Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Invitatorium {Antiphona Votiva}
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Dóminus tecum.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Dóminus tecum.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
|
Invitatory {Antiphon Votive}
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. The Lord is with thee.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. The Lord is with thee.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
|
Hymnus {Votiva}
Quem terra, pontus, sídera
Colunt, adórant, prædicant,
Trinam regéntem máchinam,
Claustrum Maríæ bájulat.
Cui luna, sol, et ómnia
Desérviunt per témpora,
Perfúsa cæli grátia,
Gestant puéllæ víscera.
Beáta Mater múnere,
Cujus supérnus ártifex
Mundum pugíllo cóntinens,
Ventris sub arca clausus est.
Beáta cæli núntio,
Fœcúnda sancto Spíritu,
Desiderátus géntibus,
Cujus per alvum fusus est.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Votive}
The God whom earth, and sea, and sky
Adore, and laud, and magnify,
Who o'er their threefold fabric reigns,
The Virgin's spotless womb contains.
The God, whose will by moon and sun
And all things in due course is done,
Is borne upon a maiden's breast,
By fullest heavenly grace possest,
How blest that mother, in whose shrine
The great artificer divine,
Whose hand contains the earth and sky,
Vouchsafed, as in his ark, to lie.
Blest, in the message Gabriel brought;
Blest, by the work the Spirit wrought;
From whom the great desire of earth
Took human flesh and human birth.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-born to thee;
All glory, as is ever meet,
To Father and to Paraclete.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ Votiva}
Nocturn I.
Ant. In Deo salutáre meum.
Psalmus 61 [1]
61:2 Nonne Deo subjécta erit ánima mea? * ab ipso enim salutáre meum.
61:3 Nam et ipse Deus meus, et salutáris meus: * suscéptor meus, non movébor ámplius.
61:4 Quoúsque irrúitis in hóminem? * interfícitis univérsi vos: tamquam paríeti inclináto et macériæ depúlsæ?
61:5 Verúmtamen prétium meum cogitavérunt repéllere, cucúrri in siti: * ore suo benedicébant, et corde suo maledicébant.
61:6 Verúmtamen Deo subjécta esto, ánima mea: * quóniam ab ipso patiéntia mea.
61:7 Quia ipse Deus meus, et salvátor meus: * adjútor meus, non emigrábo.
61:8 In Deo salutáre meum, et glória mea: * Deus auxílii mei, et spes mea in Deo est.
61:9 Speráte in eo omnis congregátio pópuli, effúndite coram illo corda vestra: * Deus adjútor noster in ætérnum.
61:10 Verúmtamen vani fílii hóminum, mendáces fílii hóminum in statéris: * ut decípiant ipsi de vanitáte in idípsum.
61:11 Nolíte speráre in iniquitáte, et rapínas nolíte concupíscere: * divítiæ si áffluant, nolíte cor appónere.
61:12 Semel locútus est Deus, duo hæc audívi, quia potéstas Dei est, et tibi, Dómine, misericórdia: * quia tu reddes unicuíque juxta ópera sua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In Deo salutáre meum et glória mea: et spes mea in Deo est.
|
Psalms with lections {Antiphons Votive}
Nocturn I.
Ant. In God is my salvation.
Psalm 61 [1]
61:2 Kun hos Gud finder min sjæl ro, * fra ham kommer min frelse.
61:3 Kun han er min klippe og min frelse, * min borg, så jeg ikke vakler.
61:4 Hvor længe vil I storme mod et menneske * I er alle sammen mordere; som mod en hældende væg, en faldefærdig mur?
61:5 De planlægger kun svig, de bruger løgn for at lede på afveje, * med munden velsigner de, men i deres indre forbander de.
61:6 Kun hos Gud finder min sjæl ro, * for mit håb kommer fra ham.
61:7 Kun han er min klippe og min frelse, * min borg, så jeg ikke vakler.
61:8 Hos Gud er min hjælp og min ære, * min sikre tilflugtsklippe er hos Gud.
61:9 Stol altid på ham, du folk, udøs jeres hjerte for ham, * Gud er vor tilflugt.
61:10 Kun et vindpust er menneskene, menneskebørnene er blændværk; vægtskålen med dem hæver sig, * de er flygtigere end et vindpust.
61:11 Stol ikke på vold, lad jer ikke blænde af rov! * Selv om rigdommen vokser, så regn ikke med den.
61:12 Én ting har Gud sagt, to ting har jeg hørt: Hos Gud er der magt, og: Hos dig, Herre, er der troskab. * For du vil gengælde enhver efter hans gerninger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In God is my salvation and my glory: and my hope is in God.
|
Ant. Vidéte ópera Dómini.
Psalmus 65(1-12) [2]
65:1 Jubiláte Deo, omnis terra, psalmum dícite nómini ejus: * date glóriam laudi ejus.
65:3 Dícite Deo: Quam terribília sunt ópera tua, Dómine! * in multitúdine virtútis tuæ mentiéntur tibi inimíci tui.
65:4 Omnis terra adóret te, et psallat tibi: * psalmum dicat nómini tuo.
65:5 Veníte, et vidéte ópera Dei: * terríbilis in consíliis super fílios hóminum.
65:6 Qui convértit mare in áridam, in flúmine pertransíbunt pede: * ibi lætábimur in ipso.
65:7 Qui dominátur in virtúte sua in ætérnum, óculi ejus super gentes respíciunt: * qui exásperant non exalténtur in semetípsis.
65:8 Benedícite, gentes, Deum nostrum: * et audítam fácite vocem laudis ejus,
65:9 Qui pósuit ánimam meam ad vitam: * et non dedit in commotiónem pedes meos.
65:10 Quóniam probásti nos, Deus: * igne nos examinásti, sicut examinátur argéntum.
65:11 Induxísti nos in láqueum, posuísti tribulatiónes in dorso nostro: * imposuísti hómines super cápita nostra.
65:12 Transívimus per ignem et aquam: * et eduxísti nos in refrigérium.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vidéte ópera Dómini, et audítam fácite vocem laudis ejus.
|
Ant. Behold the works of the Lord.
Psalm 65(1-12) [2]
65:1 Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, lovsyng hans herlige navn, * giv ham ære og pris!
65:3 Sig til Gud: Hvor er dine gerninger frygtindgydende, * dine fjender kryber for din vældige magt!
65:4 Hele jorden kaster sig ned for dig * og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
65:5 Kom og se Guds gerninger, * hans handlinger indgyder mennesker frygt;
65:6 Han forvandlede hav til tørt land, så de gik gennem strømmen til fods. * Lad os da glæde os over ham!
65:7 Han hersker for evigt med vælde, hans øjne overvåger folkene; * de genstridige skal ikke rejse sig mod ham.
65:8 Pris vor Gud, I folkeslag, * lad lovsangen til ham lyde!
65:9 Han holder os i live * og lader ikke vore fødder vakle.
65:10 For du prøvede os, Gud, * du lutrede os, som man lutrer sølv;
65:11 Du lod os gå i fanggarnet, du lagde byrder på vore hofter; * du lod mennesker ride hen over hovedet på os,
65:12 Vi måtte gennem ild og vand. * Men så førte du os ud til overflod.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Behold the works of the Lord and make the voice of his praise to be heard.
|
Ant. Audíte, omnes.
Psalmus 65(13-20) [3]
65:13 Introíbo in domum tuam in holocáustis: * reddam tibi vota mea, quæ distinxérunt lábia mea.
65:14 Et locútum est os meum, * in tribulatióne mea.
65:15 Holocáusta medulláta ófferam tibi cum incénso aríetum: * ófferam tibi boves cum hircis.
65:16 Veníte, audíte, et narrábo, omnes, qui timétis Deum: * quanta fecit ánimæ meæ.
65:17 Ad ipsum ore meo clamávi, * et exaltávi sub lingua mea.
65:18 Iniquitátem si aspéxi in corde meo, * non exáudiet Dóminus.
65:19 Proptérea exaudívit Deus, * et atténdit voci deprecatiónis meæ.
65:20 Benedíctus Deus, * qui non amóvit oratiónem meam, et misericórdiam suam a me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Audíte, omnes qui timétis Deum, quanta fecit ánimæ meæ.
|
Ant. Come and hear, all ye that fear God.
Psalm 65(13-20) [3]
65:13 Jeg vil gå ind i dit hus med brændofre, * jeg vil indfri de løfter til dig, som mine læber aflagde
65:14 Og min mund udtalte, * da jeg var i nød.
65:15 Jeg bringer dig brændofre af fedekvæg og lader offerrøg fra væddere stige op; * jeg ofrer okser og bukke.
65:16 Alle I, som frygter Gud, kom og hør, * så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig.
65:17 Jeg råbte til ham, * lovsang var på min tunge.
65:18 Havde jeg haft ondt i sinde, * ville Herren ikke have hørt mig.
65:19 Men Gud hørte, * han lyttede til min bøn.
65:20 Lovet være Gud! * Han har ikke afvist min bøn og taget sin trofasthed fra mig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Come and hear, all ye that fear God what great things he hath done for my soul.
|
Ant. Exsúrgat Deus. ‡
Psalmus 67(2-11) [4]
67:2 Exsúrgat Deus, ‡ et dissipéntur inimíci ejus, * et fúgiant qui odérunt eum, a fácie ejus.
67:3 Sicut déficit fumus, defíciant: * sicut fluit cera a fácie ignis, sic péreant peccatóres a fácie Dei.
67:4 Et justi epuléntur, et exsúltent in conspéctu Dei: * et delecténtur in lætítia.
67:5 Cantáte Deo, psalmum dícite nómini ejus: * iter fácite ei, qui ascéndit super occásum: (fit reverentia) Dóminus nomen illi.
67:5 Exsultáte in conspéctu ejus: * turbabúntur a fácie ejus, patris orphanórum et júdicis viduárum.
67:6 Deus in loco sancto suo: * Deus, qui inhabitáre facit uníus moris in domo:
67:7 Qui edúcit vinctos in fortitúdine, * simíliter eos qui exásperant, qui hábitant in sepúlcris.
67:8 Deus, cum egrederéris in conspéctu pópuli tui, * cum pertransíres in desérto:
67:9 Terra mota est, étenim cæli distillavérunt a fácie Dei Sínai, * a fácie Dei Israël.
67:10 Plúviam voluntáriam segregábis, Deus, hereditáti tuæ: * et infirmáta est, tu vero perfecísti eam.
67:11 Animália tua habitábunt in ea: * parásti in dulcédine tua páuperi, Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exsúrgat Deus, et dissipéntur inimíci ejus.
|
Ant. Let God arise.
Psalm 67(2-11) [4]
67:2 Gud rejser sig, hans fjender spredes, * og hans modstandere flygter for ham.
67:3 Som røg vejres bort, * og som voks smelter for ilden, går de uretfærdige til grunde foran Gud.
67:4 Men de retfærdige jubler og glæder sig, de fryder sig * i glæde for Guds ansigt.
67:5 Syng for Gud, lovsyng hans navn, * byg vej for ham, der rider frem i ørkenen; (bøj hovedet) Herren er hans navn,
67:5 Fryd jer for hans ansigt! * Faderløses fader og enkers forsvarer
67:6 Er Gud i sin hellige bolig. * Gud giver de ensomme et sted at bo,
67:7 Han fører fanger ud og giver dem lykke, * kun de genstridige skal bo i det nøgne land.
67:8 Gud, da du drog ud i spidsen for dit folk * og skred frem i ødemarken,
67:9 Da skælvede jorden, himlen dryppede af regn foran Gud, Sinajs Herre, * foran Gud, Israels Gud.
67:10 Du lod regnen strømme rigeligt, * Gud, du sørgede for dit udpinte land.
