herren har svoret og angrer det ikke: * Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.
109:5 Herren er ved din højre side, * på sin vredes dag knuser han konger.
109:6 Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, * han knuser hoveder ud over den vide jord.
109:7 Af bækken ved vejen drikker han, * derfor kan han løfte hovedet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This is one of the wise virgins, one chosen out of the number of the careful.
|
Ant. Hæc est Virgo sápiens.
Psalmus 112 [2]
112:1 Laudáte, púeri, Dóminum: * laudáte nomen Dómini.
112:2 (fit reverentia) Sit nomen Dómini benedíctum, * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
112:3 A solis ortu usque ad occásum, * laudábile nomen Dómini.
112:4 Excélsus super omnes gentes Dóminus, * et super cælos glória ejus.
112:5 Quis sicut Dóminus, Deus noster, qui in altis hábitat, * et humília réspicit in cælo et in terra?
112:7 Súscitans a terra ínopem, * et de stércore érigens páuperem:
112:8 Ut cóllocet eum cum princípibus, * cum princípibus pópuli sui.
112:9 Qui habitáre facit stérilem in domo, * matrem filiórum lætántem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est Virgo sápiens, quam Dóminus vigilántem invénit.
|
Ant. This is one of the wise virgins.
Psalm 112 [2]
112:1 Lovpris, I Herrens tjenere, * lovpris Herrens navn!
112:2 (bøj hovedet) Lovet være Herrens navn * fra nu af og til evig tid!
112:3 Fra øst til vest * skal Herrens navn lovprises.
112:4 Herren er ophøjet over alle folkene, * hans herlighed er ophøjet over himlen.
112:5 Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, * så højt som han troner, så dybt ned som han ser?
112:7 Fra støvet rejser han den svage, * fra skarnet løfter han den fattige,
112:8 Han sætter ham blandt fyrster, * blandt sit folks fyrster.
112:9 Han lader den ufrugtbare kvinde sidde * som lykkelig mor til sønner.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This is one of the wise virgins, whom the Lord found watching.
|
Ant. Hæc est quæ nescívit.
Psalmus 121 [3]
121:1 Lætátus sum in his, quæ dicta sunt mihi: * In domum Dómini íbimus.
121:2 Stantes erant pedes nostri, * in átriis tuis, Jerúsalem.
121:3 Jerúsalem, quæ ædificátur ut cívitas: * cujus participátio ejus in idípsum.
121:4 Illuc enim ascendérunt tribus, tribus Dómini: * testimónium Israël ad confiténdum nómini Dómini.
121:5 Quia illic sedérunt sedes in judício, * sedes super domum David.
121:6 Rogáte quæ ad pacem sunt Jerúsalem: * et abundántia diligéntibus te:
121:7 Fiat pax in virtúte tua: * et abundántia in túrribus tuis.
121:8 Propter fratres meos, et próximos meos, * loquébar pacem de te:
121:9 Propter domum Dómini, Dei nostri, * quæsívi bona tibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hæc est quæ nescívit torum in delícto: habébit fructum in respectióne animárum sanctárum.
|
Ant. This, is one which hath not known the sinful bed.
Psalm 121 [3]
121:1 Jeg blev glad, da de sagde til mig: * Lad os drage til Herrens hus!
121:2 Nu står vore fødder * i dine porte, Jerusalem.
121:3 Jerusalem, du er bygget som byen, * hvor folk forsamler sig.
121:4 Her drager stammerne op, Herrens stammer. * Det er en vedtægt i Israel, at Herrens navn skal prises.
121:5 Her står dommersæder, * tronstole for Davids hus.
121:6 Bed om fred for Jerusalem: * Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
121:7 Gid freden må råde over din ringmur, * og tryghed i dine borge!
121:8 For mine brødres og venners skyld * siger jeg: Fred over dig!
121:9 For Herren vor Guds tempels skyld * ønsker jeg lykke for dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. This, is one which hath not known the sinful bed, she shall have fruit in the visitation of holy souls.
|
Ant. Veni, elécta mea.
Psalmus 126 [4]
126:1 Nisi Dóminus ædificáverit domum, * in vanum laboravérunt qui ædíficant eam.
126:1 Nisi Dóminus custodíerit civitátem, * frustra vígilat qui custódit eam.
126:2 Vanum est vobis ante lucem súrgere: * súrgite postquam sedéritis, qui manducátis panem dolóris.
126:3 Cum déderit diléctis suis somnum: * ecce heréditas Dómini fílii: merces, fructus ventris.
126:4 Sicut sagíttæ in manu poténtis: * ita fílii excussórum.
