Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Laudémus Deum nostrum * In confessióne beátæ Birgíttæ.
Ant. Laudémus Deum nostrum * In confessióne beátæ Birgíttæ.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Laudémus Deum nostrum * In confessióne beátæ Birgíttæ.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. In confessióne beátæ Birgíttæ.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Laudémus Deum nostrum * In confessióne beátæ Birgíttæ.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. In confessióne beátæ Birgíttæ.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Laudémus Deum nostrum * In confessióne beátæ Birgíttæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In confessióne beátæ Birgíttæ.
Ant. Laudémus Deum nostrum * In confessióne beátæ Birgíttæ.
|
Invitatory {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. For the confession of Blessed Bridget * Let us praise our God.
Ant. For the confession of Blessed Bridget * Let us praise our God.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. For the confession of Blessed Bridget * Let us praise our God.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Let us praise our God.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. For the confession of Blessed Bridget * Let us praise our God.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Let us praise our God.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. For the confession of Blessed Bridget * Let us praise our God.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let us praise our God.
Ant. For the confession of Blessed Bridget * Let us praise our God.
|
Hymnus {ex Commune aut Festo}
Hujus orátu, Deus alme, nobis
Débitas pœnas scélerum remítte;
Ut tibi puro resonémus almum
Péctore carmen.
Sit decus Patri, genitǽque Proli,
Et tibi, compar utriúsque virtus,
Spíritus semper, Deus unus, omni
Témporis ævo.
Amen.
|
Hymn {from the Common or Feast}
Fountain of mercy, hear the prayers she offers;
Purge our offences, pardon our transgressions,
So that hereafter we to thee may render
Praise with thanksgiving.
Thou, the All-Father, thou, the One-Begotten,
Thou, Holy Spirit, Three in One co-equal,
Glory be henceforth thine through all the ages,
World without ending.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Expúgna, Dómine, * impugnántes me.
Psalmus 34(1-10) [1]
34:1 Júdica, Dómine, nocéntes me, * expúgna impugnántes me.
34:2 Apprehénde arma et scutum: * et exsúrge in adjutórium mihi.
34:3 Effúnde frámeam, et conclúde advérsus eos, qui persequúntur me: * dic ánimæ meæ: Salus tua ego sum.
34:4 Confundántur et revereántur, * quæréntes ánimam meam.
34:4 Avertántur retrórsum, et confundántur * cogitántes mihi mala.
34:5 Fiant tamquam pulvis ante fáciem venti: * et Ángelus Dómini coárctans eos.
34:6 Fiat via illórum ténebræ et lúbricum: * et Ángelus Dómini pérsequens eos.
34:7 Quóniam gratis abscondérunt mihi intéritum láquei sui: * supervácue exprobravérunt ánimam meam.
34:8 Véniat illi láqueus, quem ignórat: et cáptio, quam abscóndit, apprehéndat eum: * et in láqueum cadat in ipsum.
34:9 Ánima autem mea exsultábit in Dómino: * et delectábitur super salutári suo.
34:10 Ómnia ossa mea dicent: * Dómine, quis símilis tibi?
34:10 Erípiens ínopem de manu fortiórum ejus: * egénum et páuperem a diripiéntibus eum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Expúgna, Dómine, impugnántes me.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. Overthrow, O Lord, * them that fight against me.
Psalm 34(1-10) [1]
34:1 Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, * før krig mod dem, der fører krig mod mig.
34:2 Grib rundskjold og langskjold, * rejs dig og kom mig til hjælp!
34:3 Løft spyd og økse, gå imod mine forfølgere! * Sig til mig: Jeg er din redning.
34:4 De, som stræber mig efter livet, * skal blive til spot og spe;
34:4 De, som planlægger ulykke mod mig, * skal vige beskæmmede tilbage.
34:5 De skal blive som avner for vinden, * og Herrens engel skal støde dem ned.
34:6 Deres vej skal blive mørk og glat, * og Herrens engel skal forfølge dem.
34:7 For uden grund har de lagt et net ud for mig, * uden grund har de gravet en grav for mig.
34:8 Ødelæggelse skal ramme dem uventet, nettet, de lagde ud, skal fange dem, * og de skal selv falde i graven.
34:9 Min sjæl skal juble over Herren, * glæde sig over hans frelse.
34:10 Hele min krop vil sige: * Herre, hvem er som du?
34:10 Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, * den hjælpeløse og den fattige fra røveren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Overthrow, O Lord, them that fight against me.
|
Ant. Restítue ánimam meam * a malefáctis eórum, Dómine.
Psalmus 34(11-17) [2]
34:11 Surgéntes testes iníqui, * quæ ignorábam interrogábant me.
34:12 Retribuébant mihi mala pro bonis: * sterilitátem ánimæ meæ.
34:13 Ego autem cum mihi molésti essent, * induébar cilício.
34:13 Humiliábam in jejúnio ánimam meam: * et orátio mea in sinu meo convertétur.
34:14 Quasi próximum, et quasi fratrem nostrum, sic complacébam: * quasi lugens et contristátus, sic humiliábar.
34:15 Et advérsum me lætáti sunt, et convenérunt: * congregáta sunt super me flagélla, et ignorávi.
34:16 Dissipáti sunt, nec compúncti, tentavérunt me, subsannavérunt me subsannatióne: * frenduérunt super me déntibus suis.
34:17 Dómine, quando respícies? * restítue ánimam meam a malignitáte eórum, a leónibus únicam meam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Restítue ánimam meam a malefáctis eórum, Dómine.
|
Ant. Rescue, O Lord, * my soul from their malice.
Psalm 34(11-17) [2]
34:11 Falske vidner står frem * og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
34:12 De gengælder godt med ondt, * de lurer på mit liv.
34:13 Da de var syge * klædte jeg mig i sæk
34:13 Og spægede mit legeme med faste. * Jeg bad med bøjet hoved,
34:14 Som var det min ven eller bror; og jeg gik omkring * som i sorg over min mor, sørgende og nedbøjet.
34:15 Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, * de samledes mod mig, selv fremmede, jeg ikke kender,
34:16 Råbte uden ophør. I gudløshed spottede de mig uophørligt, * de skar tænder imod mig.
34:17 Herre, hvor længe vil du se på det? * Red mit liv fra de brølende dyr, mit dyrebare liv fra løverne.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Rescue, O Lord, my soul from their malice.
|
Ant. Exsúrge, Dómine, * et inténde judício meo.
Psalmus 34(18-28) [3]
34:18 Confitébor tibi in ecclésia magna, * in pópulo gravi laudábo te.
34:19 Non supergáudeant mihi qui adversántur mihi iníque: * qui odérunt me gratis et ánnuunt óculis.
34:20 Quóniam mihi quidem pacífice loquebántur: * et in iracúndia terræ loquéntes, dolos cogitábant.
34:21 Et dilatavérunt super me os suum: * dixérunt: Euge, euge, vidérunt óculi nostri.
34:22 Vidísti, Dómine, ne síleas: * Dómine, ne discédas a me.
34:23 Exsúrge et inténde judício meo: * Deus meus, et Dóminus meus in causam meam.
34:24 Júdica me secúndum justítiam tuam, Dómine, Deus meus, * et non supergáudeant mihi.
34:25 Non dicant in córdibus suis: Euge, euge, ánimæ nostræ: * nec dicant: Devorávimus eum.
34:26 Erubéscant et revereántur simul, * qui gratulántur malis meis.
34:26 Induántur confusióne et reveréntia * qui magna loquúntur super me.
34:27 Exsúltent et læténtur qui volunt justítiam meam: * et dicant semper: Magnificétur Dóminus qui volunt pacem servi ejus.
34:28 Et lingua mea meditábitur justítiam tuam, * tota die laudem tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exsúrge, Dómine, et inténde judício meo.
|
Ant. Arise, O Lord, * and be attentive to my judgment.
Psalm 34(18-28) [3]
34:18 Jeg vil takke dig i den store forsamling, * lovprise dig i den mægtige folkeskare.
34:19 Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, * lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.
34:20 For de taler ikke som venner, * men pønser på svig mod de stille i landet.
34:21 De spærrer munden op imod mig * og siger: Ha, ha, vi har selv set det!
34:22 Du har set det, Herre, vær ikke tavs, * Herre, hold dig ikke borte fra mig!
34:23 Vågn op, stå op, skaf mig ret! * Min Gud og min Herre, før min sag!
34:24 Skaf mig ret i din retfærdighed, Herre min Gud! * Lad dem ikke glæde sig over mig
34:25 Og tænke: Ha, det gik, som vi ønskede! * Lad dem ikke tænke: Vi opslugte ham!
34:26 De skal blive til spot og spe alle sammen, * de, der glæder sig over min ulykke;
34:26 Se skal klæde sig i skam og skændsel, * de, der hoverer over mig.
34:27 Men de, der vil min ret, skal juble og glæde sig; * de skal altid sige: Stor er Herren, som vil sin tjeners lykke.
34:28 Min tunge skal forkynde din retfærdighed * og lovprise dig dagen lang.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Arise, O Lord, and be attentive to my judgment.
|
℣. Lingua mea meditábitur justítiam tuam.
℟. Tota die laudem tuam, Dómine.
|
℣. And my tongue shall meditate thy justice.
℟. Thy praise all the day long, O Lord.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Jesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.
Lectio 1
De libro primo Machabæórum
1 Mac 5:1-5
1 Et factum est, ut audiérunt gentes in circúitu quia ædificátum est altáre et sanctuárium sicut prius, irátæ sunt valde:
2 Et cogitábant tóllere genus Jacob, qui erant inter eos, et cœpérunt occídere de pópulo, et pérsequi.
3 Et debellábat Judas fílios Esau in Idumǽa, et eos qui erant in Acrabatháne, quia circumsedébant Israëlítas, et percússit eos plaga magna,
4 Et recordátus est malítiam filiórum Bean, qui erant pópulo in láqueum et in scándalum, insidiántes ei in via.
5 Et conclúsi sunt ab eo in túrribus, et applícuit ad eos, et anathematizávit eos et incéndit turres eórum igni cum ómnibus qui in eis erant.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Hic est fratrum amátor et pópuli Israël:
* Hic est, qui multum orat pro pópulo et univérsa sancta civitáte Jerúsalem.
℣. Vir iste in pópulo suo mitíssimus appáruit.
℟. Hic est, qui multum orat pro pópulo et univérsa sancta civitáte Jerúsalem.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.
Reading 1
Lesson from the first book of Machabees
1 Mac 5:1-5
1 Now it came to pass, when the nations round about heard that the altar and the sanctuary were built up as before, that they were exceeding angry.
2 And they thought to destroy the generation of Jacob that were among them, and they began to kill some of the people, and to persecute them.
3 Then Judas fought against the children of Esau in Idumea, and them that were in Acrabathane: because they beset the Israelites around about, and he made a great slaughter of them.
4 And he remembered the malice of the children of Bean: who were a snare and a stumblingblock to the people, by lying in wait for them in the way.
5 And they were shut up by him in towers, and he set upon them, and devoted them to utter destruction, and burnt their towers with fire, and all that were in them.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. This is a lover of the brethren, and of the people of Israel
* This is one who prayeth much for the people, and for all the Holy City, Jerusalem.
℣. There appeared a man most gentle toward all his people.