67:11 Der fandt dit folk en bolig, * i din godhed sørgede du for de hjælpeløse, Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let God arise, and let his enemies be scattered.
|
Ant. Deus noster.
Psalmus 67(12-24) [5]
67:12 Dóminus dabit verbum evangelizántibus, * virtúte multa.
67:13 Rex virtútum dilécti dilécti: * et speciéi domus divídere spólia.
67:14 Si dormiátis inter médios cleros, pennæ colúmbæ deargentátæ, * et posterióra dorsi ejus in pallóre auri.
67:15 Dum discérnit cæléstis reges super eam, nive dealbabúntur in Selmon: * mons Dei, mons pinguis.
67:16 Mons coagulátus, mons pinguis: * ut quid suspicámini montes coagulátos?
67:17 Mons, in quo beneplácitum est Deo habitáre in eo: * étenim Dóminus habitábit in finem.
67:18 Currus Dei decem míllibus múltiplex, míllia lætántium: * Dóminus in eis in Sina in sancto.
67:19 Ascendísti in altum, cepísti captivitátem: * accepísti dona in homínibus.
67:19 Étenim non credéntes, * inhabitáre Dóminum Deum.
67:20 Benedíctus Dóminus die quotídie: * prósperum iter fáciet nobis Deus salutárium nostrórum.
67:21 Deus noster, Deus salvos faciéndi: * et Dómini Dómini éxitus mortis.
67:22 Verúmtamen Deus confrínget cápita inimicórum suórum: * vérticem capílli perambulántium in delíctis suis.
67:23 Dixit Dóminus: Ex Basan convértam, * convértam in profúndum maris:
67:24 Ut intingátur pes tuus in sánguine: * lingua canum tuórum ex inimícis, ab ipso.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Deus noster, Deus salvos faciéndi: et Dómini sunt éxitus mortis.
|
Ant. Our God.
Psalm 67(12-24) [5]
67:12 Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder * med glædesbud:
67:13 Hærenes konger er på hastig flugt, * husets frue fordeler byttet.
67:14 Ligger I der i kvægfolden? Duens vinger er dækket med sølv, * dens fjer med gulgrønt guld.
67:15 Da den Almægtige spredte kongerne der, * faldt der sne på Salmon.
67:16 Et gudsbjerg er Bashans bjerg, et bjerg med høje tinder er Bashans bjerg. * Høje tinder, hvorfor skuler I
67:17 Til det bjerg, Gud har ønsket til bolig, * hvor Herren bor for evigt?
67:18 Guds stridsvogne er to gange ti tusind, tusinder og atter tusinder. * Herren er kommet fra Sinaj til helligdommen.
67:19 Du er steget op til det høje, du har ført fanger med, * du har taget gaver blandt menneskene,
67:19 Selv de genstridige; * Gud Herren skal bo der.
67:20 Lovet være Herren dag efter dag, * Gud bærer os, han er vor frelse.
67:21 Gud er for os en Gud til frelse, * hos Gud Herren er der vej ud af døden.
67:22 Gud knuser sine fjenders hoved, * issen på dem, der lever i skyld.
67:23 Herren siger: Fra Bashan henter jeg dem, * jeg henter dem fra havets dyb,
67:24 Så du kan bade dine fødder i blod * og dine hunde få deres del af fjenderne.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Our God is the God of salvation: and the Lord of the issues from death.
|
Ant. In ecclésiis.
Psalmus 67(25-36) [6]
67:25 Vidérunt ingréssus tuos, Deus: * ingréssus Dei mei: regis mei qui est in sancto.
67:26 Prævenérunt príncipes conjúncti psalléntibus: * in médio juvenculárum tympanistriárum.
67:27 In ecclésiis benedícite Deo Dómino, * de fóntibus Israël.
67:28 Ibi Bénjamin adolescéntulus: * in mentis excéssu.
67:28 Príncipes Juda, duces eórum: * príncipes Zábulon, príncipes Néphtali.
67:29 Manda, Deus, virtúti tuæ: * confírma hoc, Deus, quod operátus es in nobis.
67:30 A templo tuo in Jerúsalem, * tibi ófferent reges múnera.
67:31 Íncrepa feras arúndinis, congregátio taurórum in vaccis populórum: * ut exclúdant eos, qui probáti sunt argénto.
67:32 Díssipa gentes, quæ bella volunt: vénient legáti ex Ægýpto: * Æthiópia prævéniet manus ejus Deo.
67:33 Regna terræ, cantáte Deo: * psállite Dómino.
67:34 Psállite Deo, qui ascéndit super cælum cæli, * ad Oriéntem.
67:35 Ecce dabit voci suæ vocem virtútis, date glóriam Deo super Israël, * magnificéntia ejus, et virtus ejus in núbibus.
67:36 Mirábilis Deus in sanctis suis, Deus Israël ipse dabit virtútem, et fortitúdinem plebi suæ, * benedíctus Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In ecclésiis benedícite Dómino Deo.
|
Ant. In the churches.
Psalm 67(25-36) [6]
67:25 De ser dit festtog, Gud, * min Guds og konges festtog i helligdommen;
67:26 Forrest går sangerne, bagest strengespillerne, * i midten de unge piger, der slår pauken.
67:27 Pris Gud i forsamlingerne, * Herren, Israels kilde!
67:28 Dér er Benjamin, den yngste, * som hersker over dem,
67:28 Judas stormænd i larmende flok, * Zebulons stormænd og Naftalis stormænd.
67:29 Opbyd din styrke, Gud, * den styrke, Gud, du har vist os,
67:30 Fra dit tempel i Jerusalem; * konger skal bringe dig gaver.
67:31 Skræm dyrene i sivkrattet, tyreflokken, folkenes tyrekalve! * Træd dem ned, der elsker sølv,
67:32 Split de krigslystne folk! De kommer med bronzevarer fra Egypten, * Nubien skal løfte sine hænder til Gud.
67:33 Jordens kongeriger, syng for Gud, * lovsyng Herren,
67:34 Som rider hen over ældgamle himle, * to the east.
67:35 Hør, han løfter sin røst, en vældig røst. Giv Gud hæder, hans højhed * er over Israel, og hans styrke i skyerne.
67:36 Frygtindgydende kommer du fra din helligdom, Gud, Israels Gud giver folket styrke og kraft. * Lovet være Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In the churches bless ye God the Lord.
|
Ant. Salvum me fac. ‡
Psalmus 68(2-13) [7]
68:2 Salvum me fac, ‡ Deus: * quóniam intravérunt aquæ usque ad ánimam meam.
68:3 Infíxus sum in limo profúndi: * et non est substántia.
68:3 Veni in altitúdinem maris: * et tempéstas demérsit me.
68:4 Laborávi clamans, raucæ factæ sunt fauces meæ: * defecérunt óculi mei, dum spero in Deum meum.
68:5 Multiplicáti sunt super capíllos cápitis mei, * qui odérunt me gratis.
68:5 Confortáti sunt qui persecúti sunt me inimíci mei injúste: * quæ non rápui, tunc exsolvébam.
68:6 Deus, tu scis insipiéntiam meam: * et delícta mea a te non sunt abscóndita.
68:7 Non erubéscant in me qui exspéctant te, Dómine, * Dómine virtútum.
68:7 Non confundántur super me * qui quǽrunt te, Deus Israël.
68:8 Quóniam propter te sustínui oppróbrium: * opéruit confúsio fáciem meam.
68:9 Extráneus factus sum frátribus meis, * et peregrínus fíliis matris meæ.
68:10 Quóniam zelus domus tuæ comédit me: * et oppróbria exprobrántium tibi cecidérunt super me.
68:11 Et opérui in jejúnio ánimam meam: * et factum est in oppróbrium mihi.
68:12 Et pósui vestiméntum meum cilícium: * et factus sum illis in parábolam.
68:13 Advérsum me loquebántur, qui sedébant in porta: * et in me psallébant qui bibébant vinum.
68:13 Ego vero oratiónem meam ad te, Dómine: * tempus benepláciti, Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salvum me fac, Deus, quóniam intravérunt aquæ usque ad ánimam meam.
|
Ant. Save me, O God.
Psalm 68(2-13) [7]
68:2 Frels mig, Gud, * for vandet når mig til halsen,
68:3 Jeg er sunket i bundløst dynd * og kan ikke få fodfæste.
68:3 Jeg er kommet ud på det dybe vand, * strømmen skyller sammen over mig.
68:4 Jeg er udmattet af at råbe, min strube er blevet hæs, * mine øjne har stirret sig trætte af at vente på min Gud.
68:5 De, der hader mig uden grund, * er flere end hårene på mit hoved;
68:5 Mange vil gøre det af med mig, med urette er de mine fjender. * Det, jeg ikke har røvet, skal jeg alligevel levere tilbage.
68:6 Du kender min dårskab, Gud, * min skyld er ikke skjult for dig.
68:7 Lad ikke dem, der håber på dig, blive gjort til skamme ved mig, Herre, * Hærskarers Herre!
68:7 Lad ikke dem, der søger dig, * blive til spot ved mig, Israels Gud!
68:8 På grund af dig må jeg bære skændsel, * skamrødme dækker mit ansigt.
68:9 Jeg er blevet en fremmed for mine brødre, * en udlænding for min mors sønner.
68:10 Nidkærhed for dit hus fortærer mig, * og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.
68:11 Jeg græd og holdt faste, * men det hånede de mig for.
68:12 Jeg klædte mig i sæk, * og de sang spottesange om mig.
68:13 De, der sidder i porten, snakker om mig, * svirebrødrene synger nidviser om mig.
68:13 Men jeg beder til dig * i nådens tid, Herre,
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Save me, O God for the waters are come in even unto my soul.
|
Ant. Propter inimícos meos.
Psalmus 68(14-29) [8]
68:14 In multitúdine misericórdiæ tuæ exáudi me, * in veritáte salútis tuæ:
68:15 Éripe me de luto, ut non infígar: * líbera me ab iis, qui odérunt me, et de profúndis aquárum.
68:16 Non me demérgat tempéstas aquæ, neque absórbeat me profúndum: * neque úrgeat super me púteus os suum.
68:17 Exáudi me, Dómine, quóniam benígna est misericórdia tua: * secúndum multitúdinem miseratiónum tuárum réspice in me.
68:18 Et ne avértas fáciem tuam a púero tuo: * quóniam tríbulor, velóciter exáudi me.
68:19 Inténde ánimæ meæ, et líbera eam: * propter inimícos meos éripe me.
68:20 Tu scis impropérium meum, et confusiónem meam, * et reveréntiam meam.
68:21 In conspéctu tuo sunt omnes qui tríbulant me: * impropérium exspectávit cor meum, et misériam.
68:21 Et sustínui qui simul contristarétur, et non fuit: * et qui consolarétur, et non invéni.
68:22 Et dedérunt in escam meam fel: * et in siti mea potavérunt me acéto.
68:23 Fiat mensa eórum coram ipsis in láqueum, * et in retributiónes, et in scándalum.
68:24 Obscuréntur óculi eórum ne vídeant: * et dorsum eórum semper incúrva.
68:25 Effúnde super eos iram tuam: * et furor iræ tuæ comprehéndat eos.
68:26 Fiat habitátio eórum desérta: * et in tabernáculis eórum non sit qui inhábitet.
68:27 Quóniam quem tu percussísti, persecúti sunt: * et super dolórem vúlnerum meórum addidérunt.
68:28 Appóne iniquitátem super iniquitátem eórum: * et non intrent in justítiam tuam.
68:29 Deleántur de libro vivéntium: * et cum justis non scribántur.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Propter inimícos meos éripe me, Dómine.
|
Ant. O Lord, save me.
Psalm 68(14-29) [8]
68:14 Svar mig i din store trofasthed, Gud, * med din sikre hjælp!