126:5 Beátus vir, qui implévit desidérium suum ex ipsis: * non confundétur cum loquétur inimícis suis in porta.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veni, elécta mea, et ponam in te thronum meum, allelúja.
|
Ant. Come, O my chosen one.
Psalm 126 [4]
126:1 Hvis ikke Herren bygger huset, * arbejder bygmestrene forgæves.
126:1 Hvis ikke Herren våger over byen, * våger vægteren forgæves.
126:2 Det er forgæves, at I fra tidlig morgen * til sent om aftenen slider for det daglige brød;
126:3 For den, Herren elsker, får det, mens han sover. * Sønner er en gave fra Herren, moderlivets frugt er lønnen.
126:4 Som pile i krigerens hånd * er sønner, man får i sin ungdom.
126:5 Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; * de bliver ikke til skamme, når de taler til deres fjender i porten.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Come, O my chosen one, and I will establish My throne in thee.
|
Ant. Ista est speciósa.
Psalmus 147 [5]
147:1 Lauda, Jerúsalem, Dóminum: * lauda Deum tuum, Sion.
147:2 Quóniam confortávit seras portárum tuárum: * benedíxit fíliis tuis in te.
147:3 Qui pósuit fines tuos pacem: * et ádipe fruménti sátiat te.
147:4 Qui emíttit elóquium suum terræ: * velóciter currit sermo ejus.
147:5 Qui dat nivem sicut lanam: * nébulam sicut cínerem spargit.
147:6 Mittit crystállum suam sicut buccéllas: * ante fáciem frígoris ejus quis sustinébit?
147:7 Emíttet verbum suum, et liquefáciet ea: * flabit spíritus ejus, et fluent aquæ.
147:8 Qui annúntiat verbum suum Jacob: * justítias, et judícia sua Israël.
147:9 Non fecit táliter omni natióni: * et judícia sua non manifestávit eis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ista est speciósa inter fílias Jerúsalem.
|
Ant. She is beautiful.
Psalm 147 [5]
147:1 Jerusalem, lovsyng Herren! * Lovpris din Gud, Zion!
147:2 For han har gjort dine portslåer stærke * og velsignet dine sønner i dig.
147:3 Han skaber fred i dit land * og mætter dig med hvedens fedme.
147:4 Han sender sit ord ud over jorden, * hurtigt løber hans befaling.
147:5 Han lader sneen falde, som var det uld, * og spreder rim, som var det aske,
147:6 Han slynger hagl, som var det brødkrummer; * hvem kan holde stand mod kulden fra ham?
147:7 Når han sender sit ord, smelter sneen, * når han lader vinden blæse, risler vandene igen.
147:8 Han forkynder sit ord for Jakob, * sine love og bud for Israel.
147:9 Det har han ikke gjort for noget andet folk, * de kender ikke hans bud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. She is beautiful among the daughters of Jerusalem.
|
Capitulum Hymnus Versus {Votiva}
2 Cor 10:17-18
Fratres: Qui gloriátur, in Dómino gloriétur. Non enim qui seípsum comméndat, ille probátus est; sed quem Deus comméndat.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Jesu, coróna Vírginum,
Quem Mater illa cóncipit
Quæ sola Virgo párturit,
Hæc vota clemens áccipe:
Qui pergis inter lília
Septus choréis Vírginum,
Sponsus decórus glória
Sponsísque reddens prǽmia.
Quocúmque tendis, Vírgines
Sequúntur, atque láudibus
Post te canéntes cúrsitant,
Hymnósque dulces pérsonant;
Te deprecámur súpplices,
Nostris ut addas sénsibus
Nescíre prorsus ómnia
Corruptiónis vúlnera.
Virtus, honor, laus, glória
Deo Patri cum Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sæculórum sǽcula.
Amen.
℣. Adducéntur Regi Vírgines post eam:
℟. Próximæ ejus afferéntur tibi.
|
Chapter Hymn Verse {Votive}
2 Kor 10:17-18
Brødre: »Den, der er stolt, skal være stolt af Herren.« For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står sin prøve, men den, som Herren anbefaler.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
Jesu, the virgins' crown, do thou
Accept us as in prayer we bow;
Born of that Virgin, whom alone
The mother and the maid we own.
Amongst the lilies thou dost feed,
By virgin choirs accompanied;
With glory decked, the spotless brides
Whose bridal gifts thy love provides.
They, wheresoe'er thy footsteps bend,
With hymns and praises still attend:
In blessèd troops they follow thee,
With dance, and song, and melody.
We pray thee therefore to bestow
Upon our senses here below
Thy grace, that so we may endure
From taint of all corruption pure.
All laud to God the Father be,
All praise, eternal Son, to thee;
All glory as is ever meet,
To God, the holy Paraclete.