℟. This is one who prayeth much for the people, and for all the Holy City, Jerusalem.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adjuváre dignétur. Amen.
Lectio 2
1 Mac 5:6-9
6 Et transívit ad fílios Ammon, et invénit manum fortem, et pópulum copiósum, et Timótheum ducem ipsórum:
7 Et commísit cum eis prǽlia multa, et contríti sunt in conspéctu eórum, et percússit eos:
8 Et cepit Gazer civitátem et fílias ejus, et revérsus est in Judǽam.
9 Et congregátæ sunt gentes quæ sunt in Gálaad, advérsus Israëlítas, qui erant in fínibus eórum, ut tóllerent eos. Et fugérunt in Dátheman munitiónem.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Tu, Dómine universórum, qui nullam habes indigéntiam, voluísti templum tuum fíeri in nobis;
* Consérva domum istam immaculátam in ætérnum, Dómine.
℣. Tu elegísti, Dómine, domum istam ad invocándum nomen tuum in ea, ut esset domus oratiónis et obsecratiónis pópulo tuo.
℟. Consérva domum istam immaculátam in ætérnum, Dómine.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.
Reading 2
1 Mac 5:6-9
6 Then he passed over to the children of Ammon, where he found a mighty power, and much people, and Timotheus was their captain:
7 And he fought many battles with them, and they were discomfited in their sight, and he smote them:
8 And he took the city of Gazer and her towns, and returned into Judea.
9 And the Gentiles that were in Galaad, assembled themselves together against the Israelites that were in their quarters to destroy them: and they fled into the fortress of Datheman.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Thou, O Lord of all things, Who hast need of nothing, wast pleased that the Temple of thine habitation should be among us.
* Therefore now, O Lord, keep this house ever undefiled
℣. Thou, O Lord, didst choose this house, that thy Name should be called on therein, and to be an house of prayer and petition for thy people.
℟. Therefore now, O Lord, keep this house ever undefiled.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.
Lectio 3
1 Mac 5:10-13
10 Et misérunt lítteras ad Judam et fratres ejus, dicéntes: Congregátæ sunt advérsum nos gentes per circúitum, ut nos áuferant,
11 Et parant veníre et occupáre munitiónem, in quam confúgimus: et Timótheus est dux exércitus eórum;
12 Nunc ergo veni, et éripe nos de mánibus eórum, quia cécidit multitúdo de nobis.
13 Et omnes fratres nostri, qui erant in locis Tubin, interfécti sunt, et captívas duxérunt uxóres eórum, et natos, et spólia, et peremérunt illic fere mille viros.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Aperi óculos tuos, Dómine, et vide afflictiónem nostram: circumdedérunt nos gentes ad puniéndum nos:
* Sed tu, Dómine, exténde brácchium tuum, et líbera ánimas nostras.
℣. Afflíge oppriméntes nos et contuméliam faciéntes in supérbiam; et custódi partem tuam.
℟. Sed tu, Dómine, exténde brácchium tuum, et líbera ánimas nostras.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sed tu, Dómine, exténde brácchium tuum, et líbera ánimas nostras.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.
Reading 3
1 Mac 5:10-13
10 And they sent letters to Judas and his brethren, saying, The heathens that are round about are gathered together against us, to destroy us:
11 And they are preparing to come, and to take the fortress into which we are fled: and Timotheus is the captain of their host.
12 Now therefore come, and deliver us out of their hands, for many of us are slain.
13 And all our brethren that were in the places of Tubin, are killed: and they have carried away their wives, and their children, captives, and taken their spoils, and they have slain there almost a thousand men.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Open thine eyes, O Lord, and behold our affliction for the heathen are come round about us to punish us.
* But Thou, O Lord, stretch forth thine arm, and deliver our souls.
℣. Punish them that oppress us and with pride do us wrong, and keep thine own portion.
℟. But Thou, O Lord, stretch forth thine arm, and deliver our souls.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. But Thou, O Lord, stretch forth thine arm, and deliver our souls.
|
Nocturn II.
Ant. Noli æmulári * in eo qui prosperátur et facit iniquitátem.
Psalmus 36(1-15) [4]
36:1 Noli æmulári in malignántibus: * neque zeláveris faciéntes iniquitátem.
36:2 Quóniam tamquam fænum velóciter aréscent: * et quemádmodum ólera herbárum cito décident.
36:3 Spera in Dómino, et fac bonitátem: * et inhábita terram, et pascéris in divítiis ejus.
36:4 Delectáre in Dómino: * et dabit tibi petitiónes cordis tui.
36:5 Revéla Dómino viam tuam, et spera in eo: * et ipse fáciet.
36:6 Et edúcet quasi lumen justítiam tuam: et judícium tuum tamquam merídiem: * súbditus esto Dómino, et ora eum.
36:7 Noli æmulári in eo, qui prosperátur in via sua: * in hómine faciénte injustítias.
36:8 Désine ab ira, et derelínque furórem: * noli æmulári ut malignéris.
36:9 Quóniam qui malignántur, exterminabúntur: * sustinéntes autem Dóminum, ipsi hereditábunt terram.
36:10 Et adhuc pusíllum, et non erit peccátor: * et quǽres locum ejus et non invénies.
36:11 Mansuéti autem hereditábunt terram: * et delectabúntur in multitúdine pacis.
36:12 Observábit peccátor justum: * et stridébit super eum déntibus suis.
36:13 Dóminus autem irridébit eum: * quóniam próspicit quod véniet dies ejus.
36:14 Gládium evaginavérunt peccatóres: * intendérunt arcum suum,
36:14 Ut deíciant páuperem et ínopem: * ut trucídent rectos corde.
36:15 Gládius eórum intret in corda ipsórum: * et arcus eórum confringátur.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Noli æmulári in eo qui prosperátur et facit iniquitátem.
|
Nocturn II.
Ant. Envy not * the man who prospereth in his way; the man who doth unjust things.
Psalm 36(1-15) [4]
36:1 Far ikke op over forbryderne, * vær ikke misundelig på dem, der øver uret,
36:2 For de visner hurtigt som græsset * og tørrer ud som de grønne vækster.
36:3 Stol på Herren, og gør det gode, * så kan du bo trygt i landet.
36:4 Find din glæde i Herren, * så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
36:5 Overgiv din vej til Herren, stol på ham, * så griber han ind;
36:6 Han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag. * Vær stille over for Herren, vent på ham;
36:7 Far ikke op over den, der har lykken med sig * og får sine planer gennemført.
36:8 Bliv ikke vred, lad din harme fare, * far ikke op, det bringer kun ulykke;
36:9 For forbryderne bliver udryddet * men de, der håber på Herren, får landet i arv og eje.
36:10 Kun et øjeblik, så er det ude med den uretfærdige, * ser du efter, hvor han boede, er han der ikke mere.
36:11 Men de sagtmodige skal få landet i arv og eje * og glæde sig over stor lykke.
36:12 Den uretfærdige spinder rænker mod den retfærdige * og skærer tænder imod ham.
36:13 Herren ler ad ham, * for han ser, at hans time er kommet.
36:14 De uretfærdige drager sværdet * og spænder buen
36:14 For at fælde hjælpeløse og fattige * og slagte dem, der lever retskaffent.
36:15 Men deres sværd rammer dem selv i hjertet, * og deres buer brækkes.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Envy not the man who prospereth in his way; the man who doth unjust things.
|
Ant. Brácchia peccatórum * conteréntur, confírmat autem justos Dóminus.
Psalmus 36(16-29) [5]
36:16 Mélius est módicum justo, * super divítias peccatórum multas.
36:17 Quóniam brácchia peccatórum conteréntur: * confírmat autem justos Dóminus.
36:18 Novit Dóminus dies immaculatórum: * et heréditas eórum in ætérnum erit.
36:19 Non confundéntur in témpore malo, et in diébus famis saturabúntur: * quia peccatóres períbunt.
36:20 Inimíci vero Dómini mox ut honorificáti fúerint et exaltáti: * deficiéntes, quemádmodum fumus defícient.
36:21 Mutuábitur peccátor, et non solvet: * justus autem miserétur et tríbuet.
36:22 Quia benedicéntes ei hereditábunt terram: * maledicéntes autem ei disperíbunt.
36:23 Apud Dóminum gressus hóminis dirigéntur: * et viam ejus volet.
36:24 Cum cecíderit non collidétur: * quia Dóminus suppónit manum suam.
36:25 Júnior fui, étenim sénui: * et non vidi justum derelíctum, nec semen ejus quǽrens panem.
36:26 Tota die miserétur et cómmodat: * et semen illíus in benedictióne erit.
36:27 Declína a malo, et fac bonum: * et inhábita in sǽculum sǽculi.
36:28 Quia Dóminus amat judícium, et non derelínquet sanctos suos: * in ætérnum conservabúntur.
36:28 Injústi puniéntur: * et semen impiórum períbit.
36:29 Justi autem hereditábunt terram: * et inhabitábunt in sǽculum sǽculi super eam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Brácchia peccatórum conteréntur, confírmat autem justos Dóminus.
|
Ant. The arms of the wicked * shall be broken in pieces; but the Lord strengtheneth the just.
Psalm 36(16-29) [5]
36:16 Hellere den smule, en retfærdig ejer, * end de mange uretfærdiges rigdom;
36:17 For de uretfærdiges magt bliver brudt, * men Herren støtter de retfærdige.
36:18 Herren kender de retsindiges levedage, * deres ejendom består til evig tid.
36:19 De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer, selv når der er hungersnød, bliver de mætte. * Men de uretfærdige går til grunde,
36:20 Og Herrens fjender forgår * som engenes pragt, de forgår i røg.
36:21 Den uretfærdige låner, men betaler ikke tilbage, * den retfærdige er barmhjertig og gavmild.
36:22 For de, der velsignes, får landet i arv og eje, * men de, der forbandes, bliver udryddet.
36:23 Det er Herren, der styrer en mands gang, * han styrker ham og glæder sig over hans færd.
36:24 Når han snubler, falder han ikke omkuld, * for Herren støtter ham.
36:25 Jeg har været ung og er nu gammel, * men jeg har aldrig set en retfærdig forladt eller hans børn tigge om brød.
36:26 Dagen lang låner han gavmildt ud, * og hans børn er til velsignelse.
36:27 Hold dig fra det onde, og gør det gode, * så bliver du altid boende,
36:28 For Herren elsker ret, og han svigter ikke sine trofaste. * De bliver altid beskyttet,
36:28 Men de onde udslettes for evigt, * de uretfærdiges børn udryddes.
36:29 De retfærdige skal få landet i arv og eje * og bo i det til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The arms of the wicked shall be broken in pieces; but the Lord strengtheneth the just.
|
Ant. Custódi innocéntiam * et vide æquitátem.
Psalmus 36(30-40) [6]
36:30 Os justi meditábitur sapiéntiam, * et lingua ejus loquétur judícium.
36:31 Lex Dei ejus in corde ipsíus, * et non supplantabúntur gressus ejus.
36:32 Consíderat peccátor justum: * et quǽrit mortificáre eum.
36:33 Dóminus autem non derelínquet eum in mánibus ejus: * nec damnábit eum, cum judicábitur illi.
36:34 Exspécta Dóminum, et custódi viam ejus: et exaltábit te ut hereditáte cápias terram: * cum períerint peccatóres vidébis.