68:15 Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds, * red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
68:16 Lad ikke strømmen skylle sammen over mig, lad ikke dybet opsluge mig, * lad ikke brønden lukke sig over mig!
68:17 Svar mig, Herre, for din trofasthed er god, * vend dig til mig i din store barmhjertighed!
68:18 Skjul ikke dit ansigt for din tjener, * for jeg er i nød, svar mig i hast!
68:19 Kom mig nær og befri mig, * udfri mig fra mine fjender!
68:20 Du ved selv, hvor jeg bliver hånet, * hvor jeg bliver til spot og spe,
68:21 Du har alle mine fjender for øje; * deres hån har knust mit hjerte, det kan ikke læges.
68:21 Jeg håbede på medfølelse, * der var ingen, på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
68:22 De gav mig malurt at spise * og eddike til at slukke min tørst.
68:23 Lad deres bord blive en fælde, * en snare for dem i deres sorgløshed.
68:24 Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se, * lad altid deres lænder ryste.
68:25 Udøs din vrede over dem, * lad din glødende harme nå dem!
68:26 Deres lejr skal blive øde, * ingen skal bo i deres telte.
68:27 For den, du har slået, forfølger de, * de øger smerten hos den, du har såret.
68:28 Føj skyld til deres skyld, * lad dem ikke få del i din retfærdighed!
68:29 Slet dem af livets bog, * de skal ikke stå optegnet sammen med retfærdige!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, save me from my enemies.
|
Ant. Quǽrite Dóminum.
Psalmus 68(30-37) [9]
68:30 Ego sum pauper et dolens: * salus tua, Deus, suscépit me.
68:31 Laudábo nomen Dei cum cántico: * et magnificábo eum in laude:
68:32 Et placébit Deo super vítulum novéllum: * córnua producéntem et úngulas.
68:33 Vídeant páuperes et læténtur: * quǽrite Deum, et vivet ánima vestra.
68:34 Quóniam exaudívit páuperes Dóminus: * et vinctos suos non despéxit.
68:35 Laudent illum cæli et terra, * mare et ómnia reptília in eis.
68:36 Quóniam Deus salvam fáciet Sion: * et ædificabúntur civitátes Juda.
68:36 Et inhabitábunt ibi, * et hereditáte acquírent eam.
68:37 Et semen servórum ejus possidébit eam: * et qui díligunt nomen ejus, habitábunt in ea.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Quǽrite Dóminum, et vivet ánima vestra.
|
Ant. Look for the Lord.
Psalm 68(30-37) [9]
68:30 Men jeg er hjælpeløs, jeg lider, * lad din hjælp beskytte mig, Gud!
68:31 Jeg vil lovprise Guds navn med sang * og ophøje ham med tak.
68:32 Det vil Herren hellere have end okser, * hellere end tyre med horn og klove.
68:33 Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig, * I, der søger Gud, skal få nyt mod.
68:34 For Herren hører på de fattige, * han ringeagter ikke sine fangne.
68:35 Himmel og jord skal lovprise ham, * havene og alt, hvad der rører sig i dem.
68:36 For Gud frelser Zion * og opbygger Judas byer,
68:36 Så de kan bo der * og få landet i eje.
68:37 Det skal gå i arv til hans tjeneres børn, * de, der elsker hans navn, skal bo i det.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Look for the Lord and your soul shall live.
|
℣. Laudábo nomen Dei cum cántico.
℟. Et magnificábo eum in laude.
|
℣. I will praise the name of God.
℟. And I will magnify him with praise.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Précibus et méritis beátæ Maríæ semper Vírginis et ómnium Sanctórum, perdúcat nos Dóminus ad regna cælórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. The prayers and merits of blessed Mary ever Virgin and all the Saints bring us to the kingdom of heaven. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Nos cum prole pia benedícat Virgo María. Amen.
Lectio 1
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. May the Virgin Mary with her Loving Offspring bless us. Amen.
Reading 1
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ipsa Virgo Vírginum intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 2
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. May the Virgin of virgins, intercede for us to the Lord. Amen.
Reading 2
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Per Vírginem matrem concédat nobis Dóminus salútem et pacem. Amen.
Lectio 3
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. Through the Virgin Mother, the Lord grant us salvation and peace. Amen.
Reading 3
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Psalmi {Laudes:1 Psalmi & antiphonæ Votiva}
Ant. Jubiláte.
Psalmus 97 [1]
97:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * quia mirabília fecit.
97:1 Salvávit sibi déxtera ejus: * et brácchium sanctum ejus.
97:2 Notum fecit Dóminus salutáre suum: * in conspéctu géntium revelávit justítiam suam.
97:3 Recordátus est misericórdiæ suæ, * et veritátis suæ dómui Israël.
97:3 Vidérunt omnes términi terræ * salutáre Dei nostri.
97:4 Jubiláte Deo, omnis terra: * cantáte, et exsultáte, et psállite.
97:5 Psállite Dómino in cíthara, in cíthara et voce psalmi: * in tubis ductílibus, et voce tubæ córneæ.
97:6 Jubiláte in conspéctu regis Dómini: * moveátur mare, et plenitúdo ejus: orbis terrárum, et qui hábitant in eo.
97:8 Flúmina plaudent manu, simul montes exsultábunt a conspéctu Dómini: * quóniam venit judicáre terram.
97:9 Judicábit orbem terrárum in justítia, * et pópulos in æquitáte.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Jubiláte in conspéctu régis Dómini.
|
Psalms {Laudes:1 Psalms & antiphons Votive}
Ant. Make a joyful noise.
Psalm 97 [1]
97:1 Syng en ny sang for Herren, * for han har udført undere;
97:1 Hans højre hånd og hellige arm * har skaffet ham sejr.
97:2 Herren har kundgjort sin frelse, * for folkenes øjne har han åbenbaret sin retfærdighed.
97:3 Han har husket på sin godhed * og sin trofasthed mod Israels hus.
97:3 Hele den vide jord har set * vor Guds frelse.
97:4 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, * bryd ud i jubel og lovsang!
97:5 Lovsyng Herren til citer, til citer og klingende spil, * til trompeter og hornets klang,
97:6 Bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! * Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, jorden og de, der bor på den.
97:8 Strømmene skal klappe i hænderne, alle bjerge skal juble for Herren; * for han kommer for at holde dom over jorden.
97:9 Han holder dom over verden med retfærdighed * og over folkene med retskaffenhed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Make a joyful noise before the Lord our King.
|
Ant. Dómine. ‡
Psalmus 89 [2]
89:1 Dómine, ‡ refúgium factus es nobis: * a generatióne in generatiónem.
89:2 Priúsquam montes fíerent, aut formarétur terra et orbis: * a sǽculo et usque in sǽculum tu es, Deus.
89:3 Ne avértas hóminem in humilitátem: * et dixísti: Convertímini, fílii hóminum.
89:4 Quóniam mille anni ante óculos tuos, * tamquam dies hestérna, quæ prætériit,
89:5 Et custódia in nocte, * quæ pro níhilo habéntur, eórum anni erunt.
89:6 Mane sicut herba tránseat, mane flóreat, et tránseat: * véspere décidat, indúret et aréscat.
89:7 Quia defécimus in ira tua, * et in furóre tuo turbáti sumus.
89:8 Posuísti iniquitátes nostras in conspéctu tuo: * sǽculum nostrum in illuminatióne vultus tui.
89:9 Quóniam omnes dies nostri defecérunt: * et in ira tua defécimus.
89:9 Anni nostri sicut aránea meditabúntur: * dies annórum nostrórum in ipsis, septuagínta anni.
89:10 Si autem in potentátibus, octogínta anni: * et ámplius eórum, labor et dolor.
89:10 Quóniam supervénit mansuetúdo: * et corripiémur.
89:11 Quis novit potestátem iræ tuæ: * et præ timóre tuo iram tuam dinumeráre?
89:12 Déxteram tuam sic notam fac: * et erudítos corde in sapiéntia.
89:13 Convértere, Dómine, úsquequo? * et deprecábilis esto super servos tuos.
89:14 Repléti sumus mane misericórdia tua: * et exsultávimus, et delectáti sumus ómnibus diébus nostris.
89:15 Lætáti sumus pro diébus, quibus nos humiliásti: * annis, quibus vídimus mala.
89:16 Réspice in servos tuos, et in ópera tua: * et dírige fílios eórum.
89:17 Et sit splendor Dómini, Dei nostri, super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos: * et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, refúgium factus es nobis.
|
Ant. Lord.
Psalm 89 [2]
89:1 Herre, du har været vor bolig * i slægt efter slægt.
89:2 Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, * fra evighed til evighed er du Gud.
89:3 Du lader mennesket vende tilbage til støvet, * du siger: Vend tilbage, I mennesker!
89:4 Tusind år er i dine øjne * som dagen i går, der er forbi,
89:5 Som en nattevagt. * Du skyller dem bort, de sover ind,
89:6 De er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, * om aftenen er det vissent og tørt.
89:7 Vi går til i din vrede, * vi forfærdes ved din harme.
89:8 Du har stillet vore synder for dine øjne, * vore skjulte overtrædelser i dit ansigts lys.
89:9 Alle vore dage * svinder hen i din vrede,
89:9 Vi henlever vore år under suk. * Vore leveår kan være halvfjerds,
89:10 Eller firs, hvis kræfterne slår til, * men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
89:10 Hastigt går det, * så flyver vi bort.
89:11 Hvem kender styrken i din vrede * og i din harme, så han kan frygte dig?
89:12 Lær os at holde tal på vore dage, * så vi får visdom i hjertet.
89:13 Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? * Vis medlidenhed med dine tjenere!
89:14 Mæt os om morgenen med din godhed, * så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
89:15 Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os, * de år, vi oplevede ulykke.
89:16 Lad dine tjenere få dit værk at se, * lad deres børn se din pragt!
89:17 Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, * ja, styrk vore hænders værk!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lord, thou hast been our refuge.
|
Ant. Dómine.
Psalmus 35 [3]
35:2 Dixit injústus ut delínquat in semetípso: * non est timor Dei ante óculos ejus.
35:3 Quóniam dolóse egit in conspéctu ejus: * ut inveniátur iníquitas ejus ad ódium.
35:4 Verba oris ejus iníquitas, et dolus: * nóluit intellégere ut bene ágeret.
35:5 Iniquitátem meditátus est in cubíli suo: * ástitit omni viæ non bonæ, malítiam autem non odívit.
35:6 Dómine, in cælo misericórdia tua: * et véritas tua usque ad nubes.
35:7 Justítia tua sicut montes Dei: * judícia tua abýssus multa.
35:7 Hómines, et juménta salvábis, Dómine: * quemádmodum multiplicásti misericórdiam tuam, Deus.
35:8 Fílii autem hóminum, * in tégmine alárum tuárum sperábunt.
35:9 Inebriabúntur ab ubertáte domus tuæ: * et torrénte voluptátis tuæ potábis eos.
35:10 Quóniam apud te est fons vitæ: * et in lúmine tuo vidébimus lumen.
35:11 Præténde misericórdiam tuam sciéntibus te, * et justítiam tuam his, qui recto sunt corde.
35:12 Non véniat mihi pes supérbiæ: * et manus peccatóris non móveat me.
35:13 Ibi cecidérunt qui operántur iniquitátem: * expúlsi sunt, nec potuérunt stare.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, in cælo misericórdia tua.
|
Ant. O Lord.
Psalm 35 [3]
35:2 Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, * gudsfrygt har han ikke for øje.
35:3 Den indsmigrer sig hos ham, * så man kan finde hans skyld og hade ham.
35:4 Ordene fra hans mund er ondskab og svig, * han er holdt op med at handle klogt og godt.
35:5 Han planlægger ondskab på sit leje, * han holder sig til en vej, der ikke er god, og forkaster ikke det onde.