Amen.
℣. After her shall virgins be brought unto the King.
℟. Her fellows shall be brought unto thee.
|
Canticum Magnificat {Antiphona Votiva}
Ant. Prudéntes vírgines,
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Prudéntes vírgines, aptáte vestras lámpades: ecce sponsus venit, exíte óbviam ei.
|
Canticum Magnificat {Antiphon Votive}
Ant. Trim your lamps, O ye wise virgins:
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Trim your lamps, O ye wise virgins: Behold the Bridegroom cometh; go ye out to meet Him.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da nobis, quǽsumus, Dómine Deus noster, sanctárum Vírginum et Mártyrum tuárum N. et N. palmas incessábili devotióne venerári: ut quas digna mente non póssumus celebráre, humílibus saltem frequentémus obséquiis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant unto us, we beseech thee, O Lord, our God, that we may ever call to mind, with all worship and thanksgiving, the victory of thy holy virgin martyrs N. and N., and although we know that our mind cannot comprehend thee who art this day their exceeding great reward, give us always the grace humbly to worship thee.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Jube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
|
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
|
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalms and antiphons Votiva}
Ant. Miserére.
Psalmus 4 [1]
4:2 Cum invocárem exaudívit me Deus justítiæ meæ: * in tribulatióne dilatásti mihi.
4:2 Miserére mei, * et exáudi oratiónem meam.
4:3 Fílii hóminum, úsquequo gravi corde? * ut quid dilígitis vanitátem, et quǽritis mendácium?
4:4 Et scitóte quóniam mirificávit Dóminus sanctum suum: * Dóminus exáudiet me cum clamávero ad eum.
4:5 Irascímini, et nolíte peccáre: * quæ dícitis in córdibus vestris, in cubílibus vestris compungímini.
4:6 Sacrificáte sacrifícium justítiæ, et speráte in Dómino. * Multi dicunt: Quis osténdit nobis bona?
4:7 Signátum est super nos lumen vultus tui, Dómine: * dedísti lætítiam in corde meo.
4:8 A fructu fruménti, vini, et ólei sui * multiplicáti sunt.
4:9 In pace in idípsum * dórmiam, et requiéscam;
4:10 Quóniam tu, Dómine, singuláriter in spe * constituísti me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms and antiphons Votive}
Ant. Have mercy.
Psalm 4 [1]
4:2 Svar mig, når jeg råber, du min retfærdigheds Gud! * Du, som har befriet mig i trængsler,
4:2 Vær mig nådig, * og hør min bøn!
4:3 I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? * I elsker tomhed og søger løgn.
4:4 I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, * Herren hører, når jeg råber til ham.
4:5 Bliv blot vrede, men synd ikke! * Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
4:6 Bring de rette ofre, og stol på Herren! * Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
4:7 Løft dit ansigts lys mod os, Herre! * Du har givet mig større glæde i hjertet,
4:8 End man har, * når der er rigdom af korn og vin.
4:9 I fred * kan jeg lægge mig og sove,
4:10 For kun du, Herre, * lader mig bo i tryghed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 90 [2]
90:1 Qui hábitat in adjutório Altíssimi, * in protectióne Dei cæli commorábitur.
90:2 Dicet Dómino: Suscéptor meus es tu, et refúgium meum: * Deus meus sperábo in eum.
90:3 Quóniam ipse liberávit me de láqueo venántium, * et a verbo áspero.
90:4 Scápulis suis obumbrábit tibi: * et sub pennis ejus sperábis.
90:5 Scuto circúmdabit te véritas ejus: * non timébis a timóre noctúrno,
90:6 A sagítta volánte in die, a negótio perambulánte in ténebris: * ab incúrsu, et dæmónio meridiáno.
90:7 Cadent a látere tuo mille, et decem míllia a dextris tuis: * ad te autem non appropinquábit.
90:8 Verúmtamen óculis tuis considerábis: * et retributiónem peccatórum vidébis.
90:9 Quóniam tu es, Dómine, spes mea: * Altíssimum posuísti refúgium tuum.
90:10 Non accédet ad te malum: * et flagéllum non appropinquábit tabernáculo tuo.
90:11 Quóniam Ángelis suis mandávit de te: * ut custódiant te in ómnibus viis tuis.
90:12 In mánibus portábunt te: * ne forte offéndas ad lápidem pedem tuum.
90:13 Super áspidem, et basilíscum ambulábis: * et conculcábis leónem et dracónem.
90:14 Quóniam in me sperávit, liberábo eum: * prótegam eum, quóniam cognóvit nomen meum.
90:15 Clamábit ad me, et ego exáudiam eum: * cum ipso sum in tribulatióne: erípiam eum et glorificábo eum.