36:35 Vidi ímpium superexaltátum, * et elevátum sicut cedros Líbani.
36:36 Et transívi, et ecce non erat: * et quæsívi eum, et non est invéntus locus ejus.
36:37 Custódi innocéntiam, et vide æquitátem: * quóniam sunt relíquiæ hómini pacífico.
36:38 Injústi autem disperíbunt simul: * relíquiæ impiórum interíbunt.
36:39 Salus autem justórum a Dómino: * et protéctor eórum in témpore tribulatiónis.
36:40 Et adjuvábit eos Dóminus et liberábit eos: * et éruet eos a peccatóribus, et salvábit eos: quia speravérunt in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Custódi innocéntiam et vide æquitátem.
|
Ant. Keep innocence * and behold justice.
Psalm 36(30-40) [6]
36:30 Den retfærdiges mund forkynder visdom, * hans tunge siger, hvad der er ret.
36:31 Han har sin Guds lov i hjertet, * hans skridt vakler ikke.
36:32 Den uretfærdige lurer på den retfærdige * og stræber efter at slå ham ihjel.
36:33 Men Herren giver ham ikke i den uretfærdiges magt; * han dømmer ham ikke skyldig, når han stilles for retten.
36:34 Sæt dit håb til Herren, og følg hans vej, så indsætter han dig som arving til landet, * og du får at se, at de uretfærdige udryddes.
36:35 Jeg har set en uretfærdig voldsmand, * der knejste som Libanons cedre;
36:36 Så gik jeg forbi, men han var der ikke mere, * jeg søgte ham, men han var ikke at finde.
36:37 Læg mærke til den retsindige, se på den retskafne, * for hans fremtid er lykke.
36:38 Men alle syndere tilintetgøres, * uretfærdige har ingen fremtid.
36:39 Retfærdiges frelse kommer fra Herren, * han er deres værn, når nøden kommer.
36:40 Så hjælper Herren dem og udfrier dem, * han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, for de søger tilflugt hos ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Keep innocence and behold justice.
|
℣. Exspécta Dóminum, et custódi viam ejus.
℟. Exaltábit te, ut hereditáte cápias terram.
|
℣. Expect the Lord and keep his way.
℟. He will exalt thee to inherit the land.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádjuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Deus Pater omnípotens sit nobis propítius et clemens. Amen.
Lectio 4
Birgitta, in Suecia illustribus et piis paréntibus orta, sanctíssime vixit. Cum adhuc in útero gestarétur, a naufragio propter eam mater erepta est. Decennis, post audítum de passióne Dómini sermónem, sequénti nocte Jesum in cruce, recénti sánguine perfusum, vidit, et de eadem passióne secum loquentem. Quo ex témpore in ejusdem meditatióne ita afficiebátur, ut de ea sine lácrimis cogitare deinceps numquam posset.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Propter veritátem, et mansuetúdinem, et justítiam:
* Et dedúcet te mirabíliter déxtera tua.
℣. Spécie tua et pulchritúdine tua inténde, próspere procéde, et regna.
℟. Et dedúcet te mirabíliter déxtera tua.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud Fader Almægtig, være os skånsom og nådig. Amen.
Reading 4
Bridget was the daughter of princely and godly parents, and was born in Sweden, in the year of our Lord 1304. Her life was a very holy one. When she was still in the womb, her mother was for her sake saved from shipwreck. When she was ten years old, she heard a sermon upon the sufferings of the Lord, and the following night she saw Jesus on the Cross, covered with fresh Blood, and heard Him speaking to her of His same sufferings. From that time forth the thought of them touched her so keenly, that she could never again call them to mind without weeping.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Because of truth, and meekness, and righteousness;
* And thy right hand shall lead thee wonderfully.
℣. In thy comeliness, and thy beauty, go forward, fare prosperously, and reign.
℟. And thy right hand shall lead thee wonderfully.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Christus perpétuæ det nobis gáudia vitæ. Amen.
Lectio 5
Ulfoni, Nericiæ principi, in matrimónium tradita, virum ipsum ad pietátis officia, tum optimis exemplis, tum efficacibus verbis, adhortáta est. In filiórum educatióne piíssima; paupéribus, et maxime infirmis, domo ad id muneris dicata, inserviébat quam diligentíssime, illórum pedes sólita lavare et osculari. Cum autem una cum viro suo rediret Compostella, ubi sancti Jacobi Apóstoli sepúlcrum visitaverant, et Atrébati Ulfo gráviter ægrotaret, sanctus Dionysius Birgittæ noctu appáruit, et de mariti salúte aliisque de rebus, quæ futuræ erant, præmonuit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Dilexísti justítiam, et odísti iniquitátem:
* Proptérea unxit te Deus, Deus tuus, óleo lætítiæ.
℣. Propter veritátem, et mansuetúdinem, et justítiam.
℟. Proptérea unxit te Deus, Deus tuus, óleo lætítiæ.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Kristus os evig give, i glæde at leve. Amen.
Reading 5
When she was sixteen years of age she was given in marriage to Ulpho, Prince of Nericia. She moved her husband to godly works, as well by her noble example as by her earnest words. She expended the most motherly care upon the up-bringing of her children. She opened an hospital, in which she carefully tended the poor, especially the sick, and would wash and kiss their feet. She made a pilgrimage with her husband to Compostella, to visit the grave of the holy Apostle James. On their way back Ulpho fell grievously sick at Arras, and St. Denys appeared in the night to Bridget, to tell her as well that her husband would be healed, as diverse other things to come.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Thou hast loved righteousness, and hated iniquity;
* Therefore God, thy God, hath anointed thee with the oil of gladness.
℣. Because of truth, and meekness, and righteousness.
℟. Therefore God, thy God, hath anointed thee with the oil of gladness.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ignem sui amóris accéndat Deus in córdibus nostris. Amen.
Lectio 6
Viro Cisterciénsi monacho facto et paulo post defuncto, Birgitta, audíta Christi voce in somnis, arctiórem vitæ formam est aggressa. Cui deínde arcana multa fuérunt divínitus revelata. Monastérium Vastanense sub regula sancti Salvatoris, ab ipso Dómino accepta, instituit. Romam Dei jussu venit, ubi plurimos ad amórem divinum veheménter accendit. Inde Jerosolymam pétiit, et íterum Romam. Qua ex peregrinatióne cum in febrim incidísset, gravibus per annum integrum afflictáta morbis, cumuláta meritis, prænuntiáto mortis die, migrávit in cælum. Corpus ejus ad Vastanense monastérium translátum est; et miraculis illustrem Bonifatius nonus in Sanctórum númerum retulit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Fallax grátia, et vana est pulchritúdo:
* Múlier timens Dóminum, ipsa laudábitur.
℣. Date ei de fructu mánuum suárum, et laudent eam in portis ópera ejus.
℟. Múlier timens Dóminum, ipsa laudábitur.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Múlier timens Dóminum, ipsa laudábitur.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud ild i vore hjerter tænde, kærlighed for Ham at brænde. Amen.
Reading 6
In the year 1344 her husband died, after having become a Cistercian monk. Bridget, having heard the voice of Christ in a dream, took upon herself an harder way of life. During her life God made known to her many hidden things. She founded the monastery of Wastein, under the Rule of the Holy Saviour, a Rule which she had received from the Lord Himself. By the command of God she went to Rome, where she stirred up many by her example to seek the love of God. Thence she went to Jerusalem, and then returned again to Rome. From this pilgrimage she caught a fever, of which she lay sick an whole year in sharp sufferings, and then, laden with good works, and after foretelling the day of her own death, she departed from earth to heaven, upon the 23rd day of July, in the year 1373. Her body was taken to the monastery of Wastein. She was famous for miracles, and Boniface IX enrolled her name among those of the Saints.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Favour is deceitful, and beauty is vain
* A woman that feareth God she shall be praised.
℣. Give her of the fruit of her hands, and let her own works praise her in the gates.
℟. A woman that feareth God she shall be praised.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. A woman that feareth God she shall be praised.
|
Nocturn III.
Ant. Ne in ira tua * corrípias me, Dómine.
Psalmus 37(2-11) [7]
37:2 Dómine, ne in furóre tuo árguas me, * neque in ira tua corrípias me.
37:3 Quóniam sagíttæ tuæ infíxæ sunt mihi: * et confirmásti super me manum tuam.
37:4 Non est sánitas in carne mea a fácie iræ tuæ: * non est pax óssibus meis a fácie peccatórum meórum.
37:5 Quóniam iniquitátes meæ supergréssæ sunt caput meum: * et sicut onus grave gravátæ sunt super me.
37:6 Putruérunt et corrúptæ sunt cicatríces meæ, * a fácie insipiéntiæ meæ.
37:7 Miser factus sum, et curvátus sum usque in finem: * tota die contristátus ingrediébar.
37:8 Quóniam lumbi mei impléti sunt illusiónibus: * et non est sánitas in carne mea.
37:9 Afflíctus sum, et humiliátus sum nimis: * rugiébam a gémitu cordis mei.
37:10 Dómine, ante te omne desidérium meum: * et gémitus meus a te non est abscónditus.
37:11 Cor meum conturbátum est, derelíquit me virtus mea: * et lumen oculórum meórum, et ipsum non est mecum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ne in ira tua corrípias me, Dómine.
|
Nocturn III.
Ant. O Lord, * do not chastise me in thy wrath.
Psalm 37(2-11) [7]
37:2 Herre, straf mig ikke i din vrede, * tugt mig ikke i din harme!
37:3 Dine pile sidder dybt i mig, * din hånd hviler tungt på mig.
37:4 Der er intet uskadt på min krop på grund af din vrede; * ingen af mine knogler er hele på grund af min synd.
37:5 Min skyld vokser mig over hovedet, * den er en byrde, der er for tung for mig.
37:6 Mine sår stinker og væsker * på grund af min dårskab.
37:7 Jeg er knuget og dybt nedbøjet, * hele dagen går jeg sørgende omkring.
37:8 Det brænder i mine lænder, * og der er intet uskadt på min krop.
37:9 Jeg er lammet og fuldstændig knust, * jeg skriger i mit hjertes uro.
37:10 Herre, du kender alle mine ønsker, * og mine suk er ikke skjult for dig.
37:11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, * selv mine øjne har mistet deres glans.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, do not chastise me in thy wrath.
|
Ant. Inténde in adjutórium meum, * Dómine, virtus salútis meæ.
Psalmus 37(12-23) [8]
37:12 Amíci mei, et próximi mei * advérsum me appropinquavérunt, et stetérunt.
37:12 Et qui juxta me erant, de longe stetérunt: * et vim faciébant qui quærébant ánimam meam.
37:13 Et qui inquirébant mala mihi, locúti sunt vanitátes: * et dolos tota die meditabántur.
37:14 Ego autem tamquam surdus non audiébam: * et sicut mutus non apériens os suum.
37:15 Et factus sum sicut homo non áudiens: * et non habens in ore suo redargutiónes.
37:16 Quóniam in te, Dómine, sperávi: * tu exáudies me, Dómine, Deus meus.
37:17 Quia dixi: Nequándo supergáudeant mihi inimíci mei: * et dum commovéntur pedes mei, super me magna locúti sunt.