35:6 Herre, din godhed når til himlen, * din trofasthed til skyerne.
35:7 Din retfærdighed er som Guds bjerge, * dine domme som det store dyb.
35:7 Herre, du frelser mennesker og dyr. * Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud!
35:8 Mennesker * søger tilflugt i dine vingers skygge.
35:9 De mætter sig ved overfloden i dit hus, * du lader dem drikke af din herlige bæk;
35:10 For hos dig er livets kilde, * i dit lys ser vi lyset.
35:11 Bevar din troskab mod dem, der kender dig, * og din retfærdighed mod de oprigtige!
35:12 Lad ikke de hovmodige træde på mig, * lad ikke de ugudelige jage mig bort!
35:13 Da skal forbryderne falde, * de stødes ned og kan ikke rejse sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, thy mercy is in heaven.
|
Ant. Pópulus meus.
Canticum Jeremiæ [4]
Jer 31:10-18
31:10 Audíte verbum Dómini, gentes, * et annuntiáte in ínsulis, quæ procul sunt,
31:11 Et dícite: Qui dispérsit Israël, congregábit eum: * et custódiet eum sicut pastor gregem suum.
31:12 Redémit enim Dóminus Jacob, * et liberávit eum de manu potentióris.
31:13 Et vénient, et laudábunt in monte Sion: * et cónfluent ad bona Dómini,
31:14 Super fruménto, et vino, et óleo, * et fœtu pécorum et armentórum:
31:15 Erítque ánima eórum quasi hortus irríguus, * et ultra non esúrient.
31:16 Tunc lætábitur virgo in choro, * júvenes et senes simul:
31:17 Et convértam luctum eórum in gáudium, * et consolábor eos, et lætificábo a dolóre suo.
31:18 Et inebriábo ánimam sacerdótum pinguédine: * et pópulus meus bonis meis adimplébitur.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Pópulus meus, ait Dóminus, bonis meis adimplébitur.
|
Ant. My people.
Jeremias' lovsang [4]
Jer 31:10-14
31:10 Hør Herrens ord, I folkeslag, * forkynd på de fjerne øer,
31:10 Og sig: Han, som spredte Israel, samler dem, * han vogter dem som hyrden sin hjord.
31:11 For Herren har udfriet Jakob * og løskøbt ham fra hans overmand.
31:12 Jublende kommer de til Zions bjerg, * de stråler af glæde over Herrens gode gaver,
31:12 Over korn og vin og olie, * over får og køer.
31:12 Selv bliver de som en frodig have, * de skal ikke mere sygne hen.
31:13 Da skal jomfruer danse af glæde, * unge og gamle skal juble.
31:13 Jeg vender deres sorg til fryd, * jeg trøster og glæder dem, der klager.
31:14 Præsterne giver jeg rigeligt af fede ofre, * mit folk mættes med mine gode gaver,
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. My people, said the Lord, shall be filled with good things.
|
Ant. Deo nostro.
Psalmus 146 [5]
146:1 Laudáte Dóminum quóniam bonus est psalmus: * Deo nostro sit jucúnda, decóraque laudátio.
146:2 Ædíficans Jerúsalem Dóminus: * dispersiónes Israélis congregábit.
146:3 Qui sanat contrítos corde: * et álligat contritiónes eórum.
146:4 Qui númerat multitúdinem stellárum: * et ómnibus eis nómina vocat.
146:5 Magnus Dóminus noster, et magna virtus ejus: * et sapiéntiæ ejus non est númerus.
146:6 Suscípiens mansuétos Dóminus: * humílians autem peccatóres usque ad terram.
146:7 Præcínite Dómino in confessióne: * psállite Deo nostro in cíthara.
146:8 Qui óperit cælum núbibus: * et parat terræ plúviam.
146:8 Qui prodúcit in móntibus fænum: * et herbam servitúti hóminum.
146:9 Qui dat juméntis escam ipsórum: * et pullis corvórum invocántibus eum.
146:10 Non in fortitúdine equi voluntátem habébit: * nec in tíbiis viri beneplácitum erit ei.
146:11 Beneplácitum est Dómino super timéntes eum: * et in eis, qui sperant super misericórdia ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Deo nostro jucúnda sit laudátio.
|
Ant. To our God.
Psalm 146 [5]
146:1 Det er godt at lovsynge vor Gud, * det er herligt med dejlig lovprisning.
146:2 Herren genopbygger Jerusalem * og samler Israels fordrevne.
146:3 Han læger dem, hvis hjerte er knust, * og forbinder deres sår.
146:4 Han bestemmer stjernernes tal * og kalder dem alle ved navn.
146:5 Vor Herre er stor, mægtig i styrke, * hans indsigt er uden mål.
146:6 Herren bringer de hjælpeløse på fode, * men de uretfærdige slår han til jorden.
146:7 Stem i med takkesang til Herren, * lovsyng vor Gud til citer!
146:8 Han dækker himlen med skyer, * han skaffer jorden regn,
146:8 Han lader græs spire frem på bjergene, * og planter til tjeneste for mennesker,
146:9 Han giver kvæget dets føde, * og ravnene, hvad de skriger efter.
146:10 Herren bryder sig ikke om hestens styrke, * han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft,
146:11 Men han glæder sig over dem, der frygter ham, * og som venter på hans trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. To our God be joyful and fitting praise.
|
Capitulum Hymnus Versus {Votiva}
Sir 24:14
Ab inítio et ante sǽcula creáta sum, et usque ad futúrum sǽculum non désinam, et in habitatióne sancta coram ipso ministrávi.
℟. Deo grátias.
Hymnus {Doxology: Nat}
O gloriósa vírginum,
Sublímis inter sídera,
Qui te creávit, párvulum
Lacténte nutris úbere.
Quod Heva tristis ábstulit,
Tu reddis almo gérmine:
Intrent ut astra flébiles,
Cæli reclúdis cárdines.
Tu Regis alti jánua
Et aula lucis fúlgida:
Vitam datam per Vírginem,
Gentes redémptæ, pláudite.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
℣. Benedícta tu in muliéribus.
℟. Et benedíctus fructus ventris tui.
|
Chapter Hymn Verse {Votive}
Sir 24:14
From the beginning, and before the world, was I created, and unto the world to come I shall not cease to be, and in the holy dwelling place I have ministered before him.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
O glorious lady! throned on high
Above the star-illumined sky;
Thereto ordained, thy bosom lent
To thy Creator nourishment.
Through thy sweet offspring we receive
The bliss once lost through hapless Eve;
And heaven to mortals open lies
Now thou art portal of the skies.
Thou art the door of heaven's high King,
Light's gateway fair and glistering;
Life through a Virgin is restored;
Ye ransomed nations, praise the Lord!
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-born, to thee;
All glory, as is ever meet,
To Father and to Paraclete.
Amen.
℣. Blessed art thou amongst women,
℟. And blessed is the fruit of thy womb.
|
Canticum Benedictus {Antiphona Votiva}
Ant. Beáta Dei Génitrix, María,
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum ejus:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Jusjurándum, quod jurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et justítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias ejus:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi ejus: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beáta Dei Génitrix, María, Virgo perpétua, templum Dómini, sacrárium Spíritus Sancti, sola sine exémplo placuísti Dómino nostro Jesu Christo: ora pro pópulo, intérveni pro clero, intercéde pro devóto femíneo sexu.
|
Canticum Benedictus {Antiphon Votive}
Ant. O Blessed Mary,
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Blessed Mary, Mother of God, Virgin for ever, temple of the Lord, sanctuary of the Holy Ghost, thou, without any example before thee, didst make thyself well-pleasing in the sight of our Lord Jesus Christ; pray for the people, plead for the clergy, make intercession for all women vowed to God.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Jam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi {Laudes:1 Psalms & antiphons Votiva}
Ant. In loco páscuæ.
Psalmus 22 [1]
22:1 Dóminus regit me, et nihil mihi déerit: * in loco páscuæ ibi me collocávit.
22:2 Super aquam refectiónis educávit me: * ánimam meam convértit.
22:3 Dedúxit me super sémitas justítiæ, * propter nomen suum.
22:4 Nam, et si ambulávero in médio umbræ mortis, non timébo mala: * quóniam tu mecum es.
22:4 Virga tua, et báculus tuus: * ipsa me consoláta sunt.
22:5 Parásti in conspéctu meo mensam, * advérsus eos, qui tríbulant me.
22:5 Impinguásti in óleo caput meum: * et calix meus inébrians quam præclárus est!
22:6 Et misericórdia tua subsequétur me * ómnibus diébus vitæ meæ:
22:6 Et ut inhábitem in domo Dómini, * in longitúdinem diérum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Laudes:1 Psalms & antiphons Votive}
Ant. The Lord hath set me.
Psalm 22 [1]
22:1 Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, * han lader mig ligge i grønne enge,
22:2 Han leder mig til det stille vand. * Han giver mig kraft på ny,
22:3 Han leder mig ad rette stier * for sit navns skyld.
22:4 Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, * for du er hos mig,
22:4 Din stok og din stav * er min trøst.
22:5 Du dækker bord for mig * for øjnene af mine fjender.
22:5 Du salver mit hoved med olie, * mit bæger er fyldt til overflod.
22:6 Godhed og troskab følger mig, * all the days of my life.
22:6 Og jeg skal bo i Herrens hus * alle mine dage.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 71(2-8) [2]
71:2 Deus, judícium tuum regi da: * et justítiam tuam fílio regis:
71:2 Judicáre pópulum tuum in justítia, * et páuperes tuos in judício.
71:3 Suscípiant montes pacem pópulo: * et colles justítiam.
71:4 Judicábit páuperes pópuli, et salvos fáciet fílios páuperum: * et humiliábit calumniatórem.
71:5 Et permanébit cum sole, et ante lunam, * in generatióne et generatiónem.
71:6 Descéndet sicut plúvia in vellus: * et sicut stillicídia stillántia super terram.
71:7 Oriétur in diébus ejus justítia, et abundántia pacis: * donec auferátur luna.
71:8 Et dominábitur a mari usque ad mare: * et a flúmine usque ad términos orbis terrárum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 71(2-8) [2]
71:2 Gud, overdrag dine domme til kongen, * din retfærd til kongesønnen,
71:2 Så han dømmer dit folk med retfærdighed * og dine hjælpeløse med retsindighed.
71:3 Bjergene skal bære fred for folket, * og højene retfærdighed.
71:4 Han skaffer folkets hjælpeløse ret, han hjælper de fattige * og knuser undertrykkerne.
71:5 Han skal leve, så længe solen og månen er til, * slægt efter slægt.
71:6 Som regnen falder på nyslåede enge, * som regndråber væder jorden,
71:7 Skal retfærdighed blomstre i hans dage og freden være stor, * til månen forgår.
71:8 Han skal herske fra hav til hav * og fra floden til jordens ender.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 71(9-19) [3]
71:9 Coram illo prócident Æthíopes: * et inimíci ejus terram lingent.
71:10 Reges Tharsis, et ínsulæ múnera ófferent: * reges Árabum et Saba dona addúcent.
71:11 Et adorábunt eum omnes reges terræ: * omnes gentes sérvient ei:
71:12 Quia liberábit páuperem a poténte: * et páuperem, cui non erat adjútor.
71:13 Parcet páuperi et ínopi: * et ánimas páuperum salvas fáciet.
71:14 Ex usúris et iniquitáte rédimet ánimas eórum: * et honorábile nomen eórum coram illo.
71:15 Et vivet, et dábitur ei de auro Arábiæ, et adorábunt de ipso semper: * tota die benedícent ei.
71:16 Et erit firmaméntum in terra in summis móntium, superextollétur super Líbanum fructus ejus: * et florébunt de civitáte sicut fænum terræ.