90:16 Longitúdine diérum replébo eum: * et osténdam illi salutáre meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 90 [2]
90:1 Den, der sidder i den Højestes skjul, * har sin bolig i den Almægtiges skygge;
90:2 Han kan sige om Herren: Min tilflugt og min borg, * min Gud, som jeg stoler på.
90:3 Han redder dig fra fuglefængerens fælde, * fra den hærgende pest.
90:4 Han dækker dig med sine fjer, * du kan søge ly under hans vinger;
90:5 Hans trofasthed er skjold og værn. * Du skal ikke frygte for nattens rædsler
90:6 Eller for pilen, der flyver om dagen, ikke for pesten, der breder sig i mørket, * eller for soten, der hærger ved højlys dag.
90:7 Om end tusinder falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, * dig skal intet ramme.
90:8 Med egne øjne skal du se, * at de ugudelige får deres straf.
90:9 Du, Herre, er min tilflugt! * Den Højeste har du gjort til din bolig,
90:10 Intet ondt skal ramme dig, * ingen plage skal nå dit telt,
90:11 For han vil give sine engle befaling * om at beskytte dig på alle dine veje.
90:12 De skal bære dig på hænder, * så du ikke støder din fod på nogen sten.
90:13 Du kan træde på løve og slange, * trampe på ungløve og øgle.
90:14 Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. * Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
90:15 Når han råber til mig, vil jeg svare ham. * Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære.
90:16 Jeg mætter ham med et langt liv * og lader ham se min frelse.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 133 [3]
133:1 Ecce nunc benedícite Dóminum, * omnes servi Dómini:
133:1 Qui statis in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri.
133:2 In nóctibus extóllite manus vestras in sancta, * et benedícite Dóminum.
133:3 Benedícat te Dóminus ex Sion, * qui fecit cælum et terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Miserére mihi, Dómine, et exáudi oratiónem meam.
|
Psalm 133 [3]
133:1 Pris Herren, * alle hans tjenere,
133:1 I, som står i Herrens tempel, * i forgårdene til vor Guds hus.
133:2 Nat efter nat. Løft jeres hænder mod helligdommen * og pris Herren!
133:3 Herren velsigne dig fra Zion, * han, som skabte himlen og jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Have mercy on me, O Lord, and hear my prayer.
|
Hymnus
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.
Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.
Bønhør os, Fader, nåderig,
Guds Søn, din Fader evigt lig,
Med Ånden ét i herlighed,
Højlovet i al evighed.
Amen.
|
Capitulum Responsorium Versus
Jer 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℟.br. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Comméndo spíritum meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten.
℟. Skjul os i dine vingers skygge.
|
Canticum Nunc dimittis
Ant. Salva nos,
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis ✠ servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
|
Canticle Nunc dimittis
Ant. Frels du os,
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort ✠ * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, ✠ Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, ✠ Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Salve, Regína, mater misericórdiæ;
vita, dulcédo et spes nóstra, salve.
Ad te clamámus éxsules fílii Hevæ.
Ad te suspirámus geméntes et flentes
In hac lacrimárum valle.
Eja ergo, advocáta nostra,
illos tuos misericórdes óculos ad nos convérte.
Et Jesum, benedíctum fructum ventris tui,
nobis post hoc exsílium osténde.
O clemens, o pia, o dulcis Virgo María.
℣. Ora pro nobis, sancta Dei Génitrix.
℟. Ut digni efficiámur promissiónibus Christi.
Orémus.
Omnípotens sempitérne Deus, qui gloriósæ Vírginis Matris Maríæ corpus et ánimam, ut dignum Fílii tui habitáculum éffici mererétur, Spíritu Sancto cooperánte, præparásti: da, ut, cujus commemoratióne lætámur, ejus pia intercessióne, ab instántibus malis et a morte perpétua liberémur. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Hail holy Queen, Mother of Mercy,
our life, our sweetness, and our hope.
To thee do we cry, poor banished children of Eve.
To thee do we send up our sighs, mourning and weeping
In this valley of tears.
Turn then, most gracious Advocate,
thine eyes of mercy toward us.
And after this our exile show unto us
the blessed fruit of thy womb, Jesus.
O clement, O loving, O sweet Virgin Mary.
℣. Pray for us, O Holy Mother of God.
℟. That we may be made worthy of the promises of Christ.
Lad os bede.
O almighty, everlasting God, who by the cooperation of the Holy Spirit, didst prepare the body and soul of Mary, glorious Virgin and Mother, to become a worthy dwelling for Thy Son; grant that we who rejoice in her commemoration may, by her gracious intercession, be delivered from present evils and from everlasting death. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|