37:18 Quóniam ego in flagélla parátus sum: * et dolor meus in conspéctu meo semper.
37:19 Quóniam iniquitátem meam annuntiábo: * et cogitábo pro peccáto meo.
37:20 Inimíci autem mei vivunt, et confirmáti sunt super me: * et multiplicáti sunt qui odérunt me iníque.
37:21 Qui retríbuunt mala pro bonis, detrahébant mihi: * quóniam sequébar bonitátem.
37:22 Ne derelínquas me, Dómine, Deus meus: * ne discésseris a me.
37:23 Inténde in adjutórium meum, * Dómine, Deus, salútis meæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Inténde in adjutórium meum, Dómine, virtus salútis meæ.
|
Ant. Attend unto my help, * O Lord, the God of my salvation.
Psalm 37(12-23) [8]
37:12 Mine venner og frænder * holder sig borte fra min lidelse,
37:12 Mine nærmeste holder sig langt borte; * men de, der vil mig til livs, lægger fælder,
37:13 De, der søger min ulykke, planlægger ondskab, * dagen lang tænker de på svig.
37:14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre, * som en stum, der ikke kan åbne munden;
37:15 Jeg er blevet som en, der ikke hører, * og som ikke tager til genmæle.
37:16 Dig, Herre, venter jeg på, * du skal svare, Herre min Gud.
37:17 Jeg siger: Lad dem ikke glæde sig over mig! * De hoverer, når min fod vakler.
37:18 For jeg kan let snuble, * og min smerte har jeg altid for øje;
37:19 Jeg vil bekende min skyld, * jeg er foruroliget over min synd.
37:20 Mange er mine fjender uden grund, * talrige hader mig med urette;
37:21 De, der gengælder godt med ondt, anklager mig, * fordi jeg stræber efter det gode.
37:22 Svigt mig ikke, Herre, * hold dig ikke borte fra mig, min Gud!
37:23 Skynd dig til hjælp, * Herre, min frelser!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Attend unto my help, O Lord, the God of my salvation.
|
Ant. Ámove, Dómine, * a me plagas tuas.
Psalmus 38 [9]
38:2 Dixi: Custódiam vias meas: * ut non delínquam in lingua mea.
38:2 Pósui ori meo custódiam, * cum consísteret peccátor advérsum me.
38:3 Obmútui, et humiliátus sum, et sílui a bonis: * et dolor meus renovátus est.
38:4 Concáluit cor meum intra me: * et in meditatióne mea exardéscet ignis.
38:5 Locútus sum in lingua mea: * Notum fac mihi, Dómine, finem meum.
38:5 Et númerum diérum meórum quis est: * ut sciam quid desit mihi.
38:6 Ecce mensurábiles posuísti dies meos: * et substántia mea tamquam níhilum ante te.
38:6 Verúmtamen univérsa vánitas, * omnis homo vivens.
38:7 Verúmtamen in imágine pertránsit homo: * sed et frustra conturbátur.
38:7 Thesaurízat: * et ignórat cui congregábit ea.
38:8 Et nunc quæ est exspectátio mea? Nonne Dóminus? * Et substántia mea apud te est.
38:9 Ab ómnibus iniquitátibus meis érue me: * oppróbrium insipiénti dedísti me.
38:10 Obmútui, et non apérui os meum, quóniam tu fecísti: * ámove a me plagas tuas.
38:12 A fortitúdine manus tuæ ego deféci in increpatiónibus: * propter iniquitátem corripuísti hóminem.
38:12 Et tabéscere fecísti sicut aráneam ánimam ejus: * verúmtamen vane conturbátur omnis homo.
38:13 Exáudi oratiónem meam, Dómine, et deprecatiónem meam: * áuribus pércipe lácrimas meas.
38:13 Ne síleas: quóniam ádvena ego sum apud te, et peregrínus, * sicut omnes patres mei.
38:14 Remítte mihi, ut refrígerer priúsquam ábeam, * et ámplius non ero.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ámove, Dómine, a me plagas tuas.
|
Ant. Remove, O Lord, * thy scourges from me.
Psalm 38 [9]
38:2 Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd, * så jeg ikke synder med tungen;
38:2 Jeg vil lægge et bidsel i munden, * når den ugudelige er i nærheden.
38:3 Jeg var tavs og stum, jeg tav og ville intet sige. * Men min smerte nagede,
38:4 Mit hjerte brændte i mit indre, * jeg stønnede, og det brændte som ild.
38:5 Da åbnede jeg munden og sagde: * Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre,
38:5 Hvor mange dage der er tilmålt mig, * så jeg ved, hvor længe jeg har igen.
38:6 Mine dage måler du ud i håndsbredder, * for dig er min livstid som intet.
38:6 Hvert menneske * er kun som et vindpust.
38:7 En mand vandrer som et skyggebillede, * han samler rigdom
38:7 Til ingen nytte, * han ved ikke, hvem der skal høste den.
38:8 Hvad har jeg så at vente på, Herre? * Mit håb står til dig!
38:9 Fri mig for alle mine overtrædelser, * skån mig for tåbens spot!
38:10 Jeg er stum, jeg åbner ikke munden, for det er dig, der har forvoldt det. * Fjern lidelsen fra mig,
38:12 For jeg går til under vægten af din hånd. * Når du straffer en mand for hans synd,
38:12 Knuser du det, han sætter pris på, som et møl. * Hvert menneske er kun som et vindpust.
38:13 Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, * vær ikke tavs,
38:13 Når jeg græder. For jeg er gæst hos dig, * en tilflytter som alle mine fædre.
38:14 Vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen, før jeg går bort * og ikke er mere.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Remove, O Lord, thy scourges from me.
|
℣. Deus, ne síleas a me, remítte mihi.
℟. Quóniam íncola ego sum apud te et peregrínus.
|
℣. O Lord, be not thou silent, forgive me.
℟. For I am a stranger with thee, and a sojourner.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. A vínculis peccatórum nostrórum absólvat nos omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må den Almægtige og barmhjertige Herre løse os af vore synders bånd. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Evangélica léctio sit nobis salus et protéctio. Amen.
Lectio 7
Léctio sancti Evangélii secúndum Matthǽum
Matt 13:44-52
In illo témpore: Dixit Jesus discípulis suis parábolam hanc: Simile est regnum cælórum thesáuro abscóndito in agro. Et réliqua.
Homilía sancti Gregórii Papæ
Homilia 11 in Evangelia
Cælórum regnum, fratres caríssimi, idcírco terrénis rebus símile dícitur, ut, ex his quæ ánimus novit, surgat ad incógnita, quæ non novit: quátenus exémplo visibílium se ad invisibília rápiat, et, per ea quæ usu dídicit quasi confricátus incaléscat; ut per hoc, quod scit notum dilígere, discat et incógnita amáre. Ecce enim cælórum regnum thesáuro abscóndito in agro comparátur; quem, qui invénit homo, abscóndit, et præ gáudio illíus vadit, et vendit univérsa quæ habet, et emit agrum illum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Os suum apéruit sapiéntiæ, et lex cleméntiæ in lingua ejus: considerávit sémitas domus suæ,
* Et panem otiósa non comédit.
℣. Gustávit et vidit quia bona est negotiátio ejus: non exstinguétur in nocte lucérna ejus.
℟. Et panem otiósa non comédit.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Evangeliets hellige lektie være vor tilflugt og beskyttelse. Amen.
Reading 7
From the Holy Gospel according to Matthew
Matt 13:44
At that time Jesus spake unto His disciples this parable The kingdom of heaven is like unto treasure hid in a field. And so on.
Homily by Pope St Gregory the Great
11th on the Gospels
Dearly beloved brethren, the kingdom of heaven is likened unto the things of earth, to the end that by the mean of things which we know, our mind may rise to the contemplation of the things which we know not by the example of things which are seen, may fix her gaze on things which are not seen by the touch of things which she useth, may be warmed towards the things which she useth not; by things which she knoweth and loveth, to love also the things which she knoweth not. For, behold, "the kingdom of heaven is likened unto treasure hid in a field, the which when a man hath found, he hideth, and, for joy thereof, goeth and selleth all that he hath and buyeth that field."
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. She openeth her mouth with wisdom, and in her tongue is the law of kindness. She looketh well to the ways of her household
* And eateth not the bread of idleness.
℣. She tasteth and perceiveth that her merchandise is good. Her candle goeth not out by night.
℟. And she eateth not the bread of idleness.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Cujus festum cólimus, ipsa intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 8
Qua in re hoc quoque notándum est, quod invéntus thesáurus abscónditur, ut servétur: quia stúdium cæléstis desidérii a malígnis spirítibus custodíre non súfficit, qui hoc ab humánis láudibus non abscóndit. In præsénti étenim vita, quasi in via sumus, qua ad pátriam pérgimus. Malígni autem spíritus iter nostrum quasi quidam latrúnculi óbsident. Deprædári ergo desíderat, qui thesáurum públice portat in via. Hoc autem dico, non ut próximi ópera nostra bona non vídeant, cum scriptum sit: Vídeant ópera vestra bona, et gloríficent Patrem vestrum qui in cælis est; sed, ut per hoc quod ágimus, laudes extérius non quærámus. Sic autem sit opus in público, quátenus inténtio máneat in occúlto; ut, et de bono ópere próximis præbeámus exémplum, et tamen per intentiónem, qua Deo soli placére quǽrimus, semper optémus secrétum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Regnum mundi et omnem ornátum sǽculi contémpsi, propter amórem Dómini mei Jesu Christi:
* Quem vidi, quem amávi, in quem crédidi, quem diléxi.
℣. Eructávit cor meum verbum bonum: dico ego ópera mea Regi.
℟. Quem vidi, quem amávi, in quem crédidi, quem diléxi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Quem vidi, quem amávi, in quem crédidi, quem diléxi.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Hun, hvis højtid vi fejrer, må hun gå i forbøn for os hos Herren. Amen.
Reading 8
And herein we must remark that the treasure, when once it hath been found, is hidden to keep it safe. He whose intimate yearnings after God are not hidden from the praise of men, is open thereby to the attacks of evil spirits. In this life we are, as it were, journeying homewards on a road beset by evil spirits who are like highwaymen. He therefore inviteth robbery who carrieth his treasure ostentatiously. Doubtless our neighbour should be able to see our good works, as it is written: "Let your light so shine before men that they may see your good works, and glorify your Father which is in heaven." But this is not to be understood to mean that we are to seek the praise of men by what we do. Rather, let us in such wise work in the open that the inner intention of devotion is not advertised. So we shall give an example to our neighbour, and yet keep hidden, except from the sight of God, our purpose of pleasing him.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. The kingdom of this world and all the beauty of life I have esteemed as nothing, for the excellency of the love of Jesus Christ my Lord
* Whom, having seen, I loved Whom, having believed, I longed after.
℣. My heart is overflowing with a good matter I speak of my works unto the King.
℟. Whom, having seen, I loved Whom, having believed, I longed after.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Whom, having seen, I loved Whom, having believed, I longed after.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.
Lectio 9
Thesáurus autem cæléste est desidérium; ager vero, in quo thesáurus abscónditur, disciplína stúdii cæléstis. Quem profécto agrum, vénditis ómnibus, cómparat, qui, voluptátibus carnis renúntians, cuncta sua terréna desidéria per disciplínæ cæléstis custódiam calcat: ut nihil jam quod caro blandítur, líbeat; nihil, quod carnálem vitam trucídat, spíritus perhorréscat.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.