71:17 Sit nomen ejus benedíctum in sǽcula: * ante solem pérmanet nomen ejus.
71:17 Et benedicéntur in ipso omnes tribus terræ: * omnes gentes magnificábunt eum.
71:18 Benedíctus Dóminus, Deus Israël, * qui facit mirabília solus:
71:19 Et benedíctum nomen majestátis ejus in ætérnum: * et replébitur majestáte ejus omnis terra: fiat, fiat.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In loco páscuæ ibi Dóminus me collocávit.
|
Psalm 71(9-19) [3]
71:9 Hans modstandere skal falde på knæ for ham, * hans fjender skal slikke støv.
71:10 Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver, * Sabas og Sebas konger skal bringe tribut.
71:11 Alle konger skal kaste sig ned for ham, * alle folkeslag skal tjene ham.
71:12 Han redder den fattige, der råber om hjælp, * og den nødstedte, som ingen hjælper.
71:13 Han forbarmer sig over svage og fattige, * han redder de fattiges liv;
71:14 Fra undertrykkelse og vold udfrier han dem, * deres blod er dyrebart i hans øjne.
71:15 Gid han må leve og modtage af Sabas guld! De skal bestandig bede for ham, * velsigne ham dagen lang.
71:16 Gid der må være overflod af korn i landet, på bjergtoppene skal det bølge; som Libanon skal dets frugt modnes, * dets korn skal stå som græsset på marken.
71:17 Gid hans navn må leve for evigt, * så længe solen er til, skal hans navn vokse.
71:17 De skal velsigne sig i ham, * alle folk skal prise ham lykkelig.
71:18 Lovet være Gud Herren, Israels Gud, * han, som alene gør undere,
71:19 Og lovet være hans herlige navn i evighed! * Hans herlighed skal fylde hele jorden. Amen, amen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath set me in a place of pasture.
|
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℟.br. Christe, Fili Dei vivi, * Miserére nobis.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * Miserére nobis.
℣. Qui natus es de María Vírgine.
℟. Miserére nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * Miserére nobis.
℣. Exsúrge, Christe, ádjuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Chapter Responsory Verse {Votive}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Thanks be to God.
℟.br. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Thou that wast born of the Virgin Mary.
℟. Have mercy on us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Orationes
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium huius diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam justítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Prayers
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Martyrologium (anticip.)
Sextodécimo Kaléndas Mártii Luna vicésima Anno Dómini 2020
Romæ, via Flamínia, natális sancti Valentíni, Presbýteri et Mártyris, qui, post multa sanitátum et doctrínæ insígnia, fústibus cæsus et decollátus est, sub Cláudio Cǽsare.
Ibídem deposítio sancti Cyrílli, Epíscopi et Confessóris; qui, una cum sancto Methódio, simíliter Epíscopo et fratre suo, cujus dies natális octávo Idus Aprílis recensétur, multas Slávicas gentes earúmque Reges ad fidem Christi perdúxit. Horum tamen Sanctórum festívitas Nonis Júlii celebrátur.
Item Romæ sanctórum Mártyrum Vitális, Felículæ et Zenónis.
Interámnæ sancti Valentíni, Epíscopi et Mártyris, qui, post diútinam cædem mancipátus custódiæ, et, cum superári non posset, tandem, médiæ noctis siléntio ejéctus de cárcere, decollátus est, jussu Præfécti urbis Plácidi.
Alexandríæ sanctórum Mártyrum Cyriónis Presbýteri, Bassiáni Lectóris, Agathónis Exorcístæ, et Móysis; qui omnes, igne combústi, evolavérunt ad cælum.
Interámnæ sanctórum Próculi, Ephébi et Apollónii Mártyrum, qui, cum ad sancti Valentíni corpus vigílias ágerent, Leóntii Consuláris jussu comprehénsi sunt, et gládio cæsi.
Alexandríæ sanctórum Mártyrum Bassi, Antónii et Protólici, qui demérsi sunt in mare.
Item Alexandríæ sanctórum Dionýsii et Ammónii decollatórum.
Neápoli, in Campánia, sancti Nostriáni Epíscopi, qui in cathólica fide contra hæréticam pravitátem tuénda éxstitit insígnis.
Ravénnæ sancti Eleuchádii, Epíscopi et Confessóris.
In Bithýnia sancti Auxéntii Abbátis.
Apud Surréntum sancti Antoníni Abbátis, qui e monastério Cassinénsi, a Longobárdis devastáto, in solitúdinem ejúsdem urbis secéssit; ibíque, sanctitáte célebris, obdormívit in Dómino. Ipsíus corpus multis quotídie miráculis, et præsértim in energúmenis liberándis, effúlget.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
|
Martyrologium (anticip.)
February 14th 2020, the 20th day of the Moon, were born into the better life:
At Rome, upon the Flaminian Way, the blessed martyr Valentine, a Priest, who after much healing and teaching was cudgelled and beheaded under Claudius Caesar, [in the year 268.]
Likewise at Rome, the holy martyrs Vitalis, Felicula, and Zeno.
At Teramo, [in Umbria, in the year 273,] the holy martyr Valentine, Bishop of that see. He was heavily flogged and committed to jail, but as he would not yield he was thrown out of the prison in the silence of midnight and beheaded by command of Placidus, Prefect of the city. There likewise, [in the year 273,] the holy martyrs Proculus, Ephebus, and Apollonius, who were watching by the body of holy Valentine when they were apprehended by order of Leontius, the consular, and slain with the sword.
At Alexandria, the holy martyrs Bassus, Anthony, and Protolicus, who were drowned in the sea.
Likewise at Alexandria, the Priest Cyrion, Bassian the Reader, Agatho the Exorcist, and Moses, who were all burnt with fire and passed away to heaven.
Also likewise at Alexandria, the holy martyrs Denis and Ammonius, who were beheaded.
At Ravenna, the holy Confessor Eleuchadius, Bishop of that see.
In Bithynia, [in the year 470,] the holy Abbot Auxentius.
At Sorrento, the holy Abbot Antonino. He was in the monastery of Monte Cassino when it was destroyed by the Lombards, and he went thence to a solitude hard by the city of Sorrento, and there [in the year 830,] fell asleep in the Lord, famed for holiness. His body is daily remarkable for many miracles, most chiefly in the delivery of them that are vexed by evil spirits.
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
℣. Precious in the sight of the Lord.
℟. Is the death of his saints.
Holy Mary and all the Saints, intercede for us with the Lord, our God, so that we may merit His help and salvation, who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi:
Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom.
Who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens. Amen.
Lectio brevis {Votiva}
2 Thess 3:5
Dóminus autem dírigat corda et córpora nostra in caritáte Dei et patiéntia Christi.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace. Amen.
Short reading {Votive}
2 Thess 3:5
And the Lord direct your hearts, in the charity of God, and the patience of Christ.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
℣. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
℣. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.
Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.
Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi {Laudes:1 Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Quam bonus. ‡
Psalmus 72(1-9) [1]
72:1 Quam bonus ‡ Israël Deus, * his, qui recto sunt corde!
72:2 Mei autem pæne moti sunt pedes: * pæne effúsi sunt gressus mei.
72:3 Quia zelávi super iníquos, * pacem peccatórum videns.
72:4 Quia non est respéctus morti eórum: * et firmaméntum in plaga eórum.
72:5 In labóre hóminum non sunt, * et cum homínibus non flagellabúntur:
72:6 Ídeo ténuit eos supérbia, * opérti sunt iniquitáte et impietáte sua.
72:7 Pródiit quasi ex ádipe iníquitas eórum: * transiérunt in afféctum cordis.
72:8 Cogitavérunt, et locúti sunt nequítiam: * iniquitátem in excélso locúti sunt.
72:9 Posuérunt in cælum os suum: * et lingua eórum transívit in terra.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Laudes:1 Psalms & antiphons Votive}
Ant. How good is God.
Psalm 72(1-9) [1]
72:1 Gud er god mod Israel, * mod de rene af hjertet.
72:2 Men jeg var nær snublet, * mine fødder var nær ved at glide,
72:3 For jeg harmedes over de overmodige, * jeg måtte se de ugudeliges lykke.
72:4 De lider ingen kvaler, * deres krop er sund og fed.
72:5 De har ingen del i menneskers nød, * de bliver ikke ramt som andre mennesker.
72:6 Derfor er hovmod deres halssmykke, * vold er den dragt, de hyller sig i.
72:7 Deres synd kommer fra deres indre, * hjertets tanker trænger sig frem.
72:8 De håner og taler ondt, * fra det høje truer de med undertrykkelse.
72:9 De vender deres mund mod himlen, * deres tunge færdes på jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 72(10-17) [2]
72:10 Ídeo convertétur pópulus meus hic: * et dies pleni inveniéntur in eis.
72:11 Et dixérunt: Quómodo scit Deus, * et si est sciéntia in excélso?
72:12 Ecce, ipsi peccatóres, et abundántes in sǽculo, * obtinuérunt divítias.
72:13 Et dixi: Ergo sine causa justificávi cor meum, * et lavi inter innocéntes manus meas:
72:14 Et fui flagellátus tota die, * et castigátio mea in matutínis.
72:15 Si dicébam: Narrábo sic: * ecce, natiónem filiórum tuórum reprobávi.
72:16 Existimábam ut cognóscerem hoc, * labor est ante me:
72:17 Donec intrem in Sanctuárium Dei: * et intéllegam in novíssimis eórum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 72(10-17) [2]
72:10 Derfor vender hans folk sig til dem * og suger vand i fulde drag.
72:11 Og de siger: Hvordan skulle Gud få det at vide? * Mon den Højeste har indsigt?
72:12 Se, sådan er de ugudelige, evigt trygge * øger de deres rigdom.
72:13 Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent * og vaskede i uskyld mine hænder;
72:14 Jeg blev dog ramt dagen lang * og tugtet hver morgen.
72:15 Ville jeg sige: Jeg vil tale som de, * da var jeg troløs mod dine børns slægt.
72:16 Jeg tænkte efter for at forstå det, * det var en uret i mine øjne,
72:17 Indtil jeg kom til Guds helligdom * og gav agt på deres endeligt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 72(18-28) [3]
72:18 Verúmtamen propter dolos posuísti eis: * dejecísti eos dum allevaréntur.
72:19 Quómodo facti sunt in desolatiónem, súbito defecérunt: * periérunt propter iniquitátem suam.
72:20 Velut sómnium surgéntium, Dómine, * in civitáte tua imáginem ipsórum ad níhilum rédiges.
72:21 Quia inflammátum est cor meum, et renes mei commutáti sunt: * et ego ad níhilum redáctus sum, et nescívi.
72:23 Ut juméntum factus sum apud te: * et ego semper tecum.
72:24 Tenuísti manum déxteram meam: et in voluntáte tua deduxísti me, * et cum glória suscepísti me.
72:25 Quid enim mihi est in cælo? * et a te quid vólui super terram?
72:26 Defécit caro mea, et cor meum: * Deus cordis mei, et pars mea Deus in ætérnum.
72:27 Quia ecce, qui elóngant se a te, períbunt: * perdidísti omnes, qui fornicántur abs te.
72:28 Mihi autem adhærére Deo bonum est: * pónere in Dómino Deo spem meam:
72:28 Ut annúntiem omnes prædicatiónes tuas, * in portis fíliæ Sion.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Quam bonus Israël Deus, his, qui recto sunt corde.
|
Psalm 72(18-28) [3]
72:18 Ja, du stiller dem på glatte veje, * du lader dem falde i fordærv.
72:19 Så hurtigt de går til grunde! De omkommer, * de bliver tilintetgjort af rædsler.
72:20 Som en drøm, når man vågner, Herre, * når man står op, ringeagter man dens billede.