Reading 9
The treasure is the desire for heaven, the field wherein it is hidden is the earnest observance wherewith this desire is surrounded. Whosoever turneth his back upon the enjoyments of the flesh, and by earnest striving heavenward, putteth all earthly lusts under the feet of discipline, so that he smileth back no more when the flesh smileth at him, and shuddereth no more at anything that can only kill the body whosoever doth thus, hath sold all that he had, and bought that field.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine, Deus noster, qui beátæ Birgíttæ per Fílium tuum unigénitum secréta cæléstia revelásti: ipsíus pia intercessióne da nobis fámulis tuis; in revelatióne sempitérnæ glóriæ tuæ gaudére lætántes.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Lord our God, Who, through thine Only-begotten Son, didst cause thy blessed hand-maid Bridget to see certain things which are naturally known not on earth but in heaven, grant unto us thy servants at her motherly prayers, to be one day blessed for ever in the vision of thine eternal glory.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Cantáte * Dómino et benedícite nómini ejus.
Psalmus 95 [1]
95:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * cantáte Dómino, omnis terra.
95:2 Cantáte Dómino, et benedícite nómini ejus: * annuntiáte de die in diem salutáre ejus.
95:3 Annuntiáte inter gentes glóriam ejus, * in ómnibus pópulis mirabília ejus.
95:4 Quóniam magnus Dóminus, et laudábilis nimis: * terríbilis est super omnes deos.
95:5 Quóniam omnes dii géntium dæmónia: * Dóminus autem cælos fecit.
95:6 Conféssio, et pulchritúdo in conspéctu ejus: * sanctimónia et magnificéntia in sanctificatióne ejus.
95:7 Afférte Dómino, pátriæ géntium, afférte Dómino glóriam et honórem: * afférte Dómino glóriam nómini ejus.
95:8 Tóllite hóstias, et introíte in átria ejus: * adoráte Dóminum in átrio sancto ejus.
95:9 Commoveátur a fácie ejus univérsa terra: * dícite in géntibus quia Dóminus regnávit.
95:10 Étenim corréxit orbem terræ qui non commovébitur: * judicábit pópulos in æquitáte.
95:11 Læténtur cæli, et exsúltet terra: commoveátur mare, et plenitúdo ejus: * gaudébunt campi, et ómnia quæ in eis sunt.
95:12 Tunc exsultábunt ómnia ligna silvárum a fácie Dómini, quia venit: * quóniam venit judicáre terram.
95:13 Judicábit orbem terræ in æquitáte, * et pópulos in veritáte sua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Cantáte Dómino et benedícite nómini ejus.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Sing ye * to the Lord and bless his name.
Psalm 95 [1]
95:1 Syng en ny sang for Herren, * syng for Herren, hele jorden!
95:2 Syng for Herren, pris hans navn, * forkynd hans frelse dag efter dag!
95:3 Fortæl om hans herlighed blandt folkene, * om hans undere blandt alle folkeslag!
95:4 For Herren er stor og højt lovprist, * han er frygtindgydende for alle guder.
95:5 For alle folkenes guder er intet værd, * men Herren skabte himlen.
95:6 Højhed og pragt er foran ham, * styrke og herlighed i hans helligdom.
95:7 Vis Herren, I folkenes slægter, vis Herren ære og hæder! * Vis Herrens navn ære,
95:8 Træd ind i hans forgårde med gaver, * kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt,
95:9 Skælv for ham, hele jorden! * Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
95:10 Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. * Han dømmer folkene med retskaffenhed.
95:11 Himlen skal glæde sig, jorden juble, havet med alt, hvad det rummer, skal larme, * marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
95:12 Alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren; for han kommer, * han kommer for at holde dom over jorden,
95:13 Han holder dom over verden med retfærdighed * og over folkene i sin trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Sing ye to the Lord and bless his name.
|
Ant. Salutáre vultus mei, * Deus meus.
Psalmus 42 [2]
42:1 Júdica me, Deus, et discérne causam meam de gente non sancta, * ab hómine iníquo, et dolóso érue me.
42:2 Quia tu es, Deus, fortitúdo mea: * quare me repulísti? et quare tristis incédo, dum afflígit me inimícus?
42:3 Emítte lucem tuam et veritátem tuam: * ipsa me deduxérunt, et adduxérunt in montem sanctum tuum, et in tabernácula tua.
42:4 Et introíbo ad altáre Dei: * ad Deum, qui lætíficat juventútem meam.
42:5 Confitébor tibi in cíthara, Deus, Deus meus: * quare tristis es, ánima mea? et quare contúrbas me?
42:6 Spera in Deo, quóniam adhuc confitébor illi: * salutáre vultus mei, et Deus meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salutáre vultus mei, Deus meus.
|
Ant. The salvation of my countenance * and my God.
Psalm 42 [2]
42:1 Skaf mig ret, Gud, før min sag mod troløse mennesker, * red mig fra bedragerne, fra dem, der øver uret!
42:2 For du, Gud, er mit værn, * hvorfor har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg gå sørgende omkring plaget af fjenden?
42:3 Send dit lys og din sandhed, * de skal lede mig, bringe mig til dit hellige bjerg og til din bolig.
42:4 Så kan jeg komme til Guds alter, * til Gud, min glæde og min fryd,
42:5 Og takke dig med citerspil, Gud, min Gud. * Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig?
42:6 Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, * min frelser og min Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The salvation of my countenance and my God.
|
Ant. Illúmina, Dómine, * vultum tuum super nos.
Psalmus 66 [3]
66:2 Deus misereátur nostri, et benedícat nobis: * illúminet vultum suum super nos, et misereátur nostri.
66:3 Ut cognoscámus in terra viam tuam, * in ómnibus géntibus salutáre tuum.
66:4 Confiteántur tibi pópuli, Deus: * confiteántur tibi pópuli omnes.
66:5 Læténtur et exsúltent gentes: * quóniam júdicas pópulos in æquitáte, et gentes in terra dírigis.
66:6 Confiteántur tibi pópuli, Deus, confiteántur tibi pópuli omnes: * terra dedit fructum suum.
66:7 Benedícat nos Deus, Deus noster, benedícat nos Deus: * et métuant eum omnes fines terræ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Illúmina, Dómine, vultum tuum super nos.
|
Ant. May the Lord shine the light * of his countenance upon us.
Psalm 66 [3]
66:2 Gud være os nådig og velsigne os, * han lade sit ansigt lyse over os,
66:3 Så din vej kendes på jorden * og din frelse blandt alle folkene.
66:4 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig.
66:5 Folkeslagene skal glæde sig og juble, * for du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden.
66:6 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig. Jorden har givet sin afgrøde.
66:7 Gud, vor Gud velsigne os, Gud velsigne os, * og hele den vide jord frygte ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. May the Lord shine the light of his countenance upon us.
|
Ant. Exaltáte * Regem sæculórum in opéribus vestris.
Canticum Tobiæ [4]
Tob. 13:1-11
13:1 Magnus es, Dómine, in ætérnum, * et in ómnia sǽcula regnum tuum:
13:2 Quóniam tu flagéllas, et salvas: dedúcis ad ínferos, et redúcis: * et non est qui effúgiat manum tuam.
13:3 Confitémini Dómino, fílii Israël, * et in conspéctu géntium laudáte eum:
13:4 Quóniam ídeo dispérsit vos inter gentes, quæ ignórant eum, * ut vos enarrétis mirabília ejus,
13:5 Et faciátis scire eos, * quia non est álius Deus omnípotens præter eum.
13:6 Ipse castigávit nos propter iniquitátes nostras: * et ipse salvábit nos propter misericórdiam suam.
13:7 Aspícite ergo quæ fecit nobíscum, et cum timóre et tremóre confitémini illi: * Regémque sæculórum exaltáte in opéribus vestris.
13:8 Ego autem in terra captivitátis meæ confitébor illi: * quóniam osténdit majestátem suam in gentem peccatrícem.
13:9 Convertímini ítaque, peccatóres, et fácite justítiam coram Deo, * credéntes quod fáciat vobíscum misericórdiam suam:
13:10 Ego autem, et ánima mea * in eo lætábimur.
13:11 Benedícite Dóminum, omnes elécti ejus: * ágite dies lætítiæ, et confitémini illi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exaltáte Regem sæculórum in opéribus vestris.
|
Ant. Give ye glory to him * in your works.
Tobits lovsang [4]
Tob. 13:1-8
13:1 Lovet være Gud, som lever i evighed, * lovet være hans kongedømme!
13:2 For han straffer, og han forbarmer sig. Han fører ned i dødsriget, dybt under jorden, og han fører op fra den store tilintetgørelse. * Intet kan undslippe hans hånd.
13:3 Tak ham, israelitter, * mens folkene hører på,
13:4 For han har spredt jer blandt dem og dér vist jer sin storhed. Ophøj ham, * mens alle levende hører på,
13:4 For han er vor Herre, han er vor Gud, og han er vor fader; * han er Gud i al evighed.
13:5 Han vil straffe jer for jeres synder, * og han vil forbarme sig over jer.
13:6 Se nu, hvad han har gjort for jer, og tak ham med høj røst, * pris retfærdighedens Herre, og ophøj evighedens konge!
13:6 I det land, hvor jeg lever i fangenskab, takker jeg ham, * jeg forkynder hans magt og storhed for et folk af syndere.
13:6 Vend om, I syndere, gør, hvad der er retfærdigt i hans øjne! * Måske vil han så vide af jer og vise jer barmhjertighed.
13:7 Jeg ophøjer min Gud, * min sjæl ophøjer himlens konge
13:8 Og jubler over hans storhed. Alle i Jerusalem * skal stemme i og takke ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Give ye glory to him in your works.
|
Ant. Laudáte * nomen Dómini, qui statis in domo Dómini.
Psalmus 134 [5]
134:1 Laudáte nomen Dómini, * laudáte, servi, Dóminum.
134:2 Qui statis in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri.
134:3 Laudáte Dóminum, quia bonus Dóminus: * psállite nómini ejus, quóniam suáve.
134:4 Quóniam Jacob elégit sibi Dóminus, * Israël in possessiónem sibi.
134:5 Quia ego cognóvi quod magnus est Dóminus, * et Deus noster præ ómnibus diis.
134:6 Ómnia quæcúmque vóluit, Dóminus fecit in cælo, et in terra, * in mari, et in ómnibus abýssis.
134:7 Edúcens nubes ab extrémo terræ: * fúlgura in plúviam fecit.
134:8 Qui prodúcit ventos de thesáuris suis: * qui percússit primogénita Ægýpti ab hómine usque ad pecus.
134:9 Et misit signa, et prodígia in médio tui, Ægýpte: * in Pharaónem, et in omnes servos ejus.
134:10 Qui percússit gentes multas: * et occídit reges fortes:
134:11 Sehon, regem Amorrhæórum, et Og, regem Basan, * et ómnia regna Chánaan.
134:12 Et dedit terram eórum hereditátem, * hereditátem Israël, pópulo suo.
134:13 Dómine, nomen tuum in ætérnum: * Dómine, memoriále tuum in generatiónem et generatiónem.