72:21 Dengang mit hjerte var bittert, og det nagede mig i mit indre, * var jeg et uforstandigt fæ,
72:23 En stud var jeg over for dig. * Men nu er jeg altid hos dig,
72:24 Min højre hånd holder du fast. Du leder mig med dit råd, * du fører mig til herlighed.
72:25 Hvem har jeg ellers i himlen? * Hos dig ønsker jeg intet på jorden.
72:26 Om end min krop og mit hjerte forgår, * så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.
72:27 For de, der er fjernt fra dig, går til grunde, * du tilintetgør alle, der er dig utro.
72:28 Men at være Gud nær er min lykke, * jeg tager min tilflugt til Gud Herren,
72:28 Så jeg kan fortælle om alle dine gerninger, * i Zions datters porte.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. How good is God to Israel, to them that are of a right heart!
|
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
Sir 24:14
Ab inítio et ante sǽcula creáta sum, et usque ad futúrum sǽculum non désinam, et in habitatióne sancta coram ipso ministrávi.
℟. Deo grátias.
℟.br. Spécie tua * Et pulchritúdine tua.
℟. Spécie tua * Et pulchritúdine tua.
℣. Inténde, próspere procéde, et regna.
℟. Et pulchritúdine tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Spécie tua * Et pulchritúdine tua.
℣. Adjuvábit eam Deus vultu suo.
℟. Deus in médio ejus, non commovébitur.
|
Chapter Responsory Verse {Votive}
Sir 24:14
From the beginning, and before the world, was I created, and unto the world to come I shall not cease to be, and in the holy dwelling place I have ministered before him.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. In thy comeliness and * in thy beauty.
℟. In thy comeliness and * in thy beauty.
℣. Go forward, fare prosperously, and reign.
℟. In thy beauty.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. In thy comeliness and * in thy beauty.
℣. God shall help her with His countenance.
℟. God is in the midst of her, she shall not be moved.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Rector potens, verax Deus,
Qui témperas rerum vices,
Splendóre mane illúminas,
Et ígnibus merídiem:
Exstíngue flammas lítium,
Aufer calórem nóxium,
Confer salútem córporum,
Verámque pacem córdium.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
O God of truth, O Lord of might,
Who orderest time and change aright,
Who send’st the early morning ray,
And light’st the glow of perfect day:
Extinguish thou each sinful fire,
And banish every ill desire;
And while thou keep’st the body whole,
Shed forth thy peace upon the soul.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi {Laudes:1 Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Memor esto.
Psalmus 73(1-9) [1]
73:1 Ut quid, Deus, repulísti in finem: * irátus est furor tuus super oves páscuæ tuæ?
73:2 Memor esto congregatiónis tuæ, * quam possedísti ab inítio.
73:2 Redemísti virgam hereditátis tuæ: * mons Sion, in quo habitásti in eo.
73:3 Leva manus tuas in supérbias eórum in finem: * quanta malignátus est inimícus in sancto!
73:4 Et gloriáti sunt qui odérunt te: * in médio solemnitátis tuæ.
73:5 Posuérunt signa sua, signa: * et non cognovérunt sicut in éxitu super summum.
73:6 Quasi in silva lignórum secúribus excidérunt jánuas ejus in idípsum: * in secúri et áscia dejecérunt eam.
73:7 Incendérunt igni Sanctuárium tuum: * in terra polluérunt tabernáculum nóminis tui.
73:8 Dixérunt in corde suo cognátio eórum simul: * Quiéscere faciámus omnes dies festos Dei a terra.
73:9 Signa nostra non vídimus, jam non est prophéta: * et nos non cognóscet ámplius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Laudes:1 Psalms & antiphons Votive}
Ant. Remember.
Psalm 73(1-9) [1]
73:1 Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud, * hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
73:2 Husk din menighed, * som du vandt i gamle dage,
73:2 De stammer, du løskøbte til ejendom, * Zions bjerg, hvor du tog bolig.
73:3 Ret dine skridt mod de endeløse ruiner, * alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
73:4 Dine fjender brølede * på dit åbenbaringssted,
73:5 De opstillede deres bannere som tegn. * Det så ud, som når man løfter
73:6 Økser i skovens tætte krat, * da de med økser og brækjern sønderslog alt det udskårne træværk.
73:7 De stak ild på din helligdom, * de vanærede dit navns bolig helt til grunden.
73:8 De tænkte: Vi underkuer dem alle. * De brændte alle Guds åbenbaringssteder i landet.
73:9 Vore egne tegn ser vi ikke, der er ikke mere nogen profet, * ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 73(10-17) [2]
73:10 Úsquequo, Deus, improperábit inimícus: * irrítat adversárius nomen tuum in finem?
73:11 Ut quid avértis manum tuam, et déxteram tuam, * de médio sinu tuo in finem?
73:12 Deus autem Rex noster ante sǽcula: * operátus est salútem in médio terræ.
73:13 Tu confirmásti in virtúte tua mare: * contribulásti cápita dracónum in aquis.
73:14 Tu confregísti cápita dracónis: * dedísti eum escam pópulis Æthíopum.
73:15 Tu dirupísti fontes, et torréntes: * tu siccásti flúvios Ethan.
73:16 Tuus est dies, et tua est nox: * tu fabricátus es auróram et solem.
73:17 Tu fecísti omnes términos terræ: * æstátem et ver tu plasmásti ea.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 73(10-17) [2]
73:10 Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte * og modstanderen vedblive at håne dit navn?
73:11 Hvorfor trækker du din hånd tilbage og holder din højre * skjult i kappefolden?
73:12 Gud er min konge fra ældgammel tid, * han, som gjorde frelsesgerninger på jorden.
73:13 Du bragte havet i oprør i din styrke * og knuste dragehovederne på vandet.
73:14 Du knuste Livjatans hoveder * og gav dem som føde til havets fisk.
73:15 Du brød vej for kilde og bæk, * du udtørrede vandfyldte strømme.
73:16 Din er dagen, din er natten, * du har givet solen og månen deres plads.
73:17 Du har fastlagt landjordens grænser, * sommer og vinter har du skabt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 73(18-23) [3]
73:18 Memor esto hujus, inimícus improperávit Dómino: * et pópulus insípiens incitávit nomen tuum.
73:19 Ne tradas béstiis ánimas confiténtes tibi, * et ánimas páuperum tuórum ne obliviscáris in finem.
73:20 Réspice in testaméntum tuum: * quia repléti sunt, qui obscuráti sunt terræ dómibus iniquitátum.
73:21 Ne avertátur húmilis factus confúsus: * pauper et inops laudábunt nomen tuum.
73:22 Exsúrge, Deus, júdica causam tuam: * memor esto improperiórum tuórum, eórum quæ ab insipiénte sunt tota die.
73:23 Ne obliviscáris voces inimicórum tuórum: * supérbia eórum, qui te odérunt, ascéndit semper.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Memor esto congregatiónis tuæ, Dómine, quam possedísti ab inítio.
|
Psalm 73(18-23) [3]
73:18 Husk dette, Herre: Fjenden spotter, * et tåbeligt folk håner dit navn.
73:19 Giv ikke din dues liv til vilddyr, * glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!
73:20 Husk på pagten! * For landets mørke er fuldt af stønnen og vold.
73:21 Den undertrykte skal ikke vige i skændsel; * den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.
73:22 Rejs dig, Gud, og før din sag! * Husk, at tåben spotter dig dagen lang!
73:23 Glem ikke dine fjenders råb, * dine modstanderes larm, der stadig rejser sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Remember thy congregation, which thou hast possessed from the beginning.
|
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
Sir 24:15-16
Et sic in Sion firmáta sum, et in civitáte sanctificáta simíliter requiévi, et in Jerúsalem potéstas mea. Et radicávi in pópulo honorificáto, et in parte Dei mei heréditas illíus, et in plenitúdine sanctórum deténtio mea.
℟. Deo grátias.
℟.br. Adjuvábit eam * Deus vultu suo.
℟. Adjuvábit eam * Deus vultu suo.
℣. Deus in médio ejus, non commovébitur.
℟. Deus vultu suo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Adjuvábit eam * Deus vultu suo.
℣. Elégit eam Deus, et præelégit eam.
℟. In tabernáculo suo habitáre facit eam.
|
Chapter Responsory Verse {Votive}
Sir 24:15-16
And so was I established in Sion, and in the holy city likewise I rested, and my power was in Jerusalem. And I took root in an honourable people, and in the portion of my God his inheritance, and my abode is in the full assembly of saints.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. God shall help her with His countenance.
℟. God shall help her with His countenance.
℣. God is in the midst of her, she shall not be moved.
℟. With His countenance.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. God shall help her with His countenance.
℣. God hath chosen her, and fore-chosen her.
℟. He hath made her to dwell in His tabernacle.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Rerum, Deus, tenax vigor,
Immótus in te pérmanens,
Lucis diúrnæ témpora
Succéssibus detérminans:
Largíre lumen véspere,
Quo vita nusquam décidat,
Sed prǽmium mortis sacræ
Perénnis instet glória.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
O strength and stay upholding all creation,
Who ever dost thyself unmoved abide,
Yet day by day the light in due gradation
From hour to hour through all its changes guide:
Grant to life’s day a calm unclouded ending,
An eve untouched by shadows of decay,
The brightness of a holy death-bed blending
With dawning glories of th’ eternal day.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi {Laudes:1 Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Invocábimus.
Psalmus 74 [1]
74:2 Confitébimur tibi, Deus: * confitébimur, et invocábimus nomen tuum.
74:3 Narrábimus mirabília tua: * cum accépero tempus, ego justítias judicábo.
74:4 Liquefácta est terra, et omnes qui hábitant in ea: * ego confirmávi colúmnas ejus.
74:5 Dixi iníquis: Nolíte iníque ágere: * et delinquéntibus: Nolíte exaltáre cornu:
74:6 Nolíte extóllere in altum cornu vestrum: * nolíte loqui advérsus Deum iniquitátem.
74:7 Quia neque ab Oriénte, neque ab Occidénte, neque a desértis móntibus: * quóniam Deus judex est.
74:8 Hunc humíliat, et hunc exáltat: * quia calix in manu Dómini vini meri plenus misto.
74:9 Et inclinávit ex hoc in hoc: verúmtamen fæx ejus non est exinaníta: * bibent omnes peccatóres terræ.
74:10 Ego autem annuntiábo in sǽculum: * cantábo Deo Jacob.
74:11 Et ómnia córnua peccatórum confríngam: * et exaltabúntur córnua justi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Laudes:1 Psalms & antiphons Votive}
Ant. We will call.
Psalm 74 [1]
74:2 Vi takker dig, Gud, * vi takker dig, vi påkalder dit navn
74:3 Og fortæller om dine undere. * På det tidspunkt, jeg fastsætter, fælder jeg retfærdig dom.
74:4 Når jorden og alle dens beboere ryster, * holder jeg dens søjler på plads.
74:5 Jeg siger til de overmodige: Vær ikke overmodige, * og til de ugudelige: Løft ikke hornet!
74:6 Løft ikke jeres horn mod himlen, * tal ikke frækt med knejsende nakke!
74:7 Ingen fra øst eller vest og ingen fra ørkenen kan ophøje nogen. * For det er Gud, der er dommer,
74:8 Den ene ydmyger han, den anden ophøjer han. * For Herren har et bæger i hånden med brusende, velblandet vin,
74:9 Og han skænker af den, selv bærmen * drikker alle jordens ugudelige.
74:10 For evigt vil jeg fortælle * og synge om Jakobs Gud.
74:11 Alle de uretfærdiges horn hugger jeg af, * men de retfærdiges horn skal løfte sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 75(2-7) [2]
75:2 Notus in Judǽa Deus: * in Israël magnum nomen ejus.