134:14 Quia judicábit Dóminus pópulum suum: * et in servis suis deprecábitur.
134:15 Simulácra géntium argéntum, et aurum, * ópera mánuum hóminum.
134:16 Os habent, et non loquéntur: * óculos habent, et non vidébunt.
134:17 Aures habent, et non áudient: * neque enim est spíritus in ore ipsórum.
134:18 Símiles illis fiant qui fáciunt ea: * et omnes qui confídunt in eis.
134:19 Domus Israël, benedícite Dómino: * domus Aaron, benedícite Dómino.
134:20 Domus Levi, benedícite Dómino: * qui timétis Dóminum, benedícite Dómino.
134:21 Benedíctus Dóminus ex Sion, * qui hábitat in Jerúsalem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Laudáte nomen Dómini, qui statis in domo Dómini.
|
Ant. Praise * the name of the Lord, ye who stand in the house of the Lord.
Psalm 134 [5]
134:1 Lovpris Herrens navn, * lovpris, I Herrens tjenere,
134:2 I, som står i Herrens tempel, * i forgårdene til vor Guds hus.
134:3 Lovpris Herren, for Herren er god, * lovsyng hans navn, for det er herligt!
134:4 Herren har udvalgt sig Jakob, * han har gjort Israel til sin ejendom.
134:5 Ja, jeg ved, at Herren er stor, * vor Herre er den største af alle guder.
134:6 Alt, hvad Herren vil, gør han i himlen og på jorden, * i havene og de store dyb.
134:7 Han samler skyer fra jordens ender, * han skaber lyn sammen med regn,
134:8 Han slipper stormen løs fra forrådskamrene. * Han dræbte Egyptens førstefødte, både mennesker og kvæg;
134:9 Han sendte tegn og undere ind i Egypten * mod Farao og alle hans folk.
134:10 Han slog store folkeslag * og dræbte mægtige konger,
134:11 Amoritterkongen Sihon, Bashans konge Og * og alle Kana'ans kongedømmer,
134:12 Og han gav deres land i eje, * i eje til Israel, hans folk.
134:13 Herre, dit navn lever evigt, * Herre, dit ry består i slægt efter slægt.
134:14 For Herren vil skaffe sit folk ret, * han forbarmer sig over sine tjenere.
134:15 Folkenes gudebilleder er sølv og guld, * menneskehænders værk.
134:16 Nok har de mund, men de kan ikke tale, * nok har de øjne, men de kan ikke se,
134:17 Nok har de ører, men de kan ikke høre, * der er end ikke åndedræt i deres mund.
134:18 Sådan bliver også de, der har lavet dem, * alle, der stoler på dem.
134:19 Pris Herren, Israels hus! * Pris Herren, Arons hus!
134:20 Pris Herren, Levis hus! * Pris Herren, I, der frygter Herren!
134:21 Lovet være Herren fra Zion, * han, som bor i Jerusalem.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Praise the name of the Lord, ye who stand in the house of the Lord.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Prov. 31:10-11
Mulíerem fortem quis invéniet? Procul et de últimis fínibus prétium ejus. Confídit in ea cor viri sui, et spóliis non indigébit.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Fortem viríli péctore
Laudémus omnes féminam,
Quæ sanctitátis glória
Ubíque fulget ínclita.
Hæc sancto amóre sáucia,
Dum mundi amórem nóxium
Horréscit, ad cæléstia
Iter perégit árduum.
Carnem domans jejúniis,
Dulcíque mentem pábulo
Oratiónis nútriens,
Cæli potítur gáudiis.
Rex Christe, virtus fórtium,
Qui magna solus éfficis,
Hujus precátu, quǽsumus,
Audi benígnus súpplices.
Deo Patri sit glória,
Ejúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Nunc, et per omne sǽculum.
Amen.
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Prov. 31:10-11
Who shall find a valiant woman? Far and from the uttermost coasts is the price of her. The heart of her husband trusteth in her, and he shall have no need of spoils.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
High let us all our voices raise
In that heroic woman's praise
Whose name, with saintly glory bright,
Shines in the starry realms of light.
Filled with a pure celestial glow,
She spurned all love of things below;
And heedless here on earth to stay,
Climbed to the skies her toilsome way.
With fasts her body she subdued,
But filled her soul with prayer's sweet food:
In other worlds she tastes the bliss
For which she left the joys of this.
O Christ, the strength of all the strong;
To whom our holiest deeds belong!
Through her prevailing prayers on high,
In mercy hear thy people's cry!
To God the Father, with the Son,
And Holy Spirit, Three in One,
Be glory while the ages flow,
From all above, and all below.
Amen.
℣. Ynde er udgydt på dine læber.
℟. Derfor velsigner Gud dig til evig tid.
|
Canticum: Benedictus {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Date ei * de fructu mánuum suárum, et laudent eam in portis ópera ejus.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum ejus:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Jusjurándum, quod jurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et justítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias ejus:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi ejus: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Date ei de fructu mánuum suárum, et laudent eam in portis ópera ejus.
|
Canticle: Benedictus {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Give her of the fruit of her hands, * and let her own works praise her in the gates.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Give her of the fruit of her hands, and let her own works praise her in the gates.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine, Deus noster, qui beátæ Birgíttæ per Fílium tuum unigénitum secréta cæléstia revelásti: ipsíus pia intercessióne da nobis fámulis tuis; in revelatióne sempitérnæ glóriæ tuæ gaudére lætántes.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Lord our God, Who, through thine Only-begotten Son, didst cause thy blessed hand-maid Bridget to see certain things which are naturally known not on earth but in heaven, grant unto us thy servants at her motherly prayers, to be one day blessed for ever in the vision of thine eternal glory.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Jam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Deo Patri sit glória,
Ejúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Nunc et per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All laud to God the Father be,
All praise, Eternal Son, to thee:
All glory, as is ever meet,
To God the holy Paraclete.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Deus meus.
Psalmus 24(1-7) [1]
24:1 Ad te, Dómine, levávi ánimam meam: * Deus meus, in te confído, non erubéscam.
24:3 Neque irrídeant me inimíci mei: * étenim univérsi, qui sústinent te, non confundéntur.
24:4 Confundántur omnes iníqua agéntes * supervácue.
24:4 Vias tuas, Dómine, demónstra mihi: * et sémitas tuas édoce me.
24:5 Dírige me in veritáte tua, et doce me: * quia tu es, Deus, salvátor meus, et te sustínui tota die.
24:6 Reminíscere miseratiónum tuárum, Dómine, * et misericordiárum tuárum, quæ a sǽculo sunt.
24:7 Delícta juventútis meæ, * et ignorántias meas ne memíneris.
24:7 Secúndum misericórdiam tuam meménto mei tu: * propter bonitátem tuam, Dómine.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. In thee, O my God,
Psalm 24(1-7) [1]
24:1 Jeg længes efter dig, Herre, * jeg stoler på dig, min Gud. Lad mig ikke blive til skamme,
24:3 Lad ikke mine fjender frydes over mig. * Ingen, der håber på dig, bliver til skamme,
24:4 Men det bliver de, der er troløse * til ingen nytte.
24:4 Vis mig dine veje, Herre, * lær mig dine stier!
24:5 Vejled mig i din sandhed og belær mig, * for du er min frelses Gud, til dig sætter jeg altid mit håb.
24:6 Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed, * som har været til fra evighed.
24:7 Glem min ungdoms synder * og overtrædelser,
24:7 Husk mig i din trofasthed, * fordi du er god, Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 24(8-14) [2]
24:8 Dulcis et rectus Dóminus: * propter hoc legem dabit delinquéntibus in via.
24:9 Díriget mansuétos in judício: * docébit mites vias suas.
24:10 Univérsæ viæ Dómini, misericórdia et véritas, * requiréntibus testaméntum ejus et testimónia ejus.
24:11 Propter nomen tuum, Dómine, propitiáberis peccáto meo: * multum est enim.
24:12 Quis est homo qui timet Dóminum? * legem státuit ei in via, quam elégit.
24:13 Ánima ejus in bonis demorábitur: * et semen ejus hereditábit terram.
24:14 Firmaméntum est Dóminus timéntibus eum: * et testaméntum ipsíus ut manifestétur illis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 24(8-14) [2]
24:8 Herren er god og retskaffen, * derfor belærer han syndere om vejen.
24:9 De ydmyge vejleder han i retfærdighed, * han lærer ydmyge sin vej.
24:10 Herrens stier er altid godhed og troskab * for dem, der holder hans pagt og hans lov.
24:11 For dit navns skyld, Herre, skal du tilgive min synd, * for den er stor.
24:12 Den mand, der frygter Herren, * ham belærer han om den vej, han skal vælge.
24:13 Han selv skal leve i lykke, * og hans afkom skal få landet i arv og eje.
24:14 De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, * gennem sin pagt vejleder han dem.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 24(15-22) [3]
24:15 Óculi mei semper ad Dóminum: * quóniam ipse evéllet de láqueo pedes meos.
24:16 Réspice in me, et miserére mei: * quia únicus et pauper sum ego.
24:17 Tribulatiónes cordis mei multiplicátæ sunt: * de necessitátibus meis érue me.
24:18 Vide humilitátem meam, et labórem meum: * et dimítte univérsa delícta mea.
24:19 Réspice inimícos meos quóniam multiplicáti sunt, * et ódio iníquo odérunt me.
24:20 Custódi ánimam meam, et érue me: * non erubéscam quóniam sperávi in te.
24:21 Innocéntes et recti adhæsérunt mihi: * quia sustínui te.
24:22 Líbera, Deus, Israël, * ex ómnibus tribulatiónibus suis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Deus meus in te confído non erubéscam.
|
Psalm 24(15-22) [3]
24:15 Mine øjne er altid rettet mod Herren, * for han befrier min fod fra nettet.
24:16 Vend dig til mig, og vær mig nådig, * for jeg er ene og hjælpeløs.
24:17 Gør mit hjerte fri af angsten, * og før mig ud af mine trængsler!
24:18 Se min nød og elendighed, * og tilgiv alle mine synder!
24:19 Se, hvor mange fjender jeg har, * de nærer et voldsomt had til mig.
24:20 Bevar mit liv og red mig, * lad mig ikke blive til skamme, for jeg søger tilflugt hos dig.
24:21 Uskyld og retskaffenhed skal beskytte mig, * for jeg sætter mit håb til dig.
24:22 Gud, udfri Israel * af alle dets trængsler!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In thee, O my God, I put my trust; let me not be ashamed.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Psalterio secundum diem}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℟.br. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Qui sedes ad déxteram Patris.
℟. Miserére nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Exsúrge, Christe, ádjuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Chapter Responsory Verse {from the Psalter for the day of the week}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Thou, who sittest at the right hand of the Father.
℟. Have mercy on us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium hujus diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam justítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Martyrologium {anticip.}
Séptimo Idus Octóbris Luna undécima Anno Dómini 2019
Romæ sancti Joánnis Leonárdi Confessóris, Fundatóris Congregatiónis Clericórum Regulárium a Matre Dei, labóribus et miráculis clari, cujus ópera Missiónes a Propagánda Fide institútæ sunt.
Lutétiæ Parisiórum natális sanctórum Mártyrum Dionýsii Areopagítæ Epíscopi, Rústici Presbýteri, et Eleuthérii Diáconi. Ex his Dionýsius, ab Apóstolo Paulo baptizátus, primus Atheniénsium Epíscopus ordinátus est; deínde Romam venit, atque inde a beáto Cleménte, Románo Pontífice, in Gállias prædicándi grátia diréctus est, et ad præfátam urbem devénit; ibíque, cum per áliquot annos commíssum sibi opus fidéliter prosecútus esset, tandem, a Præfécto Fescenníno, post gravíssima tormentórum génera, una cum Sóciis, gládio animadvérsus, martýrium complévit.
Eódem die memória sancti Abrahæ, Patriárchæ et ómnium credéntium Patris.
Apud Cassínum sancti Deúsdedit Abbátis, qui, a Sicárdo tyránno in cárcerem trusus, illic, fame et ærúmnis conféctus, réddidit spíritum.
Apud Júliam, in território Parménsi, via Cláudia, sancti Domníni Mártyris; qui, sub Maximiáno Imperatóre, cum vellet persecutiónis rábiem declináre, a persequéntibus est comprehénsus, et, gládio transverberátus, glorióse occúbuit.
In Hannónia sancti Gisléni, Epíscopi et Confessóris; qui, relícto Episcopátu, Mónachi vitam in monastério a se constrúcto exércuit, et multis virtútibus cláruit.
Valéntiæ, in Hispánia Tarraconénsi, sancti Ludovíci Bertrandi, ex Ordine Prædicatórum, Confessóris; qui, apostólico spíritu clarus, Evangélium quod Americánis prædicáverat, vitæ innocéntia multísque éditis miráculis confirmávit.
Hierosólymis sanctórum Androníci et Athanásiæ cónjugis.
Antiochíæ sanctæ Públiæ Abbatíssæ, quæ, transeúnte Juliáno Apóstata, Davídicum illud cum suis Virgínibus canens: «Simulácra Géntium argéntum et aurum», et; «Símiles illis fiant qui fáciunt ea»; Imperatóris jussu, álapis cæsa est, et gráviter objurgáta.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Martyrologium {anticip.}
October 9th 2019, the 11th day of the Moon, were born into the better life:
At Paris, the holy martyrs Denys the Areopagite, Bishop (of that city,) Rusticus the Priest, and Eleutherius the Deacon. Denys was baptized by the Apostle Paul, and ordained the first Bishop of Athens. He afterward came to Rome, whence he was sent by the Roman Pontiff, the blessed Clement, to preach in Gaul. He came to Paris, where for some years he faithfully executed the task laid upon him then the Prefect Pescenninus, when he had put him to diverse kinds of grievous torments, caused him to be beheaded, along with his two Companions, and so the three together finished their testimony.
Upon the same day is made memorial of the holy Patriarch Abraham, the father of all them that believe.
Upon the same day, were born into the better life:
At Julia, in the country of Parma, upon the Claudian Way, under the Emperor Maximian, the holy martyr Domninus. He was seeking to escape from the fury of the persecutors, but they that came in pursuit of him ran him through with the sword, and he fell gloriously.
At Monte Casino, (in the year 834,) the holy Abbot Deusdedit, who was cast into prison by the tyrant Sicard, and there died of hunger and wretchednesss.
In Hainaut, (about the year 680,) the holy Confessor Ghislain, Bishop, who resigned his see and lived as a monk in a monastery founded by himself, and was famous for many graces.
At Valencia, in Spain, holy Louis Bertrand, of the Order of Friars Preachers, who was filled with the spirit of the Apostolate, and confirmed by innocency of life and many signs the Gospel which he preached to the Americans.
At Jerusalem, holy Andronicus and Athanasia his wife.
At Antioch, the holy Abbess Publia. As the Emperor Julian the Apostate was passing by, she and her Virgins sang those words of David: "The idols of the heathen are silver and gold," and "Let them that make them become like unto them," wherefore the Emperor commanded her to be buffeted and sharply rebuked.
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
De Officio Capituli
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi: Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
The Capitular Office
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom. Who livest and reignest, world without end.
℟. Amen.
|
℣. Jube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
Lectio brevis {Per Annum}
2 Thess 3:5
Dóminus autem dírigat corda et córpora nostra in caritáte Dei et patiéntia Christi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace.
℟. Amen.
Short reading {Throughout the Year}
2 Thess 3:5
And the Lord direct your hearts, in the charity of God, and the patience of Christ.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
Benedictio. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
Benediction. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Qui hábitas in cælis, * miserére nobis.
Psalmus 122 [1]
122:1 Ad te levávi óculos meos, * qui hábitas in cælis.
122:2 Ecce, sicut óculi servórum * in mánibus dominórum suórum,
122:2 Sicut óculi ancíllæ in mánibus dóminæ suæ: * ita óculi nostri ad Dóminum, Deum nostrum, donec misereátur nostri.
122:3 Miserére nostri, Dómine, miserére nostri: * quia multum repléti sumus despectióne:
122:4 Quia multum repléta est ánima nostra: * oppróbrium abundántibus, et despéctio supérbis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Qui hábitas in cælis, miserére nobis.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Thou who dwellest in heaven, * have mercy on us.
Psalm 122 [1]
122:1 Jeg løfter mine øjne til dig, * du, som bor i himlen.
122:2 Som trælles øjne * er rettet mod deres herres hånd
122:2 Og trælkvindens øjne er rettet mod hendes frues hånd, * sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud, til han er os nådig.
122:3 Vær os nådig, Herre, vær os nådig! * Vi er mættede med foragt,
122:4 Vi er overmætte * af de sorgløses spot, de overmodiges foragt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou who dwellest in heaven, have mercy on us.
|
Ant. Adjutórium nostrum * in nómine Dómini.
Psalmus 123 [2]
123:1 Nisi quia Dóminus erat in nobis, dicat nunc Israël: * nisi quia Dóminus erat in nobis,
123:2 Cum exsúrgerent hómines in nos, * forte vivos deglutíssent nos:
123:3 Cum irascerétur furor eórum in nos, * fórsitan aqua absorbuísset nos.
123:5 Torréntem pertransívit ánima nostra: * fórsitan pertransísset ánima nostra aquam intolerábilem.
123:6 Benedíctus Dóminus * qui non dedit nos in captiónem déntibus eórum.
123:7 Ánima nostra sicut passer erépta est * de láqueo venántium:
123:7 Láqueus contrítus est, * et nos liberáti sumus.
123:8 Adjutórium nostrum in nómine Dómini, * qui fecit cælum et terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adjutórium nostrum in nómine Dómini.
|
Ant. Our help is * in the name of the Lord.
Psalm 123 [2]
123:1 Hvis ikke Herren havde været med os, det skal Israel sige, * hvis ikke Herren havde været med os,
123:2 Dengang mennesker rejste sig mod os, * da havde de slugt os levende
123:3 I deres flammende vrede mod os, * da var vandet skyllet over os,
123:5 Floden var strømmet over os, * da var det brusende vand strømmet over os.
123:6 Lovet være Herren, * der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
123:7 Vort liv blev reddet som fuglen * fra fuglefængernes fælde.
123:7 Fælden blev knust, * og vi blev reddet.
123:8 Vi har vor hjælp i Herrens navn, * himlens og jordens skaber.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Our help is in the name of the Lord.
|
Ant. In circúitu pópuli sui * Dóminus, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
Psalmus 124 [3]
124:1 Qui confídunt in Dómino, sicut mons Sion: * non commovébitur in ætérnum, qui hábitat in Jerúsalem.
124:2 Montes in circúitu ejus: * et Dóminus in circúitu pópuli sui, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
124:3 Quia non relínquet Dóminus virgam peccatórum super sortem justórum: * ut non exténdant justi ad iniquitátem manus suas.
124:4 Bénefac, Dómine, bonis, * et rectis corde.
124:5 Declinántes autem in obligatiónes addúcet Dóminus cum operántibus iniquitátem: * pax super Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In circúitu pópuli sui Dóminus, ex hoc nunc et usque in sǽculum.
|
Ant. The Lord standeth round his people * from this time forth and for evermore.
Psalm 124 [3]
124:1 De, der stoler på Herren, er som Zions bjerg, * det rokkes ikke, det står fast for evigt.
124:2 Bjerge omgiver Jerusalem, * og Herren omgiver sit folk fra nu af og til evig tid.
124:3 Nej, uretfærdighedens scepter skal ikke hvile over de retfærdiges arvelod, * så de retfærdige rækker deres hånd til uret.
124:4 Herre, vær god mod de gode * og mod de oprigtige!
124:5 Men dem, der går krogveje, skal Herren føre bort sammen med forbryderne. * Fred over Israel!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord standeth round his people from this time forth and for evermore.
|
Ant. Magnificávit Dóminus * fácere nobíscum: facti sumus lætántes.
Psalmus 125 [4]
125:1 In converténdo Dóminus captivitátem Sion: * facti sumus sicut consoláti:
125:2 Tunc replétum est gáudio os nostrum: * et lingua nostra exsultatióne.
125:2 Tunc dicent inter gentes: * Magnificávit Dóminus fácere cum eis.
125:3 Magnificávit Dóminus fácere nobíscum: * facti sumus lætántes.
125:4 Convérte, Dómine, captivitátem nostram, * sicut torrens in Austro.
125:5 Qui séminant in lácrimis, * in exsultatióne metent.
125:6 Eúntes ibant et flebant, * mitténtes sémina sua.
125:6 Veniéntes autem vénient cum exsultatióne, * portántes manípulos suos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Magnificávit Dóminus fácere nobíscum: facti sumus lætántes.
|
Ant. The Lord hath * done great things for us, whereof we rejoice.
Psalm 125 [4]
125:1 Da Herren vendte Zions skæbne, * var det, som om vi drømte.
125:2 Da fyldtes vor mund med latter, * vor tunge med jubel.
125:2 Da sagde man blandt folkene: * Herren har gjort store ting mod dem.
125:3 Herren har gjort store ting mod os, * og vi blev glade.
125:4 Vend vor skæbne, Herre, * som strømme i Sydlandet!
125:5 De, der sår under tårer, * skal høste med jubel.
125:6 Grædende går han ud, * mens han bærer såsæden;
125:6 Med jubel vender han hjem, * mens han bærer sine neg.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath done great things for us, whereof we rejoice.
|
Ant. Dóminus ædíficet * nobis domum, et custódiat civitátem.
Psalmus 126 [5]
126:1 Nisi Dóminus ædificáverit domum, * in vanum laboravérunt qui ædíficant eam.
126:1 Nisi Dóminus custodíerit civitátem, * frustra vígilat qui custódit eam.
126:2 Vanum est vobis ante lucem súrgere: * súrgite postquam sedéritis, qui manducátis panem dolóris.
126:3 Cum déderit diléctis suis somnum: * ecce heréditas Dómini fílii: merces, fructus ventris.
126:4 Sicut sagíttæ in manu poténtis: * ita fílii excussórum.
126:5 Beátus vir, qui implévit desidérium suum ex ipsis: * non confundétur cum loquétur inimícis suis in porta.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus ædíficet nobis domum, et custódiat civitátem.
|
Ant. The Lord builds * the house and keeps the city.
Psalm 126 [5]
126:1 Hvis ikke Herren bygger huset, * arbejder bygmestrene forgæves.