75:3 Et factus est in pace locus ejus: * et habitátio ejus in Sion.
75:4 Ibi confrégit poténtias árcuum, * scutum, gládium, et bellum.
75:5 Illúminans tu mirabíliter a móntibus ætérnis: * turbáti sunt omnes insipiéntes corde.
75:6 Dormiérunt somnum suum: * et nihil invenérunt omnes viri divitiárum in mánibus suis.
75:7 Ab increpatióne tua, Deus Jacob, * dormitavérunt qui ascendérunt equos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 75(2-7) [2]
75:2 I Juda giver Gud sig til kende, * i Israel er hans navn stort.
75:3 Han fik sin hytte i Salem, * sin bolig på Zion.
75:4 Dér brækkede han buens gloende pile, * skjold og sværd og krigsmagt.
75:5 Frygtindgydende er du, mægtigere end de evige bjerge. * De overmodige blev udplyndret
75:6 Og sank hen i søvn, * ingen kriger kunne løfte en hånd.
75:7 Ved din trussel, Jakobs Gud, * faldt både hest og rytter i afmagt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 75(8-13) [3]
75:8 Tu terríbilis es, et quis resístet tibi? * ex tunc ira tua.
75:9 De cælo audítum fecísti judícium: * terra trémuit et quiévit,
75:10 Cum exsúrgeret in judícium Deus, * ut salvos fáceret omnes mansuétos terræ.
75:11 Quóniam cogitátio hóminis confitébitur tibi: * et relíquiæ cogitatiónis diem festum agent tibi.
75:12 Vovéte, et réddite Dómino, Deo vestro: * omnes, qui in circúitu ejus affértis múnera.
75:13 Terríbili et ei qui aufert spíritum príncipum, * terríbili apud reges terræ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Invocábimus nomen tuum, Dómine: narrábimus mirabília tua.
|
Psalm 75(8-13) [3]
75:8 Frygtindgydende er du, hvem kan holde stand mod dig, * når du er vred?
75:9 Fra himlen forkyndte du dommen; * jorden blev angst og faldt til føje,
75:10 Da Gud rejste sig til dom * for at frelse alle landets ydmyge.
75:11 Jorden skal se det og prise dig, * de, der blev tilbage, skal se det og fejre dig.
75:12 Aflæg løfter til Herren, jeres Gud, og indfri dem, * alle, der omgiver ham, skal frembære gaver
75:13 Til den frygtindgydende. Han kuer fyrsters vrede, * frygtindgydende er han for jordens konger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. We will call upon thy name O Lord. We will relate thy wondrous works.
|
Capitulum Responsorium Versus {Votiva}
Sir 24:19-20
In platéis sicut cinnamómum et bálsamum aromatízans odórem dedi: quasi myrrha elécta, dedi suavitátem odóris.
℟. Deo grátias.
℟.br. Elégit eam Deus, * Et præelégit eam.
℟. Elégit eam Deus, * Et præelégit eam.
℣. In tabernáculo suo habitáre facit eam.
℟. Et præelégit eam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Elégit eam Deus, * Et præelégit eam.
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
|
Chapter Responsory Verse {Votive}
Sir 24:19-20
As a plane tree by the water in the streets, I gave a sweet smell like cinnamon, and aromatical balm: I yielded a sweet odour like the best myrrh.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. God hath chosen her, and fore-chosen her.
℟. God hath chosen her, and fore-chosen her.
℣. He hath made her to dwell in His tabernacle.
℟. And fore-chosen her.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. God hath chosen her, and fore-chosen her.
℣. Grace is poured into thy lips.
℟. Therefore God hath blessed thee for ever.
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ Votiva}
Ant. Ecce quam bonum. ‡
Psalmus 132 [1]
132:1 Ecce quam bonum ‡ et quam jucúndum, * habitáre fratres in unum:
132:2 Sicut unguéntum in cápite, * quod descéndit in barbam, barbam Aaron,
132:2 Quod descéndit in oram vestiménti ejus: * sicut ros Hermon, qui descéndit in montem Sion.
132:3 Quóniam illic mandávit Dóminus benedictiónem, * et vitam usque in sǽculum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ecce quam bonum et quam jucúndum habitáre fratres in unum.
|
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. Behold how good.
Psalm 132 [1]
132:1 Hvor er det godt og herligt, * når brødre sidder sammen!
132:2 Det er som den gode olie på hovedet, * der flyder ned over skægget, over Arons skæg,
132:2 Ned over kjortlens halsåbning. * Det er som Hermons dug, der falder på Zions bjerge.
132:3 For dér giver Herren velsignelsen, * livet i al evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Behold how good and how pleasant it is for brethren to dwell together in unity.
|
Ant. Confitémini Dómino. ‡
Psalmus 135(1-9) [2]
135:1 Confitémini Dómino ‡ quóniam bonus: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:2 Confitémini Deo deórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:3 Confitémini Dómino dominórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:4 Qui facit mirabília magna solus: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:5 Qui fecit cælos in intelléctu: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:6 Qui firmávit terram super aquas: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:7 Qui fecit luminária magna: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:8 Solem in potestátem diéi: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:9 Lunam, et stellas in potestátem noctis: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Confitémini Dómino quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
|
Ant. Give ye glory to the Lord.
Psalm 135(1-9) [2]
135:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:2 Tak gudernes Gud, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:3 Tak herrernes Herre, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:4 Han, som alene gør store undere, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:5 Han skabte himlen med forstandighed, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:6 Han bredte jorden ud på vandet, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:7 Han skabte de store lys, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:8 Solen til at herske om dagen, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:9 Månen og stjernerne til at herske om natten, * hans trofasthed varer til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Give ye glory to the Lord for his mercy endureth for ever.
|
Ant. Confitémini Dómino.
Psalmus 135(10-26) [3]
135:10 Qui percússit Ægýptum cum primogénitis eórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:11 Qui edúxit Israël de médio eórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:12 In manu poténti, et brácchio excélso: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:13 Qui divísit Mare Rubrum in divisiónes: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:14 Et edúxit Israël per médium ejus: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:15 Et excússit Pharaónem, et virtútem ejus in Mari Rubro: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:16 Qui tradúxit pópulum suum per desértum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:17 Qui percússit reges magnos: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:18 Et occídit reges fortes: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:19 Sehon, regem Amorrhæórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:20 Et Og, regem Basan: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:21 Et dedit terram eórum hereditátem: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:22 Hereditátem Israël, servo suo: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:23 Quia in humilitáte nostra memor fuit nostri: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:24 Et redémit nos ab inimícis nostris: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:25 Qui dat escam omni carni: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:26 Confitémini Deo cæli: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:26 Confitémini Dómino dominórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Confitémini Dómino quia in humilitáte nostra memor fuit nostri.
|
Ant. Give ye glory to the Lord.
Psalm 135(10-26) [3]
135:10 Han slog egypternes førstefødte ihjel, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:11 Og førte Israel bort fra dem, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:12 Med stærk hånd og løftet arm, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:13 Han kløvede Sivhavet, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:14 Og førte Israel igennem det, * hans trofasthed varer til evig tid;
135:15 Men Farao og hans hær styrtede han i Sivhavet, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:16 Han ledte sit folk gennem ørkenen, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:17 Han slog store konger, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:18 Og dræbte mægtige konger, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:19 Amoritterkongen Sihon, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:20 Og Bashans kong Og, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:21 Han gav deres land i eje, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:22 I eje til Israel, hans tjener, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:23 Han huskede os i vor fornedrelse, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:24 Og rev os løs fra vore fjender, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:25 Han giver føde til alt levende, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:26 Tak himlens Gud, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:26 Tak herrernes Herre, * hans trofasthed varer til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Give ye glory to the Lord for he was mindful of us in our affliction.
|
Ant. Adhǽreat lingua mea.
Psalmus 136 [4]
136:1 Super flúmina Babylónis, illic sédimus et flévimus: * cum recordarémur Sion:
136:2 In salícibus in médio ejus, * suspéndimus órgana nostra.
136:3 Quia illic interrogavérunt nos, qui captívos duxérunt nos, * verba cantiónum:
136:3 Et qui abduxérunt nos: * Hymnum cantáte nobis de cánticis Sion.
136:4 Quómodo cantábimus cánticum Dómini * in terra aliéna?
136:5 Si oblítus fúero tui, Jerúsalem, * oblivióni detur déxtera mea.
136:6 Adhǽreat lingua mea fáucibus meis, * si non memínero tui:
136:6 Si non proposúero Jerúsalem, * in princípio lætítiæ meæ.
136:7 Memor esto, Dómine, filiórum Edom, * in die Jerúsalem:
136:7 Qui dicunt: Exinaníte, exinaníte * usque ad fundaméntum in ea.
136:8 Fília Babylónis mísera: * beátus, qui retríbuet tibi retributiónem tuam, quam retribuísti nobis.
136:9 Beátus, qui tenébit, * et allídet párvulos tuos ad petram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adhǽreat lingua mea fáucibus meis, si non memínero tui Jerúsalem.
|
Ant. Let my tongue cleave to my jaws.
Psalm 136 [4]
136:1 Ved Babylons floder sad vi og græd, * når vi tænkte på Zion;
136:2 I poplerne derovre * hængte vi vore citere.
136:3 For vore fangevogtere krævede, * at vi skulle synge,
136:3 Vore plageånder krævede glædessang: * Syng for os af Zions sange!
136:4 Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange * på fremmed jord?
136:5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, * så gid min højre hånd må lammes;
136:6 Gid min tunge må klæbe til ganen, * hvis ikke jeg husker på dig,
136:6 Hvis ikke jeg sætter Jerusalem * over min højeste glæde.
136:7 Herre, husk edomitterne * for Jerusalems dag,
136:7 Dengang de sagde: Riv ned, riv ned, * helt ned til grunden!
136:8 Babylons datter, du ødelæggerske! * Lykkelig den, der gengælder dig den gerning, du gjorde mod os!
136:9 Lykkelig den, der griber * dine spædbørn og knuser dem mod klippen!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let my tongue cleave to my jaws if I do not remember thee, Jerusalem.
|
Ant. Confitébor. ‡
Psalmus 137 [5]
137:1 Confitébor ‡ tibi, Dómine, in toto corde meo: * quóniam audísti verba oris mei.
137:2 In conspéctu Angelórum psallam tibi: * adorábo ad templum sanctum tuum, et confitébor nómini tuo.
137:3 Super misericórdia tua, et veritáte tua: * quóniam magnificásti super omne, nomen sanctum tuum.
137:4 In quacúmque die invocávero te, exáudi me: * multiplicábis in ánima mea virtútem.
137:5 Confiteántur tibi, Dómine, omnes reges terræ: * quia audiérunt ómnia verba oris tui:
137:6 Et cantent in viis Dómini: * quóniam magna est glória Dómini.
137:7 Quóniam excélsus Dóminus, et humília réspicit: * et alta a longe cognóscit.
137:8 Si ambulávero in médio tribulatiónis, vivificábis me: * et super iram inimicórum meórum extendísti manum tuam, et salvum me fecit déxtera tua.
137:9 Dóminus retríbuet pro me: * Dómine, misericórdia tua in sǽculum: ópera mánuum tuárum ne despícias.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Confitébor nómini tuo, Dómine, super misericórdia et veritáte tua.
|
Ant. I will give glory.
Psalm 137 [5]
137:1 Jeg takker dig af hele mit hjerte, * for du har hørt de ord, jeg talte.
137:2 I guders påhør lovsynger jeg dig. * Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel og priser dit navn
137:3 For din godhed og troskab, * for du har gjort dit ord stort over hele din himmel.
137:4 Den dag jeg råbte, svarede du mig, * du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.
137:5 Alle jordens konger skal takke dig, Herre, * for de har hørt de ord, du talte.