126:1 Hvis ikke Herren våger over byen, * våger vægteren forgæves.
126:2 Det er forgæves, at I fra tidlig morgen * til sent om aftenen slider for det daglige brød;
126:3 For den, Herren elsker, får det, mens han sover. * Sønner er en gave fra Herren, moderlivets frugt er lønnen.
126:4 Som pile i krigerens hånd * er sønner, man får i sin ungdom.
126:5 Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; * de bliver ikke til skamme, når de taler til deres fjender i porten.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord builds the house and keeps the city.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Prov. 31:10-11
Mulíerem fortem quis invéniet? Procul et de últimis fínibus prétium ejus. Confídit in ea cor viri sui, et spóliis non indigébit.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Fortem viríli péctore
Laudémus omnes féminam,
Quæ sanctitátis glória
Ubíque fulget ínclita.
Hæc sancto amóre sáucia,
Dum mundi amórem nóxium
Horréscit, ad cæléstia
Iter perégit árduum.
Carnem domans jejúniis,
Dulcíque mentem pábulo
Oratiónis nútriens,
Cæli potítur gáudiis.
Rex Christe, virtus fórtium,
Qui magna solus éfficis,
Hujus precátu, quǽsumus,
Audi benígnus súpplices.
Deo Patri sit glória,
Ejúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Nunc, et per omne sǽculum.
Amen.
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Prov. 31:10-11
Who shall find a valiant woman? Far and from the uttermost coasts is the price of her. The heart of her husband trusteth in her, and he shall have no need of spoils.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
High let us all our voices raise
In that heroic woman's praise
Whose name, with saintly glory bright,
Shines in the starry realms of light.
Filled with a pure celestial glow,
She spurned all love of things below;
And heedless here on earth to stay,
Climbed to the skies her toilsome way.
With fasts her body she subdued,
But filled her soul with prayer's sweet food:
In other worlds she tastes the bliss
For which she left the joys of this.
O Christ, the strength of all the strong;
To whom our holiest deeds belong!
Through her prevailing prayers on high,
In mercy hear thy people's cry!
To God the Father, with the Son,
And Holy Spirit, Three in One,
Be glory while the ages flow,
From all above, and all below.
Amen.
℣. Ynde er udgydt på dine læber.
℟. Derfor velsigner Gud dig til evig tid.
|
Canticum: Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Manum suam * apéruit ínopi, et palmas suas exténdit ad páuperem, et panem otiósa non comédit.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Manum suam apéruit ínopi, et palmas suas exténdit ad páuperem, et panem otiósa non comédit.
|
Canticle: Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. She spreadeth out her hand to the poor, * yea, she reacheth forth her hands to the needy, and eateth not the bread of idleness.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. She spreadeth out her hand to the poor, yea, she reacheth forth her hands to the needy, and eateth not the bread of idleness.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine, Deus noster, qui beátæ Birgíttæ per Fílium tuum unigénitum secréta cæléstia revelásti: ipsíus pia intercessióne da nobis fámulis tuis; in revelatióne sempitérnæ glóriæ tuæ gaudére lætántes.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Lord our God, Who, through thine Only-begotten Son, didst cause thy blessed hand-maid Bridget to see certain things which are naturally known not on earth but in heaven, grant unto us thy servants at her motherly prayers, to be one day blessed for ever in the vision of thine eternal glory.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Jube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
|
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
|
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
|
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Tu, Dómine,
Psalmus 11 [1]
11:2 Salvum me fac, Dómine, quóniam defécit sanctus: * quóniam diminútæ sunt veritátes a fíliis hóminum.
11:3 Vana locúti sunt unusquísque ad próximum suum: * lábia dolósa, in corde et corde locúti sunt.
11:4 Dispérdat Dóminus univérsa lábia dolósa, * et linguam magníloquam.
11:5 Qui dixérunt: Linguam nostram magnificábimus, lábia nostra a nobis sunt, * quis noster Dóminus est?
11:6 Propter misériam ínopum, et gémitum páuperum, * nunc exsúrgam, dicit Dóminus.
11:6 Ponam in salutári: * fiduciáliter agam in eo.
11:7 Elóquia Dómini, elóquia casta: * argéntum igne examinátum, probátum terræ purgátum séptuplum.
11:8 Tu, Dómine, servábis nos: et custódies nos * a generatióne hac in ætérnum.
11:9 In circúitu ímpii ámbulant: * secúndum altitúdinem tuam multiplicásti fílios hóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Thou, O Lord,
Psalm 11 [1]
11:2 Frels, Herre, for der er ingen fromme, * troskab er forsvundet blandt mennesker.
11:3 De taler løgn til hinanden * med glatte læber og tvedelt hjerte.
11:4 Herren skal udrydde alle glatte læber * og tunger, der taler store ord.
11:5 De siger: Tungen er vor styrke, vore læber er med os, * hvem er herre over os?
11:6 Fordi de hjælpeløse undertrykkes, og de fattige stønner, * rejser jeg mig nu, siger Herren,
11:6 Og bringer redning * til de forfulgte.
11:7 Herrens ord er rene, * sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange.
11:8 Du beskytter os, Herre, du bevarer os * evigt mod denne slægt,
11:9 Hvor ugudelige vandrer omkring, * og usselhed triumferer blandt mennesker.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 12 [2]
12:1 Úsquequo, Dómine, obliviscéris me in finem? * Úsquequo avértis fáciem tuam a me?
12:2 Quámdiu ponam consília in ánima mea, * dolórem in corde meo per diem?
12:3 Úsquequo exaltábitur inimícus meus super me? * réspice, et exáudi me, Dómine, Deus meus.
12:4 Illúmina óculos meos ne umquam obdórmiam in morte: * nequándo dicat inimícus meus: Præválui advérsus eum.
12:5 Qui tríbulant me, exsultábunt si motus fúero: * ego autem in misericórdia tua sperávi.
12:6 Exsultábit cor meum in salutári tuo: cantábo Dómino qui bona tríbuit mihi: * et psallam nómini Dómini altíssimi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 12 [2]
12:1 Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? * Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?
12:2 Hvor længe skal jeg være bekymret i sindet, * og daglig have sorg i mit hjerte?
12:3 Hvor længe skal min fjende triumfere over mig? * Se mig, svar mig, Herre min Gud!
12:4 Giv mine øjne lys, så jeg ikke sover ind i døden, * og min fjende siger: Jeg har fået magt over ham,
12:5 Og mine uvenner jubler, fordi jeg vakler. * Men jeg stoler på din trofasthed,
12:6 Mit hjerte skal juble over din frelse. Jeg vil synge for Herren, for han har handlet vel imod mig, * jeg lovsynger Herren den Højestes navn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 15 [3]
15:1 Consérva me, Dómine, quóniam sperávi in te. * Dixi Dómino: Deus meus es tu, quóniam bonórum meórum non eges.
15:3 Sanctis, qui sunt in terra ejus, * mirificávit omnes voluntátes meas in eis.
15:4 Multiplicátæ sunt infirmitátes eórum: * póstea acceleravérunt.
15:4 Non congregábo conventícula eórum de sanguínibus, * nec memor ero nóminum eórum per lábia mea.
15:5 Dóminus pars hereditátis meæ, et cálicis mei: * tu es, qui restítues hereditátem meam mihi.
15:6 Funes cecidérunt mihi in præcláris: * étenim heréditas mea præclára est mihi.
15:7 Benedícam Dóminum, qui tríbuit mihi intelléctum: * ínsuper et usque ad noctem increpuérunt me renes mei.
15:8 Providébam Dóminum in conspéctu meo semper: * quóniam a dextris est mihi, ne commóvear.
15:9 Propter hoc lætátum est cor meum, et exsultávit lingua mea: * ínsuper et caro mea requiéscet in spe.
15:10 Quóniam non derelínques ánimam meam in inférno: * nec dabis sanctum tuum vidére corruptiónem.
15:11 Notas mihi fecísti vias vitæ, adimplébis me lætítia cum vultu tuo: * delectatiónes in déxtera tua usque in finem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Tu, Dómine, servábis nos: et custódies nos in ætérnum.
|
Psalm 15 [3]
15:1 Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. * Jeg siger til Herren: Du er min herre, ingen anden end du er min lykke.
15:3 De hellige, som er i landet, * og de mægtige glæder jeg mig altid over.
15:4 De, som løber efter andre guder, * rammes af mange lidelser.
15:4 Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, * deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.
15:5 Herre, du min tilmålte del og mit bæger, * du sikrer min lod.
15:6 Målesnorene tildelte mig herlige steder, * jeg kan fryde mig over min ejendom.
15:7 Jeg vil prise Herren, som råder mig, * ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
15:8 Jeg har altid Herren for øje, * han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
15:9 Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, * ja, mit legeme skal bo i tryghed.
15:10 For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, * din fromme vil du ikke lade se graven.
15:10 Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, * du har altid herlige ting i din højre hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou, O Lord, wilt preserve us: and keep us for ever.
|
Hymnus
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.
Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.
Bønhør os, Fader, nåderig,
Guds Søn, din Fader evigt lig,
Med Ånden ét i herlighed,
Højlovet i al evighed.
Amen.
|
Capitulum Responsorium Versus
Jer 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℟.br. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Comméndo spíritum meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten.
℟. Skjul os i dine vingers skygge.
|
Canticum: Nunc dimittis
Ant. Salva nos,
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis ✠ servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
|
Canticle: Nunc dimittis
Ant. Frels du os,
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort ✠ * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, ✠ Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, ✠ Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Salve, Regína, mater misericórdiæ;
vita, dulcédo et spes nóstra, salve.
Ad te clamámus éxsules fílii Hevæ.
Ad te suspirámus geméntes et flentes
In hac lacrimárum valle.
Eja ergo, advocáta nostra,
illos tuos misericórdes óculos ad nos convérte.
Et Jesum, benedíctum fructum ventris tui,
nobis post hoc exsílium osténde.
O clemens, o pia, o dulcis Virgo María.
℣. Ora pro nobis, sancta Dei Génitrix.
℟. Ut digni efficiámur promissiónibus Christi.
Orémus.
Omnípotens sempitérne Deus, qui gloriósæ Vírginis Matris Maríæ corpus et ánimam, ut dignum Fílii tui habitáculum éffici mererétur, Spíritu Sancto cooperánte, præparásti: da, ut, cujus commemoratióne lætámur, ejus pia intercessióne, ab instántibus malis et a morte perpétua liberémur. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Hail holy Queen, Mother of Mercy,
our life, our sweetness, and our hope.
To thee do we cry, poor banished children of Eve.
To thee do we send up our sighs, mourning and weeping
In this valley of tears.
Turn then, most gracious Advocate,
thine eyes of mercy toward us.
And after this our exile show unto us
the blessed fruit of thy womb, Jesus.
O clement, O loving, O sweet Virgin Mary.
℣. Pray for us, O Holy Mother of God.
℟. That we may be made worthy of the promises of Christ.
Lad os bede.
O almighty, everlasting God, who by the cooperation of the Holy Spirit, didst prepare the body and soul of Mary, glorious Virgin and Mother, to become a worthy dwelling for Thy Son; grant that we who rejoice in her commemoration may, by her gracious intercession, be delivered from present evils and from everlasting death. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|