137:6 Og de skal synge om Herrens veje, * for Herrens herlighed er stor;
137:7 Ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge, * den stolte kender han på lang afstand.
137:8 Selv om jeg vandrer i trængsler, holder du mig i live * trods mine fjenders had; du rækker din hånd ud, og din højre hånd frelser mig;
137:9 Herren fører min sag igennem. * Herre, din trofasthed varer til evig tid, opgiv ikke dine hænders værk!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I will give glory to thy name, for thy mercy, and for thy truth.
|
Capitulum Hymnus Versus {Votiva}
Sir 24:14
Ab inítio et ante sǽcula creáta sum, et usque ad futúrum sǽculum non désinam, et in habitatióne sancta coram ipso ministrávi.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Prima stropha sequentis hymni dicitur flexis genibus.
Ave maris stella,
Dei Mater alma,
Atque semper Virgo,
Felix cæli porta.
Sumens illud Ave
Gabriélis ore,
Funda nos in pace,
Mutans Hevæ nomen.
Solve vincla reis,
Profer lumen cæcis,
Mala nostra pelle,
Bona cuncta posce.
Monstra te esse matrem,
Sumat per te preces,
Qui pro nobis natus,
Tulit esse tuus.
Virgo singuláris,
Inter omnes mitis,
Nos culpis solútos
Mites fac et castos.
Vitam præsta puram,
Iter para tutum,
Ut vidéntes Jesum,
Semper collætémur.
Sit laus Deo Patri,
Summo Christo decus,
Spirítui Sancto,
Tribus honor unus.
Amen.
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
|
Chapter Hymn Verse {Votive}
Sir 24:14
From the beginning, and before the world, was I created, and unto the world to come I shall not cease to be, and in the holy dwelling place I have ministered before him.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
The first verse of the following hymn is said genuflecting.
Ave, star of ocean,
Child divine who barest,
Mother, ever-Virgin,
Heaven's portal fairest.
Taking that sweet Ave
Erst by Gabriel spoken,
Eva's name reversing,
Be of peace the token.
Break the sinners' fetters,
Light to blind restoring,
All our ills dispelling,
Every boon imploring.
Show thyself a mother
In thy supplication;
He will hear who chose thee
At his incarnation.
Maid all maids excelling,
Passing meek and lowly,
Win for sinners pardon,
Make us chaste and holy.
As we onward journey
Aid our weak endeavour,
Till we gaze on Jesus
And rejoice forever.
Father, Son, and Spirit,
Three in One confessing,
Give we equal glory
Equal praise and blessing.
Amen.
℣. Ynde er udgydt på dine læber.
℟. Derfor velsigner Gud dig til evig tid.
|
Canticum Magnificat {Antiphona Votiva}
Ant. Beáta Mater.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beáta Mater et intácta Virgo, gloriósa Regína mundi, intercéde pro nobis ad Dóminum.
|
Canticum Magnificat {Antiphon Votive}
Ant. Blessed Mother and inviolate Maiden!
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Blessed Mother and inviolate Maiden! Glorious Queen of the world! Plead for us with the Lord!
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {Votiva}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {Votive}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Jube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
|
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
|
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Psalmi {Psalms & antiphons Votiva}
Ant. Adjútor meus.
Psalmus 69 [1]
69:2 Deus, in adjutórium meum inténde: * Dómine, ad adjuvándum me festína.
69:3 Confundántur et revereántur, * qui quǽrunt ánimam meam.
69:4 Avertántur retrórsum, et erubéscant, * qui volunt mihi mala.
69:4 Avertántur statim erubescéntes, * qui dicunt mihi: Euge, euge.
69:5 Exsúltent et læténtur in te omnes qui quǽrunt te, * et dicant semper: Magnificétur Dóminus: qui díligunt salutáre tuum.
69:6 Ego vero egénus, et pauper sum: * Deus, ádjuva me.
69:6 Adjútor meus, et liberátor meus es tu: * Dómine, ne moréris.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons Votive}
Ant. Thou art my helper.
Psalm 69 [1]
69:2 Vær nådig, Gud, og red mig, * skynd dig til hjælp, Herre!
69:3 De, som stræber mig efter livet, * skal blive til spot og spe,
69:4 De, som vil min ulykke, * skal vige tilbage med vanære;
69:4 De, som siger: Ha, ha! * skal vige på grund af deres skændsel.
69:5 Men alle, der søger dig, skal fryde og glæde sig over dig, * og de, der elsker din frelse, skal altid sige: Gud er stor!
69:6 Jeg er hjælpeløs og fattig, * skynd dig at komme til mig, Gud!
69:6 Du er min hjælper og befrier, * tøv ikke, Herre!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 70(1-12) [2]
70:1 In te, Dómine, sperávi, non confúndar in ætérnum: * in justítia tua líbera me, et éripe me.
70:2 Inclína ad me aurem tuam, * et salva me.
70:3 Esto mihi in Deum protectórem, et in locum munítum: * ut salvum me fácias,
70:3 Quóniam firmaméntum meum, * et refúgium meum es tu.
70:4 Deus meus, éripe me de manu peccatóris, * et de manu contra legem agéntis et iníqui:
70:5 Quóniam tu es patiéntia mea, Dómine: * Dómine, spes mea a juventúte mea.
70:6 In te confirmátus sum ex útero: * de ventre matris meæ tu es protéctor meus.
70:7 In te cantátio mea semper: * tamquam prodígium factus sum multis: et tu adjútor fortis.
70:8 Repleátur os meum laude, ut cantem glóriam tuam: * tota die magnitúdinem tuam.
70:9 Ne proícias me in témpore senectútis: * cum defécerit virtus mea, ne derelínquas me.
70:10 Quia dixérunt inimíci mei mihi: * et qui custodiébant ánimam meam, consílium fecérunt in unum.
70:11 Dicéntes: Deus derelíquit eum, persequímini, et comprehéndite eum: * quia non est qui erípiat.
70:12 Deus, ne elongéris a me: * Deus meus, in auxílium meum réspice.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 70(1-12) [2]
70:1 Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt, lad mig aldrig blive gjort til skamme! * Red mig og befri mig i din retfærdighed,
70:2 Vend dit øre mod mig, * og frels mig!
70:3 Vær min tilflugts klippe, den borg, * hvor jeg finder redning.
70:3 For du er min klippe * og min borg.
70:4 Min Gud, red mig fra ugudeliges magt, * fra uretfærdiges og undertrykkeres hånd!
70:5 For du, Herre, er mit håb, * fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
70:6 Fra fødslen har jeg støttet mig til dig, * det var dig, der tog mig fra moders liv,
70:7 Min lovsang gælder altid dig. * For mange er jeg blevet et tegn, og du er min sikre tilflugt.
70:8 Min mund er fuld af lovsang til dig, jeg priser * din herlighed dagen lang.
70:9 Kast mig ikke bort, når jeg bliver gammel, * forlad mig ikke, når kræfterne svigter.
70:10 For mine fjender taler om mig, * de, som vogter på mig, lægger råd op sammen;
70:11 De siger: Gud har forladt ham. Efter ham, fang ham, * for ingen kan redde ham!
70:12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, * min Gud, skynd dig til hjælp!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 70(13-24) [3]
70:13 Confundántur, et defíciant detrahéntes ánimæ meæ: * operiántur confusióne, et pudóre qui quǽrunt mala mihi.
70:14 Ego autem semper sperábo: * et adíciam super omnem laudem tuam.
70:15 Os meum annuntiábit justítiam tuam: * tota die salutáre tuum.
70:16 Quóniam non cognóvi litteratúram, introíbo in poténtias Dómini: * Dómine, memorábor justítiæ tuæ solíus.
70:17 Deus, docuísti me a juventúte mea: * et usque nunc pronuntiábo mirabília tua.
70:18 Et usque in senéctam et sénium: * Deus, ne derelínquas me,
70:18 Donec annúntiem brácchium tuum * generatióni omni, quæ ventúra est:
70:19 Poténtiam tuam, et justítiam tuam, Deus, usque in altíssima, quæ fecísti magnália: * Deus, quis símilis tibi?
70:20 Quantas ostendísti mihi tribulatiónes multas et malas: et convérsus vivificásti me: * et de abýssis terræ íterum reduxísti me:
70:21 Multiplicásti magnificéntiam tuam: * et convérsus consolátus es me.
70:22 Nam et ego confitébor tibi in vasis psalmi veritátem tuam: * Deus, psallam tibi in cíthara, Sanctus Israël.
70:23 Exsultábunt lábia mea cum cantávero tibi: * et ánima mea, quam redemísti.
70:24 Sed et lingua mea tota die meditábitur justítiam tuam: * cum confúsi et revériti fúerint, qui quærunt mala mihi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adjútor meus et liberátor meus esto, Dómine.
|
Psalm 70(13-24) [3]
70:13 De, der anklager mig, skal blive til spot og spe, * skam og skændsel skal dække dem, der stræber efter min ulykke.
70:14 Men jeg bevarer altid håbet, * jeg bliver ved med at lovprise dig;
70:15 Min mund skal forkynde din retfærdighed, * din frelse dagen lang,
70:16 Jeg kender ikke dens grænser! Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde, * jeg vil prise dig, kun du er retfærdig.
70:17 Gud, du har belært mig fra min ungdom, * og jeg beretter stadig om dine undere.
70:18 Forlad mig ikke, * Gud, når jeg bliver gammel og grå,
70:18 Så kan jeg berette om din styrke * til alle slægter, der kommer.
70:19 Din vælde og din retfærdighed når til himlen, Gud; du har gjort store ting, * hvem er som du, Gud?
70:20 Du lod mig opleve store og hårde trængsler; giv mig livet på ny, * løft mig op på ny fra jordens dyb!
70:21 Giv mig min storhed tilbage, * vend om, og trøst mig!
70:22 Da skal jeg takke dig med harpespil for din trofasthed, * min Gud, jeg vil lovsynge dig med citer, du Israels Hellige.
70:23 Mine læber skal juble, når jeg lovsynger dig, * og min sjæl, som du har udfriet, skal juble.
70:24 Ja, dagen lang skal min tunge forkynde din retfærdighed; * for de, der stræber efter min ulykke, bliver til spot og spe.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thou art my helper and my deliverer, O Lord.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.
Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Capitulum Responsorium Versus
Jer 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℟.br. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Comméndo spíritum meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten.
℟. Skjul os i dine vingers skygge.
|
Canticum: Nunc dimittis
Ant. Salva nos,
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis ✠ servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
|
Canticle: Nunc dimittis
Ant. Frels du os,
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort ✠ * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, ✠ Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, ✠ Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Ave, Regína cælórum,
Ave, Dómina Angelórum:
Salve radix, salve porta,
Ex qua mundo lux est orta:
Gaude, Virgo gloriósa,
Super omnes speciósa,
Vale, o valde decóra,
Et pro nobis Christum exóra.
℣. Dignáre me laudáre te, Virgo sacráta.
℟. Da mihi virtútem contra hostes tuos.
Orémus.
Concéde, miséricors Deus, fragilitáti nostræ præsídium; ut, qui sanctæ Dei Genetrícis memóriam ágimus; intercessiónis ejus auxílio, a nostris iniquitátibus resurgámus. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Hail, O Queen of heaven, enthroned!
Hail, by Angels Mistress owned!
Root of Jesse, Gate of morn,
Whence the world's true Light was born:
Glorious Virgin, joy to thee,
Loveliest whom in heaven they see:
Fairest thou, where all are fair,
Plead with Christ our sins to spare.
℣. Allow me to praise thee, holy Virgin.
℟. Give me strength against thine enemies.
Lad os bede.
Grant, O merciful God, to our weak natures thy protection, that we who commemorate the holy Mother of God may, by the help of her intercession, arise from our iniquities. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|